29.07.1856
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Es schwinden schnell die bunten Wechselbilder
Der Gegenwart, – wie sie sich auch uns zeigt;
War sie bewegt, erscheint sie einst nur milder,
Das Böse, wie das Gute – es entweicht.
Nur Eins, kann uns den Augenblick erhalten,
Daß uns mit ihm – nicht jedes Glück verläßt -
Erinnerung hält die edleren Gestalten
Aus den vergang’nen Tagen uns noch fest!
Wie oft ruft nicht das kleinste Liebes Zeichen
Von Freunden uns, ihr theures Bild zurück. /
Und ob auch lautlos ihre Stimmen schweigen
Es zeiget deutlich sich, dem lang entwöhnten Blick;
Dies gibt uns Trost, bei jedem trüben Scheiden
Wo schnell im Flug – die Stunden uns vergeh'n –
Was wären sonst, die kurzen Erdenfreuden
Wenn die Erinn'rung sie nicht fort besteh'n !-
Friederike.
Maxen
geschrieben am 29 July.
[udskrift:] Für Hr. Andersen.
De brogede, vekslende billeder forsvinder hurtigt
Fra nutiden – hvorledes den end viser sig for os,
Var den omskiftelig, ser den nu mildere ud,
Det onde, og det gode blødes op.
Kun et kan fastholde øjeblikket,
At med det, må enhver glæde ikke forlade os –
Mindet holder de ædlere skikkelser
Fast fra de forgangne dage!
Hvor ofte kalder det mindste kærlighedstegn
Os ikke venners kære billede tilbage.
Og selv om også deres stemmer tier lydløst
Så viser det sig tydeligt i det længe afvænnede blik;
Dette giver os trøst, ved hver sørgelig afsked,
Hvor hurtigt på rejsen – timerne svinder for os –
Hvad ville ellers den korte jordiske glæde være
Hvis ikke mindet derom bestod for os!
BrevID 21924: FrS-digt af 29/7 [1856] (Collin XI, 9/122, billedid 4897-99).
Datering: skønt digtet kun bærer datoen 29/7, kan man gå ud fra, at det stammer fra året 1856, jf. omtalen af det i FrS-BrevID 17847 af 14/8 1856, hvor det omtales som "Erinnerung".
