The Hans Christian Andersen Center

Dato: 5. juli 1844
Fra: Edvard Collin   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

141. Fra E. Collin, Jonna Drewsen og J. Collin sen.

Kjre Andersen!

Jeg erkjender fuldkomment, at De maa antage det som et Forrdderie mod vort Venskab, at jeg endnu ikke har skrevet Dem til; det er et reent; Slserie og Opsttelsesvsen, som jeg ikke vil undskylde, men jeg iler nu for at forebygge, at De ved Hjemkomsten skal udse Deres retfrdige Harme over mig. Vi ere da paa Rungsted, men have en Sommer, saa Gud maa sig forbarme, kun 2 Sommerdage i hele Junii Maaned. Gaaer det Dem ligedan? Men De lgger vel ikke Mrke til vor Herres Veir i den Sphre, i hvilken De nu aander. Det er da et Satans Commers der gjres med Dem, men det glder mig uhyre, baade fordi det fornier Dem med Rette, og fordi det maa rgre de Andre – ogsaa med Rette. See at De kan komme hjem med en Orden, det kunde vre Sjou . . .

Alt gaaer saa temmelig i sin vanlige Gang. Imidlertid er Theodor kommet hjem; dette er forsaavidt ikke gldeligt, da det skete, fordi han ikke kunde taale den megen Kjrsel, der smertede hans Bryst. Dog vil han maaskee om kort Tid igjen tage derover. Jeg vil ikke skrive videre, for dette Brev trffer Dem maaskee slet ikke. Lev vel

Deres Ven 5 Julii 1844.

E. Collin.

[Fra Jonna Drewsen].

Kjbenhavn d: 5te Juli 1844.

Min kjre Andersen, min trofaste Ven!

Hav hjertelig Tak for Deres glade, velsignede Brev; hvor det dog er rart at see Dem igjen lykkelig og tilfreds med Livet, Gud give De lnge maae beholde det Humeur, det nsker Ingen hjerteligere end Deres to Brn! Ja, jeg kan godt begribe, at det maae vre ikke alene uhyre smigrende at blive saa uendelig afgjort, som De er bleven det paa denne Tour, De, der saa lidt bliver paaskjnnet i Hjemmet, men jeg kan ogsaa godt tnke mig, at det for Deres varme, modtagelige, letbevgelige Sind maae vre yderst opfriskende, helbredende for de mange baade sande og indbildte Saar, der er tilfiet Dem i Danmark! Da vi idag fortalte Bournonville, hvor glad De var, hvor megen Lykke De gjorde, udbrd han med Varme: O! hvor det glder mig umaadeligt for den kjre Andersen! bare han nu maae samle Forraad af denne Glde til de syv magre Aar, naar han kommer hjem, thi Contrasten vil rimeligviis blive temmelig stor; men Gudskeelov! at han er glad, det fornier mig inderligt! Alle glde sig paa Deres Vegne, min kjre Ven! Moder sender Dem sin kjrligste Hilsen og Lyknskning, Bedstemoder, Onkel Theodor ligeledes! Henrik vilde have skrevet, troer jeg, snart; nu foregaaer jeg ham med et godt Exempel, saa haaber jeg at han flger efter; da han ikke veed, at jeg skriver, kan han ikke overdrage mig at hilse Dem; men jeg tr dog nok risquere det, thi jeg veed at han mindes Dem med Kjrlighed, og at han tidt med Velvillie omtaler Dem, vor kjre, kjre Andersen.

Onkel Theodor er kommet hjem fra sin Reise i Jylland, uagtet Tiden ikke var udlbet, men da han blev saa uhyre anstrngt ved de skrkkelige besvrlige Toure, saae han sig ndt til at tage hjem og udhvile sig paa sine Laurbr; han lider af Sting i Hjertet, men De skal ikke ngste Dem; det er intet betydeligt! han sender Dem mange venlige Hilsener....

Jeg er glad, at De ikke er her, for Deres egen Skyld, min gode, kjre, velsignede, trofaste Ven! thi Veiret er efter Deres Fordringer meget slet, Graat i Graat, som man siger! her er desuden saa mange srgelige Sygdomstilflde, saa man ikke er i videre godt Humeur; jeg haaber dog, at Veiret bliver klart, Humeuret godt til De kommer hjem, thi ellers vil Nachspillet rigtignok blive det artigste! . . .

Nu kom Solen frem! den vilde nok minde mig om, at jeg ikke skal opvarte Dem med saa srgelige Historier, men derimod bringe Dem Solskin ogsaa fra Hjemmet; ja De har vel sagtens saameget hvor De er, saa mit kun vil vre Stjerneskud, der kommer hurtigt, gjr et behageligt Indtryk og forsvinder hurtigt! ja ja! De maae tage til Takke, min egen, kjre Ven! og vre overbeviist, at De ved Deres Hjemkomst skal see Solskin baade paa Ansigtet og i Hjertet hos

Deres Dem saa inderligt hengivne

Jonna Drewsen.

[Fra Jonas Collin sen. ]

Kjre Andersen

Det er vist overfldigt at sige Dem, at jeg, og vi alle, med strste Interesse og Fornielse lste Deres Brev af 24 og 26 Junii fra Weimar, og det er i meget begribeligt at De kan nske, trnge til og gldes ved at gire slige Reiser. Naar kun derved Hiemmet ikke bliver mindre kirt og behageligt; thi det er dog altid Hiemmet, som burde vre kirest.

Edvard og Jonna har formodentlig fortalt Dem alt det Nye som her er forefaldet, som der for ieblikket tales om, og som forresten ikke har betydelig mere Interesse end, at det er nyt. Paa Theatret fremkaldes nu (i Sommeren) Skuespillere; Publicum piber ad Stykkerne, men kommer desuagtet 2den Gang for at see dem og'ndash;ikke pibe. Saaledes er Publicum. Det er forresten intet Nyt. En Lieutn. Frst (af Familien Frst) har i forgaars skudt sig formedelst Uheld ved Hiskole Examen. Paa Skamlingsbakke var der stort Mde i Gaar, hvad der er forefaldet, vides endnu ikke. Holst (H. P.) arbeider paa en Folkecomedie (den sidste Tallotterie Collecteur) Bournonville var her i Dag, og gldede sig meget ved de Efterretninger, vi meddeelte ham fra og om Dem.

Lev vel Lev vel.

Deres faderligt hengivne

Kbh. 5 Juli 1844.

Collin.

[I Margen: ] Oehlenschlger er nu i Wien. Dankwart har havt det Uheld at vlte og forslaae sig slemt.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost