19.07.1844  Dagbogsuddrag  Fredag 19. Besøgt Winkler* , der indbød mig Søndag hos sig paa Landet; gik til Brunow* , der forærede mig sin Troubadour, derpaa til Bibliotheket at søge Falkenstein* , fandt ham hjemme; mit Bryst var angrebet; han oversatte mig Frøken Bremers* Brev, der skal trykkes i Winklers* Nytaarsgave. Gik til Fru von Decken* , hvor jeg traf ogsaa den anden Datter* . Besøgt Grevinde Eglofstein* ; traf ved Middagsbordet Linde* , der var glad ved Mødet og den Kjærlighed jeg mødte ude; han havde hørt en Dame fra Berlin sige hun vilde være stolt af at have mig til Svigersøn, men det Fæ kan ikke huske hvem hun er; Besøgt Bürk* ; gik til Baronesse Eggers* , som har indviteret mig til iaften; her var ægte kjøbenhavnsk Sludder, hun sagde at Spillemanden holdt hun ikke af, at, Tydskerne sagde de kunde ikke udholde at læse OT; at hun havde læst en Anmældelse af danske Digtere hvor jeg blev skammelig revet ned, var forfængelig og eensidig, skulde holde mig til det Smaae, f Ex Eventyr; jeg blev i et afskyeligt Humeur; ikke i Theatret til Oberon kunde jeg endnu komme i Ligevægt; Fru Serre og Fru [. . . . . . . . .] født Usedom* var der; Vesit i Logen; poetisk stemt.

Brunow* : BrevID 20441

Frøken Bremers* Brev: der må være tale om et brev fra den svenske forfatterinde Fredrika Bremer* (1801-65) til HCA, som skulle oversættes fra svensk til tysk, beregnet på udgivelse i "Penelope", Taschenbuch, udg. af Th. Hell* pseudonym for Theodor Winkler* , jf. note til BrevID 3460. – Penelope: http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=19175

Fredrika Bremers* Brev: BrevID 3474

Linde* : den danske embedsmand, Andreas Linde* (1814-88), der endte med at beklæde posten som chef for Det kgl. Teater.

Baronesse Eggers* : Magdalene von Eggers, f. Evers* (1815-87), rigsfriherreinde, g.m. Friedrich von Eggers* (1800-56) rigsfriherre, 1835-48 politimester i Slesvig.

Fru … født Usedom: samme som Fru van Lenep* , næste dagbogsnotat. HT-J * identificerer i Dbg.s personregister denne dame med en Fru van Lennep f. Usedom,* men har ikke yderligere oplysninger.

Supplerende oplysninger

Genre/type: Dagbogsuddrag Øvrige tilknyttede BrevID'er i HCA brevbasen: 20441, 3474