Læs i brevvekslingen mellem H.C. Andersen og familien Serre
27.07.1856 Dagbogsuddrag Søndag Kom den unge Officeer der skal spille Elskeren: Burghardi* ; han behager mig, ung, smuk livlig. Opad Dagen Fru Schubert* der har et klogt indtagende Ansigt og Datteren* . Prøven begyndt, varede 5 Timer; de Elskende gode, men de bleve altid corrigerede ikke Majoren og Hr Neumann* , der aldeles ikke havde opfattet deres Roller, jeg var ude af mig selv og udtalte det. Fru Serre blev stødt; sagde at saa kunde jo det Hele gaae ind. Jeg blev nerveus syg – kom i Krampegraad. Pastor Heine* (fra Struppen ved Pirna) kom til mig siden Majoren og kjælede for mig. Gik siden til Bords og læste »den grimme Ælling« under stor Jubel. Henselt* kyssede mig inderligt.
Burghardi: hans rette navn er vistnok Burchardi* , i så fald er han officer i den sachsiske hær, men andet kan ikke meddeles om ham. –
Fru Schubert* … og Datteren* : formentlig gift med koncertmester Franz [François] Anton Schubert* (1808-78), og for så vidt antagelsen er rigtig, hedder fruen Maschinka S.* (1815-82) og datteren Georgina S.* (1840-78), senere operasangerinde i Dresden.
Neumann* : kan ikke identificeres.
Henselt* : klavervirtuosen og komponisten Adolf Henselt (1814-89)* .
28.07.1856 Dagbogsuddrag Mandag 28. Majorens Fødselsdag; jeg sov ikke hele Natten ved alle de Tilberedelser, var nerveus, krænket. Fru Serre vilde gjøre det godt og gjorde det værre idet hun beklagede sig over en Mangel paa Kjærlighed og Udtalelse deraf mod hende. – Jeg gik paa mit Værelse fik Krampe Graad, Majoren kom, var mageløs god, græd med, omfavnede mig, siden kom Fru Serre der blev kjælet for mig, Henselt* spillede, jeg var idelig i nerveus Graad, siden blev det godt; stor Middag, jeg udbragte flere Skaaler, den mindste Serres og Damernes. – Mod Aften henved 200 Mennesker. Auerbach* kom med Mosenthal* og Kone* der var lykkelig ved at træffe mig. »Prolog« af Heine* og Fuglen i Pæretræet der gik ret godt, jeg blev fremkaldt, unge Piger bekrandsede mig; Frøken Pfannenschmidt* gik reent fra sit Digt. – Siden stort Bal; jeg gik Kl 11 tilsengs.
28.07.1856
In der englischen Marine, durch alles Thauwerk, groß und klein, geht ein rother Faden der andeuten soll es gehöre der Krone, durch das menschliche Leben, im Großen und Kleinen, geht ein unsichtbare Faden, der uns zeigt, wir gehören Gott.
H. C. Andersen
Maxen 28 Juli 1856
I den engelske Marine gaaer igjennem alt Tougværket, smaat og stort, en rød Traad, der viser at det tilhører Kronen; i det menneskelige Liv, i Smaat og Stort, gaa en usynlig Traad, der siger vi tilhøre Gud!
H.C. Andersen
Maxen 28. juli 1856
BrevID 23669: I Laage Petersens samling LP 591 – det KAN være til Major Serre i anledning af fødselsdagen
28.07.1856
[HCAs håndskrift:]
A. Henselt*
Fra Strængene flyver en Fuglehær
Den synger med Hjerte og Tunge;
Vi Hjerteslaget fornemme i hver
Thi griber det Gamle og Unge.
Min Tak er saa ringe, en fattig Sang,
men tro mig, den ogsaa har Hjerte-Klang.
[Fru Serres håndskrift, ]
[på venstre side: setzt ein, Fr. Serre]
[på højre side:]
Gersdorf den 28. July 57.
Aus den Saiten auffliegt eine Vogelschar
Sie singet mit Herzen u mit Zunge.
Wir vernehmen bey Jedem den Herzschlag so klar
So ergreifet Alte und Junge
Mein Dank ist gering, mein Lied ist nur arm,
Doch reich am Herzschlag, u glaube mir, warm!
29.07.1856 Dagbogsuddrag Tirsdag 29. Endnu var Schuberts* * * her, Konen* synes jeg meget godt om. I Dag lidt mere Ro og Hvile. Brev fra Hartmann.* – Henselt* givet mig Musik, inderligt kysset mig til Afsked, thi imorgen før jeg staaer op reiser han og Konen. Læst om Aftenen, Freund* , Concertmester fra Manheim gjorde ypperlige Kortkunster og Skyggebilleder. Foræret Töpler* mine samlede Eventyr.
Brev fra Hartmann* : jf. BHartmann brev 520. BrevID 19719 tekst må ikke vises online.
Freund* : Casimir Georg F.* (1831-?) koncertmester i Mannheim.
Töpler* : Joseph Toepler el. Töpler* (1799-1877). der var gift med FAS.s søster Henriette S.* (ca.1797-1885). JT* gjorde tjeneste som hofkapelmester og musikdirektør ved det hertugelige hof i Coburg.
29.07.1856
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Es schwinden schnell die bunten Wechselbilder
Der Gegenwart, – wie sie sich auch uns zeigt;
War sie bewegt, erscheint sie einst nur milder,
Das Böse, wie das Gute – es entweicht.
Nur Eins, kann uns den Augenblick erhalten,
Daß uns mit ihm – nicht jedes Glück verläßt -
Erinnerung hält die edleren Gestalten
Aus den vergang’nen Tagen uns noch fest!
Wie oft ruft nicht das kleinste Liebes Zeichen
Von Freunden uns, ihr theures Bild zurück. /
Und ob auch lautlos ihre Stimmen schweigen
Es zeiget deutlich sich, dem lang entwöhnten Blick;
Dies gibt uns Trost, bei jedem trüben Scheiden
Wo schnell im Flug – die Stunden uns vergeh'n –
Was wären sonst, die kurzen Erdenfreuden
Wenn die Erinn'rung sie nicht fort besteh'n !-
Friederike.
Maxen
geschrieben am 29 July.
[udskrift:] Für Hr. Andersen.
De brogede, vekslende billeder forsvinder hurtigt
Fra nutiden – hvorledes den end viser sig for os,
Var den omskiftelig, ser den nu mildere ud,
Det onde, og det gode blødes op.
Kun et kan fastholde øjeblikket,
At med det, må enhver glæde ikke forlade os –
Mindet holder de ædlere skikkelser
Fast fra de forgangne dage!
Hvor ofte kalder det mindste kærlighedstegn
Os ikke venners kære billede tilbage.
Og selv om også deres stemmer tier lydløst
Så viser det sig tydeligt i det længe afvænnede blik;
Dette giver os trøst, ved hver sørgelig afsked,
Hvor hurtigt på rejsen – timerne svinder for os –
Hvad ville ellers den korte jordiske glæde være
Hvis ikke mindet derom bestod for os!
BrevID 21924: FrS-digt af 29/7 [1856] (Collin XI, 9/122, billedid 4897-99).
Datering: skønt digtet kun bærer datoen 29/7, kan man gå ud fra, at det stammer fra året 1856, jf. omtalen af det i FrS-BrevID 17847 af 14/8 1856, hvor det omtales som "Erinnerung".
30.07.1856 Dagbogsuddrag Onsdag 30. Efter Middagsbordet kjørte vi til Dresden, hvor jeg i Serres Huus traf Regisseuren fra Gotha* , der vil lade opføre der: die neue Wochenstube. Tog ind i Stadt Rom. I Theatret ikke Hamlet men Robert og Bertram. –
Regissøren fra Gotha* : Carl Dittmarsch* (1790-1872), overregissør ved Hofteatret i Dresden, tidligere skuespiller smst.
Die neue Wochenstube: HCAs skuespil Den nye Barselstue, som det ikke lykkedes HCA at overtale Carl B. Lorck* til at udgive i tysk oversættelse, jf. BLorck brev 93. BrevID 7093
Robert og Bertram: skuespil af Gustav Räder* .
30.07.1856
[Klip med hjerte og to mænd i galge, derunder:]
Finstre Grillen, auf, entflieht!
Sonnenschein ist morgen
Kurz ist unsres Lebens Lied
Kaum so lang wie Sorgen!
H.C. Andersen
Maxen 30 Juli 1856
Mørke griller, op, flyv bort!
Det er solskin i morgen
Kort er sangen i livet vort
Næppe så lang som sorgen!
H.C. Andersen
Maxen 30.juli 1856
BrevID 23070: HCA XXIII-B-12 – H.C. Andersens museum billed-id: 16874
![[klip med hjertetyven]](./images/16874.png)
31.07.1856 Dagbogsuddrag Torsdag 31. Kjørt med Serre til Auerbach* som forærede mig »Schatzkästlein«, var hos Gutzkow* og Ditmarchs* . Sendt Breve til Frøken Heinke* i Breslau, og til Frøken Deeken* i Pilnitz, samt Fru Scavenius* . Middag hos Carus* , der saae paa min Philipens og beroligede mig noget; brændte mig der skrækkeligt paa Suppen. Læste et Par Historier og forærede ham* og Kongen* hver et Exemplar. Her i Hotellet kom til mig min Leipziger Boghandler Wiedemann* , der bad mig skrive for sig til Dickens* , ogsaa Beaulieu* var her i Hotellet, vi gik sammen til Operaen, hvor Mad: Bürde-Ney* sang i Barberen; traf der den unge Thrane* , Søn af Obersten* . —
Breve til Frøken Heinke* (BrevID 23829 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
og til Frøken Deeken* : brevet til Hibernia Decken* er dateret 21.7, jf. facsimile i HCAH 2008/B-32. BrevID 21918
Beaulieu* : denne må være Carl Olivier Beaulieu-Marconnay* (1811-89), der blandt sine mange hofstillinger i perioden 1854-57 fungerede som teaterintendant i Weimar.
den unge Thrane* : Carl Thrane* (1837-1916), cand.jur., sen. justitssekretær i højesteret, s.a. oberst Chr. W. Thrane* (1802-80).
31.07.1856
HCA 1962/13
Mappe formet som et bogbind af læder med hjørnebeslag og lukke af messing. I mappens ene fløj en lomme. Indsat et kobberstik med motiv fra Kristi fødsel. H.C. Andersen har egenhændigt skrevet på bindets inderside: "H.C. Andersen Maxen 31. juli 1856".
