Læs i brevvekslingen mellem H.C. Andersen og familien Serre
15.07.1844 Dagbogsuddrag Mandag 15. Et elskeligt Brev fra Kohl* . Spadseretour til et Kalkbrænderie, til en Klippekløft; spiist Kirsebær underveis. Siddet for den unge Østeriger: Ramberg* der har lavet mit Portræt saa smukt. – Kjørt til Kreisa hvor der er et Bad, her traf vi Kohl* , der førte mig til to qvindlige Badegjæster, en Frøken Bøtcher* ; traf min Naboe ved table d'hote i Dresden. Ikke videre smukt her. Tog til Serres Marmorbrud; Solen gik ned rød og ganske som man viser Midnat i Finland. Brev fra Boillieu* i Tharand. Læst Eventyr.
Brev fra Kohl* : (BrevID 20826 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
Brev fra Boillieu* i Tharand: HCAs rejsefælle under udflugten til Tharand.. (BrevID 20827 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
16.07.1844 Dagbogsuddrag Tirsdag 16. Kjørt om Eftermiddagen til Wesenstein, et Slot der ligger indesluttet af lave skovgroede Klipper. – Vi saae Pilni, Pirna og Sonnenstein, Bjergene saa blaa; om Aftenen da vi sad og læste kom en Familie General* . . . . . . . .fra Berlin, Konen* klædt, som Beatrice Cenci* ; Manden* sagde da jeg tog et Kirsebær; ja det var skjøndt i Dannemark, hvis de havde der saadanne Frugter. Ja de have vi! – Vor Jordbund er bedre end al Deres om Berlin; ja men Climatet! sagde Berlineren, Det er omtrent det samme! Alle Frugter i Nordtyskland have vi lige [saa] god[e], »ja i Drivhuse!« sagde han! mit Blod blev hidsigt, jeg gad ikke tale; gik tidlig paa mit Værelse. Major Serre fulgte mig og var meget elskværdig.
kom en Familie General* … fra Berlin: preussisk generalmajor Friedrich Georg Emanuel Ferdinand von Vogel* (1775-1846).
Konen* klædt, som Beatrice Cenci* : generalinden, Ida von Vogel, f. von Glasenapp* (1797-1866), har nok været iført et turbanlignende hovedtøj ligesom kvinden på et berømt portræt (i Palazzo Barberini, Rom) af en ung, smuk adelskvinde, Beatrice Cenci, fra tiden omkr. 1600. Det gik Beatrice Cenci* (1577-99) frygteligt ilde. Hun blev beskyldt for at have myrdet sin brutale fader, blev retsforfulgt og henrettet. Portrættet mentes opr. malet af Guido Reni* , men tillægges nu en af hans elever.
17.07.1844og 18.07.1844 Dagbogsuddrag Onsdag 17 [til Torsdag 18]. Læst for den fremmede Familie; hun overspændt. I Kirken er hele Loftet med de store og smaa Profeter i Portræt om Christus, inddeelt i Rum; alle Helgener; flere smaa Glasskabe ophængt og i disse smaa brogede Kroner af Guld og Tøiblomster i een var 27; de blive givne naar et Barn eller en ung Pige døer; i Stolene vare skrevne Tankesprog af Bibelen. – En illumineret Moses bar prædikestolen, mange Epitaphier; flere over Familien Schjönberg* . Berlinerne meget rare, Konen troer hun skal døe i Efteraaret; hun har Tæring. Besøg af Kohl* , den kjære Kohl* , ledsagende de to Damer fra Kreisa; Baronesse* . . . . . . . . . . . . . . . . og Frøken Bøtcher* fra Cuurland, de kjendte Ludolf Schley* ; jeg maatte fortælle dem Eventyr og give Haandskrift; ledsagede til Marmorbrudet; Kohl* kyssede mig kjærlig til Afsked. De elske mig Alle. Igaar gav Fru Serre mig en Tegnebog og kyssede mig dertil; Manden kyssede mig iaftes; i dag læste Fruen paa Altanen sine Digte; spadseret alene om; Brev fra Kohl* , givet endnu flere Haandskrifter; foræret Maleren Ramberg* min Roman: Nur ein Geiger. »Fruentimmerhjerter, « sagde Ramberg* , »er som et Vertshuus, een drager ind, en anden ud, —« – »Men Verten,« tilføjede jeg »bliver altid i Huset!« – det vandt meget Bifald. Fru Serres Hunde ere saa magre, [at] man faaer Ligtorne paa Fingrene naar man klapper dem; den ene brak iforgaars sit Been. – Ved Middags Bordet blev min Skaal drukket i Champagne, den berlinske Oberstinde* havde Taarer i Øine[ne]; Klokken 4½ reiste jeg fra Maxen, fulgt af Hr von Ramberg* og Fru Emilie Siegel født Zimmermann* , han gjorte meget Cour til hende, hun var mig meget hengiven. I Dresden fandt jeg Kort fra Paskevis* i Tarandt og fra Boghandler Weber* i Leipzig; i Theatret var Forestillingen hævet ved Madms: Melanis* Sygdom; nu sidder jeg hjemme, træt, drikker Øl og spiser Smørrebrød. Fru . . . . . . . . fortalte om Grevinde Hahn-Hahns* Fader* , der havde skudt i Luften, da det regnede en Dag han vilde have sin Høst ind og nu vilde skyde Gud, derfor mangle hver i Familien et Lem, Sønnen er født med een Haand, Grevinden har mistet sit ene Øie. – Sandselig.
I Kirken er hele Loftet dekoreret etc.: kirken i Maxen kan ikke længere opleves som HCA så den. Den er efter Serre-tiden blevet hårdt restaureret, hvorved meget af den tidl. udsmykning forsvandt.
Baronesse* … og Frøken Bøtcher* : de to damer fra Kurland kan ikke identificeres, men Bötcher* kan være datter af den kurlandske Alexander von Boetticher* , ingeniør-officer (1812-93) og moderen kan være den omtalte baronesse: Feodora, f. von der Osten* (1816-83). Ægteparret fik 4 børn.
de kjendte Ludolph Schley* : HCA og Ludolph Schley* (1798-1859) blev venner, mens HCA gik i latinskolen i Helsingør 1826-27, hvor den tyskfødte LS* fungerede som svensk konsulatssekretær. LS* blev siden svensk konsulatssekretær i Libau, senere etablerede han sig som købmand smst. og drev desuden en virksomhed som forfatter og oversætter. De to ungdomsvenner vedligeholdt kontakten pr. korrespondance.
Brev fra Kohl* : BrevID 16897
Foræret Maleren Ramberg* : (BrevID 25074 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev).
Fru Emilie Siegel født Zimmermann* : kan ikke identificeres, udover at hun var veninde af FrS . Adressbuch 1844: Enke Christine Friederike Eleonore Siegel, Borngasse 3 (tæt ved Johannesstr., hvor Serres først boede).
Boghandler Weber* : J.J. Weber* : forlagsboghandler i Leipzig, udgiver af "Illustrirte Zeitung".
Madms: Melanis* Sygdom: må være en fransk skuespillerinde, som i lighed med ægteparret Armand* spillede på teatret i Dresden, jf. note til dagbog [1844-07-04].
18.07.1844
- Wir lagen still, und die junge Frau flog mehr als sie ging mit ihrem schlafenden Kinde; in einem Nu waren Sie in dem leichten, schaukelnden Boote, und in den Armen des schwarzbaertigen braunes Mannes. Es war ein Kusz! er war das Bouquet der suessen Sehnsucht eines langen Jahres, – und das Kind erwachte weinend, und der Mann kuesste es und hielt sein Weib umschlungen, und das Boot schaukelte mit ihnen auf und nieder, als huepfte es vor Freude mit.-
H. C. Andersen--
(Maxen, den 18. Juli 1844)
Maxen, den 18. juli 1844.
Vi lå stille, og den unge kone mere fløj end hun gik med sit sovende barn, i et nu var de i den lette, gyngende båd og i armene på den sortskæggede brune mand. Det var et kys! Han var bouquet’en af et langt års søde længsel, – og barnet vågnede grædende, og manden kyssede det og holdt om sin hustru, og båden gyngede op og ned med dem, som om den også dansede af glæde.
H.C. Andersen.
![[afskrift]](./images/68702.png)
Og i Laage Petersens Samling (LP 617, findes med samme datering Fru Serres afskrift af Das sterbende Kind:
Das sterbende Kind
Mutter ich bin müde, laß in deinen
treuen Armen schlummern, sanft dein Kind.
Doch versprich mir erst nicht mehr zu weinen,
Heiß und brennend deine Thränen sind!
Hier ist kalt und draußen Stürme wehen,
Doch im Traum ist Alles licht und klar,
Engelkinder hab ich dort gesehen,
Immer wenn mein Aug' geschlossen war!
Sieh, da steht schon Eins an meiner Seite!
Hör wie süß es klinget, Mutter sieh
Doch die Flügel weiß u glänzend beide,
Mutter, gab ihm unser Vater, die?
Gold u Blumen mir vor Augen schweben,
Gottes Engel streut sie um mich aus, /
Sag', bekomm' ich Flügel auch im Leben,
Oder erst in seinem Sternenhaus?
Warum drückst Du meine Hand zusammen?
Warum so, an meine, deine Hand?
Sie ist naß, u brennt doch wie die Flammen,
Bei Dir bleib' ich ja, mein Lebelang,
Aber laß die Thränen nicht mehr fließen,
Muß auch weinen, wenn Du traurig bist!
O wie müd! – ich muß die Augen schließen!
Mutter, sieh, wie mich der Engel küßt!
H.C. Andersen
Maxen am 18 July 1844.
----
Det døende barn
Moder, jeg er træt, nu vil jeg sove,
Lad mig ved dit Hjerte slumre ind;
Græd dog ei, det maa Du først mig love,
Thi din Taare brænder paa min Kind.
Her er koldt og ude Stormen truer,
Men i Drømme, der er Alt saa smukt,
Og de søde Englebørn jeg skuer,
Naar jeg har det trætte Øie lukt.
Moder, seer Du Englen ved min Side?
Hører Du den deilige Musik?
See, han har to Vinger smukke hvide,
Dem han sikkert af vor Herre fik;
Grønt og Guult og Rødt for Øiet svæver,
Det er Blomster Engelen udstrøer!
Faaer jeg ogsaa Vinger mens jeg lever,
Eller, Moder, faaer jeg naar jeg døer?
Hvorfor trykker saa Du mine Hænder?
Hvorfor lægger Du din Kind til min?
Den er vaad, og dog som Ild den brænder,
Moder, jeg vil altid være din!
Men saa maa Du ikke længer sukke,
Græder Du, saa græder jeg med Dig.
O, jeg er saa træt! — maa Øiet lukke —
— Moder — see! nu kysser Englen mig!
H.C. Andersen
Maxen den 18. juli 1844
19.07.1844 Dagbogsuddrag Fredag 19. Besøgt Winkler* , der indbød mig Søndag hos sig paa Landet; gik til Brunow* , der forærede mig sin Troubadour, derpaa til Bibliotheket at søge Falkenstein* , fandt ham hjemme; mit Bryst var angrebet; han oversatte mig Frøken Bremers* Brev, der skal trykkes i Winklers* Nytaarsgave. Gik til Fru von Decken* , hvor jeg traf ogsaa den anden Datter* . Besøgt Grevinde Eglofstein* ; traf ved Middagsbordet Linde* , der var glad ved Mødet og den Kjærlighed jeg mødte ude; han havde hørt en Dame fra Berlin sige hun vilde være stolt af at have mig til Svigersøn, men det Fæ kan ikke huske hvem hun er; Besøgt Bürk* ; gik til Baronesse Eggers* , som har indviteret mig til iaften; her var ægte kjøbenhavnsk Sludder, hun sagde at Spillemanden holdt hun ikke af, at, Tydskerne sagde de kunde ikke udholde at læse OT; at hun havde læst en Anmældelse af danske Digtere hvor jeg blev skammelig revet ned, var forfængelig og eensidig, skulde holde mig til det Smaae, f Ex Eventyr; jeg blev i et afskyeligt Humeur; ikke i Theatret til Oberon kunde jeg endnu komme i Ligevægt; Fru Serre og Fru [. . . . . . . . .] født Usedom* var der; Vesit i Logen; poetisk stemt.
Brunow* : BrevID 20441
Frøken Bremers* Brev: der må være tale om et brev fra den svenske forfatterinde Fredrika Bremer* (1801-65) til HCA, som skulle oversættes fra svensk til tysk, beregnet på udgivelse i "Penelope", Taschenbuch, udg. af Th. Hell* pseudonym for Theodor Winkler* , jf. note til BrevID 3460. – Penelope: http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=19175
Fredrika Bremers* Brev: BrevID 3474
Linde* : den danske embedsmand, Andreas Linde* (1814-88), der endte med at beklæde posten som chef for Det kgl. Teater.
Baronesse Eggers* : Magdalene von Eggers, f. Evers* (1815-87), rigsfriherreinde, g.m. Friedrich von Eggers* (1800-56) rigsfriherre, 1835-48 politimester i Slesvig.
Fru … født Usedom: samme som Fru van Lenep* , næste dagbogsnotat. HT-J * identificerer i Dbg.s personregister denne dame med en Fru van Lennep f. Usedom,* men har ikke yderligere oplysninger.
20.07.1844 Dagbogsuddrag Løverdag 20. Besøgt Bürck* , som slet ikke tiltaler mig; gik til Fru von Serre; der gav mig et meget kjærligt Blad, spurgte om hun maatte kysse mig; Fru von Lenep* græd; jeg foer hurtig afsted; Trappen gaaer brat ned, havde jeg ei Tilfældig holdt mig fast, da var jeg styrtet ned af Steentrappen og Brækket Arme og Been; jeg følte Gud havde været mig naadig. Gik til Grevinde Hahn-Hahn* , der havde skrevet et yndigt Vers til mig; hun var i høi Grad deeltagende og kjærlig, talte om mit Liv og de Danske; Bystram* førte mig i Neustadt til Fru von Lindorf* , der boer i Tjedges* Værelser, ganske nydeligt, med gothiske Rammer for Slyngplanter; hun skjændte nydeligt, fordi jeg havde svigtet hende; traf paa Elbbroen Major . . . . . . . . og Konen forrige Fibiger* ; gik til Fru von Decken* . Spiiste paa Terrassen og kjørte Klokken 2 med Baronesse Decken* og hendes to Døttre* * ud at besøge Maleren Retsch* ; – En aaben Veranda, Springvand i Haven, Viinbjerge med en Kirke; inde i Stuen en Løvhytte af Epheu over Sophaen; et jovialt Ansigt har han; vi naaede der ud før Regnen kom; jeg fortalte Eventyr og snart yndede han mig; hans Kones* Album er en Skat, hvert Aar hans Kones Geburtsdag (3 Sept: ....?) tegner han deri et Billede; et Par af disse findes i hans Phantasier, f Ex Sphinxen; deilig er den hellige Familie, denne Ro; Joseph sover fast, Maria, mindre, Jesu Barnet vaager og seer tænkende, med sine store Øine. Den fangne Amor i Halmen. Phantasus. Amorerne som lege med Fælderne, Løkker og Baand. Hans Kone* under Viinstokken. – Han forærede mig sin Phantas[ien] og en Tegning til mit Album. Sin Kone* skal han have fundet under en Viinstok; hun stille og venlig. Hendes Album skal hun først efter hans Død give ud, for at faae lidt Penge. Kjørte hjem. I Theatret, fransk Comedie. Aftenen hos Fru Decken* , med Falkenstein* og Kone* &; hjemme drukket Viin.
Grevinde Hahn-Hahn* , der havde skrevet et yndigt Vers: HCA gav grevindens vers (= stambogsblad) en plads på s.27 i sit store "Album". BrevID 20298
Fru von Lindorf* : måske en grevinde Pauline Lehnsdorff, f. grevinde von Schlippenbach* (1805-71), Dresden.
Traf paa … Elbbroen Major …. og Konen forrige Fibiger* : majoren kan ikke identificeres, men "Konen forrige Fibiger" er forfatterinden Mathilde Fibigers* (1830-72) mor, Margrethe Cecilie Fibiger, f. Aasen* (1794-1844), som i 1843 var blevet skilt fra Mathilde Fibigers* fader Johan Adolf Fibiger* (1791-1851).
Maleren Retsch* : Moritz Retzsch* (1779-1857), maler og raderer, knyttet til Dresden og dets kunstakademi, i dag mest kendt for sine illustrationer til værker af Goethe* , Schiller* og Shakespeare* . Han var også vinavler, da han ved giftermål fik en vingård i Radebeul. Konen* hed Christel Retzsch, f. Miersch* , hun var lidt yngre end ham. De præcise årstal kendes ikke, men albummet til hende findes nu på Ashmolean Museum i Oxford.
Han* forærede mig: BrevID 20532
Samme dag skrev HCA til Retzsch* : BrevID 23671
20.07.1844
Dato: 1844-07-20
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
[udateret, Maxen 20.7.1844]
Noch einen Gruß, zum Lebe wohl & die Bitte, bey kommende Briefe gütigst in Copenhagen abzugeben. Lesen Sie, das kleine Kaleidoscop von Dresden, was ich an Hrn. Burch* sende, da er alle die Menschen kennt, die darinnen aufgezeichnet – auch unsere Namen werden Sie finden! –
Wollen Sie ein gutes Wort bey der Stampe* einlegen, daß sie mir eine kleine Zeichnung von Thorwalzens* Hand schickt! –
Das Blatt aus meinem Tagebuch, Sie geben mir Ihr Wort – ist nur für Sie zum Durchlesen! –
Reisen Sie glücklich und denken zuweilen unser freundlich.
Fr Serre
[udskrift:]
Dem Dichter Herrn Andersen
[Maxen, 20.7.1844]
Endnu en hilsen, til levvel – og en bøn om, at De ved kommende breve viderebringer mine hilsener i København. Læser De det lille Kaleidoscop von Dresden, som jeg sender til hr. Bürck* , da han kender alle de mennesker, som er optegnet deri – De vil også finde vores navn deri! – Vil De lægge et godt ord ind hos fru Stampe* , at hun sender mig en lille tegning af Thorvaldsen* ! –
Bladet fra min dagbog – De må give mig Deres ord, at det kun er for Dem til gennemlæsning! –
Rejs lykkeligt og tænkt imellem venligt på os.
Fr. Serre
Brevid 21932: FrS-brev af 20/7 1844 (Collin XI, 12/170, billedid 5031-32).
Datering på baggrund af dagbog [1844-07-20] : gik til Fru von Serre, der gav mig et meget kjærligt Blad.
das kleine Kaleidoscop von Dresden: det må dreje sig om C. O. Sternaus* "Kaleidoscop von Dresden", som udkom i Magdeburg 1843.
Unter
den für fremde und einheimische Künstler freundlich und bereitwillig geöffneten
Salons zeichnet sich der des Major Serre vor Allem aus. Wer den namen Künstler
trägt, ist empfohlen und findet dort geistige Genüsse aus allen Fächern der
Kunst, die nur irgend in Dresden sich ihm bieten können. Die Salons des Major
Serre versammeln wöchentlich, fast täglich die Notabilitäten Dresdens, und der
fremde Künstler, der dort aufgenommen wurde, findet sich heimisch in der
liebenswürdigen Familie. Seit mehreren Jahren hätte wohl aber auch kein
Künstler sich in Dresden verweilt, ohne diesen Salon zu besuchen. Mit
liebenswürdiger Zuvorkommenheit bewirthet die Hausfrau ihre Gäste, und fern von
aller steifen Convenienz fühlt man sich, umgeben von Künstlern und
Kunstfreunden, entzückt von [von] künstlerischen Genüssen dort so wohl, daß man
sich glücklich schätzen kann, als Gast in diese Räume zu treten. Ein höchst
interessanter, oft dort zu treffender Gast ist der javanesische Prinz Saleh* , der als Geißel des
Königs von Holland*
in Deutschland sich aufhalten soll. Aus seinem dunkelbraunen Gesicht sprechen
ein paar geistreiche Augen und verkünden das glühende Feuer der
transatlantischen Zone. Prinz Saleh* ist Maler und hat Oelgemälde,
Szenen aus seinem Vaterlande, z.B. eine Löwenjagd zu Tage gefördert, in denen
ihm vielleicht kein deutscher Maler nachfolgen kann. Die Bilder athmen Leben,
Tropengluth und die größte Wahrheit. Dem
Anschein nacht geht vom Major Serre, Baron von Brunnow* und Andern die Idee
zur Stiftung eines Tiedgecomité’s* aus, der es sich zur Aufgabe macht,
durch Actien einen Fond zu Preisaufgaben und Unterstützungen für vaterländische
Dichter zu gewinnen. Unter ihrer Leitung wird jetzt ein Tiedge* -Album vorbereitet, das
gute beiträge der besten deutschen und sogar ausländischen Dichter enthalten
soll. Vater Tiedge* , der edle Sänger der Urania, verdient es wohl,
daß man ihm Monumente setzt, die zwar nicht aus Stein gehauen, doch in die
herzen gegraben sind mit ewigen Lettern. Nachdem
ich jetzt dass Feld der Poesie und Musik durchwandert, wende ich mich nun zu
den Tempel und Männern der Malerei, Bildhauerei und Architectur Dresdens. […]
Blandt de saloner, som er venligt og imødekommende åbnet for fremmede og hjemlige kunstnere, udmærker især Major Serres saloner sig. Den der bærer et kunstnernavn, er anbefalet, og finder der åndrige nydelser fra alle kunstens facetter, som overhovedet kan findes i Dresden. Major Serres saloner samler ugentligt, ja næsten dagligt, Dresdens notabiliteter, og den fremmede kunstner, som bliver modtaget der, finder sig straks hjemme i den elskværdige familie. I flere år har ingen kunstner opholdt sig i Dresden, uden også at besøge denne salon. Med elskværdig imødekommenhed beværter husfruen sine gæster, og fjernt fra alle stive konventioner føler man sig omgivet af kunstnere og kunstvenner, så henrykt over de kunstneriske nydelser der, at man kan prise sig lykkelig over at være gæst i disse rum. En højst interessant gæst, som man ofte kan møde der, er den javanesiske prins Saleh* , der skal opholde sig i Tyskland som kongen af Hollands* gidsel. Fra hans mørkebrune ansigt lyser et par åndrige øjne og gengiver den glødende ild fra den transatlantiske zone. Prins Saleh* er maler og har bragt oliemalerier, scener fra sit fædreland, f.eks. en løvejagt for dagen, hvor ingen tysk maler kan følge ham. Billederne ånder af liv, tropeglød og stor sandhed.
Efter alt at dømme har major Serre, baron von Brunnow* og andre undfanget den idé at stifte en Tiedge* komité, som har gjort det til sit formål at danne en fond til prisopgaver og understøttelse af fædrelandske digtere. Under deres ledelse forberedes nu et Tiedge* -Album, som skal indholde gode bidrag fra de bedste tyske, ja sågar udenlandske digtere. Fader Tiedge* , Uranias ædle sanger, fortjener vel, at man sætter ham et monument, som ganske vist ikke er hugget i sten, men dog graveret i hjerterne med evige bogstaver.
Efter at jeg nu har gennemvandret posiens og musikkens område, vender jeg mig mod templet og Dresdens mænd i maleri, billedhuggeri og arkitektur […]
---
Hrn. Burch* : August Bürck* (1805-63), tysk forfatter, g. 1849 m. skuespillerinden Marie Bayer(-Bürck* ), jf. BrevID 16935. HCA havde truffet AB i Dresden forud for besøget på Maxen og traf ham igen smst. 20/7 1844, ved hvilken lejlighed AB* forærede HCA et blad til hans stambog (Album I s. 83). BrevID 20495
bey der Stampe* : baronesse Christine Stampe, f. Dalgas* (1797-1868), g. m. baron Hendrik S.* til baroniet Stampenborg (Nysø m.m.). Kendt som Thorvaldsens* moderlige veninde i årene efter dennes hjemkomst fra Rom i 1838. I 1841 foretog familien Stampe* * og Thorvaldsen* en rejse til Rom, hvor de passerede Dresden og derfra aflagde et ugelangt besøg hos familien Serre på Maxen. Serres havde lært Thorvaldsen* at kende under ægteparrets ophold i Rom 1834-35. FrS og CS* opretholdt også i årene efter 1841 en forbindelse med hinanden. Det vides ikke, om HCA efterkom FrS’s ønske om en Thorvaldsen* -tegning.
21.07.1844 Dagbogsuddrag Søndag 21. Været hos Lüttichau* til Afsked og hos Ramberg* (Altmarkt № 19). En Tigger, der siger han ogsaa er dansk Digter, har været her i Hotellet og vilde have fat paa mig. Hvem kan det være, ærgerlig! – Gik til Fru Decken* skrev i hendes og Døttrenes* * * Album, den kjære, gamle Kone græd og kaldte mig Søn, Claudine* saae mig saa kjærlig i Øiet; jeg maatte ned til Grevinde Egloffstein* , hun vilde absolut tegne mig jeg maatte sidde fra 11 til 1½ [.] Hun var lidt for begeistret, vilde ikke slippe mig, jeg var saa træt og udaset, ogsaa Søsterens* Digte maatte og skulde jeg høre; o, hvor var jeg træt; da jeg endelig slap, kaldtes jeg op til Fru Decken* , hun var saa kjærlig, Claudine* gav mig en Christus efter Guido* , jeg fløj hjem og maatte sluge Maden ved Table d'hotte, saa den trykker mig i Halsen.
Decken* … hendes og Døttrenes* * * Album: BrevID 21502 og BrevID 22676
Wesenstein: Weesenstein, slot ikke langt fra Maxen, beliggede på et klippefremspring i Müglitztal. Bygningshistorien går fra slutningen af 1200-årene til midten af 1800-årene. Tilhørte i tiden 1838-83 som privat ejendom prins Johann* , fra 1853 konge af Sachsen.
Grevinde Egloffstein* : grevinde Caroline Egloffstein* (1798-1868), der var god ven af Goethe* og hofdame hos storhertuginde Maria Pavlovna* af Sachsen-Weimar.
Søsterens* Digte: grevinde Julie Egloffstein* (1792-1869), malerinde.
15.11.1844 Dagbogsuddrag: Brev til Fru Serre.
(BrevID 22437 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
05.12.1844
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Maxen am 5. Decbr. [18]44.
Mein bester, lieber Herr Andersen!
Welch eine reiche Entschädigung für mein langes Harren und Hoffen. Ihr herrlicher Brief! – Welch ein treues Bild gibt er mir von Ihren freundlichen Gesinnungen, und von dem was Sie in der jüngsten Zeit erlebten! – Jedes liebe Wort ist eine Perle in der Reihe, meiner Erinnerungsfreuden, die mir als schöner Gewinn, einer lieben Vergangenheit verbleibt. – Das Verweilen eines edlen Menschen weihet jeden Raum, und meine Flur, mein Haus – jeden Platz den Sie betreten, ist mir lieber und theurer geworden! Ich freue mich, daß der schwache Baum, an der Felsenkante, den Sie nach sich genannt, den Stürmen trozt; an dem Rosengesträuch vor meinem Fenster, blühet unter Laub und Schnee noch immer die Blume der Freundschaft und Liebe, die Ihre zierlichen Sträußer schmückten, dem fuß tiefen, warmen Boden gedeihet sie fort und fort, auch unter kalter Hülle, und Sie würden nichts verändert finden, erscheinen Sie uns einmal unerwartet und plötzlich! –
Wie schön und poetisch – war Ihr Aufenthalt mit den fürstlichen Häuptern* * , auf den Inseln. Fremder liegt uns der Norden und mit unendlichem Interesse wird der neue Roman empfangen werden, zu welchen, wie Sie schreiben, Sie sich reichen Stoff gesammelt! Machen Sie es wie Kohl* , und ziehen Sie sich eine Zeitlang aufs Land zurück, denn er wohnt noch immer in Kreischa, schriftstellert dort ungestört, und seine Erhohlungs Wanderung bey jedem freundlichen Sonnenschein ./. gehen nach Maxen! Hier finden Sie stets ein offenes Asyl und das wärmste Willkommen, bedürfen Sie des Stilllebens zur Muse – so kommen Sie zu uns! -
Kohl* ist dankbar für Ihre Erinnerung! Er beschäftigt sich fleißig mit Erlernung der dänischen Sprache, weil er vielleicht nächstes Jahrjahr (?), Dänemark, Schweden, Norwegen und Lappland zu bereisen denkt. Sie mögten ihm nur im Dänischen schreiben! Den Weynachtabend will er mit uns zubringen, und wünscht sehr, daß wir dies Fest hier verleben. Doch gehen die Soireen, in der Stadt schon an, oft kommen Einladungen, die bey dem bösen Weg und Wetter oft zu beschwerlich sind, anzunehmen, und ihnen zu folgen. Nur einem glänzenden Roût wohnten wir bey dem östreichischen Gesandten Grafen Kuffstein* bey, wo der König* und die Königin* , und der ganze Hof versammelt waren. Dort fand ich Baron Büstram* , welcher mir erzählte, daß die Gräfin Hahn* , ihren neuen Roman, die beiden Frauen, vollendet, und bis zum Frühjahr in Greifswalde bleibt. Auch Herr von Ramberg* trug mir Grüße an Sie auf. Er hat Ihr Portrait nach Ihrem Brief, aus Berlin, zu Viehweg* geschickt, aber keine Antwort erhalten, und wünscht sehr zu wissen ob es auch in die rechten Hände gekommen. Ramberg* arbeitet auf dem Attelier von Hübner* , und hat Bestellung auf 2 Altarbilder bekommen! – Auch fragt ich Hrn von Lüttichau* nach Ihrem Mulatten, der mich an den Hofrath Winkler* verwieß. Zu diesem ging ich nun, und erfuhr von ihm, daß leider die ./. Übersetzung in Versen ganz unbrauchbar für die deutsche Bühne sey. Er rieth Ihnen, das Buch in Prosa umarbeiten zu laßen, aber vorsichtig in der Wahl zu sein. Ich dachte dabey an Baron Brunow* , an Boilieu* , oder Winkler* selbst. Winkler* hat es nach Hamburg zurück geschickt. So gerne möchte ich es lesen, können Sie mir es wohl schicken? – Es ist in keiner Buchhandlung zu haben! – Von Ihren Märchen ist bis jetzt noch nichts mir zugeschickt worden, die Verleger sind sehr nachlässig damit. – Ohlenschlägers* Tina soll im März zur Aufführung kommen, doch hält man sie hier für eine seiner schwachen Leistungen, und will sich mit den Characteren besonders der Tina nicht befreunden! – Spontini* ist in Dresden und dirigirte 2 Mal seine Vestalin. Auch Willmers* welcher eine junge schöne Frau hat, gibt Concerte, man rühmt die große Mechanik seines Spieles. Weniger sprechen seine Compositionen an.
Unbeschreiblich betrübte es uns, daß Graf Adam Moltkens* * über Hamburg und nicht über Dresden zurück gereiset sind. Jahrelang hatten wir uns auf dies Wiedersehen gefreut, vergebens. Wie muß es dem Grafen mit seinem schlimmen, kranken Arme gehen, sollten Sie ihn sehen, so grüßen Sie ihn von mir und er möchte uns bald schreiben! – Auch Fürst Wittgenstein* und seiner kleinen Frau, sende ich einen Gruß, wenn Sie sie kennen! – Ich machte kürzl. die Bekanntschaft des jungen Maler Gärtner* , er zeichte mir auch Ihr Bild, was ähnlich, aber weniger edel aufgefaßt ist, wie das von Ramberg* ! – Jetzt ist er in Berlin, Tiek* zu malen! – Falkensteins* * und alle Bekannte entgegnen tausend Mahl Ihre Grüße! Mein Mann sagt Ihnen das herzlichste! ./.
Zürnen Sie nicht, wenn ich, um Ihnen zuweilen Dresden in Ihr Gedächtnis zuruck zu rufen, eine Ansicht davon bey lege? – Ich denke, wir werden im März unsre Reise nach Paris antreten, für 3 Monate! Was haben Sie für Pläne? –
Die arme Baronin Lepel* hat ihren schönen erwachsenen Stiefsohn verloren, und ist noch melancolischer dadurch geworden! –
Meine Knaben* * haben von Ostern an, Freystellen im Leipziger Conservatoir, ich habe nur noch für ihre materiellen Bedürfniße zu sorgen. Lernen sie, und werden ausgezeichnete Künstler so schicke ich sie einmal nach Copenhagen, sich hören zu lassen, Sie werden ihr Protector sein.
Möchte es Ihnen zu Muthe sein, als müßten Sie sich bald wieder schriftlich mir wieder nahen!
Wie kann ich im Theater sein, ohne Sie im Geist in der Lüttichauschen* Loge aufzusuchen!-
Alles Glück über Sie!
Ihre innig ergebene Fr. Serre
[i margenen p. 1:] Winkler* läßt fragen, ob Sie seine Penelope erhalten? wie an Ihnen zugeschickt? Wie hat mich darin Ihr und der Fr. Bremer* Brief interessiert. Er hofft auf einen Aufsatz von Ihnen zu nächstem Jahr!
[udskrift:] Dem Dichter, Herrn H.C. Andersen
in Copenhagen
Hôtel du Nord
nebst einer Rolle worinnen ein Kupferstich p. Ad. H. C. Andersen
franco über Hamburg
[stemplet:] DRESDEN Dec. 44
Maxen, den 5. december 1844.
Min bedste, kære hr Andersen!
Hvilken rig kompensation for min lange venten og håb. Deres herlige Brev. – Hvilket tro billede giver det mig af Deres venlige sindelag, og af alt det, De har oplevet på det seneste! Ethvert kærligt ord er en perle i den række af mine erindringsglæder, som står tilbage som en dejlig gevinst af en herlig fortid. – Et ædelt menneskes ophold helliggør ethvert rum, og min forstue, mit hus – enhver plads, De betræder, er blevet mig endnu mere kært og dyrebart! Jeg glæder mig over, at det svage træ, ved klipperanden, som nu er opkaldt efter Dem, trodser stormene; ved rosenbuskadset foran mit vindue blomstrer under løv og sne endnu venskabets og kærlighedens blomst, som smykkede Deres yndige buketter, den foddybe varme jordbund nærer dem fortsat fremad, og er under koldt dække, og De ville ikke finde noget forandret, hvis De pludselig og uventet stod her.
Hvor skønt og poetisk var Deres ophold ved de fyrstelige hoveder* * på øerne. Norden er os fjernere og med uendelig interesse vil den nye roman blive modtaget, hvortil De, som De skriver, har samlet righoldigt stof. Gør De som Kohl* , og træk Dem for en tid tilbage på landet, thi han bor endnu i Kreischa, digter uforstyrret videre, og hans rekreationsvandringer i venligt solskin går til Maxen! Her vil De altid finde en åben dør og den varmeste velkomst, hvis De har behov for stille liv til Deres muse – så kom til os!
Kohl* er taknemlig for Deres erindring. Han beskæftiger sig flittigt med at lære det danske sprog, fordi han næste år påtænker at berejse Danmark, Sverige, Norge og Lapland. De kunne blot skrive til ham på dansk! Han vil tilbringe juleaften hos os og ønsker, at vi tilbringer festen her. Men soireerne er i byen, ofte kommer invitationer, som med dårlig vej og vejr ofte er for besværlige at tænke på at modtage. Kun et strålende fint selskab overværede vi hos den østrigske gesandt grev Kuffstein* , hvor kongen* og dronningen* og det samlede hof var forsamlet. Der fandt jeg baron Büstram* , som fortalte mig, at grevinde Hahn* har fuldendt sin nyeste roman Die beiden Frauen, og bliver i Greifswald til foråret. Også hr von Ramberg* bad mig hilse. Han har i overensstemmelse med Deres brev fra Berlin, sendt Deres portræt til Vieweg* , men ikke modtaget noget svar, og han vil gerne vide, om det også er kommet i de rette hænder. Ramberg* arbejder i Hübners* atelier og har modtaget bestilling på to alterbilleder! – Jeg spurgte også hr von Lüttichau* om Deres Mulat, han henviste mig til hofråd Winkler* . Nu gik jeg til denne og erfarede, at oversættelsen i vers er ganske ubrugelig for den tyske scene. Han rådede Dem til at lade bogen omarbejde i prosa, men at være forsigtig med valget. Jeg tænkte i den forbindelse på baron Brunow* , på Boilieu* , eller på Winkler* selv. Winkler* har returneret den til Hamburg. Jeg ville så gerne læse den, kunne De måske sende den til mig? – Den fås ikke i nogen boghandel! – Af Deres eventyr er endnu intet blevet mig tilsendt, forlæggerne er meget tilbageholdende dermed. – Øehlenslægers* Tina skal opføres i marts, men her anser man det for en af hans svage præstationer og vil ikke blive dus med karaktererne, især Tina! – Spontini* er i Dresden og dirigerede 2 gange sin Vestalinde. Også Wilmers* , som har en meget ung smuk kone, giver koncerter, og man roser den store teknik i hans spil. Hans kompositioner tiltaler mindre.
Det bedrøvede os ubeskriveligt, at grev Adam Moltkes* * rejste tilbage over Hamborg og ikke over Dresden. I årevis havde vi glædet os til gensynet, forgæves. Hvorledes må det gå med greven* og hans slemme, syge arme, skulle De se ham, så hils ham fra mig og måske kunne han snart skrive til os! – Også fyrst Wittgenstein og hans lille kone* sender jeg en hilsen, hvis De kender dem. – Jeg gjorde for kort tid siden den unge maler Gärtners* bekendtskab, han malede mig Deres billede, som ligner, men er mindre ædelt opfattet end det af Ramberg* . – Nu er han i Berlin, for at male Tieck* ! – Falkensteins* * og alle bekendte gengælder Deres hilsener tusinde gange. – Min mand hilser hjerteligst – Bliv ikke vred, når jeg undertiden for at få Dem til at tænke tilbage på Dresden, vedlægger et prospektkort? – Jeg tænker, vi påbegynder vores rejse til Paris i marts, for 3 måneder! Hvilke planer har De?
Den arme baronesse Lepel* har mistet sin skønne voksne stedsøn, og er blevet endnu mere melankolsk derved! –
Mine drenge* * har fra påske friplads i Leipzig konservatorium, jeg skal blot sørge for deres materielle behov. Lærer de – og bliver udmærkede kunstnere, så sender jeg dem engang til København, for at de kan høres der, De vil være deres protektor.
Gid De måtte have i sinde snart igen at nærme Dem mig skriftligt.
Hvordan kan jeg være i teatret, uden at se Dem i tanken i Lüttichaus* loge! –
Alt godt til Dem!
Deres inderligt hengivne Fr. Serre.
[i margenen p. 1:] Winkler spørger* , om De har modtaget hans Penelope? Som han har sendt Dem? Deres og Fr. Bremers* brev deri har interesseret mig. Han håber på en artikel af Dem til næste år!
[udskrift:] Til digteren, Hr H.C. Andersen
i København
Hôtel du Nord
Foruden en rulle med et kobberstik til H.C. Andersen.
BrevID 3460: : FrS-brev af 5/12 1844 (Collin XI, 12/177, billedid 5055-58).
Ihr herrlicher Brief: HCA afsendte brev til FrS 15/11 1844, jf. Almanakken.
(BrevID 22437 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
der schwache Baum: HCA havde under sit ophold på Maxen i juli s.å. på kanten af en klippe plantet et forkrøblet lærketræ, som siden trivedes godt og som FrS forsynede med teksten: “Dem dänischen Dichter Andersen", jf. Dbg. III s. 53 (1851)
se desuden note til dagbog [1851-07-25] .
Ihr Aufenthalt mit den Fürsten Häuptern, auf den Inseln: HCA har utvivlsomt i sit brev (jf. ovenfor) fortalt om sit ophold på Føhr i sensommeren 1844 som gæst hos det danske kongepar Christian VIII* og Caroline Amalie* .
der neue Roman: romanen De to Baronesser, som HCA fik inspirationen til på Føhr 1844, men som han først udgav i 1848.
Rout: betyder egentlig en forud fastlagt vej eller bane, jf. ordet rute (fr. route); her anvendt i betydningen selskab (el. kæde af selskaber) i fornemme kredse.
Grafen Kuffstein* : Franz Seraphim Kuefstein* (1794-1871), østrigsk greve og diplomat, gesandt i Hannover, siden i Dresden, Madrid og tilsidst overhofmarskal og præsident for det østrigske overhus (Herrenhaus).
der König* und die Königin* : kong Friedrich August II* af Sachsen (1797-1854, konge fra 1836) og dronning Marie, f. prinsesse af Bayern* (1805-77).
Baron Büstram* : Adolph Friedrich Bystram* (1798-1848), baron, kurlandsk adelsmand, fra ca. 1830 og til sin død grevinde Hahn-Hahns* ledsager og partner.
Gräfin Hahn* : Romanen, hvis rette navn var “Zwei Frauen", udkom i Berlin 1845
Ihr Portrait Der blev på baggrund af den tegning, Ramberg havde udført i 1844 lavet et stålstik til brug i bogudgivelse. HCA-museum X-A-41:
Viehweg* : Eduard Vieweg* (1796-1869), forlagsboghandler i Braunschweig.
Hübner* : Rudolf Julius Benno Hübner* (1806-82), historiemaler, uddannet i Düsseldorf, fra 1838 professor ved kunstakademiet i Dresden, fra 1871 tillige direktør for Dresdner Galleriet.
nach Ihrem Mulatten: HCA har åbenbart under sit ophold i Dresden forsøgt at interessere WvL* for en opførelse af sit drama Mulatten (1840) på Hofteatret i Dresden.
an Baron Brunow* , an Boilieu* oder Winkler* selbst: som mulige bearbejdere af HCAs “Mulatten", fra vers til prosa, foreslår FrS forfatteren, baron Ernst Georg von Brunnow* (1796-1845), som HCA besøgte et par gange under opholdet i Dresden 1844, eller Boilieu, d.v.s. Carl Olivier von Beaulieu-Marconnay* (1811-89), der var tilknyttet hoffet i Weimar og som husede HCA som sin gæst allerede under det første besøg i Weimar – og adskillige gange sidenhen – eller den ovennævnte hofråd Winkler* .
Es ist in keiner Buchhandlung zu haben: "Mulatten" udkom først i efteråret 1845 på tysk, under navnet Horatio, der Mulatte, oversat af Fritz Petit* (1809-54) og udg. på Kittlers Verlag i Hamburg.
http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=16080
Öhlenschlägers Tina* : Adam Oehlenschlägers* tragiske drama “Dina" blev 1. gang opført på Det kgl. Teater i okt. 1842. I Dresden blev stykket ikke nogen succes, jf. FrS.s brev af 26/9 1845, BrevID 16985
Spontin* seine Vestalin: operaen "Die Vestalin" (La Vestale) af den italienske komponist og dirigent Gasparo Spontini* (1774-1851).
Willmers* : den tyske pianist og komponist Rudolph Willmers* (1821-78), hvis bekendtskab HCA havde gjort i Paris 1843. Navnet på hans unge kone kendes ikke.
Graf Moltkens* * : den danske greve A.G. Moltke-Huitfeldt* (1796-1876), gift med Eliza (Elisabeth) M-H, f. grevinde Razumovsky* (1811-92). FrS havde lært dette ægtepar at kende i 1834-35 under sit og majorens ophold i Italien, hvor AGM-H* fra 1830’ernes begyndelse og frem til 1848 virkede som dansk diplomat (ministerresident) ved diverse italienske hoffer. I disse år besøgte familien yderst sjældent grevens gamle fader, grev Gebhard Moltke-Huitfeldt* til Glorup (1764-1851), som til gengæld i samme tidsrum, fra 1839 og fremefter, fik adskillige og langvarige besøg af HCA. Denne kendte lige akkurat den yngre generation af familien M-H, og dette flygtige bekendtskab udviklede sig senere til et virkeligt venskab i 1850’erne, hvor AGM-H* var vendt tilbage til Danmark for at overtage stamhuset Moltkenborg (Glorup m.m.). Grevinde EM-H* befandt sig imidlertid dårligt i Danmark og foretrak at opholde sig i udlandet, fortrinsvis i lejede boliger i Paris eller Dresden. FrS betragtede den danskgifte grevinde – som ved sin fødsel tilhørte den russisk-ukrainske adel, sen. optaget i den mähriske adel, – som én af sine nærmeste veninder og omtaler hende særdeles ofte i sine breve til HCA. Hun vidste selvsagt, at HCA stod i venskabelig forbindelse med familien Moltke-Huitfeldt* * , på daværende tidspunkt dog mest med den gamle greve* .
Fürst Wittgenstein und seiner kleinen Frau* : det kan ikke afgøres, hvilke medlemmer af den store familie Sayn-Wittgenstein-Berleburg FrS sigter til.
des jungen Maler Gärtner* : den danske portrætmaler J. V. Gertner* (1818-71). Det er lidt mystisk, hvilket HCA-portræt JVG* har kunnet vise FrS i 1844. De to kendte tegninger af JVG* hidrører nemlig først fra 1845, men det er ubestrideligt, at G.* i 1844 opholdt sig i Berlin og i Dresden.
Gertners tegning af H.C. Andersen. Det Kongelige Bibliotek.
Tiek* zu malen: den tyske digter Ludwig Tieck* (1773-1853), som siden 1819 havde boet og virket i Dresden, flyttede i 1841 – på den preussiske kong Friedrich Wilhelm IV.s* opfordring – til Berlin.
Falkensteins* * : Ikke mindst overbibliotekarens* kone, Elise F., f. von Erdmannsdorff* (1806-68) var en nær ven af Serres.
eine Ansicht: det af FrS tilsendte Dresden-prospekt er ikke bevaret.
im März unsere Reise nach Paris: den planlagte rejse til Paris blev ikke til noget, formentlig p.gr.a.FrS.s i BrevID 7231 omtalte sygdom (hjernebetændelse).
die arme Baronin Lepel* : den pågældende dame, som var en veninde af FrS, kan vanskeligt identificeres. Hun forekommer i HCAs dagbog bd III, 414 [1844-07-20] under navnet fru von Lenep* og er i dagbogsregistret optaget som en fru van Lennep, f. Usedom* .
Meine Knaben* * : FrS havde påtaget sig den musikalske uddannelse af brødrene Riccius* * , jf. dagbogen [1844-07-14], inspireret hertil ved læsning af HCAs "Kun en Spillemand". –
in der Lüttichauschen* Loge: under sit ophold i Dresden havde HCA fået fået fri adgang til Hofteatret, med plads i teaterintendantens* loge.
Winkler* … seine Penelope: jf. dagbog [1844-07-04]. Teatermanden (samt digter og oversætter) Theodor Winkler* var også virksom som publicist, i årene 1811-48 udgav han – under navnet Theodor Hell* – det litterære tidsskrift Penelope, som han betegnede som "Taschenbuch". Heri har han optaget breve fra HCA og Fredrika Bremer* , jf. noten til dagbogen [1844-07-19].-
http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=19175, breve
