Læs i brevvekslingen mellem H.C. Andersen og familien Serre
18.05.1861
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden den l8 May, [18]61.
Theurer, verehrter Freund.
Tausend Dank für Ihre freundl. Erinnerung an meinen Geburtstag. Ihr Brief aus Avignon kam 2 Tage vorher an. Nur mit den Zeitungen folgte ich Ihrer Reise bis dahin. Gott lob, es scheint Friede mit Dänemark zu bleiben, auch Sigwald* schreibt aus Paris so, und kennt Leo Moltkes* Ansichten, Beide Theile geben nach und so leuchtet die Aussicht, Sie Ende July in Maxen zu begrüßen!
Clara Heinke* hat mir die Freude gemacht, 4 Ihrer reizenden neusten Märchen, selbst übersetzt und geschrieben, zu schicken! Welcher Fleiß, und welche Liebe zur Sache und zu dem Verfaßer, spricht sich hierin aus – ich gönnte ihr von Herzen ein kurzes Zusammensein mit Ihnen in Maxen! -
Welche Freudigkeit am Reisen, an der Welt, und der Natur spricht aus jeder Zeile Ihres Briefes! Gewiß finden Sie Rom ruhig – und die Stürme nur von Außen. Auch Sigwald* schrieb so von Florenz! Jetzt stand in den Zeitungen Napoleon* würde nur Victor E.* als König von Italien anerkennen, wenn er die weltl. Macht auch über die Romagna dem Papst* überließe! –
Heute Nacht ist, nach 10 Tage krank sein, der edle freundl. Geheimrath von Ammon* gestorben, königl. Arzt. – Am 28 st. war er bey uns, und blieb bis nach 12 Uhr, 2 Tage später dinirte ich bey Kammerherr v. Badbergs* * mit ihm – und nun, an eine Unterleibs Entzündung krank – kalt und todt! Dresden verliert viel an ihm. Auch Carus* will sich im Herbst dispensiren laßen, nach seinem 50, jährigen Dienst Jubiläum. ./.
Sigwald* der mit der Gräfin* in Paris war, schreibt, sie hätte die Arzte abermals consultirt. Ihr Übel sey Gicht im Leibe, an den Händen – sie dürfe sich nicht im feuchten Dänemark aufhalten, und wird wahrscheinlich wieder nach Dresden kommen, und vorher nach Plombiers ins Bad gehen! – Ich selbst leide dies Jahr weniger am Husten, aber desto mehr an Rückenschmerzen und geschwollenen Füßen – daher soll ich in ein anders Bad, vielleicht Wiesbaden. Doch kann ich mich nicht entschließen. Serre sitzt noch fest in Arbeit, und Unannehmlichkeiten – ein Jeder will lieber eine Uhr, als einen Verlags Artikel – da raisonniren die gemeinen Leute, und doch haben sie, und zufällig, fast Niemand der Vornehmern, werthvolle Sachen gewonnen. Sonderbar sind die Concertflügel vertheilt. Eins haben zusammen 7: Postillone aus Landeck 1, ein armer Flickschneider, der es für ein Spottgeld wieder verkauft, 1 ein armer Feueressen-Kehrgeselle, 1 unsere Fischhändlerin – und so fort. Der Müller, Gewinner der Villa, hat die Dummheit gemacht – die Coupons von dem Loose abzuschneiden, und so, da es das einzige Erkennungszeichen ist, wenn die Ausschnitte paßen, muß er so lange warten bis alle Loose eingesendet – und keine Verfälschung mehr Statt finden kann! –
Am 28 st. war eine größere Gesellschaft bey uns! – Georgine Schubert* , die Bürde Ney* p.p. ./. musicirten, und viele interessante Persönlichkeiten hatten sich eingefunden. Sogar Frau von Reinsberg-Düringsfeld* war aus Prag herüber gekommen. –
Welch reichen, interessanten Stoff werden Sie einsammeln, wie wunderbar gut, muß Ihnen das Reisen thuen, so oft klagen Sie über Ihre Gesundheit, sind Sie fest an einem Orte.
Versäumen Sie nicht, theuerster Freund, interessante Photografien von alten Meistern – auch -Handzeichnungen einzusammeln, die man in Rom so herrlich bekommen soll. Da ich, seit meinen Studium im Kupferstich Cabinet, eine solche Sammlung begonnen, liegt mir ungeheuer viel daran sie interessant zu vermehren. Gern natürlich erstatte ich Ihnen die Auslagen dafür.
Nicht wahr Sie schreiben mir von Rom aus mehr ausführlich und auch Ihre nächsten Pläne, für Herbst und Winter? – Davison* und Constanze* haben uns besucht vor ihrer Abreise. Er hat mit Robert Heller* in Hamburg, unangenehme Erörterungen gehabt – sie haben sich duelliren wollen, und Davison* hat sich lächerlich und nicht ehrenvoll zurückgezogen. Diese Geschichte hat nun alle Zeitungen aufgenommen. Oberst Rosleff* ist nicht mit seiner Familie nach Schandau gezogen, die diesen Sommer dort zubringt – sondern nach Amerika. Noch immer ist Burgemeister Hertel* und Alex. Ziegler* meinem Mann zur Seite – 3 Jahre zerstört diese Lotterie nun schon meine Häuslichkeit. Alle Freunde grüßen, und es geht im alten Gleise.
In Liebe und Treue
Ihre Fr. Serre
[udskrift:] Monsieur le Professeur H. Ch. Andersen Chevalier p.p. – p.p. à Rome
Addresse Monsieur le Chevalier Bravo*
Consul et Agent de Sa Maj. le Roi de Danemarc*
[stemplet:] DRESDEN 19 V 61.
Dresden den 18 May, [18]61.
Dyrebare, ærede ven.
Tusind tak for at De så venligt huskede mig på min fødselsdag. Deres brev fra Avignon kom 2 dage før. Blot med aviserne [foran mig] fulgte jeg Deres rejse derhen. Gud ske lov, synes der at være fred med Danmark, også Sigwald* skriver det fra Paris og kender Leo Moltkes* anskuelser, begge parter giver efter og således lysner udsigten til at kunne hilse Dem velkommen i slutningen af juli i Maxen.
Clara Heinke* har glædet mig ved at sende mig 4 af Deres henrivende nyeste eventyr, som hun selv har oversat og renskrevet. Hvilken flid, hvilken kærlighed til sagen og til forfatteren viser sig her – jeg under hende af hele mit hjerte, at De kan være sammen i Maxen!
Hvilken glæde ved at rejse, ved verden og naturen udviser hver linje fra Deres brev! De finder sikkert Rom rolig – stormene kommer kun udefra. Også Sigwald* beskrev det sådan fra Florenz! Nu stod der i aviserne, at Napoleon* kun ville anerkende Victor E.* som konge af Italien, hvis han overlod den verdslige magt over Romagna til paven* .
I nat døde den ædle gehejmeråd, kgl. læge von Ammon* , efter at have været syg i 10 dage. – Den 28. var han hos os og han blev til klokken var over 12, 2 dage senere spiste jeg middag hos kammerherre v. Badbergs* * sammen med ham – og nu er han på grund af en underlivsbetændelse – kold og død! Dresden mister meget med ham. Også Carus* vil tage sin afsked i efteråret, efter at have haft 50 års jubilæum.
Sigwald* var i Paris med grevinden* , hun havde endnu en gang konsulteret lægerne. Hendes sygdom skal være gigt i hele kroppen, i hænderne, hun må ikke opholde sig i det fugtige Danmark, og vil sandsynligvis igen komme til Dresden, og først tage til Plombiers-badene! – Jeg selv lider i år mindre af hoste – men desto mere af rygsmerter og hævede fødder – derfor skal jeg til et andet bad, måske Wiesbaden. Men jeg kan ikke beslutte mig. Serre sidder fast ved arbejdet og ubehageligheder – enhver vil hellere have et ur end en forlagsartikel, således ræsonnerer almenbefolkningen – og alligevel har de – og tilfældigvis næsten ingen af de fornemmere, vundet værdifulde sager. Specielt koncertflyglerne er fordelt. I alt 7 har fået et: en postillon fra Landeck, 1 til en fattig lappeskrædder, som videresolgte det for et latterligt beløb, 1 til en fattig skorstensfejersvend, 1 til vores fiskehandlerske og så videre.
Mølleren, som vandt villaen, har gjort den dumhed at klippe kuponerne af lodderne, og således, da det var det eneste kendetegn, måtte han vente til alle afklippene passede og alle lodderne var sendt ind – og der ikke mere kunne finde forfalskning sted.
Den 28. var der et større selskab hos os! – Georgine Schubert* , fru Bürde Ney* m.fl. musicerede og mange interessante personligheder havde indfundet sig. Endog fru von Reinsberg-Düringsfeld* var kommet herover fra Prag. –
Hvilket rigt, interessant materiale De indsamler, hvor vidunderligt godt må rejsen gøre Dem, De klager så ofte over Deres helbred, hvis De er fast på et sted.
Undlad nu ikke, dyrebareste ven, at indsamle interessante fotografier af gamle mestre eller håndtegninger, som man så fint skal kunne få i Rom. Da jeg, siden jeg påbegyndte mit studium i kobberstikskabinettet har påbegyndt en sådan samling, er det mig meget magtpåliggende at kunne øge den med interessante ting. Naturligvis godtgør jeg Dem Deres udgifter derved.
Ikke sandt, De skriver til mig fra Rom mere udførligt og også de nærmeste planer for efterår og vinter? – Davison* og Constance* har besøgt os før deres afrejse. Han har haft ubehagelige diskussioner med Robert Heller* i Hamburg – de ville duellere, og Davison* har trukket sig latterligt og uden ære. Denne historie er nu optaget i alle aviser. Oberst Raaslev* er ikke draget med sin familie til Schandau for at tilbringe sommeren der, men derimod til Amerika. Borgmester Hertel* og Alex. Ziegler* er stadig ved min mands side – i 3 år har dette lotteri nu forstyrret mit hjem. Alle venner hilser og alt går som sædvanlig
I kærlighed og troskab
Deres Fr. Serre
[udskrift:] Hr professeur H. Ch. Andersen, ridder af flere ordener, i Rom
Adresse Hr ridder Bravo*
konsul for hans Majestæt Kongen* af Danmark
BrevID 18314: FSr-brev af 18/5 1861 (Collin XI, 16/230, billedid 5276-79).
An meinem Geburtstag: 28. april.
Ihr Brief aus Avignon: HCA må efter dette have skrevet fødselsdagsbrevet i Avignon, hvor han kun opholdt sig 15/4, og afsendt brevet fra Marseille 20/4, jf. Dbg. V, 29.
Friede mit Dänemark: forhandlingerne vedr. de "tyske" hertugdømmer Holsten og Lauenborgs stilling – plus hertugdømmet Slesvigs fremtidige tilhørsforhold – inden for det danske monarki – havde i løbet af de tidlige forårsmåneder tilspidset sig i en sådan grad, at der forelå en reel mulighed for, at forbundsdagen i Frankfurt ville iværksætte en "eksekution", d.v.s. en besættelse af de førstnævnte hertugdømmer ved tropper fra de forskellige tyske forbundslande, herunder Sachsen. En sådan eksekution ville i Danmark blive opfattet som en krigserklæring. Faren drev imidlertid over, og eksekutionen afblæstes.
und kennt Leos* Ansichten: i sin egenskab af dansk gesandt i Paris har Léon Moltke-Huitfeldt* selvsagt været godt orienteret om de dansk-tyske forviklinger i årene op til 1864.
Clara* … 4 Ihrer reizenden neusten Märchen: Clara Heinke* oversatte hele 5 HCA-eventyr og historier, hvis danske tekst hun har hentet i hans Nye Eventyr og Historier, 2. række 1. samling (udk. 2/3 1861). http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=826 - Og ydermere har hun forsynet sin oversættelse med illustrationer, 5 af hende selv og 4 af greve Carl Hardenberg* (1827-73). Det eksemplar, CH* tilsendte HCA, beror i Det kgl. Bibliotek og er genudgivet af Erik Dal* , jf. dennes Fem Eventyr fra 1861, med utrykte tegninger af Clara Heinke* og Carl von Hardenberg* , Privattryk udgivet af Erik Dal* og Poul Kristensen* , Frederiksberg og Herning 1975. http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=4300 - Mærkeligt nok har HCA hverken i Dbg. el. Almanak noteret modtagelsen af denne betydelige gave (modt.i Lausanne 29/6), men i brev til EC* af 1/7 BrevID 10233 får gaven en fyldig omtale, uagtet "det var nu ikke saa praktisk af den ellers saa praktiske og meget fortræffelige Pige, jeg kunde i Maxen have faaet samme, men det interesserede hende nok snarest at høre min Mening om dette Arbeide … denne Oversættelse er illustreret af hende med ypperlige Tegninger (BEC III, 35 f.) Det er nok tvivlsomt, om det eksemplar af oversættelsen, som hun sendte til FrS, også har været illustreret. Clara Heinke* havde forladt Maxen, da HCA dukkede op på Maxen 26/7. Fra Maxen sendte HCA 6/8 brev til Clara Heinke* - (BrevID 22695 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev). - og grev Hardenberg* (BrevID 22696 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev). - Førstnævnte har form. allerede tidl. fået HCA’s tak, men greven måtte altså vente helt til august på sin tak.
die weltl. Macht über Romagna: efter Italiens samling beholdt paven 1861-70 herredømmet over en beskeden del af den oprindelige pavestat, byen Rom og den nærmeste omegn, beskyttet dér af et fransk zuavregiment [franske elitesoldater].
der edle freundl. Geheimrath von Ammon* : øjenlægen August von Ammon* (1799-1861), der tillige var kgl. livlæge.
Plombiers: thermalbadet Plombières-les-Bains.beliggende i Vogeserne.
Georgine Schubert* : (1840-78), skuespillerinde og operasangerinde, datter af koncertmesteren i det sachsiske hofkapel Franz [François] Schubert* .
die Bürde-Ney* Jenny Bürde-Ney* (1824-86), operasangerinde (sopran), fra 1853 knyttet til operaen i Dresden, hvor hun efterfulgte den store sangerinde Wilhelmine Schröder-Devrient* .
Frau von Reinsberg-Duringsfeld* : forfatterinden Ida von Düringsfeld* (1815-76), g. m. forfatteren, friherre Otto von Reinsberg* .
Photographien von alten Meistern – noch-Handzeichnungen: det vides ikke, om HCA efterkom FrS.s anmodning om hjælp i hendes indsamlingsvirksomhed.
Davison* und Constanze* : ægteparret skuespilleren Bogumil Dawison* (1818-72) og pianistinden Constance Jacobi* (1824-96), som begge var bekendte af HCA.
Robert Heller* : RH* (1812-71) var uddannet som jurist, men virkede mest som kritiker og forfatter. Han udsatte i 1861 skuespillerne Emil Devrient* og Bogumil Dawison* for hård kritik, hvilket fik sidstnævnte til at forulempe ham i Hamburg, hvorefter RH* udfordrede BD* til en duel, som BD* imidlertid afholdt sig fra at deltage i.
Oberst Rosleff* : Waldemar Raasløff* (1815-83) var uddannet som officer og gjorde sig heldigt bemærket under treårskrigen. Han gik senere ind i diplomatiet som generalkonsul, sen. ministerresident i Washington, hvor han med dygtighed medvirkede til afslutningen af den traktat, der afviklede Øresundstolden. 1861-63 drog han som overordentlig gesandt til Kina, hvor han afsluttede en for Danmark meget gunstig handelsaftale med Kina. Hans – og familiens – besøg i Sachsen og bekendtskab med familien Serre var foranlediget af kurophold i Schandau. Senere, 1866-70, fungerede han som krigsminister i ministeriet Frijs.
Bürgermeister Hertel* und Alex. Ziegler* : (finans)borgmester Julius Hertel* (1807-80), borgmester 1853-80), og Alexander Ziegler* (1822-87), rejsende og rejsebogsforfatter. Såvel Hertel* som Ziegler* var trofaste støtter for major Serre i hans arbejde med og for Schiller* -lotteriet og etableringen af "Die deutsche Schiller* stiftung".
Chevalier Bravo* : Johan Bravo* (1797-1876) JB, der var holstener af fødsel, var opr. maler, uddannet på Kunstakademiet i København. Kom 1827 til Rom, hvor han hurtigt opgav maleriet og i stedet etablerede sig som uofficiel dansk konsul i Rom, hvilket han officielt blev i 1847. Som sådan ydede han en uvurderlig støtte for danske kunstnere og andre danske Romafarere. –
21.05.1861 Dagbogsuddrag 21.5.1861: Sendt Brev til Fru Serre
(BrevID 22370 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
27.05.1861 Dagbog: Sendt Brev til Fru Serre) – formentlig flg.:
[håndskrift: Dedikation i Sämmtliche Märchen. Achte Auflage.]
Dem Herzen des Hauses
Frau Majorin Serre
von Ihrem dankbar ergebenen
H.C. Andersen
Til hjertet i huset, fru majorinde Serre fra hendes taknemligt hengivne
H.C. Andersen.
Håndskrevet dedikation i Sämmtlige Märchen. Achte Auflage.
Sächsische Landesbibliothek/ Staats- und Universitätsbibliothek, Dresden. [Fru Serres Stambog]
Fru Serre takker i BrevID 18318
02.06.1861
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden den 2 Juny [18]61
Theuerster Freund!
Tausend, tausend Dank für Ihren lieben Brief vom 20st May, der 8 Tage unterwegs war. Es ist mir ganz unbegreifl. daß Sie nicht meinen Brief nach meinem Geburtstag geschrieben, erhalten haben, ich hoffe doch noch, er ist vor Ihrer Abreise von Rom in Ihre Hände gekommen er war an Bravo* addressirt, wie Sie bestimmten. Gott lob und Dank, daß Friede bleibt – und beide Theile nach gaben, auch der enragirte Graf* schickt ja die liebe Gräfin* nächsten Winter wieder nach Dresden, wo er sie doch besucht! Sonderbar gerade unsere theuersten Freunde sind Dänen und es kommt doch uns nicht einen Augenblick in Gedanken, daß sie politisch feindliche Gesinnungen haben – nicht den mindesten Einfluß, übt es auf unsere Privat Verhältniß und treue Freundschaft und Liebe – In meinen letzten Brief hatte ich Ihnen wohl schon den Tod des guten Geheimrath v. Ammon* geschrieben, der so eifrig zuhörte, als sie [sic] in meinem rothen Salon im Herbst vorlasen. Ein großer Verlust für den Hof, und die ./. Stadt, und seine Freunde und Patienten. Auch Carus* will im Herbst, wo er sein Jubiläum feiert seine Entlaßung fordern. Er hat ein großes Werk Natur und Idee heraus gegeben, sagt es sey die Blüthe seines Forschens, seiner Studien, seiner Erfahrungen und seines Wissens, damit beschlöße er seine litterarische Wirksamkeit. Auch Arne kenne ich von Björnsen* , Ziegler* ist sehr intim mit diesem Dichter in Norwegen geworden, und hat sofort seine Schriften, jetzt ist – ein frischer Bursch, und Synnos Solbaken von ihm deutsch erschienen – .
Gestern brachte [ich] Ulrike von Pogwisch* zur Eisenbahn nach Weimar, sie kam von Wien und sagte Frau v. Göthe* sey recht leidlich wohl, und Wolf* ginge nach Carlsbad. ./. Serre hat einen unangenehmen Process mit dem Advocat Papperman[n]* , Pflegesohn der Gr. Recke* und Tiedges* , daß die Verlags Artikel keinen [utydeligt: echten] Werth hätten. Eine Schändlichkeit von ihm. Kein Advocat von hier will sich damit einlaßen, die Regierung unterstützt Serre, und Alle sind empört.
Zum 10. Novbr. hofft er, sind alle Gewinne vertheilt und die Sache abgemacht! – Serre geht nächste Woche mit Carl* nach Schandau, ist sehr angegriffen von Arbeit und Ärger. Ich will in kein Bad, in Maxen eine Cur anfangen und erwarte meine Kinder* * für 3 Wochen mit ihren 3 Jungens* * * noch Ende der Woche! Zum Sontag gebe ich meinen Schulkindern, bestehend aus 296, denn 7 Dörfer gehören zu Maxen, ein Fest – ./. wozu noch meine, und Viele aus Dresden heraus kommen, ich wünschte Sie wären dabey! –
Mein Calender beginnt von der Zeit wo Sie nach Maxen kommen – Ihre Eiche ist wie ein kleines Bäumchen schon. Schreiben Sie ja wohin ich Ihnen schreiben kann, Ihre interessanten Briefe sind solche Freude fürs ganze Haus. Der Postbote wartet. Verzeihen Sie heute meine eilige abscheuliche Schrift – es ist so eilig.
Ich hoffe Clara Heinke* kommt auch nach Maxen, sie [Sie] sprechen dann Dänisch mit ihr – und ich trage meine kleine Eifersucht im Stillen.
Treu und verehrend
Ihre Fr
[i margenen, p. 4:] Ich selbst leide an geschwollene Füßen und bin recht unwohl.
Dresden den 2 Juni [18]61
Dyrebareste ven!
Tusind, tusind tak for Deres kære brev af 20. maj, som var 8 dage undervejs. Det er mig ganske ubegribeligt, at De ikke har modtaget mit brev, som blev skrevet efter min fødselsdag, jeg håber dog, at det er kommet Dem i hænde før Deres afrejse fra Rom, det var adresseret til Bravo* , sådan som De havde bestemt det. Gudske tak og lov, at der stadig er fred og at begge parter gav efter, også den meget optagede greve* sender jo den kære grevinde* til Dresden igen næste vinter, hvor han jo besøger hende! Særligt vore dyrebareste venner er danskere og vi kunne ikke et øjeblik komme i tanker om, at de skulle være os fjendtligt sindede – ikke den mindste indflydelse udøver det på vores private forhold og tro venskab og kærlighed – I mit sidste brev havde jeg beskrevet for Dem, at den gode gehejmeråd von Ammon* var død, han lyttede så ivrigt, da De læste op i efteråret i min røde salon. Et stort tab for hoffet, og byen, og hans venner og patienter. Også Carus* vil til efteråret, når han fejrer sit jubilæum, tage sin afsked. Han har udgivet et stort værk Natur und Idee, siger at det er blomsten af hans forskning, hans studier, erfaringer og viden, dermed ville han slutte sin litterære virksomhed. Også Arne kender jeg fra Bjørnson* , Ziegler* er blevet meget fortrolig med denne digter i Norge, og har straks bestilt hans skrifter, En frisk karl, og nu er Synnøve Solbakken udkommet af ham på tysk.
I går bragte jeg Ulrike von Pogwisch* til jernbanen – til Weimar, hun kom fra Wien og sagde, Fru von Goethe* skulle også have det tåleligt, og Wolf* vil tage til Carlsbad – Serre har en ubehagelig process med advokat Pappermann* , plejesøn af grevinde Recke* og Tiedge* , at forlagsartiklerne ingen reel værdi havde. En skændsel af ham. Ingen advokat herfra vil indlade sig med ham, regeringen støtter Serre og alle er oprørte.
Til den 10. november håber han, at alle gevinster er fordelt og sagen afsluttet! Serre drager næste uge med Carl* til Schandau, er meget påvirket af arbejde og ærgrelser. Jeg vil ikke tage til et bad, begynde på en kur i Maxen og venter mine børn* * i 3 uger med deres 3 drenge* * * allerede i slutningen af denne uge! Om søndagen giver jeg mine skolebørn, bestående af 296 en fest – thi 7 landsbyer hører til Maxen, dertil kommer mine egne og mange kommer fra Dresden, jeg ville ønske, De var med!
Min kalender begynder på den tid, hvor De kommer til Maxen. Deres eg er allerede som et lille træ. Skriv nu, hvortil jeg kan skrive, Deres interessante breve er sådan en glæde for hele huset. Postbudet venter. Undskyld i dag min skrækkelige skrift – det går så hurtigt.
Jeg håber, at Clara Heinke* også kommer til Maxen, De taler så dansk med hende – og jeg bærer min lille misundelse i stilhed.
Tro og ærende
Deres Fr
[i margenen, p. 4:] jeg selv lider af hævede fødder og har det skidt.
BrevID 18316: FrS-brev af 2/6 1861 (Collin XI, 16/231, billedid 5280-83).
der enragierte Graf* : når FrS omtaler grev A. G. Moltke-Huitfeldt* som "enragiert", er det en hentydning til hans stærke prodanske og ligeså stærke antityske holdning i den standende strid om herredømmet over hertugdømmerne Slesvig og Holsten.
unsere theuerste Freunde sind Dänen: foruden HCA gjaldt det familierne Moltke-Huitfeldt* og Stampe* samt andre danske, som for kortere eller længere tid opholdt sig i Dresden.
als sie [sic] in meinem rothen Salon vorlasen: under sit besøg hos familien Serre i efteråret 1860 læste han eventyr adskillige gange, hos Serres mindst 5 gange og dertil flere oplæsninger andre steder, sidst hoskong Johann* på slottet i Dresden.
Auch Arne kenne ich von Bjørnsen* … ein frischer Bursch und Synnos Solbaken: den norske digter Bjørnstjerne Bjørnson* (1832-1910), hvis bekendtskab HCA netop havde gjort i Rom foråret 1861, udgav "Synnøve Solbakken", "Arne" og "En glad Gut" sidst i 1850’erne og fik dem allerede i 1860 oversat og udgivet – sammen med andre bondefortællinger – til svensk, tysk, engelsk og nederlandsk. Sligt var aldrig sket før for nogen norsk digter.
einen unangenehmen Proceß mit dem Advocat Papperman* : i det hus i Dresden, hvor parret Elisa von der Recke* (1754-1833) og C. A. Tiedge* (1752-1841) boede, boede også en familie Pappermann, der tog sig kærligt af den gamle C. A. Tiedge* i de sidste år af hans liv, efter Elisa v. d. Reckes* død. Den nævnte advokat må stamme fra denne familie. Det vides, at Elisa v. d. Recke* havde 13 plejedøtre, plejesønnen med navnet Pappermann* må så være en plejesøn af CAT* . Iflg. Adressbuch er der en Carl Heinrich August Pappermann* ..
12.06.1861
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden am 12. Juny [1861].
Theurer, verehrter Freund.
Durch einen Brief von Clara Heinke* erfahre ich, daß Sie weder meinen Brief nach Rom noch dem nach Genua erhalten, und eile daher wie mir Clara* angegeben, nach Lausanne, restante zu schreiben. Zuerst wiederhohle ich Ihnen, wie wir uns Alle auf ein Wiedersehen mit Ihnen freuen.
Morgen gehe ich mit Serre auf 4 Wochen, bis Mitte July nach Schandau, Serre ist so angegriffen, daß er Ruhe und Bäder bedarf. Ich selbst leide an geschwollnen Füßen seit längrer Zeit und kann kaum auftreten. Mein Mann, gewöhnt mit mir so Manches zu besprechen wünschte so sehr, daß ich ihn begleiten möchte, daß ich nicht umhin konnte, ihm dies kleine Opfer zu bringen. –
Ein Schiller* Album ist Ihnen nach Copenhagen zugesendet worden, da Jeder welcher einen Beitrag darin gegeben solches empfängt – und auf Ihr Loos haben Sie ein wunderhübsches Taschenmesser mit Klingen, und 2 Scheeren, so hat Margaret* ausgerechnet. – Sie hohlen es sich selbst, und schneiden uns damit hübsches aus! –
Tausend, tausend Dank, vor 8 Tagen habe ich die 8t Auflage Ihrer Märchen, in Einem Bande erhalten! –
Cavours* Tod haben Sie ganz in der Nähe erlebt – welche Veränderungen – oder Stillstände wird er hervorbringen!
Daß Gräfin Moltke* nächsten Winter wieder nach Dresden zieht schrieb ich Ihnen bereits, Sigwald* begleitet sie nach Plombiers.
Ich hoffe doch Ihr liebenswürdiger junger Reisebegleiter* wird einen Aufenthalt in Maxen bey Deutschen die so harmlos denken, und ihre liebsten Freunde und die Altesten, in Dänemark haben, nicht verschmähen.
Leider habe ich eine betrübende Nachricht von Carl* ! Seine Frau* hat eine leichte Art von Nerven Erschütterung gehabt – die Unterlippe und die linke Hand sind plötzlich ihr wie gelähmt. Gott gebe, daß es keine schlimme Folgen hat – es besorgt mich sehr! – Schreiben Sie wie immer, alle Briefe werden mir schnell nachgeschickt.
Alle grüßen.
Mit Treue und Ergebung
Ihre Fr. Serre
[udskrift:] Herrn Professor H. Ch. Andersen
Ritter mehreren hohen Orden
in Lausanne Schweitz
Poste restante
[stemplet:] DRESDE N 13 VI 61
Dresden den 12. juni [1861].
Dyrebare, ærede ven.
Via et brev fra Clara Heinke* erfarer jeg, at De hverken har modtaget mit brev til Rom eller det til Genua, og derfor skynder jeg mig, som Clara* har angivet det, at skrive til Lausanne, poste restante. Allerførst gentager jeg for Dem, hvor meget vi alle glæder os til et gensyn med Dem.
I morgen tager jeg med Serre for 4 uger til midten af juli til Schandau, Serre er så angrebet at han har brug for hvile og bade. Jeg selv har i længere tid lidt af hævede ben og kan knap stå op. Min mand, som er vant til at drøfte så mange ting med mig, ønskede så meget, at jeg skulle ledsage ham, og jeg kunne ikke andet end bringe ham dette lille offer.
Et Schiller* -album er sendt til Dem i København, da enhver som har bidraget dertil, modtager et sådant og på Deres lod har De en vidunderlig lommekniv med klinger, og 2 sakse, således har Margaret* beregnet det. De henter det selv – og klipper dermed smukke ting til os!
Tusind tusind tak, for 8 dage siden har jeg fået 8. oplag af Deres eventyr – i et bind!
Cavours* død har De oplevet ganske nær på – hvilke forandringer – eller stilstande vil den forårsage! At grevinde Moltke* næste vinter flytter til Dresden skrev jeg allerede til Dem, Sigwald* ledsager hende til Plombiers.
Jeg håber dog, at Deres elskværdige unge rejseledsager* ikke vil forsmå et ophold i Maxen hos tyskere, som tænker så uskadeligt, og som har deres kæreste og ældste venner i Danmark.
Desværre har jeg en bedrøvelig efterretning fra Carl* . Hans kone* har haft en form for nervesammenbrud – underlæben og venstre hånd er pludselig som lammet. Gud give, at det ikke har slemme konsekvenser – det bekymrer mig meget! Skriv som altid, alle breve bliver hurtigt eftersendt til mig.
Alle hilser.
Med troskab og hengivenhed.
Deres Fr. Serre.
[udskrift:] Hr Professor H. Ch. Andersen
Ridder af flere høje ordener
i Lausanne Schweitz
Poste restante
[stemplet:] DRESDE N 13 VI 61
BrevID 18318: Fr-brev af 12/6 1861 (Collin XI, 16/232, billedid 5284-85).
meinen Brief nach Rom noch dem nach Genua … nach Lausanne: begge breve må være nået frem til HCA, da de er havnet i hans arkiv. Almanak s. 301 har under datoen 21/5 notitsen "Fru Serre", men om det betyder et modtaget eller afsendt brev, er uvist. Det er meget lidt sandsynligt, at et brev afsendt fra Dresden 18/5 skulle være nået frem til Rom 21/5. 27/5 modtog han et brev fra FrS, 2 dage før han forlod Rom, formentlig hendes brev af 18/5. FrS.s brev af 2/6 var formentlig tiltænkt HCA under opholdet i Genua, hvor han kun opholdt sig én dag (7/6), og så hurtigt er det næppe nået frem. Nærværende brev af 12/6 modtog HCA ganske rigtigt i Lausanne.
Ein Schiller* -Album: Schiller* -Album / der / Allgemeinen deutschen National-Lotterie / zum Besten / der / Schiller* - und Tiedge* -Stiftungen. Dresden 1861. http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=5696 - HCA.s bidrag, eventyret "Die alte Kirchenglocke, står s. 57-62
die 8te Auflage Ihrer Märchen, in Einem Bande: denne 1 binds udgave, kaldet Gesammelte Märchen, udkom i 1. oplag 1848, 2. oplag 1849 og 3. oplag 1850 (Ivy York Möller-Christensens* bibliografi nr. 187, 198 og 234, alle hos Carl B. Lorck* , Leipzig. Hans efterfølger, L. Wiedemann* (1824-93), ligeledes i Leipzig, må have fortsat udgivelsen og er altså i 1861 nået op på 8. oplag. http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=20413 – jf. BrevID 23598 ovenfor.
Cavours* Tod: den italienske statsmand, Camillo di Cavour* (1810-61), døde i Turin 6/6, dagen før HCA.s ankomst til Genua. HCA nåede ikke frem til begravelsen, der fandt sted allerede 7/6. –
19.06.1861 Dagbogsuddrag 19.6.1861: Sendt Brev til Fru Serre
(BrevID 22371 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
04.07.1861
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Bad Schandau 4. July [18]61
Theurer, verehrter Freund!
Hier am Fuße der Gebirge der sächsischen Schweitz sitze ich denn schon beinahe 3 Wochen mit Serre. Troz dem abscheulichen Regenwetter und Kälte ist er Gott lob recht heiter und munter, ich aber fühle mich durch und durch unwohl – Schmerzen in allen Gliedern, Fieber Zustand, daß ich ihm nicht eine so angenehme Gesellschaft sein kann, als er brauchte! –
Es ist auch schauerlich – Vor unsere Fenster brauset und toset ein Wehr und der Bach deßelben ist vermöge der vielen Gewitter und anhaltender Regen über getreten, hat Wiesen und selbst die Bäder überschwemmt so daß mehrere Tage nicht gebadet ./. werden konnte, und jetzt eine wahre Kellerluft darin herrscht. Von Freunden, außer Frau v. Raaslöff* , deren Mann* dänischer Oberst in Amerika, ist Niemand hier mit welchem man umgehen könnte. Den hiesigen Honoratioren geniren nur die Badegäste! So sehe ich mit Sehnsucht dem Tag unsrer Abreise entgegen! Leuchtet mir doch der Hoffnungsstern Sie und Ihren jungen Freund* in Maxen bald zu begrüßen – wir Alle freuen uns ganz unaussprechlich darauf! -
Sagen Sie Ihrem jungen Begleiter* wir laden ihn herzlichst ein – er solle sich nicht fürchten, in Maxen hört man nichts von Politik und wir lieben die Menschen und unsere Freunde, welche Landeskinder ./. sie auch sein mögen. Immer führt uns das Schicksal liebenswerthen Dänen gegenüber – jetzt wieder Frau v. Raaslöff* – eine Nachbarin der Baronin Stampe* und Dänin, mit welcher ich mich sehr befreundet!
Zum Winter kommen ja auch Graf Moltkes* * wieder hier her – und Eliza* schreibt, sie fände doch nirgen[d]s ein so treues Herz – eine Freundin nach welcher sie so verlangte wie nach mir! Sigwald* ist mit ihr nach Plombieres, und kehrt Ende August hierher zurück. Bleiben Sie ja in der Schweitz, so lange es Ihnen gefällt – und kommen auch später zu uns – aber entschädigen Sie uns wenigstens durch recht langes Bleiben. Sie werden uns doch so nicht kränken, und nur flüchtig ./. durch reisen wollen? Ist denn nicht Ihr Kommen und bey uns sein, unsere schönste Festzeit? – Sie finden Ihre Nachbarindie Generalin von Vogel* , aber ich habe die Thüre mit einer Strohmatraze versehen laßen, daß das Geräusch der Commoden auf und zu schieben, Sie nicht stört und belästigt und genirt. Vielleicht kommen auch Graf Sauermas* * zu dieser Zeit, doch ist Mitte August das 1000 j. Fest der Gründung der Stadt – und das wollen sie natürl. dort verleben. Wie höre ich Ihre liebe Stimme schon im Geist in der Epheulaube, die Reisefrüchte mit theilen – wenn ich zurück komme finde ich Ihre 8t Auflage, so höre ich! Wie selten wird dieser Ruhm einem Schriftsteller! ./.
Henselt* kommt mit Frau* und Sohn* zum 28. July auf einige Tage, schreibt er, er ist auch eine treue ergebene Seele, immer unverändert.
In diesen Tagen erhielt ich von der Baronin Stampe* einen Brief. Sie sagt – Jeanina* wäre schon den Winter über blas, abgemagert, oft angegriffen gewesen, nun wäre eine Brust und Lungen Entzündung dazu gekommen, sie könne das Fieber und die grenzenlose Mattigkeit nicht verlieren, und man müße sie von einen Bette zum Andern tragen. Sobald sie sich erhohlt solle sie nach Pisa, in Begleitung eines Arztes – sie scheint keine Ahnung von wirklicher Gefahr zu haben, die doch demnach augenscheinlich. Christian* steht in Mainz. Eine große Sorge ./. habe ich jetzt. Plötzlich in der Nacht ruft Clementine* und Carl* sieht wie ihre Hand gelähmt, der Mund schief gezogen. Obgleich der Arzt es Nervenkrampf nennt – obgleich sie in Teplitz zur Cur, und man keine Spur mehr davon sieht, so darf man sich nicht verhehlen, daß Wiederhohlungen zu fürchten sind! Gott wolle Carl* die heiß geliebte Frau* , den Kindern* * * die Mutter erhalten. – Wissen Sie, daß Sie ein sehr schönes, pracktiches Reisemesser und 2 Scheeren auf Ihr Loos gewonnen! Das Album ist nach Copenhagen geschickt – und erhält Jeder der einen Beitrag geliefert. Ihre Erzählung erfreut allgemein! –
Ich hoffe auch Clara Heinke* kommt ./. zur Zeit Ihrer Anwesenheit nach Maxen. Es wird ihr Bedürfnis sein über ihre schriftstellerischen Arbeiten sich mit Ihnen auszusprechen. Serre hofft zum 10 Novb. abermals jetzt ein Jahr wo das entscheidende Loos gezogen wurde – mit der Vertheilung der Gewinne abschließen zu können. Jetzt hat ihn viel Ärger ein Proceß gemacht den Herr Pappermann* , Pflegesohn Tiedges* noch dazu, angefangen, daß die Holzschnitte und Kupferstiche, vielmehr nur 2 davon keinen ganzen Thaler werth wären, da nie ein Kunst Gegenstand nur relativen Werth hat – die Künstler ihn vorher abgeschätzt – hofft er wieder wie ./. schon 2 Mal, auch zum 3 t Mal abgewiesen werden. Nur die kleine Ertrags Casse natürlich trüge den Verlust! –
Unser lieber, treuer DocktorZiegler* ist plötzlich sehr lab[b]er und an der Brust leidend – und heute nach Marienbad gegangen. Es gibt keine edlere Natur wie die Seine, er hat sich bewährt, und wir sind sehr in Sorge darüber! -
Von Brunnen hoffe ich einen Brief von Ihnen zu erhalten. Wir verlaßen Schandau Sonnabend in 8 Tage. und hoffe, den 15 wieder in Maxen sein zu können.
Behüthe Sie Gott und führe uns bald froh und glücklich wieder zusammen.
Von Serre tausend Grüße,
Fr. Serre
[tilføjelse f.n. p.8:] Wenn das Wetter so kalt und schlecht auch in der Schweitz, so wäre es besser, wir säßen in Maxen in der Epheulaube lesend.-
Bad Schandau, den 4. juli [18]61
Dyrebare, ærede ven!
Her ved bjergenes fod i det saksiske Schweitz har jeg nu allerede siddet i næsten 3 uger med Serre. Til trods for det afskyelige regnvejr og kulden er han Gud ske lov ret glad og munter, men jeg føler mig helt igennem utilpas – smerter i alle lemmer, febertilstand over at jeg ikke kan være ham et så behageligt selskab, som han havde brug for!
Det er også forfærdeligt, for vore vinduer bruser og raser et uvejr, og bækken er på grund af det meget uvejr og den vedvarende regn trådt over sine bredder, har oversvømmet engen og selv badene, så der i flere dage ikke kunne bades, og nu hersker der en sand kælderluft. Af venner er her ingen man kan omgås med, på nær fru v. Raaslöff* , hvis mand* er dansk oberst i Amerika. De herværende honoratiores generer kun badegæsterne! Således imødeser jeg med længsel dagen for vores afrejse! Lad håbets stjerne lyse, at jeg snart kan hilse på Dem og Deres unge ven* i Maxen – alle glæder vi os uudsigeligt dertil!
Fortæl Deres unge ledsager* , at vi indbyder ham på det hjerteligste og at han skal ikke være bange, i Maxen hører man ikke noget til politik og vi elsker menneskene og vore venner, uanset hvilket land, de er børn af. Hele tiden fører skæbnen os til at møde elskværdige dansker – nu igen fru v. Raaslöff* , en nabo til baronesse Stampe* og dansker, som jeg blev gode venner med.
Til vinter kommer grev Moltkes* * jo her igen – og Eliza* skriver, at hun intetsteds fandt så trofast et hjerte – en veninde, som hun længtes så meget efter, som hun længtes efter mig! Sigwald* tog med hende til Plombieres, og vender først i slutningen af august tilbage hertil. Bliv dog i Schweiz, så længe det passer Dem – og kom også senere til os – men De må i det mindste holde os skadesløs ved at blive ret længe. De vil da ikke såre os og kun flygtigt rejse her igennem? At De kommer hos os, er det ikke netop vores skønneste festtid? De vil finde Deres nabo, generalinde von Vogel* , men jeg har ladet dørene forsyne med stråmadrasser, for at lyden af kommoder, der bliver åbnet og lukket, ikke forstyrrer, belaster og generer Dem. Måske kommer også grev Sauermas* * til den tid, i midten af august er det jo byens 1000 årsfest for grundlæggelsen – og det vil de naturligvis opleve der. Jeg hører allerede Deres kære stemme i efeu-lysthuset, meddele rejsefrugterne – når jeg kommer tilbage, hører jeg, at jeg finder Deres 8. oplag. Hvor sjældent en forfatter bliver den berømmelse til del!
Henselt* skriver, at han kommer med kone* og søn* den 28. juli i nogle dage, han er også en tro hengiven sjæl, altid den samme.
I disse dage modtog jeg et brev fra baronesse Stampe* . Hun siger, at Jeanina* allerede var bleg, afmagretog angrebet hele vinteren, dertil kom nu en bryst- og lungebetændelse, hun kunne ikke komme af med feberen og den grænseløse mathed, og man måtte bære hende fra den ene seng til den anden. Så snart hun er kommet sig, skal hun til Pisa under ledsagelse af en læge, hun synes at være helt uvidende om den virkelige fare, som selvfølgelig er indlysende. Christian* står i Mainz. Jeg har nu en stor sorg. Pludselig om natten råber Clementine* og Carl* ser hendes hånd som lammet, munden skæv. Selv om lægen kalder det nervekrampe – og selv om hun var i Teplitz til en kur, og man ikke ser flere spor deraf, så kan man ikke skjule for sig selv, at der kan frygtes nye anfald! Gud lod Carl* beholde den højt elskede hustru* , moderen til hans børn* * * . – Ved De, at De har vundet en meget smuk, praktisk rejsekniv og to sakse på Deres lod! Albummet er sendt til København – og det får enhver, som har ydet bidrag dertil. Deres fortælling glæder alment!
Jeg håber at også Clara Heinke* kommer samtidig med, at De er i Maxen. Det vil være hendes ønske at kunne tale med Dem om hendes forfatterarbejde. Serre håber til den 10. november – hvor der er gået endnu et år siden det afgørende lod blev trukket, at kunne afslutte med fordelingen af gevinster. Nu har processen, som Hr Pappermann* , Tiedges* plejesøn har igangsat,[om værdien] af træsnit og kobberstik – ydermere var kun 2 deraf ikke engang en daler værd, da en kunstgenstand aldrig kun har en relativ værdi – kunstneren har i forvejen afskrevet den – håber han allerede som to gange før, nu for tredje gang at få det afvist. Kun den lille udbyttekasse skulle i så fald bære tabet.
Vor kære trofaste doktor Ziegler* er pludselig meget slap og lidende i brystet – og er i dag rejst til Marienbad. Der findes ikke ædlere natur end hans, han har holdt, hvad han lovede, og vi er meget bekymrede for ham!
Jeg håber at modtage et brev fra Brunnen fra Dem. Vi forlader Schandau lørdag 8 dage og håber, at være i Maxen igen den 15.
Gud bevare Dem og føre Dem glad og lykkelig sammen med os igen.
Fra Serre tusinde hilsener.
Fr. Serre.
[tilføjelse f.n. p. 8:] Hvis vejret er så koldt og dårligt også i Schweiz, så ville det være bedre, om vi sad i Maxen og læste i Efeu-løvhytten.–
BrevID 19930: FrS – brev af 4/7 1861 (Collin XI, 16/234 og 12/176b, billedid 5049-52 og 5289-92).
Frau von Raasløff* : Marie Raasløff * (1815-91), datter af justitsråd M. Leigh Smith* til Bækkeskov, g. m. officeren og diplomaten, sen. krigsminister Waldemar R.* (1815-83), jf. BrevID 18314.
Frau von Raasløff* , eine Nachbarin der Baronin Stampe* : Marie Raasløff * boede på Bækkeskov, og afstanden mellem Bækkeskov og Nysø er kun 8 km.
recht langes Bleiben: HCA og Jonas Collin* tilbragte dagene 26/7-18/8 som gæster hos familien Serre, deraf de fleste på Maxen.
Ihre Nachbarin die Generalin von Vogel* : Ida von Vogel, f. von Glasenapp* (1797-1866), en veninde af FrS.
Henselt* kommt mit Frau* und Sohn* : Sønnens navn var Alexander Adolphovitch Henselt* (1839-78).
ihre schriftstellerischen Arbeiten: Clara Heinke* var tidligt begyndt at oversætte HCA.s arbejder fra dansk til tysk, jf. BrevID 18314.
in der Epheulaube lesend: et efeubeklædt lysthus foran Maxen, hvorfra der er en smuk udsigt over dalen og til det sachsiske Schweiz.
11.07.1861 Dagbogsuddrag 11.7.1861: Sendt Brev til Fru Serre
(BrevID 22372 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
12.07.1861 Die Schiller* -Lotterie. Unter diesem Titel ist jetzt in Dresden eine Schrift von dem
bekannten Reiseschriftsteller Dr. Ziegler* erschienen, welche gründliche
Nachricht über dies Nationalunternehmen gibt, und uns mit einem wahrhaft
deutsch gesinnten Manne bekannt macht. Dies ist der Major Serre auf Maxen,
welcher aus Bromberg gebürtig nach vollendetem Rechtsstudium die richterliche
Laufbahn verließ, um im Jahr 1813 in dem Befreiungskriege Theil zu nehmen,
wobei er sich so ausgezeichnete, daß er ohne die in Preußen gewissermaßen
nothwendige adellige Geburt schnell zum Major befördert wurde. Nachdem er
seinem Abschied genommen, heirathete er eine sich durch Bildung auszeichnende
Tochter des lieblichen Dresdens, wo dies würdige Paar den Mittelpunkt des
geistigen Verkehrs bildete, so daß auch viele ausgezeichnete Fremde sich in
ihrem Hause und ihrem Landsitz Maxen sich sehr wohl fühlten, wie der Däne
Anderson, Thorwalsen* , dessen
Bekanntschaft dies edle Paar bei längerem Aufenthalt in Italien gemacht hatte,
und der javaneische Prinz Raden-Sale* u.s.w. Von den
beiden letzten waren ihm Andenken zurückgelassen, ein Relief von Thorwaldsen*
und ein Gemälde von dem in Dresden auf Veranstaltung der holländischen
Regierung ausgebildeten Malaien. In diesem Sammelplatze des geistigen Lebens
wurde zur Unterstützung armer Dichter und Künstler eine Stiftung begründet, da
dies gastliche Haus es zur Lebensaufgabe gemacht, zu haben schien, der Prosa
des Lebens entgegen zu arbeiten, die bei dem norddeutschen Kastenwesen in der
Gesellschaft sonst leider nur zu sehr angetroffen wird. Bei der in Blasewitz
veranstalteten Feier des Ortes, wo Schiller*
sein Lied an die Freude gedichtet hatte, sah man von den zahlreichen Grafen und
Baronen Sachsens so gut wie Niemand; aber eine Freundin des Serre’schen Hauses,
die gleichgesinnte edle Frau Helmke* , aus Hamburg, vermehrte diese Stiftung dabei um 1000
Thaler, was man gewöhnlich einen fürstlichen Beitrag nennt. Von dem Major Serre
ging der Gedanke aus, auf Anlaß des 100jährigen Geburtstages Schiller* ’s
dieser Stiftung einen Zuwachs durch die bekannte Lotterie, als ein
National-Unternehmen, zu verschaffen. Es wurde besonders auf patriotische Gaben
für den edlen Zweck gerechnet und dazu von Serre 50.000 Circulaire erlassen,
und der Erfolg war, daß gegen 3000 solcher Geschenke eingingen, meist über
einen Thaler an Werthe. Mehrere deutsche Fürsten zeichneten sich dabei aus,
viele Buchhändler, einige Schriftsteller, aber wenig Künstler, noch weniger
aber der deutsche Adel, der sich doch sonst so gerne voranstellt, der aber bei
den von den Bürgern veranstalteten Schiller* festen
wenig sichtbar war, die man als plebeiischer Natur ansah. Dagegen war die
Abnahme der Schiller* Loose so bedeutend,
daß auf den 66. Kopf der deutschen Einwohnerzahl ein Loos kam, so daß wenn sie
zusammengeleget wurden, dieselben eine Linie von 16 Meilen bilden würden. Diese
Riesenarbeit zu bewältigen war nur dem Erfindugsgeiste Serre’s möglich, der Hr.
Verfasser gibt hier sehr beachtenswerte Auskunft, da er als Mitglied für dies
National-Unternehmne treulich mit dem Schöpfer desselben gearbeitet hat. Es ist
derselbe unermüdliche Reisende, welcher seine sehr geschätzten Reiseberichte
über den Norden, über den Orient, über Westindien und Nordamerika herausgegeben
hat und das leben des Nürnbergers Behaim, durch welchen Colombus auf die
Entdeckung von Amerika geleitet ward. Auch der Bürgermeister Dr. Hertel*
in Dresden hat sich große Verdienste um diese Angelegenheit erworben; bei
welcher leider viele Deutsche den großen Zweck übersahen, sondern lediglich an
eigennützigen Gewinn dachten.
Der Bayrische Landbote, 12.7.1861.
Schiller-lotteriet.
Under denne titel er der nu i Dresden udkommet et skrift af den kendte rejsebogsforfatter, dr. Ziegler* , som giver grundig besked om dette national-foretagende, og som gør os bekendt med en i sandhed tysksindet mand. Det er major Serre på Maxen, som voksede op i Bromberg og efter endt jurastudium forlod den retslige løbebane, for i 1813 at tage del i befrielseskrigen, hvorved han udmærkede sig i en grad, så han uden at have den i Preussen i nogen grad nødvendige adelige fødsel, blev udnævnt til major. Efter at han havde taget sin afsked, giftede han sig med en af det smukke Dresdens døtre, som havde udmærket sig ved uddannelse, hvorved dette værdige par blev midtpunkt for det åndelige liv, og derved følte så mange udmærkede fremmede sig så vel i deres hus samt på landstedet i Maxen, som f.eks. danskeren Andersen, Thorvaldsen* , hvis bekendtskab dette ædle par havde gjort ved et længerevarende ophold i Italien, og den javanesiske prins Raden Saleh* osv. Af begge sidstnævnte var der efterladt minder om ham, et relief af Thorvaldsen* og et maleri af malajen, som på den hollandske regerings foranstaltning var blevet uddannet i Dresden. På dette samlingssted for åndeligt liv blev der grundlagt en stiftelse til understøttelse af fattige digtere og kunstnere, da dette gæstfrie hus har gjort det til sin livsopgave at modarbejde livets nøgternhed, som i det nordtyske kastevæsen ellers kun alt for ofte kommer til udtryk i samfundet.
Ved den fejring, som fandt sted i Blasewitz, hvor Schiller* havde digtet sin Ode til glæden, så man af de talrige grever og baroner i Sachsen så godt som ingen; men en veninde af det Serreske hus, den ligesindede Fru Helmke* fra Hamburg, øgede ved den lejlighed stiftelsen med 1000 Thaler, som man sædvanligvis kalder et fyrsteligt bidrag. Major Serre fik den tanke, i anledning af Schillers* 100 års fødselsdag, at lade stiftelsen øge gennem det bekendte lotteri, som et nationalt foretagende. Der blev især regnet med patriotiske gaver til det ædle formål og af Serre udsendt 50.000 rundskrivelser, og succesen var, at henimod 3.000 sådanne gaver kom ind, for det meste med en værdi på over en Thaler. Flere tyske fyrster udmærkede sig derved, mange boghandlere, nogle forfattere, men få kunstnere, endnu færre fra den tyske adel, som ellers så gerne stiller sig forrest, men som var meget lidt synlig ved Schiller* festen, som var arrangeret af borgerne, hvilket man anså for at være plebejisk. Derimod var salget af Schiller* -lodderne så betydeligt, at der kom et lod ud på hver 66. af det tyske indbyggerantal, så hvis man lagde dem sammen, ville de danne en linie på 16 mil. [1 mil = 7.532 m, dvs. 12,5 km]. At håndtere dette kæmpearbejde var kun muligt takket være Serres opfindsomhed, og forfatteren giver her den agtværdige meddelelse, at han trofast har arbejdet sammen med skaberen af Nationallotteriet. Det er den samme utrættelige rejsende, som har udgivet sine meget værdsatte rejseberetninger om Norden, Orienten, Vestindien og Nordamerika samt Nürnberger borgeren Behaims livshistorie, som ledte Colombus til opdagelsen af Amerika. Også borgmesteren dr. Hertel* i Dresden har gjort sig fortjent i denne sag, hvor mange tyskere desværre overså det store formål og snarere tænkte på egennyttig fortjeneste.
17.07.1861
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Maxen am 17. July [18]61.
Theuerster verehrter Freund!
Ihr letztes Schreiben hat mich tief erschüttert. Ich weiß, wie sehr Sie die Ex. Collin verehren, wie viel ihn zu danken haben, und wie seine Krankheit Sie in Sorge versetzen muß! Gott gebe, daß Sie in München gute Nachricht bekommen – und wir auch nicht die Freude verlieren Sie bey uns zu sehen, worauf sich so sehr Alles freut. Leider hat mir Clara* abgeschrieben, sie soll mit ihrer Mutter* ins Bad, da sie ja selbst beinahe gelähmt im Winter war. So wird es immer anders, als man sich geträumt! – Sigwald Dahl* ist in Plombières mit Gräfin Moltke* und will Anfang August das große Künstler Fest in Cölln besuchen – ./. zum Winter finden sich Alle in Dresden wieder ein! Könnten Sie doch auch einmal einen Winter hier zubringen! –
Frau Oberst von Raaslöff* habe ich oft in Schandau gesehen – es ist eine liebenswürdige Dänin. Sie bleibt auch mit ihren Kindern in Dresden, weil der Krieg in Amerika ihr Kommen nicht rathsam macht! – Mit Clementinen* geht es wieder besser, sie bleibt mit Carl* bis zum 1t August in Teplitz. Henselts* * mit Sohn* wollen den 28st. in Maxen zubringen! -
Sonst geht es im stillen Gleis. Mit Sehnsucht sehe ich einer Nahricht von Ihnen entgegen!
In Treue
Ihre Fr. Serre
[tilføjelse f.n., p. 2:] Seit 2 Tagen bin ich erst zurück.
[udskrift:] Dem Herrn Professor H. Ch. Andersen Ritter hoher Orden. in München poste restante.
[stemplet:] DRESDEN 17 7
Maxen den 17. Juli [18]61.
Dyrebareste, ærede ven!
Deres sidste brev har rystet mig dybt. Jeg ved, hvor meget De ærer excellensen Collin, hvor meget De har ham at takke for, og hvor meget hans sygdom må give Dem bekymring! Gud give, at De i München får en god efterretning – og at vi ikke skal miste glæden over at se Dem hos os, hvortil alle glæder sig så meget. Desværre har Clara* afskrevet mig, hun skal med moderen* til et bad, da hun jo selv var som næsten lammet i vinter. Således bliver det hele tiden anderledes, end man drømte om! – Sigwald Dahl* er i Plombieres med grevinde Moltke* og vil i begyndelsen af august besøge den store kunstnerfest i Köln – til vinter indfinder de sig alle sammen i Dresden igen! Kunne De dog også en gang tilbringe en vinter her!
Fru oberst Raaslöff* har jeg ofte set i Schandau – hun er en elskværdig dansk dame. Hun bliver også i Dresden med sine børn, fordi krigen i Amerika ikke gør hendes ankomst der tilrådelig! – Med Clementine* går det igen bedre, hun bliver med Carl* i Teplitz til den 1. august. Henselts* * med søn* vil tilbringe den 28. i Maxen.
Ellers går alt i sin vante gænge. Med længsel imødeser jeg en efterretning fra Dem.
I troskab,
Deres Fr. Serre.
[tilføjelse f.n., p. 2:] Jeg har kun været tilbage i to dage.
[udskrift:] Hr professor H. Ch. Andersen Ridder af høje ordener. i München poste restante.
BrevID 18326: FSr-brev af 17/7 1861 (Collin XI, 16/233, billedid 5286-88).
Ihr letztes Schreiben hat mit tief erschüttert: under et kortvarigt ophold i Lausanne fik HCA underretning om den gamle Collins* sygdom, " Drevsens* Brev mældte om den gamle Collins* nære Bortgang, at Lægerne ikke havde Haab", jf. Dbg. V, 87. - Drewsens Brev* : BrevID 19847 Den triste efterretning har han utivlsomt ladet gå videre til FrS i det brev, han afsendte til hende 5/7. Jonas Collin* den ældre døde 28/8, så HCA nåede hjem til begravelsen.
das große Künstler Fest in Cölln: med et par års mellemrum afholdtes en "Deutsches Künstlerfest" i forskellige byer. I 1861 fandt en sådan fest sted i Köln (som nr. 2 i rækken), i 1866 holdtes 3. kunstnerfest i Wien.
Mit Sehnsucht sehe ich einer Nachricht von Ihnen entgegen: FrS kom ikke til at vente længe. HCA modtog FrS.s brev 17/7 i München 19/7, og allerede 20/7 besvarede han dette og har formentlig samtidig oplyst, at Jonas Collin* og han ville indtræffe i Dresden 26/7, så de kunne være fremme i Maxen til FAS’ fødselsdag 28/7.
