Tekststed fra "Dødningen" (1830)

Registrerede motiver i dette tekststed

Fra den nære Landsby ringede Klokkerne, det var Søndag; Folk gik til Kirke og hilsede alle saa venligt den fremmede Vandringsmand med det aabne ærlige Ansigt; snart tonede Messesangen, og Lysene brændte paa Altarbordet, men Johannes stod allene paa Kirkegaarden, saae de mange sjunkne Grave, der vare overgroede med høit Græs, da tænkte han paa sin Faders Grav, der nok ogsaa snart vilde synke saaledes sammen, da han ikke var og pyntede og lugede den. - Taus sadde han sig ned og rykkede Græsset af een af de nærmeste Grave, reiste de sorte Kors der vare faldne om, og lagde Krandsene, som Vinden havde revet bort fra de friske Grave, igjen paa deres Sted, i det han tænkte, at ogsaa en kjærlig Haand vilde tage sig af hans Faders Grav, nu da han ikke kunde det.

Registrerede motiver i dette tekststed:

  1. Alterlys
  2. Grav
  3. Kirke
  4. Kirkegård
  5. Kors
  6. Messe, gudstjeneste

Nøgleord: Grav, kirke, kirkegård, messesang, lys, alter, kors, kranse, fader, næstekærlighed, tro, håb, uegennyttighed.

Kommentar: Stykket viser den rejsende Johannes' rene og gode væsen. Hans religiøsitet knytter sig ikke først og fremmest til kirkens rum, men til enkle dyder som næstekærlighed, respekt og tro på det gode i mennesker.