Læs i brevvekslingen mellem H.C. Andersen og familien Serre
27.01.1858
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden 27. J[anuar] [18]58.
Verehrter, theurer Freund!
Immer bereitet mir ein Brief von Ihnen, einen Festtag! Nun geben Sie uns die Hoffnung eines Wiedersehens für den Sommer, da zählen wir dahin schon Monate-Wochen-Tage! -
Leider bin ich wieder mit dem bösen Husten und Heiserkeit geplagt, eine stete Entzündlichkeit in der Luftröhre oder im Kehlkopf. Da darf ich nirgend in Gesellschaft – als nicht in Roûts wo ich durch einen leichten Anzug noch leichter eine Erkältung erstehen kann – und beschränke mich auf den Kreis der treuen Freunde. Dazu gehören meine lieben Gr. Moltkes* * . Sie sind, nach wie vor, getreu – und so Manchen Abend sitzen sie allein bey mir, oder ich b[e]y ihnen, eben so mit Fr. v. Göthe* , und immer schelten sie mich, daß sie mich zu ./. wenig sehen können, und ich immer unerreichbar wäre! Der Graf* und die Gräfin* sind viel leidend – aber wie ist es mit Eliza* anders möglich? – Seit Monat July wohnt ein französischer Magnetiseur b[e]y ihr täglich läßt sie sich 4 Mal magnetisieren, wie soll das ihre Nerven nicht im höchsten Grade aufregen, auch wird ja Alles eine Gewohnheit. Dann steht sie um 5 Uhr auf musicirt oder studirt Compositionslehre, bis 7 Uhr – da kommt Carl Riccius* ihr Lehrer (der vortrefflich sein soll, in diesem Fach) – dann zeichnet sie – fährt eine Stunde aus – tägl. von 3-5 wieder Musikunterricht – um 5 Diner – magnetisiren – wie soll eine so schwache Constitution nicht davon angegriffen werden? ./. Doch es macht ihr Freude und zerstreut sie über ihren Verlust, den Schmerz um die Tochter! – Riccius* ist jetzt am Hofe und accompagnirt den Künstlern – b[e]y Lüttichau* , wenn musical. Soiree in allen Concerten, und ist ganz en vogue. Heinrich* ist, bey London, Professor eines Instituts des Staates – mit großem Gehalt, viel Freiheit und Zeit für sich und spielt in London oft in Concerten. Gott hat seinen Segen und ihnen Glück gegeben, und mir Freude durch Beide!
Ja, wer so talentvoll wäre, und seine Liebesgaben, in sinnigen Zeichnungen Ihnen darbringen könnte – in Bild und Worten? Aber nicht Jeder ist [overstreget: sind] gegeben, solche Güter des Geistes! – nicht Jede – ist Fr. Heinke* , sie wird auch der große Magnet sein der Sie in Dresden fesseln wird – denn schon im May oder Juny kommt ./. sie, um auf der Gallerie zu copiren.
Wahrscheinlich muß ich nach Ems weil mein Halsübel wieder so rege ist, dann reise ich Mitte May bis Ende Juny, dann also würde ich das Glück haben können Sie zu genießen. Weiter gehen meine Pläne nicht.
Vor Allem aber habe ich Ihnen zu danken, für Ihr Portrait, was wirkl. vortrefflich ist! Das kleine Fräulein aus Pirna hat es mitgenommen und läßt es sich nicht nehmen, von Feder Blättern selbst einen Rahmen darum zu schneiden. Sein oder nicht Sein habe ich zum 3t Mal in die weite Welt geschickt, dies Mal an Julie Burrow* die es sich wünschte. Sie hat mir ihre Gedichte, die vor Allem von tiefer Mutterliebe sprechen dedicirt, auch an Sie ist ein Gedicht, voll Anerkennung und Liebe – und ich werde sie Ihnen schicken, wenn Sie sie wollen! – ./.
Von dem lieben Gr. Herz.* v. Weimar habe ich wieder Grüße durch Emil Devrient* erhalten, leider keinen Brief. –
Im Auftrag von D. Kühne* , Redacteur der Europa soll ich Ihnen sagen, ob Sie ihm nicht ein neues Märchen, oder Historie für sein Blatt schicken wollten! –
Denken Sie die Gräfin Yoldi* – verwittwete Coopmann* kommt Anfang März oder schon Ende nächsten Monats nach Dresden für einige Wochen, über Wien und Triest, wo sie ihres Sohnes Alfons* Frau in Wochen gepflegt. Badbergs* * führen in Rom ein himmliches Leben. – ich hätte mit ihnen dort sein können! eben so mit Fr. von Schwanenfeld* in Vevay den Winter zubringen, aber je älter man wird, je weniger ./. muß man sich trennen, von einander in der Ehe, und obgleich mein Mann in Maxen meist, und ich hier, so kann man sich doch in 2 Stunden erreichen! –
Wie schön, wenn Sie uns wieder Vorrath zum Übersetzen brächten. Haben Sie nicht Ihre Perlenschnur verlängert, nicht eine 2t Reihe angeknüpft? –
Verzeihen Sie nochmals meinen ungeschickten Schuhmacher, der die Pantoffeln zu groß gemacht sie haben ihren Zweck erfüllt wenn sie auf der Reise gedient, in welcher Art es auch sey.! – Beschütze Sie Gott, und uns erhalte er Ihr treues Wohlwollen!
Fr. Serre
Dresden 27. januar [18]58.
Ærede, dyrebare ven!
Altid bereder et brev fra Dem mig en festdag! Nu giver De os håb om et gensyn til sommer, så vil vi allerede tælle måneder – uger – dage dertil.
Desværre er jeg igen plaget af den onde hoste og hæshed, en vedvarende betændelsestilstand i luftrørene eller i strubehovedet. Derfor kan jeg ikke gå til nogen selskabelighed, slet ikke større selskaber, hvor jeg ved en let påklædning endnu lettere kan pådrage mig en forkølelse – og jeg begrænser mig derfor til kredsen af tro venner. Dertil hører mine kære grev Moltkes* * . De er som altid tro – og således sidder de mangen en aften alene hos mig, eller jeg hos dem, ligeså med fr. v. Göthe* , og hele tiden skænder de på mig, at de kan se mig for lidt og at jeg aldrig er til at få fat i! Greven* og grevinden* er meget lidende – men hvordan kan det være anderledes med Eliza* ? Siden juli bor en fransk magnetisør hos hende, dagligt lader hun sig magnetisere 4 gange, hvorledes må det ikke ophidse hendes nerver i højeste grad, og det bliver alt sammen en vane. Så står hun op kl 5 og musicerer eller studerer kompositionslære til kl 7, da kommer Carl Riccius* , hendes lærer (som skal være fortræffelig til dette fag) – så tegner hun – kører ud en time – dagligt fra 3-5 musikundervisning igen – kl. 5 middag – magnetisere – hvorledes skulle en så svag konstitution undgå at blive påvirket af det? Men det giver hende glæde og det adspreder hende i tabet, smerten over hendes datter! Riccius* er nu ved hoffet og akkompagnerer kunstnerne i alle koncerterne – hos Lüttichau* , når der er musikalske soiréer, og er ganske i yndest. Heinrich* er nær London professor ved et statsinstitut, med stor løn, meget frihed og tid til sig selv og spiller i London ofte til koncerter. Gud har velsignet ham og givet ham held – jeg får glæde af begge!
Ja, hvem der var så talentfuld og kunne frembære sine gaver i smukke tegninger for Dem – i billeder og i ord? Men det er ikke givet enhver at have sådanne åndskvaliteter. – Men Fr. Heinke* er ikke enhver – hun vil også være den store magnet, som vil lænke Dem til Dresden, thi hun kommer allerede i maj eller juni, for at kunne kopiere på galleriet.
Sandsynligvis må jeg til Ems, fordi mit halsonde igen er så slemt, så rejser jeg midt maj til slutningen af juni, derefter vil jeg kunne have den glæde at kunne nyde Dem. Længere rækker mine planer ikke.
Fremfor alt må jeg takke Dem for Deres portræt, som virkelig er fortræffeligt. Den lille frøken fra Pirna tog det med, og giver ikke slip på det, da hun er ved at snitte en ramme i fjerblade. At være eller ikke være har jeg for tredje gang sendt ud i verden, denne gang til Julie Burrow* , som ønskede den. Hun har dedikeret sine digte til mig – de taler frem for alt om dyb moderkærlighed, der er også et digt til Dem, fuld af anerkendelse og kærlighed – og jeg vil skænke Dem det, hvis De vil have det.
Fra den kære storhertug* af Weimar har jeg mange hilsner gennem Emil Devrient* , men desværre ikke noget brev.
Fra dr. Kühne* , redaktør af Europa skal jeg sige til Dem, om ikke De vil sende ham et nyt eventyr eller en historie til hans blad.
Tænk Dem, grevinde Yoldi* , enke efter Coopmann* , kommer i begyndelsen af marts eller allerede i slutningen af næste måned til Dresden i nogle uger, via Wien og Triest, hvor hun i ugevis har plejet sønnen Alfons* ’ kone. Badbergs* * fører i Rom et himmelsk liv – jeg ville gerne have været hos dem der! – ligeså [ville jeg] gerne have tilbragt vinteren i Vevay med fr. von Schwanenfeld* , men jo ældre man bliver, des mindre må man leve adskilt i ægteskabet – og selv om min mand mest er i Maxen – og jeg her – så kan man dog nå hinanden på 2 timer.
Hvor herligt hvis De igen vil bringe os en mængde til oversættelse. Har De ikke forlænget Deres perlesnor, ikke knyttet endnu en række til?
Undskyld endnu en gang min klodsede skomager, som har gjort tøflerne for store, men de har opfyldt deres formål hvis de har tjent Dem på rejsen, uanset hvilken art! Gid Gud beskytter Dem og omfatte Dem i sin tro velvilje.
Fr. Serre
BrevID 17975: FrS-brev af 27/1 1858 (Collin XI, 14/208+10/138 b, billedid 4916-17, 5182-85).
einen Brief von Ihnen: HCA havde sendt brev til FrS 16/1 BrevID 22454.-
Rout: jf BrevID 3460
D. Kühne* , Redacteur der Europa: januar 1856 havde HCA.s mangeårige forlægger i Leipzig, Carl B. Lorck* , afstået sit forlag og overtaget udgivelsen af tidsskriftet "Europa. Chronik der gebildeten Welt" med forfatteren Gustav Kühne* som redaktør. D. står for Dr.
Gräfin Yoldi* verwittwete Coopmann* : Josepha Coopmans* (1802-82), datter af den spanskfødte grev Alfonso Yoldi* (1764-1852), som efter Napoleonskrigene var uønsket i Spanien og opterede for Danmark, hvor han havde været spansk gesandt og hvor Frederik VI* gav ham stillinger ved det danske hof. Hans datter Josepha Yoldi* var enke efter den hollandskfødte diplomat Edgard Willem Coopmans* (1782-1853), der gik i dansk tjeneste som diplomat, bl.a. i Dresden, hvor han var chargé d’affaires 1828-37 og hvor HCA havde truffet dem begge på sin hjemrejse fra Italien 1834. Strengt taget kunne hun næppe ikke føre grevindetitel efter sit ægteskab med EVC* . Hendes søn Alfonso Coopmans* (1829-1902) gik i østrigsk tjeneste og fik i 1885 bekræftet sin morfaders* – og sin egen – værdighed som spansk greve og grande, ligesom han antog navnet Yoldi.
Ihre Perlenschnur: historien Et Stykke Perlesnor udkom 1. gang på dansk i "Folkekalender for Danmark 1857" (udg. dec. 1856) http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=761 og siden i "Nye Eventyr og Historier" I, 3. samling, 1859: http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=791 - og samme år på tysk i "Gesammelte Historien". FrS.s kendskab til denne historie skyldes en erindring fra HCA.s ophold på Maxen i sommeren 1857, hvor de i fællig oversatte den til tysk, jf. Dbg. IV, 275. –
01.03.1858 Almanak : Sendt til Fru Serre Brev og Nye Eventyr og Historier,
(BrevID 22455 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
07.03.1858
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Am 7. März [18]58
Verehrter und theurer Freund!
Sie wollen meinen unbedeutenden Namen, durch Eins Ihrer unsterblichen Werke verherrlichen, verewigen? Fast schäme ich mich, so große Ehre anzunehmen, und ich werde nur mit Erröthen, das Buch öffnen! Aber wenn ich bedenke daß wahre, reine, innige und warme Freundschaft, ein Recht gibt – so schlägt mein Herz Ihnen dankbar dafür entgegen, und ich nehme es hin, in Demuth.
Wir haben oft in der letzten Zeit von Ihnen gesprochen – aber ./. Graf Moltkes* * haben einen schlechten Winter gehabt, die Gräfin* nervös von 6 monat langen Magnetisiren der Graf* ebenfalls, durch Magnetisiren zu nervöser Gicht, Gesichtsschmerz gebracht, und obgleich alle Ärzte und alle Freunde, dagegen waren, ließen sie sich diese angreifende Cur nicht ausreden, und behaupteten man müßte erst durch diese Hölle um zum Himmel zu gelangen, und diese anfängliche Folge, überwinden. In einigen Tagen reiset nun der Graf* fort und bleibt einige Tage in Copenhagen.
Unser Prinz Georg* reiset auf die Brautschau nach Portugall, nimmt ein glänzendes Gefolge darum mit, und hat den jungen Carus* zum Hofrath ernannt – damit ./. sein Arzt der ihn begleitet, auch eine Würde hat, sie sind darüber selig, denn erst besucht Pr. Georg Paris und den Prinz Napoleon* , dann England, die Victoria* , und dann die 15 jährige Portugisin* . – Mein Mann hat wieder ein Project was er mit Leidenschaft verfolgt; er will nehmlich in unsre Gegend wieder ein National Costüm einführen, doch da jeder Bauer Gutsbesitzer sich nennt, und seine Frauen Städterinnen werden wollen, wenigstens vorstellen, ist das ein sehr fragliches Unternehmen. Der König* als Nachbar, und alle Pastoren sind damit ganz einverstanden, nur zweifeln sie am Gelingen. Es wäre hübsch, wenn Sie kämen und ein hübsches Land Costüm b[e]y unsern Maxnern fänden!./.
Wir haben wieder aus Dresden einen geistreichen Mann verloren, der Staatsrath v. Grimm* den Sie ja in Maxen sahen, hat von der Kaiserin von Rußland* einen Ruf bekommen, ihr b[e]y der Erziehung des Großfürsten* helfend zur Seite zu stehen, 2 000 rh. Reisegeld und Courrirpferde und kaiserl. Equipage bis Warschau! – Gutzkow* ist in Leipzig, und reiset von dort nach Italien, die letzten Theile seines Romans zu beenden, ein kirchlicher Kampf. Fräulein Bölte* schreibt fleißig an dem Leben der Frau von Staël* . Von Badbergs* * erhalte ich öfter Briefe aus Rom, sie sehen oft Friederike Bremer* , sonst sollen wenig Notabilitäten dort sein. Frau von Schwanenfeld* ist in Vevay geblieben. Für Heute nur noch den tiefgefühlsten Dank [tilføjet i margenen: erhalte ich das Buch – schreibe ich wieder].
[i margenen, p. 1:] Von dem ganzen Maxner Hause, die treuesten Grüße
Fr.
Den 7. marts [18]58
De vil forherlige, forevige mit ubetydelige navn gennem et af Deres udødelige værker? Jeg skammer mig næsten over at modtage så stor en ære, og jeg vil kun med rødmen åbne bogen! Men når jeg betænker, at det sande, rene og inderlige og varme venskab giver ret til det, så slår mit hjerte taknemligt imod Dem, og jeg accepterer det i ydmyghed.
I den seneste tid har vi ofte talt om Dem, men grev Moltkes* * har haft en dårlig vinter, grevinden* er nervøs efter at være blevet magnetiseret i 6 måneder, greven* er ligeledes ved magnetisering bragt til nervøs gigt, ansigtssmerter, og skønt alle læger og alle venner var imod det, lod de sig ikke tale fra denne angribende kur, og påstod, at man først måtte gennem dette helvede for at kunne nå himlen, og overvinde disse følger i begyndelsen. Om nogle dage rejser greven* nu videre og bliver nogle dage i København.
Vores prins Georg* rejser på frierfødder til Portugal, tager derfor hele det strålende følge med, og har udnævnt den unge Carus* til hofråd, således at den læge, som ledsager ham, har en værdighed, men de er salige derved, thi først besøger Prins Georg Paris og prins Napoleon* , så England, Victoria* – og derefter den 15-årige portugiserinde* . – Min mand har igen et projekt, som han lidenskabeligt forfølger, han vil nemlig genindføre en nationalskik her i vort område, men da hver bonde kalder sig godsejer, og deres koner vil være byboere, eller i hvert fald af navn, er det et meget tvivlsomt foretagende. Kongen* som nabo og alle pastorer er indforstået dermed, men de tvivler på, at det vil lykkes. Det ville være net, hvis De kom og fandt en smuk folkedragt her hos Maxen-folkene!
Fra Dresden har vi igen mistet en åndrig mand, statsråd Grimm* , som De jo mødte i Maxen, er af kejserinden* af Rusland blevet bedt om at stå ved hendes side ved opdragelsen af storfyrsten* . 2000 i rejsepenge og courierheste og kejserlig ekvipage til Warzava! – Gutzkow* er i Leipzig og rejser derfra til Italien, for at gøre de sidste dele af sin roman færdig, en kirkelig kamp. Frøken Bölte* skriver flittigt på Fru von Staëls* liv. Fra Badbergs* * modtager jeg hyppige breve fra Rom, de ser ofte Friedrike Bremer* , ellers vil få kendte være der. Fru von Schwanenfeld* er blevet i Vevay. For i dag endnu kun den inderligste tak – når jeg modtager bogen, skriver jeg igen.
[i margenen, p. 1:] Fra hele Maxen-huset de mest trofaste hilsener
BrevID 17992: FrS-brev af 7/3 1858 (Collin XI, 14/290, billedid 5186-89).
Unser Prinz Georg* : prins Georg* (1832-1904), næstældste søn af kong Johann af Sachsen* .
den jungen Carus* : Albert Gustav C.* (1817-91), søn af Carl Gustav C.* , livlæge for prins Georg* under dennes frierfærd.
Prinz Napoleon* : prins Napoleon Bonaparte* (1822-91), søn af kong Jérôme af Westphalen* og således fætter til kejser Napoleon III* .
die Victoria* : dronning Victoria* af Storbritannien og Irland m.m. (1819-1901).
die 15 jährige Portugisin* : infanta Maria Anna af Portugal* (1843-84), som blev gift 1859 med prins Georg* af Sachsen.
Staatsrath v. Grimm* : August Theodor von Grimm* (1805-78), tysk litterat, opdrager for kejserinde Alexandra Feodorovnas* søn Nikolaj Alexandrovitj* (1843-65)
Fräulein Bölte* … Leben der Frau von Stael: Amely Böltes* biografi af "Frau v. Staël* " udkom i 3 bind i 1859.
von Badbergs: kammerherre v. Badberg* og dennes hustru* , jf. BrevID 8460.
Friederike Bremer* : den svenske forfatterinde Fredrika Bremer* (1801-65), som i 1856 udgav den kvindepolitiske roman "Hertha", berejste i de følgende år det sydlige Europa (herunder Italien) og Orienten, beskrevet i bogen "Lifvet i gamla världen" (1860-62).
18.03.1858
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden am l8 März [1858]
Mein theurer, verehrter Freund!
So nahte der schöne Tag, der einem Liebling des Himmels, das Leben gab! und dankbar erfreuen wir uns des glücklichen Geschicks, diesen hol[d]en, Reichbegabten und Gesegneten, unsern Freund, nennen zu dürfen. Möge Gott ihm, Gesundheit – das kostbarste Gut des Lebens, und Freuden und Glück auf seinem ruhmgekrönten Pfade, in reicher Fülle gewähren! uns aber seine Freundschaft erhalten!
So wäre das liebe Buch in einer zwar mir unverständlichen Sprache aber doch lesbar – in meinen Händen und ich sehe mit Rührung auf den Namen des 1st Blattes Fru Serre. ./.
Auerbach* war Gestern hier, und sagte mir, ich will Ihnen auch mein nächstes Buch dediciren, das freut mich von Andersen! Sehen Sie, so bin ich doch sehr glücklich – so liebe herrliche Freunde zu haben, die es wahrhaft gut mit mir meinen, und ich denke immer im Stillen dabey – “Ich will es verdienen" –
Ihr Vetter* , ein lieber und schöner junger Mann, war bey mir allein – in kleiner – in größrer Gesellschaft. Sein Name öffnet ihn alle Pforten! – Er will mir die beikommende Rolle nach Copenhagen besorgen – an seine Braut* , die sie am 2ten April – in Ihre Hände legen wird! – ./.
Es ist nehmlich eine ganz neue und schöne Ansicht von Dresden, deßen reizende Lage bezeichnend! –
Möge dies Bild, Ihre Gedanken recht oft in Ihre 2t Heimath führen – wo Sie mit Ihrem Erscheinen Festtage bereiten.
Mein Mann, Margaret* , Minna* , Sigwald* , v. Wolfersdorfs* * – Alle auch Frau v. Hann,* Fr. v. Berge* wollen Ihnen Grüße und Glückwünsche gebracht haben!.-.
Wir werden diesen Tag an Sie denken, und um ½ 3 Uhr, (wir diniren hier um 2 Uhr) auf Ihr Wohl anstoßen! –
Jetzt ist von Triest zum Besuch ./. Gräfin Yoldi-Coopmans* hier. Sie plaudert aber dänisch wie Andersen* und hat mir mündlich einige Ihrer dänischen Geschichten übersetzt. Auch sie grüßt Sie, noch immer ist sie geistreich und hinreißend.
Noch einmal also ein Lebewohl!
Fr.
Dresden 18.marts 1858
Så nærmede dagen sig, hvor en himlens yndling fik livet. Og taknemmeligt glæder vi os over den lykkelige skæbne at måtte kalde denne kære, rigtbegavede og velsignede vores ven. Gud give ham sundhed, det kostbareste gode i livet, glæde og lykke på hans hæderkronede sti i rigelige mængder! men lad os også beholde hans venskab!
Den kære bog på et for mig uforståeligt sprog – men dog læseligt i mine hænder og jeg læste rørt navnet på den 1ste side: Fru Serre..
Auerbach* var her i går og fortalte mig, jeg også vil dedikere min næste bog til Dem, således har Andersen lært mig at glæde [andre]. Ser De, således er jeg jo så lykkelig – at have så kære venner, som mener mig det så godt og jeg i det stille tænker jeg: "Jeg vil gøre mig fortjent til det".
Deres fætter* , en kær og smuk ung mand var alene hos mig i mindre og i større selskaber. Hans navn åbner alle døre for ham! Han vil besørge min hilsen til København til sin brud* , og hun vil lægge den i Deres hænder den 2. april!
Det er nemlig et nyt og smukt billede af Dresden og det viser smukt dets henrivende beliggenhed.
Gid dette billede ofte må føre Deres tanker til Deres anden hjemstavn hvor De med Deres nærvær bereder mig nogle festlige dage.
Min mand, Margaret* , Minna* , Sigwald* , v. Wolfersdorfs* * – alle også fru v. Hann* , fru von Berge* har bragt Dem hilsner.
Denne dag vil vi tænke på dem og kl halv tre (vi spiser kl 2), skåle på Deres vel!
Nu er grevinde Yoldi-Coopmans* her fra Triest. Men hun taler dansk lige som Andersen* og har mundtligt oversat nogle af Deres danske historier. Også hun hilser, hun er stadig åndrig og henrivende.
Endnu et levvel.
Fr.
BrevID 8869: FrS-brev af 18/3 1858 (Collin XI, 9/113, billedid 4868-72).
das liebe Buch: HCA.s Nye Eventyr og Historier (1. samling, 1858), Bfn 767, som HCA havde forsynet med dedikationen"Fru Serre i Maxen ved Dresden hjerteligt og taknemmeligt tilegnet af Forfatteren". http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=775
Ihr Vetter: der er tale om den dansk-islandske forfatter Carl Andersen* (1828-83), som dog kun var HCA.s "Namensvetter". CA* var i 1858 på studierejse i Tyskland og var under sit ophold i Dresden ofte gæst i det Serreske hjem, introduceret dertil af HCA.
seine Braut: CAs* forlovede, Thora Grønbech* (1834-1918), som i 1860 blev gift med CA* .
Nur Etwas: der er tale om historien Noget, der ligesom Flaskehalsen udkom i "Nye Eventyr og Historier", 1858. I tyske udgaver oversættes "Noget" normalt blot med "Etwas", jf. omtalen i BrevID 19927. Oversættelsen "Nur Etwas" er vistnok FrS’s egen opfindelse. - Udkom i Gesammelte Historien 1859, hvor den trykte dedikation også var til Fru Serre (samt eventyret Flaskehalsen): http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=20559
21.03.1858 Almanak : Brev til Fru Serre
(BrevID 22456 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
02.04.1858
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
[Dresden] Am 2t April, 1858. Charfreitag!
Verehrter theurer Freund!
Die Sonne scheint heute so hell in die Fenster herein, die Stahre zwitschern, die Veilchen und Schneeglöckchen sprießen herran [sic] – es ist ein heilger Tag in der ganzen Christenwelt, – in der Natur, und eine schöne Feier Ihres Geburtstages! Es ist still und einsam um mich – ich denke Ihrer, wie Sie ein Segen meines Lebens wurden, und mein Herz wollte Ihrer würdig den Tag begehen!
Gestern klopfte ein kleiner armer Knabe an meine Thüre, er sagte er sey der Sohn einer Waschfrau -./. sie könne nicht die Ostermiethe bezahlen, hätte kein Brod zum Fest für ihre 4 Kinder, die Mutter läge krank an geschwollnen Füßen. Er brachte ein Schreiben seines Hauswirthes, als Bestätigung! Wieder dachte ich Ihrer kleinen Historie [tilføjet i margenen: über, sie taugte nichts!] – wie einst beim Lesen, des, nur ein Geiger, – und fuhr diesen Morgen, beladen mit dem Nöthigen – dahin – eingedenk Ihrer – und das ist Heute mein Geburts Tags Geschenk für Sie! – Wie danke ich Ihnen daß Sie mir Gelegenheit geben Pflichten – höchste, lohnende Plichten zu erfüllen – und Ihnen diese Blumen bringen zu können! ./.
Wissen Sie welche unaussprechliche Freude ich kürzlich gehabt? – Ein Brief der herrlicher [sic] Excellenz Collin* , mit der Übersendung eines Ihrer neuen Historien, Etwas, kam in meine Hände! Es war eine Aufmerksamkeit, eine unendliche Freude die mir der würdige Mann bereitet, und immer wieder aus Liebe für Sie. – Ich versichere Ihnen Thränen rollten aus Rührung darüber aus meinen Augen – ich hätte hinfliegen mögen, und mein volles dankbares Herz ihm aussprechen. Sagen Sie es ihm vorläufig – ! bald werde ich selbst ihm schreiben. Und ist dies nicht wieder ein Segen der von Ihnen kommend mein Leben erhellt?./.
Der junge Andersen* ist viel bey uns. Heute wird er by mir essen, mit Sigwald* , um mit einem Glas Champagner auf Ihr Wohl anzustoßen, um ½ 3 Uhr denken wir Ihrer! Seine Braut* habe ich beauftragt Ihnen Heute meinen Brief und die neue Ansicht von Dresden zu bringen. So nehmen Sie diese Zeilen als Beweis, wie ich mich am Heutigen mit Ihnen beschäftigt. Ich kann Ihnen keine Grüße von Serre bringen, er ist in Maxen mit Fr.v. Berge* und Minna* , aber Sigw.* , Andersen* , Marg.* , Gr. Yoldi* – rufen mir Grüße und Wünsche zu!
Gr. Yoldi* hat sehr hübsch – den Flaschenhals übersetzt, von dem Sie uns in Maxen erzählten. Bestimmen Sie Eins der Historien für Kühnens* Zeitschrift? –
[i margenen, p. 4:] Getreulich Ihre Fr.
[tilføjet i margenen, p. 1:] Nur Etwas! Wie tief empfunden! Ja, diese alte Frau beschämt uns Alle in ihrer That und Opferfreudigkeit!
Dresden 2 april 1858
Langfredag
Ærede dyrebare ven.
Solen skiner i dag så smukt ind ad vinduerne, stærene kvidrer, violerne og vintergækkerne myldrer frem – det er en hellig dag i hele den kristne verden – i naturen – og en skøn fejring af Deres fødselsdag! Her er stille og ensomt omkring mig, jeg tænker på Dem, hvorledes De blev en velsignelse i mit liv og mit hjerte vil møde dagen værdigt til ære for Dem!
I går bankede en lille fattig dreng på min dør, han sagde, han var søn af en vaskekone, de kunne ikke betale lejen til påske, havde ikke noget brød til højtiden for hendes 4 børn, moderen lå syg med hævede fødder. Han bragte en skrivelse fra udlejeren som bekræftelse! Atter tænkte jeg på Deres lille historie [hun duede ikke], hvorledes jeg ved læsningen [tænkte på] Kun en spillemand – og derfor kørte jeg i morges, fuldt belæsset med det nødvendige derhen – og tænkte på Dem – og det er min fødselsdagsgave til Dem i dag! Hvor meget jeg er Dem tak skyldig, fordi De giver mig lejllighed til at opfylde mine højeste, lønnende pligter – og at kunne bringe Dem disse blomster.
Ved De hvilken uudsigelig glæde jeg har haft for nylig? Et brev fra den herlige excellence Collin* kom i mine hænder ved oversendelsen af en af Deres nye historier Noget! Det var en opmærksomhed, en uendelig glæde, som den ædle mand beredte mig, og som altid af kærlighed til Dem. – Jeg forsikrer Dem, at rørte tårer derfor randt fra mine øjne – jeg ville gerne have kunnet flyve hen for at kunne udtale mit fulde, taknemmelige hjerte for ham. Sig De det til ham foreløbig.
Snart vil jeg selv skrive til ham. Og er dette ikke endnu en gang en velsignelse, som kommer fra Dem og lyser op i mit liv?
Den unge Andersen* er meget hos os. I dag vil han spise her, med Sigwald* og med et glas champagne skåle på Deres vel, ca halv tre vil vi tænke på Dem. Jeg har givet hans forlovede* besked om at bringe Dem mit brev med det nye billede af Dresden. Tag derfor disse linier som bevis på, hvorledes jeg i dag beskæftiger mig med Dem. Jeg kan bringe dem en hilsen fra Serre, han er i Maxen med fru v. Berge* og Minna* , men Sigwald* , Andersen* , Marg.* , gr. Yoldi,* råber hilsener til Dem!
Gr. Yoldi* har nydeligt oversat Flaskehalsen, som De fortalte os om i Maxen. Bestem en af historierne til Kühnes* tidskrift?
[i margenen, p. 4:] Deres trofaste.
[tilføjet i margenen, p. 1:] Noget! Hvor dybt De har opfattet den! Ja denne gamle kone gør os skamfulde i kraft af sin gerning og sin opofrelse.
BrevID 19927: FrS-brev af 2/4 1858 (Collin XI, 14/207, billedid 5178-81).
Charfreitag: langfredag.
Excellenz Collin* : geheimekonferensråd Jonas Collin* (1776-1861), HCAs faderlige ven og tidligste velgører.
se BrevID 8869
der junge Andersen* : jf. noter til BrevID 8869.
http://andersen.museum.odense.dk/personer/port.aspx?id=63&language=da : Carl Andersen
… Seine Braut: Thora Emilie Hansine Andersen, f. Grønbech* (1834-1918), g. 1860 med Carl Andersen* .
den Flaschenhals: historien Flaskehalsen udkom 1. gang i "Folkekalender for Danmark" (1857/58) og siden i 1. hefte af "Nye Eventyr og Historier".
Kühne* : Gustav Kühne* havde siden 1846 redigeret "Europa. Chronik der gebildeten Welt". Udgivelsen af dette tidsskrift var ved overgangen 1855-56 blevet overtaget af HCA.s tidligere tyske forlægger nr. 1, den danskfødte Carl B. Lorck* , jf. HT-J* s. 392 i: http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=3983 –
03.04.1858 Almanak : Brev til Fru Serre (imorgen gaaar min Buste til hende)
(BrevID 22457 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
10.04.1858
Fra: Friederike Serre Til: Jonas Collin*
Dresden am 10 Ap 1858
Verehrte Excellenz!
Wie soll ich die freudige Überraschung und die innige Rührung schildern beim Empfang Ihres mir so werthen Briefes, mit der interessanten Einlage? -
Glauben Sie, mein Herz empfindet tief und dankbar diese unaussprechliche Güte, diesen schönen Beweis Ihres freundlichen Wohlwollens.
Wie unendlich werth muß Ihnen unser theurer Andersen sein – daß Sie die Feder ergreifen – / u mir unbekannten, unbedeutenden Frau, schreiben, und mir solche Freude-zeuge zugedacht! – ??
Die reizende kleine Geschichte – nur Etwas, ist wieder eine neue Bestätigung von Andersens edles Denkungsweise, von seinem wahren schönen Character, um welchen wir ihn so sehr schätzen u lieben. Ich fühle wie sehr er mich durch die Zueignung dieses Buches geehrt u bin wahlich darüber beschämt.
Ja die Uebersetzung weht ein ächt dänischer Hauch, und / keine Deutsche, hätte das Märchen so characteristisch wiedergeben können. Mögte es mir gegönnt sein, Exzellens dem hochverehrten Protector, unseres Freundes, einmal vor Angesicht zu sagen, mögte mein Verlangen Copenhagen zu besuchen, und all das freundliche dort zu schauen, das Museum des unvergeßlichen Thorvalzen* , der uns so innig befreundet war, in Augenschein zu nehmen, und dort die lieben Menschen wieder zu finden, die unser Leben mit den schönsten Blüten schmuckten!
Genehmigen Ihre Excellenz die Versicherung unbegrenzten Ihren ganz Ergebenen
Fr. Serre.
/[Udskr:]
Sr. Excellenz dem Herrn Geheime Conferenz Rath Jon. Collin* . Copenhagen.
Dresden, den 10 april 1858.
Ærede Excellence.
Hvorledes skal jeg beskrive den glædelige overraskelse ved modtagelsen af et så dyrebart brev fra Dem, med det interessante bilag, som rørte mig dybt.
Tro mig, mit hjerte opfatter dybt og taknemmeligt denne uudsigelige godhed, dette smukke bevis på en venlig velvilje.
Hvilken uendelig værdi må den dyrebare Andersen være for Dem – at De griber pennen, og skriver til mig, en ubekendt, ubetydelig kone, og beriger mig med en sådan glæde?
Den henrivende lille historie, Noget, er atter en ny bekræftelse af Andersens ædle tænkning, af hans sande smukke karakter, hvorfor vi skatter ham så højt og holder så meget af ham. Jeg føler, hvor meget han ærer mig ved at have tilegnet mig denne bog og er dybt ydmyg derover.
Ja oversættelsen ånder ægte dansk, og ingen tysker havde kunnet gengive eventyret så karakteristisk. Må det være mig forundt, engang at sige Dem det, vor vens protektor ansigt til ansigt, at besøge København og der se alt det venlige, den uforglemmelige Thorvaldsens* museum, som var mig så kær en ven, og der genfinde de kære mennesker, som smykkede vort liv med de smukkeste blomster.
Modtag, Deres excellence, min forsikring om min ubegrænsede hengivenhed.
Hans excellence, Hr. geheimekonferensråd Jonas Collin* . København.
16.04.1858
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden den 16. April [1858]
Mein verehrter, theurer Freund!
Längst schon hätte ich wieder geschrieben wenn es mir mögl. gewesen, einen festen Plan, über die Zeit meiner Badereise zu machen. Meine Nichte* ist so kränklich, welche meine Reise Gefährtin sein sollte, daß sie mich in der nächsten Zeit nicht begleiten kann, Albertine v. Wolfersdorf* reiset mit der Mad. Helmke* nach Carlsbad, und die Begleitung der Gräfin Yoldi-Coopmans* – kann ich nicht wünschen – (aus Gründen, die Sie wohl zwischen den Zeilen lesen) – obgleich sie frei ist – und es ihr Wunsch! So weiß ich nur, daß ich den 24 oder 26st April ./. nach Maxen übersiedele und dort das Erwachen der Natur genieße.
Wie unendlich freue ich mich auf Ihre Büste! Von Ihnen – und von Jerichau* gearbeitet! Wieder ein Werk eines dänischen Künstlers in meinen Räumen! Sagen Sie selbst habe ich nicht Glück, und ruht Gottes Segen nicht auf mein Begegnen mit den lieben Dänen? – Ich will einen würdigen Platz und passenden Piedestal dazu wählen! – Was Sie von der Zeit Ihres Kommens sagen, so kennen Sie meinen Grundsatz – "Was mir geschehe, geschehe mir bald", so ist meine Lebensweisheit und Spruch! – Fragen Sie nun nicht an, ob uns angenehm jedwede Beglückung mit Ihnen ist; es ist ja nur ein Zuwachs ./. zu unsrer Freude, und von geniren kann nicht die Rede sein – Sie kennen ja die Einrichtung! – Wie haben wir wieder den jungen Andersen* lieb gewonnen, er fühlte sich ganz wie in seiner Familie hier, und der Abschied wurde ihm schwer! – Aber ich kann die gütige Aufmerksamkeit und freundl. Brief des Hr v. Collin* nicht vergeßen! Lange hat mich ein Ereignis nicht so tief und freudig bewegt! – Ich habe ihm geantwortet wie Sie wohl gehört haben! –
Die Erzählung nur Etwas, ist reizend und tief empfunden doch in der Übersetzung ein nicht dänisch oder nordischer Geist und Stÿl vorherrschend, und daher originell und characteristisch – wollen Sie sie dem Doktor Kühne* für seine Europa geben, er war wieder bey mir, und fragte, was wohl Ihre Absicht sey, und bat darum zu fragen? ./. Jenny Lind* wird im May hier ihr Abschieds Concert für die Armen geben und dann nach England übersiedeln – sie hat sich ein Umgang auf einen ganz kleinen Kreis – von Künstlern beschränkt, für alle Andern war sie unerreichbar! -
Denken Sie Herr von Lüttichau* ist sehr kränklich jetzt – und hat um seine Entlassung angesucht, man hat keine Idee, wer der neue Intendant werden wird. Hätte ich nur die Freude ein Stück von Ihnen auf der Bühne zu sehen, sollte sich mehr wie Perlen und Gold nicht eignen? Den [sic] Märchen Genre liebt man hier nicht sehr so ist der Sommernachtstraum von Shakespear* immer leer und wird nur selten gegeben. Was Sie von. ./. so kurzem Aufenthalt in Maxen dies Jahr sprechen, ist doch nur ein Scherz – Sie werden doch 4 Wochen mit Ihrem Freunde* bleiben, der lernt dann fließend die Sprache, Sie machen fleißige Excursion nach der Stadt wo Fräulein Heinke* auf der Gallerie malt – und so beglücken Sie Alle, die Sie lieben und schätzen. Also, gehe ich auch nach Ems, Ende Juny bin ich zurück und erwarte Sie und Ihren Reise Gefährten* in Maxen.
Grüßen Sie den liebenswürdigen Namens Vetter* – und Alle die meiner gedenken sollten. Den 26st. kommt Graf Moltke* hierher und die Gräfin* bleibt bis zum Juny in Dresden, wo sie ihre Tante Gräfin ./. Russowmowsky* aus Petersburg erwartet! –
Gestern las ich an Sigwald* die telegrafische Depesche, daß halb Christiania abgebrannt sey, was Sigwald* um seine Schwester* sehr beunruhigt. Auch Ende Juny kommt Caroline Dahl* hierher die Erbschafts Angelegenheiten zu ordnen!" –
Sie wißen, daß von den herrl. Äpfeln keine Pfropfreiser hier angelangt! Gewiß ist es vergeßen worden!.
Gräfin Yoldi-Coopmans* hat den Flaschenhals übersetzt, und wird dieselbe Ihnen nächstens als Aufmersamkeit zuschicken! Endlich muß ich wohl schließen! Behüthe Sie Gott!
Fr.
Dresden den 16. April [1858]
Min ærede, dyrebare ven!
Jeg burde have skrevet for længst, hvis det havde været mig muligt at lave en plan for min baderejse. Min niece* , som skulle være min rejseledsager, skranter meget, og hun kan derfor ikke ledsage mig i den nærmeste tid, Albertine v. Wolfersdorf* rejser med fru Helmke* til Karlsbad og grevinde Yoldi-Coopmanns* kan jeg ikke tillade mig at ønske (af grunde, som De formentlig kan læse mellem linjerne) – selv om hun er fri, og ønsker det! Så nu ved jeg kun, at jeg den 21. eller 26. april flytter til Maxen og der vil nyde naturens opvågnen.
Hvor uendeligt meget glæder jeg mig til Deres buste. Af Dem – og udarbejdet af Jerichau* ! Igen et værk af en dansk kunstner i mine stuer. Sig mig: er jeg ikke heldig, og hviler Guds fred ikke over mit møde med de kære danskere? Jeg vil vælge en værdig plads og en passende piedestal dertil! –
Hvad De siger om tidspunktet for Deres ankomst, så kender De min grundregel: "Det der skal ske for mig, sker snart" sådan er min livsvisdom og mit motto. Og spørg nu ikke, om det passer os at blive benådet med et besøg af Dem, det er jo kun en forøgelse af vores glæde, og der kan slet ikke være tale om at genere – De kender jo indretningen! Hvor har vi igen haft glæde af den unge Andersen* , han føler sig som en del af familien her, og det blev svært at tage afsked! –
Men jeg kan ikke glemme den gode opmærksomhed og det venlige brev fra hr. Collin* . Det er længe siden jeg er blevet så dybt og glædeligt berørt af en begivenhed. – Jeg har svaret ham, hvad De formentlig har hørt!
Fortællingen Noget er henrivende og dybfølt, men i oversættelsen er der en fremherskende stil, som ikke er dansk eller nordisk, og derfor er den original og karakteristisk – vil De give det til dr. Kühne* til hans Europa – han var igen hos mig og spurgte om Deres hensigt og bad mig spørge til det? Jenny Lind* vil i maj her give sin afskedskoncert for de fattige og vil så flytte til England, hun omgås med ganske få mennesker, begrænset til kunstnere, for alle andre var hun uopnåelig!
Tænk Dem, hr von Lüttichau* skranter meget nu – og har søgt om sin afsked, man har ingen ide om, hvem der bliver den nye intendant. Hvis jeg blot måtte få den fornøjelse at se et af Deres stykker på scenen – skulle Mer end Perler og Guld ikke kunne egne sig dertil? Eventyrgenren er man ikke så begejstret for her, og når man opfører en Skærsommernatsdrøm af Shakespeare* er der tomme tilskuerpladsen, og den bliver sjældent opført. Hvad De siger om så kort et ophold i år i Maxen, er da kun Deres spøg – De vil dog blive her i 4 uger med Deres ven* , han vil så lære sproget flydende, De tager på flittige ekskursioner til byen hvor frøken Heinke* maler på galleriet – og på den måde glæder De alle, som elsker Dem og værdsætter Dem. Altså, rejser jeg også til Ems, slutningen af juni er jeg tilbage og venter Dem og Deres rejsefælles* besøg i Maxen.
Hils Deres elskværdige navnefætter* – og alle som tænker på mig. Den 26. kommer grev Moltke* her og grevinden* bliver til juni i Dresden, hvor hun venter sin tante grevinden Russomowsky* fra St. Petersborg.
I går læste jeg for Sigwald* telegrammet om at det halve Christiania er nedbrændt, hvilket fik Sigwald* til at bekymre sig om sin søster* . Også i slutningen af juni kommer Caroline Dahl* hertil for at ordne arvesagerne!
De ved, at sammen med de herlige æbler ankom ingen podegren! Den er sikkert blevet glemt. Grevinde Yoldi-Coopmans* har oversat Flaskehalsen og vil snarest sende Dem den som en opmærksomhed. Endelig må jeg hellere slutte. Gud bevare Dem!
Fr.
BrevID 19928: FrS-brev af 16/4 1858 (Collin XI, 11/158+11/176c, billedid 4987-90 og 5053-54).
Meine Nichte: denne må være den Marie von Burchardi* , som omtales i BrevID 18010.
Gräfin Yoldi-Coopmans* : Om årsagen til, at FrS ikke ønskede denne som sin rejseledsager, kan man kun gisne.
Ihre Büste: der må være tale om en gipskopi af den buste, som J. A. Jerichau* (1816-83) modellerede i 1852 (originalmodel på Frederiksborg Museet).
den jungen Andersen* : digteren Carl Andersen* , jf. note til BrevID 8869.
Jenny Lind* : havde siden 1853 boet i Dresden, men forlod byen i 1858 for at bosætte sig i England.
mehr wie Perlen und Gold: eventyr-komedien "Meer end Perler og Guld", som blev opført 1. gang i Casino 3/10 1849 og siden genopført talrige gange. http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=549
die Gräfin ihre Tante Gräfin Russowmowsky* aus Petersburg erwartet: grevinde M-H.s* tante hed grevinde Maria Razumovsky, f. prinsesse Wjasemsky* (1772-1865): Hun var i sit 2. ægteskab gift med EM-H.s* farbror, grev Léon (Lew) Razumosky* (1757-1818). Efter EM-H.* moders tidlige død, tog tanten* niecen* til sig, adopterede hende og banede vejen for hendes ægteskab 1828 med den daværende hofmarskal hos prins Christian (VIII) Frederik* , sen. diplomat A. G. Moltke-Huitfeldt* . Den meget velhavende russiske grevinde* boede skiftevis i Sct. Petersborg og Paris.
24.04.1858 Almanak: Brev til Fru Serre
(BrevID 23596 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
