Tekststed fra "Sneedronningen" (1844)
Registrerede motiver i dette tekststed
Kay og Gerda sad og saae i Billedbogen med Dyr og Fugle, da var det – Klokken slog akkurat fem paa det store Kirketaarn, – at Kay sagde: »au! det stak mig i Hjertet! og nu fik jeg Noget ind i Øiet!«
Den lille Pige tog ham om Halsen; han plirede med Øinene; nei, der var ikke Noget at see.
»Jeg troer, det er borte!« sagde han; men borte var det ikke. Det var just saadant et af disse Glaskorn, der sprang fra Speilet, Troldspeilet, vi huske det nok, det fæle Glas, som gjorde at alt Stort og Godt, der afspeilede sig deri, blev Smaat og Hæsligt, men det Onde og Slette traadte ordentlig frem, og hver Feil ved en Ting blev strax til at bemærke. Den stakkels Kay han havde ogsaa faaet et Gran lige ind i Hjertet. Det vilde snart blive ligesom en Iisklump. Nu gjorde det ikke ondt mere, men det var der.
Registrerede motiver i dette tekststed:
Nøgleord: Trolddom, sort magi, troldspejl, splint, is, kulde
Top