28.07.1856 Dagbogsuddrag Mandag 28. Majorens Fødselsdag; jeg sov ikke hele Natten ved alle de Tilberedelser, var nerveus, krænket. Fru Serre vilde gjøre det godt og gjorde det værre idet hun beklagede sig over en Mangel paa Kjærlighed og Udtalelse deraf mod hende. – Jeg gik paa mit Værelse fik Krampe Graad, Majoren kom, var mageløs god, græd med, omfavnede mig, siden kom Fru Serre der blev kjælet for mig, Henselt* spillede, jeg var idelig i nerveus Graad, siden blev det godt; stor Middag, jeg udbragte flere Skaaler, den mindste Serres og Damernes. – Mod Aften henved 200 Mennesker. Auerbach* kom med Mosenthal* og Kone* der var lykkelig ved at træffe mig. »Prolog« af Heine* og Fuglen i Pæretræet der gik ret godt, jeg blev fremkaldt, unge Piger bekrandsede mig; Frøken Pfannenschmidt* gik reent fra sit Digt. – Siden stort Bal; jeg gik Kl 11 tilsengs.