Læs i brevvekslingen mellem H.C. Andersen og familien Serre
02.03.1846 Dagbogsuddrag Mandag 2. Endnu en Gang hos Baronesse Decken* , hvor der var arangeret Frokost for mig, hvor jeg fik en deilig stor Bouquet Violer; bedrøvet ved Afskeden; den gamle Frue var saa moderlig god. Hjemme Besøg af Vogler* , Dahl* og Baudissin* , der tilbød sig at vilde oversætte mig. – Paa Posthuset kom Grahl* og Hauptmann Zöllners* * og sagde Farvel, Fru Serre bragte Violer og Apelsiner. I Coupeen sad jeg hos Conducteuren, det var aldeles sommerligt; kun til Grændsen Pederwarde beholdt vi disse Vogne, jeg fik da en Bagplads i en østerisk Vogn; Bjergene begyndte, de svømmede i Taage; Toppene stode klare, Nyet lyste, der laae Snee rundt om. Aftensmad i Teplis.
Hjemme: d.v.s. på Hotel Stadt Rom, hvor HCA boede under hele opholdet i Dresden.
Vogler:* i Dbg.s personregister identificerer HT-J * denne med maleren C. C. Vogel von Vogelstein* (1788-1868), som i 1841 havde tegnet et portræt af HCA. (jf. FrS brev 10. marts 1847, BrevID 17108)
30.04.1846
Fra: Hans Christian Andersen Til: Friederike Serre
[udateret, formentlig 1846-04-30]
Lieber Frau Serre, durch die Zeitungen kennen Sie unseren danïschen jetzt berühmtesten Bildhauer Jerichau* , er ist der Üeberbringer dieser Zeilen; Sie und der liebe Major von S, will es vieleich eben interessiren ihn zu kennen wie er und seine Frau* die Bekantschaft von Ihnen werth ist. Die Frau* ist vieleich ein von die jetzigen ersten Mahlerinnen* , sie gehen ueber Dresden nach Kopenhagen und bringen meinen Gruß
Ihr innig &
[ingen underskrift]
[30.4.1846]
Kære fru Serre, fra aviserne kender De vores nu berømteste billedhugger, Jerichau* , han er overbringer af disse linier, det vil måske interessere Dem og den kære Major von S. at lære ham at kende, da Deres bekendtskab er af stor værdi for ham og hans kone* . Konen er måske en af tidens dygtigstemalerinder* , de rejser over Dresden til København og bringer Dem min hilsen.
Deres inderligt &
BrevID 21921: : HCA-brev, udat. [30/4 1846] (Collin XII, 193/94, mikrofilm 12, 193-94).
Er skrevet på samme side, derfor samlet til ét brevid!
Datering: denne kladde til et introduktionsbrev for billedhuggeren J. A. Jerichau* og hans hustru, malerinden Elisabeth J. Baumann* kan temmelig sikkert dateres til 30. april 1846, hvor HCA – som i Rom havde gjort det nygifte kunstnerægtepars bekendtskab – skrev i sin dagbog 30.4.1846: "Paa Søndag reiser Jerichau og Kone* til Danmark over Weimar [og senere s. d.: Anbefalingsbreve" (Dbg. III, 100)
Det er næppe sandsynligt, at Jerichaus* * gjorde brug af HCAs anbefalingsbrev, selv om de på hjemrejsen til Danmark passerede Dresden.
Jerichau: den danske billedhugger Jens Adolf Jerichau* (1816-83) havde siden 1838 opholdt sig i Rom, hvor han 1845-46 skabte et par af sine hovedværker, "Herkules og Hebe" og "Pantherjægeren", der med ét gav ham et internationalt ry.
Die Frau: malerinden Elisabeth Jerichau Baumann* (1819-81), som var født i Polen af tyske forældre og som fik sin kunstneriske uddannelse på kunstakademiet i Düsseldorf. Også hun gjorde sig ved sine værker internationalt kendt, hvorimod hun havde svært ved at vinde anerkendelse i Danmark. Et af hendes første portrætarbejder i Danmark var et portræt af HCA (1850), nu på Frederiksborg Museet.
Dato: 1846-04-30 (?), del 1
Fra: Hans Christian Andersen Til: Friederike Serre
Unser erste bedeutender junger Historiker [C. F. Allen]* ist der Ueberbringer, sein dänische Geschichte ist meisterhaft, er geht nach Dänemark nehmen Sie ihn freundlich auf er bringt meinen Dank und Gruß. Bald gehe ich ueber Neapel nach Valenzia.
[ingen underskrift]
Oversættelse:
[30.4.1846]
Vor tids betydeligste unge historiker, C. F. Allen* , er overbringeren, hans danske historie er mesterlig, han rejser til Danmark, modtag ham venligt, han bringer min tak og hilsen. Snart rejser jeg over Neapel til Valenzia.
BrevID 21921: , del 2. HCA-brev, udat. [30/4 1846?] (Collin XII, 193/94, mikrofilm 12, 193-94).
Datering: jf. kommentar til BrevID 21921 del 1.
bedeutender junger Historiker: den unavngivne historiker må være den nationalliberale historiker C. F. Allen* (1811-71), som i årene 1845-48 på sin dannelsesrejse besøgte en række europæiske lande, deriblandt Italien. Under sit ophold i Rom april 1846 gjorde han HCA’s bekendtskab. Det vides ej heller, om Allen* benyttede HCA’s anbefalingsbrev efter dets formål.
seiner dänische Geschichte: hermed mener HCA C. F. Allens* berømte "Haandbog i Fædrelandets Historie", som var en besvarelse af en af Efterslægtselskabet udskrevet prisopgave. Den udkom 1. gang i 1840, efterfulgt at talrige senere genudgivelser.
über Neapel nach Valencia: det havde været HCA’s plan at afslutte sin store Europa-rejse 1845-46 med en rejse til og ophold i Spanien. Han kom imidlertid ikke til Spanien i denne omgang. Først i 1861-62 lykkedes det.
10.03.1847
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden den 10t. März 1847
Mein theuerster, bester Herr Andersen!
Mit Göthe* mußte ich ausrufen, als ich Ihr liebes Buch erhielt – "Vortheilhaft ists den Genius bewirthen, gibst Du ihm ein Gast-Geschenk, so läßt er dir ein schöneres zurück!"
Ja Sie haben uns ein schönes Denkmal, in dem Märchen Ihres Lebens erbaut, und wir danken Ihnen gerührt.
Als die lieben Worte Ihrer Hand, längst ersehnt, lange erhofft, entgegentraten, brach ich in lautem Jubel aus, denn bey nahe vergessen mußten wir uns von Ihnen glauben. Gern hätte ich freilich gewußt, wo, wie, Sie diesen Winter leben, was für Pläne für den Sommer Sie haben, und ob wir uns nicht begegnen könnten!
So Gott es will, reisen wir den 5-6 April nach Frankreich ab, über Leipzig, Weimar, Franckfurt, Brüssel. Halten uns Nirgend länger als einen Tag auf, um noch zeitig nach Paris zu kommen; dort bleiben wir bis Mitte Maÿ – dann wird ein Ausflug nach London, England pp. gemacht – und im July, so es uns beschieden, kehren wir nach Maxen zurück! – Möchten Sie doch dort wieder einen kleinen Land Aufenthalt zu nehmen denken, denn ich weiß ja, doch, Ihr einfacher, kindlicher Sinn, fühlt sich auch in bescheidenen Räumen, unter treuen Freunden wohl, wenn auch keine Fürsten Ihnen den Becher kredenzen../.
Frau von Zöllner* , hat begeistert von Ihrem Bilderbuch und dem Bilde des 3ten Abends, einen Roman geschrieben, der eine schöne Tendenz und vieles Geistreiche enthält – und entschiedenen Beruf für die Schriftstellerey zeigt. Doch die Härte, mit welcher sie gegen Gräfin Hahn Hahn* auftritt, auch die Meinung, daß sie viele Portraits gezeichnet die man wieder erkennen will, hat ihr, die Freunde der Gräfin H* – geräubt, und ihr in mancher Beziehung geschadet. Sie gibt einen 2t Roman jetzt aus. Eine Frau hat wohl nicht das Recht, den Stab über eine Andere zu brechen. Sie klagte mir, daß Sie ihr nicht auf die Zusendung ihres Buches geantwortet, als ich sie neulich bey dem Minister von Falkenstein* begegnete. Ein famoses Buch ist erschienen. Iduna Gräfin H. H.* nennt sich der Verfasser, es heißt Diogena, und persiflirt Gräfin H.* abermals! – Ein Buch von Luise Mühlbach* , Der Roman in Berlin, schilderte à la Eugen Sue* , die dortigen Zustände! – Gräfin Hahn* lebt viel in der großen Welt, überall gefeiert, aber sagt, sie schreibe jetzt nichts, selbst keine Reise briefe über England. – VonKohl* , der in Interlaken diesen Winter zubringt, habe ich öfters Briefe. Auch er ist nicht gleichgültig gegen die Angriffe gegen ihn, in der Allgem. Augsb. Zeitung – er schriftstellert fleißig und will mir nächstens wie er sagt, ein neues kleines Werkchen zuschicken. Nie habe ich einen edlern und bescheidenern Menschen kennengelernt, er ist die Stütze seiner Familie. ./.
Diesen Sommer waren wir ruhig in Maxen. Außer dem Besuche von Geibel* , und Clara Wick Schumann* , und ihrem Manne* , war auch der Dichter Reineck* , bey uns einige Zeit! Auch Gutzkow* habe ich öfters gesehen er hat Mühe gehabt, seinen Uriel Acosta auf der Bühne zu erhalten, da die Königin* und der Hof gegen die Tendenz des Stückes, als gute Glaubens Genossen, es enthält viel Geistreiches, Erhabenes, und interessirt das Publicum unendlich. Renés Tochter aus dem Dänischen, eine reizende, märchenhafte Idylle, gefällt auch sehr. Eduard Devrient* hält bey sich Vorlesungen, von klassischen, nicht auf dem Repertoir sich befindenden Stücken, wie Weiland Tiek* . Er lieset außerordentlich, wenn auch ein wenig zu dramatisch. Therese Bachmann* , die Freundin Gutzkows* wird im April erwartet! – Struensee* von Meyerbeer* , mit herrlicher melodramatischer Musik von Mendelsohn* , hat der Musik wegen, nur die Künstler befriedigt – es hat keine Theatereffecte! – Laube* soll sehr unzufrieden gewesen sein, daß er nicht als Dramaturg wie Gutzkow* hier her gekommen! – Gräfin Hahn* fragt immer mit Theilnahme nach Ihnen, ich sehe sie oft! Bey Dahls* * und Deckens* * * * , Falkensteins* * geht es im alten Gleise. Fürstin Löwenstein* ist in Baden, und ihr Sohn* Diplomat in London, und sehr von der Victoria* protegirt. Herr von Ramberg* , schwört zu den Fahnen einer coquetten und schönen Frau und ist für Alles Andere todt! – Er malt größere Bilder in Öhl. Hr. v. Vogelstein* hat seinen Anfang Porträts worunter auch das Ihrige, an unser Kupferstich Cabinet verkauft! – Frau von Könneritz* geht im May nach Italien, ihre Tochter* ist verheirathet. Daß die Schwester* von Kohl* , welche Sie in Kreischa sahen, den Bruder* des hiesigen Grafen Baudissin* geheirathet, wissen Sie wohl.
Wäre ich doch noch so glücklich von Ihrer, lieben Hand bevor wir abreisen, einige Zeilen zu empfangen, die Lind, hören wir in London! -
In treuer Ergebenheit
Ihre Fr. Serre
[i margenen p. 2:] Mein Mann war diesen Winter in Wien und Berlin, er trägt mirTausend
Herzliches an Sie auf, auch Frau von Berge* .
[i margenen p. 4:] Ich lege es Ihnen ans Herz mir bald zu antworten auf meine Anfrage.
[udskrift:]
Dem Dichter Ch. H. Andersen
in Copenhagen
freÿ
über Hamburg
[stemplet:]
DRESDEN 15. März 47.
Dresden den 10. Marts 1847
Min dyrebareste, bedste hr Andersen!
Med Göthe* måtte jeg deklamere – da jeg modtog Deres kære bog – "Det er en fordel at beværte ånden, giv ham en gæstegave, så gengælder han den med en endnu skønnere".
Ja De har skænket os et skønt minde, bygget det i Deres livs Eventyr, og vi takker Dem rørt.
Da jeg så de kære ord fra Deres hånd – længe ventet, længe ønsket – brød jeg ud i jubel, thi vi måtte tro os længe glemt af Dem. Jeg ville dog gerne have vidst, hvor og hvorledes de tilbragte vinteren, hvilke planer De har for sommeren, og om vi ikke kunne mødes!
Om Gud vil, rejser vi den 5-6. april til Frankrig, over Leipzig, Weimar, Frankfurt, Brüssel. Vil ingen steder opholde os mere end en enkelt dag, for dog at komme rettidigt til Paris, der bliver vi til midten af maj – så bliver der gjort en udflugt til London, England, – og i juli har vi besluttet at vi vender tilbage til Maxen. – Hvis De blot påtænker at tage en lille smule ophold der, thi jeg ved jo, at deres enkle, barnlige sind føler sig også i beskedne rum, blandt tro venner tilpas, selvom ingen fyrster skåler med Dem.
Fru von Zöllner* har begejstret talt om Deres Billedbog og billedet fra 3. aften – og skrevet en roman, som indeholder en skøn tendens og meget åndrigt – og viser et afgørende kald for det at kunne skrive. Men den hårdhed, hvormed hun optræder over for Hahn Hahn* samt den mening, at hun har tegnet mange portrætter som man kan genkende, har berøvet hende grevinde Hs* venner , og skadet hende i mange henseender. Hun udgiver nu roman nr. 2. En kvinde har vel ikke ret til at bryde staven over en anden. Hun klagede til mig, at hun ikke svarer for tilsendelsen af hendes bog, da jeg nyligt mødte hende hos ministeren Falkenstein* .
En famøs bog er udkommet. Grevinde Iduna Hahn Hahn* kalder forfatteren sig, den hedder Diogena, og persiflerer grevinde H.* endnu en gang! – En bog af Luise Mühlbach* , Roman in Berlin, skildrer i Eugen Sues* stil tilstandene der! – Grevinde Hahn* lever meget i den store verden, bliver overalt fejret, men siger, at hun nu ikke skriver, end ikke rejsebreve om England. – Fra Kohl* , som tilbringer vinteren i Interlaken, får jeg ofte breve. Han er heller ikke uberørt af angrebene på ham, i "Allgem. Augsb. Zeitung" – han skriver flittigt og vil snarest – siger han – sende mig et nyt lille værk. Jeg har aldrig kendt et mere beskedent og ædelt menneske, han er en støtte for sin familie.
Denne sommer var rolig i Maxen. Ud over Geibel* , og Clara Wick Schumann* og hendesmand* , var også digteren Reineck* hos os i nogen tid! Også Gutzkow* har jeg ofte set og han har haft travlt med at få sin Uriel Acosta på scenen, da dronningen* og hoffet var imod stykkets tendens, som god trosfælle, det indeholder meget åndrigt, ophøjet, og interesserer publikum meget. Renés datter fra dansk, en henrivende eventyragtigi idyl, behager også meget. Eduard Devrient* ernærer sig ved forelæsninger, af klassiske stykker, som ikke er på repertoiret – som Weiland, Tieck* . Han læser særdeles godt, om end en smule dramatisk. Therese Bachmann* , Gutzkows* veninde, ventes i april. – Struensee* af Meyerbeer* , med herlig dramatisk musik af Mendelsohn* , har på grund af musikken, kun tiltalt kunstnerne – det har ingen teatereffekter! – Laube* skal have været meget utilfreds, at han ikke kunne komme her som dramaturg, ligesom Gutzkow* . – Grevinde Hahn* spørger altid med deltagelse til Dem, jeg ser hende ofte. Hos Dahls* * og Deckens* * * * , Falkensteins* * , går alt som hidtil. Fyrstinde Löwenstein* er i Baden og hendes søn* diplomat i London, og meget protegeret af Victoria* . Hr von Ramberg* sværger til en koket og skøn kvinde – og er helt død for alle andre! Han maler større billeder i olie. Hr. v Vogelstein* har solgt de første af sine portrætter, deriblandt Deres, til vores kobberstiksamling! – Fru von Könneritz* rejser i maj til Italien, hendes datter* er blevet gift. At Kohls* søster* , som De mødte i Kreischa, har giftet sig med den herboende grev Baudissins* broder* , ved De vel.
Om jeg bare var så heldig at modtage et par linier fra Dem inden vores afrejse – Lind hører vi i London!
I trofast hengivenhed
Deres Fr. Serre
[i margenen p. 2:] Min mand var i vinter i Wien og Berlin, han beder mig hilse tusindfold, ligeså Fru von Berge* .
[i margenen p. 4:] Jeg beder Dem så mindeligt snarest at svare på min anmodning.
BrevID 17108: : FrS-brev,10/3 1847 (Collin XI, 12/181, billedid 5072-75).
Mit Göthe* mußte ich ausrufen: Goethe* -citatet stammer fra hans "Torquato Tasso" I, 1.
dem Märchen Ihres Leben: HCAs selvbiografi Das Märchen meines Lebens ohne Dichtung udkom hos Carl B. Lorck* i Leipzig, januar-februar 1847, som bd. I og II i Gesammelte Werke. I brev 15/1 1847 BrevID 4360 til forlæggeren havde HCA bedt ham sende 4 eksemplarer til Sachsen, til henh. kongen* og dronningen* [af Preussen], Arvestorhertugen* , samt til fru v. Decken* og til fru Serre. (HT-J * s. 72 ff). http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=3983
H.C. Andersens værk er omfattende anmeldt i Illustrirte Zeitung 8 1847, 30.1.1847
Carl Alexander* : BrevID 4359
Decken* : BrevID 4361
Kongen Friedrich Wilhelm IV* :BrevID 21004
Humboldt* : BrevID 23043
Bibl: http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=16126
Frau von Zöllner* : Karoline von Zöllner* , dagbog [1844-07-25] dagbog [1844-07-26]. KvZ* var en af de 48 forfatterinder, som den tids Dresden var berømt for. Den af FrS omtalte bog er "Die Adoptivtochter", som udkom i Leipzig 1846 (Pataky s. 257), hvori KvZ* lånte motiv fra 3. aften i HCAs Billedbog uden Billeder ("Rosen i Præstegaardens Have", jf. Dbg. III, 66.
FrS.s slet skjulte bebrejdelse over HCAs manglende reaktion på KvZs* tilsendelse af bogen udløste et brev til denne 9/4 1847 (Almanak s.191). https://andersen.sdu.dk/liv/almanak/almanak.html?aar=1847 som var påbegyndt 2.4.:BrevID 17114
Gräfin H.-H* .… Diogena: pseudonym for Fanny Lewald* (1811-89), som i denne bog persiflerede forfatterkollegaen grevinde Ida Hahn-Hahn* . HCA havde lært Fanny Lewald* at kende i Rom 1846, hvor de bl.a. diskuterede "Politik og Poeter", jf. Dbg. III, 93. FL* blev senere gift med forfatteren og kunsthistorikeren Adolf Stahr* (1805-76).
Luise Mühlbach* : pseudonym for Klara Mundt, f. Müller* (1814-73), en overordentlig flittigt skrivende forfatterinde, hvis bøger fortrinsvis har historisk-biografisk indhold.
Eugen Sue* : Eugène Sue* (1804-57) fransk forfatter, hvis talrige romaner nærmest har knaldromanens karakter.
diesen Sommer: hér mener FrS naturligvis sommeren 1846.
Geibel* : digteren Emmanuel Geibel* (1815-84), som HCA tilfældigt lærte at kende i 1843 under besøg hos digteren Ernst Moritz Arndt* (1769-1860) og siden omgikkes i Berlin og München.
Clara Wieck Schumann* , und ihremManne* : pianistinden Clara Schumann, f. Wieck* (1819-96), g. 1840 m. komponisten Robert Schumann* (1810-56). Ægteparret var nære venner af familien Serre og og – fra 1842 – også af HCA.
der Dichter Reineck* : denne digter er den tyske maler, kobberstikker og digter Robert Reinick* (1805-52), som HCA traf i Rom 1840 og siden genså i Dresden 1851.
Uriel Acosta: Karl Gutzkows* tragedie i 5 akter med filosoffen Uriel da Costa* (ca. 1585-1650) som hovedperson., UdCs* bibelkritiske synspunkter gjorde ham ilde set af både hans jødiske trosfæller og kristne.
Eduard Devrient* : ED* (1801-77) var i 1840erne skuespiller og dramaturg ved Hofteatret i Dresden, blev siden intendant for Hofteatret i Karlsruhe. HCA havde gjort hans bekendtskab i 1846 hos oversætteren Wolf von Baudissin* .
Therese Bachmann* : venindens rette navn er Therese von Bacheracht, f. v. Struve* (1804-52), roman- og rejsebogsforfatter, som forfatter stærkt påvirket af Karl Gutzkow* . Hun var desuden i en periode (ca. 1841-49) KGs* elskerinde.
Struensee* von Meyerbeer* … Musik von Mendelssohn* : det må dreje sig om sørgespillet Struensee* af dramatikeren Michael Beer* (1800-33), som dennes broder, komponisten Giacomo (Jakob) (Meyer)beer* (1791-1864) forsynede med ouverture og mellemaktsmusik. Om komponisten Felix Mendelssohn-Bartholdy* også har ydet sit musikalske bidrag, står hen i det uvisse.
Dahls* : maleren J. C. Dahl, * og dennes søn, maleren Siegwald Dahl* (1827-1902).
Deckens* * * * : Wilhelmine v. d. Decken* , f. Brauns (1783-1858) og hendes ugifte døtre Cambria* (1808-63), Maria* (1811-83) ogClaudine* (1816-84). Moderen* havde som enke bosat sig i Dresden, hvor hun havde tilknytning til det sachsiske hof. HCA lærte hende at kende under sig første besøg i Dresden, i 1831, og bevarede forbindelsen med hende sidenhen. Nogle breve fra HCA til WvdD* er trykt i "Breve til Pastor Bastholm* , Baronesse v. d. Decken* og Fru Ingemann* ", udg. af Chr. M. K. Petersen og Svend Larsen, 1932.
http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=2289
Fürstin Löwenstein* : HCA havde været fyrstefamiliens* * * gæst i 1846. Hendes søn* havde været diplomat i Lissabon, men er åbenbart blevet forflyttet til London.
Hr. von Vogelstein* : Carl Christian Vogel v. V.* (1788-1868), som i 1841 havde tegnet et udmærket portræt af HCA, under dennes ophold i Dresden på hjemvejen fra Orienten.
H.C. Andersens museum HCA X-A-83:
Frau von Könneritz* : formentlig hustru til den sachsiske justitsminister Julius von K.* (1792-1866), hos hvem HCA havde været til middag i 1846. Hvis denne antagelse er rigtig, drejer det sig om Marianne Wilhelmine von K., f. von Wallwits* (1801-63) Det kan ikke fastslås, hvem den gifte datter er.
die Schwester von Kohl: den i brev af 12.2.1845 [bibid ¤¤] nævnte nære ven af Serres, forfatteren Johan Georg Kohls* søster Ida Kohl* (1814-88) blev i 1846 gift med oversætteren, rigsgreve Wolf von Baudissens* yngre broder, Hermann v. B.* (1798-1891) og med ham bosat på Sophienhof nær Preetz i Holsten.
die Lind* : den svenske sangerinde – og HCAs "søsterlige" veninde – Jenny Lind* (1820-87). Også HCA hørte hende synge i London sommeren 1847.
auch Frau von Berge* : Caroline von Berge* , som var enke efter en preussisk major, - og iflg. Adressbuch boede hun 1851-65 i Amalienstraße, men hvis øvrige data ikke kendes. Hun var på en eller anden måde beslægtet med familierne Albedyll* og Hann von Weyhern. CvB* ledsagede FAS og FrS på deres rejse til Rom 1834-35 og fik siden fast ophold i det Serreske hjem på Amalienstrasse i Dresden hvor hun til sin død fungerede som leder af husholdningerne i Dresden og på Maxen. Hun døde i 1865.
17.07.1847 Dagbogsuddrag: Brev fra Fru Serre hun er her i London, med sin Mand.
(BrevID 22335 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
21.07.1847
Dato 1847-07-21 (?)
Fra: Hans Christian Andersen Til: Friederike Serre
[udat.]
Liebe Frau von Serre!
Meinen innigsten Dank für den Brief! ich habe er auf dem Lande empfangen, wo ich bleibe eine Woche, denn das Leben in London kan ich nich[t] länger aus halten, ich bin halb krank davon.
In Holland und Engeland bin ich so herzlich, so unglaublich schön empfangen, ach ich bin gar zu glucklich!
Wir sehen uns, hoffe ich! Sonnabend komme ich wieder nach London, und ich will Sontag Sie und den theuren Hr Major aufsuchen. Leben Sie wohl und glucklich. Aus Engeland gehe ich nach Skottland, Freunde haben mir eingeladen. Die Ruckreise nach Copenhagen geht uber ./. Deutschland;
Ihre innig ergebener
H. C. Andersen.
Kære Fru von Serre!
Min inderligste tak for brevet. Jeg modtog det på landet, hvor jeg bliver en uge, thi jeg kan ikke længere tåle livet i London, jeg bliver syg af det.
I Holland og England er jeg blevet modtaget så hjerteligt, så utroligt smukt, og jeg er alt for lykkelig!
Vi ses, håber jeg! Lørdag kommer jeg tilbage til London, og jeg vil opsøge Dem og den dyrebare hr. major. Lev vel og lykkeligt. Fra England rejser jeg til Skotland, venner har indbudt mig. Tilbagerejsen til København går over Tyskland.
Deres inderligt hengivne
H.C. Andersen
BrevID 22324: HCA-brev, udat. [21/7 1847?] (Sächsiche Staats- und Universitätsbibliothek, I fru Serres stambog).
Dank für den Brief: dette brev (BrevID 22335 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
auf dem Lande: træt af det hektiske liv i London tog HCA med tak imod en indbydelse fra den danskfødte bankier Joseph Hambro* (1780-1848) til et besøg på dennes landsted i Kilburn, uden for London.
Freunde haben mir eingeladen: under HCAs Englands-ophold indbød Joseph Hambros* søn, Carl Joachim Hambro* (1807-77) HCA til et besøg på et landsted, som CJH* havde lejet uden for Edinburgh, efterfulgt af en rejse tværs over Skotland.
23.07.1847
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
London, den 23st July [18]47.
Verehrter Herr Andersen!
Wie sehr Sie auch hier gefeiert sind, erfuhr ich wohl – Bey Bunsen* hätten wir einen Abend zusammen sein können wenn ich meinen Besuch dort einen Tag früher gemacht. Vielleicht treffen wir uns in Schotland –
Mitte nächster Woche sind wir wahrscheinlich in Edinburgh schon. Wunderbar, daß wir dieselbe Reise, zur selben Zeit machen, und uns nicht einmahl begegnen! Mir ist London zu groß, zu weit, ich ziehe einen Ort vor, wo man die Freunde leichter erreichen kann – mit Ihnen ist es gewiss anders! - – Wüßte ich nur ob Sie über Dresden kommen! – Wir bleiben den August wahrscheinlich noch in Paris! -
Die liebe Gräfin Hahn* verläßt Dresden im Spbr, und geht nach Italien. –
Diogena war ihr vernichtend. Frau von Zöllners* Strenge gegen sie in der Adoptivtochter, tadelte man sehr. Leben Sie immerfort so glücklich und beseligt wie in der Gegenwart.
Ihre ergeb
Fr. Serre
P.S. Im Auftrag der Frau Majorin erlaube ich mir noch hinzuzufügen daß dieselbe wünscht, Sie möchten in Edinburgh Ihre Adresse poste restante zurücklassen; ihrerseits wird Frau von Serre dasselbe thun, um so ein Mittel zu haben, sich vielleicht auf der Reise nach Schotland zu treffen.
F. Marg. [Margaret]*
London, den 23. Juli [18]47.
Ærede hr Andersen!
Med glæde erfarede jeg hvor meget De også her bliver fejret. – Hos Bunsen* havde vi kunnet være sammen en aften, hvis jeg havde besøgt dem en dag tidligere. Måske ses vi i Skotland –
Allerede midt i næste uge er vi sandsynligvis i Edinburg. Forunderligt at vi gør den samme rejse på samme tid – og ikke engang møder hinanden! London er mig for stor, for omfattende, jeg foretrækker et sted, hvor man lettere kan nå vennerne – De har det helt sikkert anderledes! – Vidste jeg blot, om De kommer over Dresden! – Vi bliver sandsynligvis i Paris i august måned!
Den gode grevinde Hahn* forlader Dresden i september og rejser til Italien. –
Diogena var ødelæggende for hende. Fru von Zöllners* strenghed mod hende om "Adoptivdatteren" dadlede man meget. Lev stadig lykkeligt i fremtiden og lyksaliggjort som i nutiden.
Deres hengivne
Fr. Serre.
P.S. På majorindens opfordring tillader jeg mig at tilføje at jeg ønsker det samme, De kunne efterlade Deres adresse i Edingburgh poste restande, Fru von Serre gør det samme til Dem, for på den måde at have et middel til måske at mødes på rejsen til Skotland.
F. Marg.*
BrevID 17156: FrS-brev af 23/7 1847 (Collin XIV B, billedid 5460-63).
Bey Bunsen* : C. J. Bunsen* (1791-1860) var 1841-54 preussisk gesandt i England. Hos ham var HCA til middag 15/5, ægteparret Serres besøg smst. må altså have fundet sted 16/6.
F. Marg.* : tilføjelsen til FrS.s brev er skrevet af hendes engelskfødte selskabsdame, Margaret Thomas* (d. efter 1872). Det lykkedes ikke at etablere et møde mellem Serres og HCA under begge parters ophold i England og Skotland
12.08.1847
Fra: Hans Christian Andersen Til: Friederike Serre
[udat.]
Lixmount, Trinity near Edinburg!
Liebe Frau von Serre!
Gestern Abend kamm ich hieher, sagen Sie mir Ihre Wohnung und wann ich auf Sie grüßen darf, nach ein Paar Tage gehe ich in die Gebirge!
Ihre innig ergebener
H. C. Andersen
In Eile!!
Lixmount, Trinity, nær Edinburg!
Kære Fru von Serre!
I går kom jeg hertil, Sig mig Deres bopæl og hvornår jeg kan hilse på Dem, om et par dage tager jeg i bjergene!
Deres inderligt hengivne,
H.C. Andersen
I hast!
BrevID 22325: HCA-brev, udat. [12/8 1847) Fru Serres Stambog(Sächsische Staats- und Universitätsbibliothek).
Lixmount, Trinity: jf. BrevID 22324. –
Carl Joachim Hambro* (1807-77) havde lejet ejendommen, som rettelig hed Lixmont House for at hans hustru* kunne benytte havbade i nærheden. Landstedet er for længst revet ned, men på den nuværende ejendom på stedet er i 2005 – i 200-året for HCA.s fødsel – indsat en plade, der minder om HCA.s ophold dér. (73 East Trinity Road, Edinburgh)
17.09.1847 Dagbogsuddrag: sendt Brev til Fru Serre.
(BrevID 22336 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
01.11.1847 Bevis på Serres samfundsnyttige arbejde
https://digipress.digitale-sammlungen.de/view/bsb10530574_00783_u001/2?cq=Brodbackofen
Gewerbliches.
Der Serre’sche Brodbackofen.
Der vom Major Serre auf Maxen erfunden und in den meisten Vereinsstaaten, auch im Herzogthum S. Gotha, patentirte neue Brodbackofen wird allseitig wegen seiner Nützlichkeit und Brauchbarkeit gerühmt. Er ist ganz aus Steinen gefertigt und, was seine haupteigenthümlichkeit ist, so eingerichtet, daß er von außen geheizt, das Feuer aber unter dem Backherde und über die Haube geleitet wird und den Backraum von allen Seiten umströmt, wobeit zur Feuerung nicht allein Holz, sondern auch Stein- und Braunkohlen etc. verwendet werden können. Die Backhitze soll dabei von außerordentlicher Intensität und ungewöhnlicher Nachhaltigkeit seyn, weshalb mehrere Gebäcke hinter eineander ohne besonderes Feuer gemacht werden können und ein ununterbrochenes Backen nur einer kleinen zeitweisen Nachhülfe von Feuer bedarf. Die Ersparniß an Brennmaterial beträgt ungefähr 5/6 des Bedarfs bei gewöhnlichen Backöfen. Der neue Backofen kostet überdies in der Anlage nicht mehr als ein gewöhnlicher und ist weniger Ausbesserungen ausgesetzt.
Im vergngenen Jahre sind in Königsberg in einer großen Bäckerei, in welcher täglich 40 Ctnr. Mehl verbacken werden, zwei Serre’sche Backöfen erbaut worden und es wird von dem Besitzer derselben in den öconom. Neuigkeiten bezeugt, daß 1) die Oefen bei richtiger Behandlung und nöthiger Aufmerksamkeit alle Arten von Gebäck in erwünchter Beschaffenheit liefern; 2) bei Weizengebäck und kleinen Brodgattungen das Backen fast ohne Unterbrechung, bei größen und gröbern Gebäcksorten (Commisbrod) in sehr geringen Zeischenpausen (in 24 Stunden etwa zweimal, jedesmal 2 bis 2½ Stunde) statt finden kann und eine namhafte Ersparniß an Feurungsmaterial erzielt wird; 3) der Bau der Oefen nach Modell und schriftlicher Anweisung durch einen gewöhnlichen Maurermeister, der in die Theorie solcher Anlagen nur irgend eingeweiht ist, ohne schwierigkeit bewirkt werden kann.
Erhvervsnyt.
Den serreske brød-bageovn.
Den nye brødbageovn, som Major Serre har opfundet og har taget patent på, bliver fra alle sider – også i hertugdømmet S. Gotha – rost meget for sin anvendelighed og nytteværdi. Den er lavet af sten, hvilket er det mest specielle ved den, og den er indrettet, så den bliver opvarmet udefra, men således at ilden ledes under bagestedet og over hjelmen fra alle sider, og til forbrændingen/opvarmningen anvendes ikke kun træ, men også sten- og brunkul. Varmen skulle derved kunne blive af overordentlig intensitet og være usædvanligt vedvarende og derfor kan flere slags bagværk bages uden ny optænding, og en afbrudt bagning kræver kun sjældent ekstra optænding. Det sparede i brændsel andrager ca 5/6 af det normale brændselsforbrug ved de sædvanlige bageovne. Den nye bageovn koster desuden ikke mere i anskaffelsen end en sædvanlig og har færre vedligeholdelsesomkostninger.
I det forløbne år er der i Königsberg i et stort bageri, som dagligt bager af 40 centner (1 centner = 50 kg) mel, blevet installeret to af Serres ovne, og af ejeren selv bliver det under økonomiske nyheder betonet, at 1) ved korrekt behandling og nødvendig opmærksomhed leveres alle arter bagværk i ønsket kvalitet og 2) ved hvedebagværk og små brød kan bagningen foretages næsten uden afbrydelse, ved støre og grovere bagværk (bestillingsbrød) med meget små pauser (på 24 timer cirka 2 gange, hver gang 2-2½ time og derved opnås en væsentlig besparelse i brændselsmateriale. 3) Ovnen bygges uden vanskelighed efter model og skriftlig vejledning af en sædvanlig murermester, som blot er indviet i teorien om sådanne anlæg.
10.06.1848
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Den 10 Juny. Maxen 1848.
Mein theuerster Herr Andersen.
Seit 8 langen Monate habe ich nichts von Ihnen gehört. Zuletzt erreichte mich von Leipzig datirt, ein Brief von Emilie Smith* von Ihrer Hand adressirt – Niemand weiß von Ihnen hier, und mit größter Sehnsucht hoffe ich auf einige Zeilen von Ihrer Hand, nachdem Sie diesen Brief erhalten! – Gott im Himmel! – was hat sich Alles unter dieser Zeit umgestaltet! Die Erhebung der Völker und des Menschenrechtes hat sich eine Bahn gebrochen – über die der Wille Gottes schwebt. Blutige Opfer werden fallen – und Jeder zittert, der etwas zu verlieren hat, und dunkle / Wolken, umziehen so weit das Auge reicht den Horizont! –
Ich spreche nicht über die Politik der Zeit – wem sollte sie nicht ausschließend die Seele füllen, wer sollte nicht über die großen Welthändel – sein eigen kleines Schicksal vergessen? –
Noch ist Maxen ein Friedenshafen! Unsere Unterthanen sind zufrieden – und lieben uns!
In der schönen Natur, im Schatten des grünen Waldes – lernt das Herz vergessen – und Gott vertrauen! Hier entstehen die Bilder der entferndten Freunde, – die Sehnsucht nach Ihnen erwacht – / wir wünschen sie herbey! –
Wenn ich den Lerchenbaum betrachtete, den Sie das Leben retteten, den ich als an gebrochen, tief unten an den Wurzel innen anfeuchten ließ – und der jetzt gerad und schlank und gesund sein Haupt zum Himmel trägt – denke ich Ihrer.-.und wünsche Sie herbey! –
Kommen Sie bald, bald zu uns und ruhen sich hier von den Stürmen draußen aus! Wollen Sie? – bitte – bitte! –
Jetzt wohnt die sonst sehr gefeierte Dichterin Fanny Tarnow* bey mir auf 4 Wochen! -
Ein Prinz von Achantien* der / Sohn des Königs von der Goldküste der in Freiberg studirt ist viel in Maxen, und Kohl* , der noch durch Politik an die Stadt gefesselt ist, will July heraus kommen, desgl. erwarte ich den Prinzen Saleh* von Java, der Paris für einige Zeit verläßt! – So fänden Sie Gesellschaft – die nicht ohne Interesse ist! – Gräfin Hahn* ist vernichtet von den Zeit Ereignissen – Sie kennen sie wie sie Aristocratin durch und durch ist. Baron Bystram* ihr Begleiter, ist ein Greis an Leib und Geist geworden, Beiden reisen jetzt, von Italien kommend nach Mecklenburg! Das Theater wird der König* wohl an Eduard Devrient* übergeben als Privatunternehmer – und Lüttichau* geht ab! – / Dies ist im Werke! – Die Schr.Devrient* ist wieder frei, ihr junger Mann* ist mit ihrer Cousette auf und davon gegangen! –
Ob diese Zeilen Sie wohl erreichen werden! Vielleicht haben Sie abermals Jenny Lind* nach England begleitet – wo sie Lorbeeren und Gold einwindet! –
Gestern haben wir Ihrer mit Bewunderung gedacht. Wir lesen Ihre neuen Märchen! Besonders das “Eine Mutter" hat uns Alle zu Thränen gerührt! Wie tief und innig empfinden Sie!
– – – – – – – – – – – – – – –
Diese Zeilen wurden eben unter / brochen, durch den Besuch des Prinzen Johann* und seiner Familie, unsere Nachbarn! Ich führte ihn an den bewußten Lerchenbaum, erzählte ihm die Geschichte und er dachte Ihrer mit größter Theilnahme und Herzlichkeit! – Schreiben Sie mir bald – und recht ausführlich über Ihre Pläne für den Sommer. Denken Sie immer in Maxen finden Sie einen Hafen der Freundschaft und des Friedens. Gott lob, nach der entsetzlichen Krankheit meines Mannes, die 6 Monate seinen Geist und Körper gestört, ist er wieder ganz gesund.
[i margenen p. 4:] In treuer Freundschaft Friederike Serre
Den 10. Juni. Maxen 1848
Min dyrebareste Hr. Andersen
I 8 lange måneder har jeg intet hørt fra Dem. Endelig nåede et brev mig som var dateret i Leipzig, af Emilie Smith* , hvor adressen på brevet er Deres håndskrift. – Ingen her har hørt til Dem, og med største længsel håber jeg på nogle linier fra Deres hånd, efter at De har modtaget dette brev! – Gud i himlen – hvor har alt forandret sig i denne tid. Folkenes opstand og menneskeretten har banet sig vej – og Guds vilje svæver ovenover. Blodige ofre vil falde – og enhver, der har noget at miste, ryster – og dunkle skyer truer, så langt øjet rækker i horisonten.
Jeg taler ikke om tidens politik – hvem ville ikke få sjælen helt fyldt – hvem ville ikke glemme sin egen lille skæbne i denne store verdenstummel? Maxen er endnu et fredeligt sted. Vore undersåtter er tilfredse og elsker os! I den skønne natur, i den grønne skovs skygge lærer hjertet at glemme – og stole på Gud! Her dannes billeder om fjerne venner og længslen efter dem vågner – og ønsker dem her!
Når jeg betragter lærketræet, som De reddede, da jeg troede det var knækket – De hentede det frem dybt fra rødderne – det rækker nu rank og sundt sin top mod himlen – og jeg tænker på Dem og ønsker De var her!
Kom snart, snart til os og hvil ud under stormene derude! Vil De ikke nok?
Nu bor den i øvrigt meget fejrede forfatterinde Fanny Tarnow* her på 4. uge!
En prins fra Achantien* – søn af kongen af Guldkysten, som studerer i Freiberg, er meget i Maxen, og Kohl* , som på grund af politik er lænket til byen, vil komme herud i juli, samtidig venter jeg prins Saleh* af Java, som for en tid forlader Paris! På den måde ville De finde selskab, som ikke er uden interesse! Grevinde Hahn* er afskåret fra tidens hændelser – De ved hvor aristokratisk hun er helt igennem. Baron Bystram* , hendes ledsager, er blevet gammel i sjæl og legeme, begge rejser nu – på vejen fra Italien til Mecklenburg! Kongen* giver vel teatret til Eduard Devrient* som privat producent – og Lüttichau* går af! Dette er i gang! – Schr. Devrient* er igen fri, hendesunge mand* er draget af med hendes sypige.
Hvis bare disse linier må nå Dem vel! Måske har De endnu en gang ledsaget Jenny Lind* til England – hvor De har høstet laurbær og guld!
I går tænkte vi på Dem med beundring. Vi læser Deres nye eventyr. Især “En Moder" har rørt os alle til tårer! Hvor dybt og inderligt De føler!
- – – – – – – – – – – – – – – –
Disse linjer blev netop afbrudt ved besøgt af prins Johan* og hans familie, vore naboer! Jeg førte ham til det stolte lærketræ, fortalte ham historien og han tænkte på Dem med stor deltagelse og hjertelighed! – Skriv nu snart til mig og gerne udførligt om Deres planer for sommeren. Tænk på, at De altid i Maxen vil finde en base for venskab og fred. Gud ske lov, efter min mands forfærdelige sygdom, som i 6 måneder forstyrrede hans legeme og ånd, er han atter helt rask.
[i margenen p. 4:] I tro venskab – Deres Fr. Serre
BrevID 17269: : FrS-brev af 10/6 1848 (Collin 12/182a-b, billedid 5076-82).
Seit 8 langen Monate: FrS har åbenbart holdt regnskab med korrespondancen, for det sidste brev, hun modtog fra HCA, afsendte denne fra Leipzig 17/8 1847, form. via den nævnte Emilie Smith (= den svenske forfatterinde Emilie Flygare-Carlén, f. Smith* (1807-92).
Die Erhebung der Völker: FrS hentyder hermed til de revolutionære oprør, som startede i Frankrig februar og i marts bredte sig til nabolandene.
Noch ist Maxen ein Friedenshafen: selv om der kun var 15-20 km til det revolutionære Dresden, mærkedes der ikke nogen dønninger i Maxen.
Fanny Tarnow* : Franziska T.* (1779-1862), som i 1840’erne udsendte en række romaner med fortrinsvis biografisk indhold.
ein Prinz von Achantien: en afrikansk "prins" (formentlig søn af en høvding) ved navn Aquasi Boachi* (1827-1904), søn af kongen i det dengang endnu uafhængige kongerige Ashanti (eng. Ashantee) på Guldkysten. Efter skolegang i Holland uddannede han sig som mineingeniør, senest på det såkaldte "Bergakademie" i Freiberg i Sachsen. Introduceret af den efternævnte prins fra Java* blev han i den tid, han tilbragte i Sachsen, en hyppig gæst hos Serres.
den Prinzen von Jawa: Raden Saleh* (1811-80). De hollandske kolonimyndigheder i Ostindien havde vistnok tiltænkt RS en stilling som guvernør på det vestlige Java og sendte ham derfor til en uddannelse i Holland. Prinsen (som formentlig ikke var prins) ville imidlertid hellere være billedkunstner og kom via Düsseldorf, Frankfurt og Berlin til Dresden, hvor han slog sig ned for længere tid og hvor han blev en nær ven af Serres. Familien Serre lod til den muslimske prins opføre en moskélignende pavillon i Maxen, hvor han kunne trække sig tilbage til sine bønner eller meditationer. Pavillonen er endnu bevaret, i seneste år smukt restaureret. FrS ville gerne gøre HCA bekendt med de eksotiske prinser, men krigsforholdene sidst i 1840’erne umuliggjorde et møde.
Eduard Devrient* : dramaturgen ED* , jf. BrevID 17108. Såvidt det vides blev Hofteatret i Dresden ikke "privatiseret" under EDs* ledelse.
Die Schr.-Devrient* : Med "wieder frei" vil FrS sige, at operasangerinden netop var blevet skilt fra sin mand nr. 2, en officer David Oscar von Döring* .
Ihre neuen Märchen …"Eine Mutter": HCA.s Neue Märchen udkom i 1848 med bl.a. Die Geschichte von einer Mutter (IMC-bibliografi nr. 200).
http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=16186
den Besuch des Prinzen Johann* : tronfølgeren, prins Johann* (1801-73), som var broder til den regerende kong Friedrich August II* , residerede i sommermånederne på slottet Weesenstein, beliggende ganske nær ved Maxen. HCA havde i 1846 læst eventyr for prins Johann* og dennes familie i Dresden. Prinsen var kendt for sin lærdom, ikke mindst som oversætter af Dantes* "Divina Commedia", oversat under pseudonymet Philalethes.(1839). Som konge omtaltes han som "der Gelehrte auf dem Thron".
