10.06.1848
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Den 10 Juny. Maxen 1848.
Mein theuerster Herr Andersen.
Seit 8 langen Monate habe ich nichts von Ihnen gehört. Zuletzt erreichte mich von Leipzig datirt, ein Brief von Emilie Smith* von Ihrer Hand adressirt – Niemand weiß von Ihnen hier, und mit größter Sehnsucht hoffe ich auf einige Zeilen von Ihrer Hand, nachdem Sie diesen Brief erhalten! – Gott im Himmel! – was hat sich Alles unter dieser Zeit umgestaltet! Die Erhebung der Völker und des Menschenrechtes hat sich eine Bahn gebrochen – über die der Wille Gottes schwebt. Blutige Opfer werden fallen – und Jeder zittert, der etwas zu verlieren hat, und dunkle / Wolken, umziehen so weit das Auge reicht den Horizont! –
Ich spreche nicht über die Politik der Zeit – wem sollte sie nicht ausschließend die Seele füllen, wer sollte nicht über die großen Welthändel – sein eigen kleines Schicksal vergessen? –
Noch ist Maxen ein Friedenshafen! Unsere Unterthanen sind zufrieden – und lieben uns!
In der schönen Natur, im Schatten des grünen Waldes – lernt das Herz vergessen – und Gott vertrauen! Hier entstehen die Bilder der entferndten Freunde, – die Sehnsucht nach Ihnen erwacht – / wir wünschen sie herbey! –
Wenn ich den Lerchenbaum betrachtete, den Sie das Leben retteten, den ich als an gebrochen, tief unten an den Wurzel innen anfeuchten ließ – und der jetzt gerad und schlank und gesund sein Haupt zum Himmel trägt – denke ich Ihrer.-.und wünsche Sie herbey! –
Kommen Sie bald, bald zu uns und ruhen sich hier von den Stürmen draußen aus! Wollen Sie? – bitte – bitte! –
Jetzt wohnt die sonst sehr gefeierte Dichterin Fanny Tarnow* bey mir auf 4 Wochen! -
Ein Prinz von Achantien* der / Sohn des Königs von der Goldküste der in Freiberg studirt ist viel in Maxen, und Kohl* , der noch durch Politik an die Stadt gefesselt ist, will July heraus kommen, desgl. erwarte ich den Prinzen Saleh* von Java, der Paris für einige Zeit verläßt! – So fänden Sie Gesellschaft – die nicht ohne Interesse ist! – Gräfin Hahn* ist vernichtet von den Zeit Ereignissen – Sie kennen sie wie sie Aristocratin durch und durch ist. Baron Bystram* ihr Begleiter, ist ein Greis an Leib und Geist geworden, Beiden reisen jetzt, von Italien kommend nach Mecklenburg! Das Theater wird der König* wohl an Eduard Devrient* übergeben als Privatunternehmer – und Lüttichau* geht ab! – / Dies ist im Werke! – Die Schr.Devrient* ist wieder frei, ihr junger Mann* ist mit ihrer Cousette auf und davon gegangen! –
Ob diese Zeilen Sie wohl erreichen werden! Vielleicht haben Sie abermals Jenny Lind* nach England begleitet – wo sie Lorbeeren und Gold einwindet! –
Gestern haben wir Ihrer mit Bewunderung gedacht. Wir lesen Ihre neuen Märchen! Besonders das “Eine Mutter" hat uns Alle zu Thränen gerührt! Wie tief und innig empfinden Sie!
– – – – – – – – – – – – – – –
Diese Zeilen wurden eben unter / brochen, durch den Besuch des Prinzen Johann* und seiner Familie, unsere Nachbarn! Ich führte ihn an den bewußten Lerchenbaum, erzählte ihm die Geschichte und er dachte Ihrer mit größter Theilnahme und Herzlichkeit! – Schreiben Sie mir bald – und recht ausführlich über Ihre Pläne für den Sommer. Denken Sie immer in Maxen finden Sie einen Hafen der Freundschaft und des Friedens. Gott lob, nach der entsetzlichen Krankheit meines Mannes, die 6 Monate seinen Geist und Körper gestört, ist er wieder ganz gesund.
[i margenen p. 4:] In treuer Freundschaft Friederike Serre
Den 10. Juni. Maxen 1848
Min dyrebareste Hr. Andersen
I 8 lange måneder har jeg intet hørt fra Dem. Endelig nåede et brev mig som var dateret i Leipzig, af Emilie Smith* , hvor adressen på brevet er Deres håndskrift. – Ingen her har hørt til Dem, og med største længsel håber jeg på nogle linier fra Deres hånd, efter at De har modtaget dette brev! – Gud i himlen – hvor har alt forandret sig i denne tid. Folkenes opstand og menneskeretten har banet sig vej – og Guds vilje svæver ovenover. Blodige ofre vil falde – og enhver, der har noget at miste, ryster – og dunkle skyer truer, så langt øjet rækker i horisonten.
Jeg taler ikke om tidens politik – hvem ville ikke få sjælen helt fyldt – hvem ville ikke glemme sin egen lille skæbne i denne store verdenstummel? Maxen er endnu et fredeligt sted. Vore undersåtter er tilfredse og elsker os! I den skønne natur, i den grønne skovs skygge lærer hjertet at glemme – og stole på Gud! Her dannes billeder om fjerne venner og længslen efter dem vågner – og ønsker dem her!
Når jeg betragter lærketræet, som De reddede, da jeg troede det var knækket – De hentede det frem dybt fra rødderne – det rækker nu rank og sundt sin top mod himlen – og jeg tænker på Dem og ønsker De var her!
Kom snart, snart til os og hvil ud under stormene derude! Vil De ikke nok?
Nu bor den i øvrigt meget fejrede forfatterinde Fanny Tarnow* her på 4. uge!
En prins fra Achantien* – søn af kongen af Guldkysten, som studerer i Freiberg, er meget i Maxen, og Kohl* , som på grund af politik er lænket til byen, vil komme herud i juli, samtidig venter jeg prins Saleh* af Java, som for en tid forlader Paris! På den måde ville De finde selskab, som ikke er uden interesse! Grevinde Hahn* er afskåret fra tidens hændelser – De ved hvor aristokratisk hun er helt igennem. Baron Bystram* , hendes ledsager, er blevet gammel i sjæl og legeme, begge rejser nu – på vejen fra Italien til Mecklenburg! Kongen* giver vel teatret til Eduard Devrient* som privat producent – og Lüttichau* går af! Dette er i gang! – Schr. Devrient* er igen fri, hendesunge mand* er draget af med hendes sypige.
Hvis bare disse linier må nå Dem vel! Måske har De endnu en gang ledsaget Jenny Lind* til England – hvor De har høstet laurbær og guld!
I går tænkte vi på Dem med beundring. Vi læser Deres nye eventyr. Især “En Moder" har rørt os alle til tårer! Hvor dybt og inderligt De føler!
- – – – – – – – – – – – – – – –
Disse linjer blev netop afbrudt ved besøgt af prins Johan* og hans familie, vore naboer! Jeg førte ham til det stolte lærketræ, fortalte ham historien og han tænkte på Dem med stor deltagelse og hjertelighed! – Skriv nu snart til mig og gerne udførligt om Deres planer for sommeren. Tænk på, at De altid i Maxen vil finde en base for venskab og fred. Gud ske lov, efter min mands forfærdelige sygdom, som i 6 måneder forstyrrede hans legeme og ånd, er han atter helt rask.
[i margenen p. 4:] I tro venskab – Deres Fr. Serre
BrevID 17269: : FrS-brev af 10/6 1848 (Collin 12/182a-b, billedid 5076-82).
Seit 8 langen Monate: FrS har åbenbart holdt regnskab med korrespondancen, for det sidste brev, hun modtog fra HCA, afsendte denne fra Leipzig 17/8 1847, form. via den nævnte Emilie Smith (= den svenske forfatterinde Emilie Flygare-Carlén, f. Smith* (1807-92).
Die Erhebung der Völker: FrS hentyder hermed til de revolutionære oprør, som startede i Frankrig februar og i marts bredte sig til nabolandene.
Noch ist Maxen ein Friedenshafen: selv om der kun var 15-20 km til det revolutionære Dresden, mærkedes der ikke nogen dønninger i Maxen.
Fanny Tarnow* : Franziska T.* (1779-1862), som i 1840’erne udsendte en række romaner med fortrinsvis biografisk indhold.
ein Prinz von Achantien: en afrikansk "prins" (formentlig søn af en høvding) ved navn Aquasi Boachi* (1827-1904), søn af kongen i det dengang endnu uafhængige kongerige Ashanti (eng. Ashantee) på Guldkysten. Efter skolegang i Holland uddannede han sig som mineingeniør, senest på det såkaldte "Bergakademie" i Freiberg i Sachsen. Introduceret af den efternævnte prins fra Java* blev han i den tid, han tilbragte i Sachsen, en hyppig gæst hos Serres.
den Prinzen von Jawa: Raden Saleh* (1811-80). De hollandske kolonimyndigheder i Ostindien havde vistnok tiltænkt RS en stilling som guvernør på det vestlige Java og sendte ham derfor til en uddannelse i Holland. Prinsen (som formentlig ikke var prins) ville imidlertid hellere være billedkunstner og kom via Düsseldorf, Frankfurt og Berlin til Dresden, hvor han slog sig ned for længere tid og hvor han blev en nær ven af Serres. Familien Serre lod til den muslimske prins opføre en moskélignende pavillon i Maxen, hvor han kunne trække sig tilbage til sine bønner eller meditationer. Pavillonen er endnu bevaret, i seneste år smukt restaureret. FrS ville gerne gøre HCA bekendt med de eksotiske prinser, men krigsforholdene sidst i 1840’erne umuliggjorde et møde.
Eduard Devrient* : dramaturgen ED* , jf. BrevID 17108. Såvidt det vides blev Hofteatret i Dresden ikke "privatiseret" under EDs* ledelse.
Die Schr.-Devrient* : Med "wieder frei" vil FrS sige, at operasangerinden netop var blevet skilt fra sin mand nr. 2, en officer David Oscar von Döring* .
Ihre neuen Märchen …"Eine Mutter": HCA.s Neue Märchen udkom i 1848 med bl.a. Die Geschichte von einer Mutter (IMC-bibliografi nr. 200).
http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=16186
den Besuch des Prinzen Johann* : tronfølgeren, prins Johann* (1801-73), som var broder til den regerende kong Friedrich August II* , residerede i sommermånederne på slottet Weesenstein, beliggende ganske nær ved Maxen. HCA havde i 1846 læst eventyr for prins Johann* og dennes familie i Dresden. Prinsen var kendt for sin lærdom, ikke mindst som oversætter af Dantes* "Divina Commedia", oversat under pseudonymet Philalethes.(1839). Som konge omtaltes han som "der Gelehrte auf dem Thron".
