07.03.1858
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Am 7. März [18]58
Verehrter und theurer Freund!
Sie wollen meinen unbedeutenden Namen, durch Eins Ihrer unsterblichen Werke verherrlichen, verewigen? Fast schäme ich mich, so große Ehre anzunehmen, und ich werde nur mit Erröthen, das Buch öffnen! Aber wenn ich bedenke daß wahre, reine, innige und warme Freundschaft, ein Recht gibt – so schlägt mein Herz Ihnen dankbar dafür entgegen, und ich nehme es hin, in Demuth.
Wir haben oft in der letzten Zeit von Ihnen gesprochen – aber ./. Graf Moltkes* * haben einen schlechten Winter gehabt, die Gräfin* nervös von 6 monat langen Magnetisiren der Graf* ebenfalls, durch Magnetisiren zu nervöser Gicht, Gesichtsschmerz gebracht, und obgleich alle Ärzte und alle Freunde, dagegen waren, ließen sie sich diese angreifende Cur nicht ausreden, und behaupteten man müßte erst durch diese Hölle um zum Himmel zu gelangen, und diese anfängliche Folge, überwinden. In einigen Tagen reiset nun der Graf* fort und bleibt einige Tage in Copenhagen.
Unser Prinz Georg* reiset auf die Brautschau nach Portugall, nimmt ein glänzendes Gefolge darum mit, und hat den jungen Carus* zum Hofrath ernannt – damit ./. sein Arzt der ihn begleitet, auch eine Würde hat, sie sind darüber selig, denn erst besucht Pr. Georg Paris und den Prinz Napoleon* , dann England, die Victoria* , und dann die 15 jährige Portugisin* . – Mein Mann hat wieder ein Project was er mit Leidenschaft verfolgt; er will nehmlich in unsre Gegend wieder ein National Costüm einführen, doch da jeder Bauer Gutsbesitzer sich nennt, und seine Frauen Städterinnen werden wollen, wenigstens vorstellen, ist das ein sehr fragliches Unternehmen. Der König* als Nachbar, und alle Pastoren sind damit ganz einverstanden, nur zweifeln sie am Gelingen. Es wäre hübsch, wenn Sie kämen und ein hübsches Land Costüm b[e]y unsern Maxnern fänden!./.
Wir haben wieder aus Dresden einen geistreichen Mann verloren, der Staatsrath v. Grimm* den Sie ja in Maxen sahen, hat von der Kaiserin von Rußland* einen Ruf bekommen, ihr b[e]y der Erziehung des Großfürsten* helfend zur Seite zu stehen, 2 000 rh. Reisegeld und Courrirpferde und kaiserl. Equipage bis Warschau! – Gutzkow* ist in Leipzig, und reiset von dort nach Italien, die letzten Theile seines Romans zu beenden, ein kirchlicher Kampf. Fräulein Bölte* schreibt fleißig an dem Leben der Frau von Staël* . Von Badbergs* * erhalte ich öfter Briefe aus Rom, sie sehen oft Friederike Bremer* , sonst sollen wenig Notabilitäten dort sein. Frau von Schwanenfeld* ist in Vevay geblieben. Für Heute nur noch den tiefgefühlsten Dank [tilføjet i margenen: erhalte ich das Buch – schreibe ich wieder].
[i margenen, p. 1:] Von dem ganzen Maxner Hause, die treuesten Grüße
Fr.
Den 7. marts [18]58
De vil forherlige, forevige mit ubetydelige navn gennem et af Deres udødelige værker? Jeg skammer mig næsten over at modtage så stor en ære, og jeg vil kun med rødmen åbne bogen! Men når jeg betænker, at det sande, rene og inderlige og varme venskab giver ret til det, så slår mit hjerte taknemligt imod Dem, og jeg accepterer det i ydmyghed.
I den seneste tid har vi ofte talt om Dem, men grev Moltkes* * har haft en dårlig vinter, grevinden* er nervøs efter at være blevet magnetiseret i 6 måneder, greven* er ligeledes ved magnetisering bragt til nervøs gigt, ansigtssmerter, og skønt alle læger og alle venner var imod det, lod de sig ikke tale fra denne angribende kur, og påstod, at man først måtte gennem dette helvede for at kunne nå himlen, og overvinde disse følger i begyndelsen. Om nogle dage rejser greven* nu videre og bliver nogle dage i København.
Vores prins Georg* rejser på frierfødder til Portugal, tager derfor hele det strålende følge med, og har udnævnt den unge Carus* til hofråd, således at den læge, som ledsager ham, har en værdighed, men de er salige derved, thi først besøger Prins Georg Paris og prins Napoleon* , så England, Victoria* – og derefter den 15-årige portugiserinde* . – Min mand har igen et projekt, som han lidenskabeligt forfølger, han vil nemlig genindføre en nationalskik her i vort område, men da hver bonde kalder sig godsejer, og deres koner vil være byboere, eller i hvert fald af navn, er det et meget tvivlsomt foretagende. Kongen* som nabo og alle pastorer er indforstået dermed, men de tvivler på, at det vil lykkes. Det ville være net, hvis De kom og fandt en smuk folkedragt her hos Maxen-folkene!
Fra Dresden har vi igen mistet en åndrig mand, statsråd Grimm* , som De jo mødte i Maxen, er af kejserinden* af Rusland blevet bedt om at stå ved hendes side ved opdragelsen af storfyrsten* . 2000 i rejsepenge og courierheste og kejserlig ekvipage til Warzava! – Gutzkow* er i Leipzig og rejser derfra til Italien, for at gøre de sidste dele af sin roman færdig, en kirkelig kamp. Frøken Bölte* skriver flittigt på Fru von Staëls* liv. Fra Badbergs* * modtager jeg hyppige breve fra Rom, de ser ofte Friedrike Bremer* , ellers vil få kendte være der. Fru von Schwanenfeld* er blevet i Vevay. For i dag endnu kun den inderligste tak – når jeg modtager bogen, skriver jeg igen.
[i margenen, p. 1:] Fra hele Maxen-huset de mest trofaste hilsener
BrevID 17992: FrS-brev af 7/3 1858 (Collin XI, 14/290, billedid 5186-89).
Unser Prinz Georg* : prins Georg* (1832-1904), næstældste søn af kong Johann af Sachsen* .
den jungen Carus* : Albert Gustav C.* (1817-91), søn af Carl Gustav C.* , livlæge for prins Georg* under dennes frierfærd.
Prinz Napoleon* : prins Napoleon Bonaparte* (1822-91), søn af kong Jérôme af Westphalen* og således fætter til kejser Napoleon III* .
die Victoria* : dronning Victoria* af Storbritannien og Irland m.m. (1819-1901).
die 15 jährige Portugisin* : infanta Maria Anna af Portugal* (1843-84), som blev gift 1859 med prins Georg* af Sachsen.
Staatsrath v. Grimm* : August Theodor von Grimm* (1805-78), tysk litterat, opdrager for kejserinde Alexandra Feodorovnas* søn Nikolaj Alexandrovitj* (1843-65)
Fräulein Bölte* … Leben der Frau von Stael: Amely Böltes* biografi af "Frau v. Staël* " udkom i 3 bind i 1859.
von Badbergs: kammerherre v. Badberg* og dennes hustru* , jf. BrevID 8460.
Friederike Bremer* : den svenske forfatterinde Fredrika Bremer* (1801-65), som i 1856 udgav den kvindepolitiske roman "Hertha", berejste i de følgende år det sydlige Europa (herunder Italien) og Orienten, beskrevet i bogen "Lifvet i gamla världen" (1860-62).
