H.C. Andersen centret

12.07.1844 Dagbogsuddrag Fredag den 12. Oppe Klokken 6; hele Regningen ikke to Rdlr. Zilli^* sagde mig Farvel fra Vinduet; Solblomsten fra Hindostan der havde sjunget for mig. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ; besøgte endnu Paschewitz^* han fulgte med; Fru Mangold^{* *} med Datter^{* *} kom ogsaa til Posthuset; Paschewits og Boilieu^* kyssede mig, jeg var lidt veemodig; rullede saa i klart Solskin ud af Bjergene; fra Plauenske Grund saae jeg det saxiske Sweits, som sønderrevne Bjerge. – Kom Klokken 10½ til Dresden; her har i Hotellet været megen Spørgen efter mig, en tyk tydsk Reisende f Ex. Fik Brev med Skrivelse fra Faderen^* Eduard^* og Jonna^* . Besøgt Fru von Decken^* der med Datteren^* tog ganske velsignet mod mig, de havde begyndt paa min Spillemand og var henrykte. Du gode Gud hvor megen Glæde sender Du mig, jeg fortjener det ikke. Tak og vær velsignet for alt godt. (fik jeg dog en Ven) Brev fra Prutz^* i Halle, bragt mig af Svogeren. Besøg af Bürck^* . Klokken 4½ kjørt med Hofrath Falkenstein^* og Frøken Veltheim^* til Maxen, man seer paa Veien Lillienstein, Königstein &. Serres Gods seer ud som een af vore Herregaarde og har et stort fiirkantet Taarn; fra Haven Nedsigt i en Kløft. Drak Thee i Haven og sov i Værelse med Falkenstein^* . Nur ein Geiger^{* *} spillede for os.

13.07.1844 Dagbogsuddrag Løverdag 13. Hele Formiddagen dicteret Falkenstein^* mine Digte i Tydsk, som han besørger satte i Vers. Til Middag Grevinde Hahn-Hahn^* med sin Ledsager Baron Byström^* ; hun sluttede sig meget hjerteligt til mig; vi havde en stor Dinée, vi spadserede. (Theresiensprung, Lottchensitz) Jeg fortalte Eventyr; ved den grimme Ælling fik Hahnhahn^* Taarer i Øinene; Kohl^* fortalte mig at han for mange Aar siden havde skrevet Eventyr i Maneer, som mine. En Lade blev indviet, med Musik; en Psalme sjunget, en Tale holdt fra Stilladset, Skaaler drukket og Glasset kastet ned. – Fru Serre har, grebet af Spillemanden lovet at tage sig af et musikalsk Geni, man bragte hende to Drenge^{* *} , den ældste^* er alt i Conservatoriet i Leipzig, den yngste spillede for os; han har gode Øine og hedder Henrik^* . – Om Aftenen blev jeg tegned af en ung østerisk Portræt Maler^* , det ligner smukt, man læste imidlertid høit i min Bazar.

14.07.1844 Dagbogsuddrag Søndag 14. Regnveir; en lile Spadseretour; stor Dinée; Frøken Veltheim^* sjunget smukt; hele Mendelsohns^* Skjærsommernatdrøm spillet; om Aftnen læst Bazar og Eventyr. Forspiist.

14.07.1844

Indklæbet stambogsblad [i Eventyr fortalte for Børn] med flg. Navne:

P. Cornelius^* , Dresten, den 19. april 1841.
Albert Thorvaldsen^*

11. Juni 1841.

Christine Stampe^*
Nysøe. Stampenburg bey Copenhagen.
Johann Dahl.^*

H. C. Andersen aus Kopenhagen
den 14. Juli 1844.

H. C. Andersen
den 11. Oktober 1869.

Wie sind doch die Berge blau! wie ist das Meer so blau, und der Himmel hat auch seine strahlende Bläue; es ist eine Farbe in drei Nuancen, es ist Liebe in drei Sprachen aussprochen.

gedenken Sie freundlich den Dichter des Bazars.
H.C. Andersen.
Maxen 14 Juli 1844

15.07.1844  Dagbogsuddrag Mandag 15. Et elskeligt Brev fra Kohl^* . Spadseretour til et Kalkbrænderie, til en Klippekløft; spiist Kirsebær underveis. Siddet for den unge Østeriger: Ramberg^* der har lavet mit Portræt saa smukt. – Kjørt til Kreisa hvor der er et Bad, her traf vi Kohl^* , der førte mig til to qvindlige Badegjæster, en Frøken Bøtcher^* ; traf min Naboe ved table d'hote i Dresden. Ikke videre smukt her. Tog til Serres Marmorbrud; Solen gik ned rød og ganske som man viser Midnat i Finland. Brev fra Boillieu^* i Tharand. Læst Eventyr.

16.07.1844 Dagbogsuddrag Tirsdag 16. Kjørt om Eftermiddagen til Wesenstein, et Slot der ligger indesluttet af lave skovgroede Klipper. – Vi saae Pilni, Pirna og Sonnenstein, Bjergene saa blaa; om Aftenen da vi sad og læste kom en Familie General^* . . . . . . . .fra Berlin, Konen^* klædt, som Beatrice Cenci^* ; Manden^* sagde  da jeg tog et Kirsebær; ja det var skjøndt i Dannemark, hvis de havde der saadanne Frugter. Ja de have vi! – Vor Jordbund er bedre end al Deres om Berlin; ja men Climatet! sagde Berlineren, Det er omtrent det samme! Alle Frugter i Nordtyskland have vi lige [saa] god[e], »ja i Drivhuse!« sagde han! mit Blod blev hidsigt, jeg gad ikke tale; gik tidlig paa mit Værelse. Major Serre fulgte mig og var meget elskværdig.

17.07.1844og 18.07.1844 Dagbogsuddrag Onsdag 17 [til Torsdag 18]. Læst for den fremmede Familie; hun overspændt. I Kirken er hele Loftet med de store og smaa Profeter i Portræt om Christus, inddeelt i Rum; alle Helgener; flere smaa Glasskabe ophængt og i disse smaa brogede Kroner af Guld og Tøiblomster i een var 27; de blive givne naar et Barn eller en ung Pige døer; i Stolene vare skrevne Tankesprog af Bibelen. – En illumineret Moses bar prædikestolen, mange Epitaphier; flere over Familien Schjönberg^* . Berlinerne meget rare, Konen troer hun skal døe i Efteraaret; hun har Tæring. Besøg af Kohl^* , den kjære Kohl^* , ledsagende de to Damer fra Kreisa; Baronesse^* . . . . . . . . . . . . . . . . og Frøken Bøtcher^* fra Cuurland, de kjendte Ludolf Schley^* ; jeg maatte fortælle dem Eventyr og give Haandskrift; ledsagede til Marmorbrudet; Kohl^* kyssede mig kjærlig til Afsked. De elske mig Alle. Igaar gav Fru Serre mig en Tegnebog og kyssede mig dertil; Manden kyssede mig iaftes; i dag læste Fruen paa Altanen sine Digte; spadseret alene om; Brev fra Kohl^* , givet endnu flere Haandskrifter; foræret Maleren Ramberg^* min Roman: Nur ein Geiger. »Fruentimmerhjerter, « sagde Ramberg^* , »er som et Vertshuus, een drager ind, en anden ud, —« – »Men Verten,« tilføjede jeg »bliver altid i Huset!« – det vandt meget Bifald. Fru Serres Hunde ere saa magre, [at] man faaer Ligtorne paa Fingrene naar man klapper dem; den ene brak iforgaars sit Been. – Ved Middags Bordet blev min Skaal drukket i Champagne, den berlinske Oberstinde^* havde Taarer i Øine[ne]; Klokken 4½ reiste jeg fra Maxen, fulgt af Hr von Ramberg^* og Fru Emilie Siegel født Zimmermann^* , han gjorte meget Cour til hende, hun var mig meget hengiven. I Dresden fandt jeg Kort fra Paskevis^* i Tarandt og fra Boghandler Weber^* i Leipzig; i Theatret var Forestillingen hævet ved Madms: Melanis^* Sygdom; nu sidder jeg hjemme, træt, drikker Øl og spiser Smørrebrød. Fru . . . . . . . . fortalte om Grevinde Hahn-Hahns^* Fader^* , der havde skudt i Luften, da det regnede en Dag han vilde have sin Høst ind og nu vilde skyde Gud, derfor mangle hver i Familien et Lem, Sønnen er født med een Haand, Grevinden har mistet sit ene Øie. – Sandselig.

18.07.1844

- Wir lagen still, und die junge Frau flog mehr als sie ging mit ihrem schlafenden Kinde; in einem Nu waren Sie in dem leichten, schaukelnden Boote, und in den Armen des schwarzbaertigen braunes Mannes. Es war ein Kusz! er war das Bouquet der suessen Sehnsucht eines langen Jahres, – und das Kind erwachte weinend, und der Mann kuesste es und hielt sein Weib umschlungen, und das Boot schaukelte mit ihnen auf und nieder, als huepfte es vor Freude mit.-

H. C. Andersen--

(Maxen, den 18. Juli 1844)

19.07.1844  Dagbogsuddrag  Fredag 19. Besøgt Winkler^* , der indbød mig Søndag hos sig paa Landet; gik til Brunow^* , der forærede mig sin Troubadour, derpaa til Bibliotheket at søge Falkenstein^* , fandt ham hjemme; mit Bryst var angrebet; han oversatte mig Frøken Bremers^* Brev, der skal trykkes i Winklers^* Nytaarsgave. Gik til Fru von Decken^* , hvor jeg traf ogsaa den anden Datter^* . Besøgt Grevinde Eglofstein^* ; traf ved Middagsbordet Linde^* , der var glad ved Mødet og den Kjærlighed jeg mødte ude; han havde hørt en Dame fra Berlin sige hun vilde være stolt af at have mig til Svigersøn, men det Fæ kan ikke huske hvem hun er; Besøgt Bürk^* ; gik til Baronesse Eggers^* , som har indviteret mig til iaften; her var ægte kjøbenhavnsk Sludder, hun sagde at Spillemanden holdt hun ikke af, at, Tydskerne sagde de kunde ikke udholde at læse OT; at hun havde læst en Anmældelse af danske Digtere hvor jeg blev skammelig revet ned, var forfængelig og eensidig, skulde holde mig til det Smaae, f Ex Eventyr; jeg blev i et afskyeligt Humeur; ikke i Theatret til Oberon kunde jeg endnu komme i Ligevægt; Fru Serre og Fru [. . . . . . . . .] født Usedom^* var der; Vesit i Logen; poetisk stemt.

20.07.1844 Dagbogsuddrag  Løverdag 20. Besøgt Bürck^* , som slet ikke tiltaler mig; gik til Fru von Serre; der gav mig et meget kjærligt Blad, spurgte om hun maatte kysse mig; Fru von Lenep^* græd; jeg foer hurtig afsted; Trappen gaaer brat ned, havde jeg ei Tilfældig holdt mig fast, da var jeg styrtet ned af Steentrappen og Brækket Arme og Been; jeg følte Gud havde været mig naadig. Gik til Grevinde Hahn-Hahn^* , der havde skrevet et yndigt Vers til mig; hun var i høi Grad deeltagende og kjærlig, talte om mit Liv og de Danske; Bystram^* førte mig i Neustadt  til Fru von Lindorf^* , der boer i Tjedges^* Værelser, ganske  nydeligt, med gothiske Rammer for Slyngplanter; hun skjændte nydeligt, fordi jeg havde svigtet hende; traf paa Elbbroen Major . . . . . . . . og Konen forrige Fibiger^* ; gik til Fru von Decken^* . Spiiste paa Terrassen og kjørte Klokken 2 med Baronesse Decken^* og hendes to Døttre^{* *} ud at besøge Maleren Retsch^* ; – En aaben Veranda, Springvand i Haven, Viinbjerge med en Kirke; inde i Stuen en Løvhytte af Epheu over Sophaen; et jovialt Ansigt har han; vi naaede der ud før Regnen kom; jeg fortalte Eventyr og snart yndede han mig; hans Kones^* Album er en Skat, hvert Aar hans Kones Geburtsdag (3 Sept: ....?) tegner han deri et Billede; et Par af disse findes i hans Phantasier, f Ex Sphinxen; deilig er den hellige Familie, denne Ro; Joseph sover fast, Maria, mindre, Jesu Barnet vaager og seer tænkende, med sine store Øine. Den fangne Amor i Halmen. Phantasus. Amorerne som lege med Fælderne, Løkker og Baand. Hans Kone^* under Viinstokken. – Han forærede mig sin Phantas[ien] og en Tegning til mit Album. Sin Kone^* skal han have fundet under en Viinstok; hun stille og venlig. Hendes Album skal hun først efter hans Død give ud, for at faae lidt Penge. Kjørte hjem. I Theatret, fransk Comedie. Aftenen hos Fru Decken^* , med Falkenstein^* og Kone^* &; hjemme drukket Viin.