Læs i brevvekslingen mellem H.C. Andersen og familien Serre
25.05.1860 Almanak : Brev til Fru Serre
(BrevID 22471 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
05.06.1860
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Ems den 5. Juny 1860. Abends
Theuerster Freund!
Es berührt mich zu schmerzlich Sie nicht in Dresden und Maxen begrüßen zu können, nicht in Ems Ihnen zum Abschied die Hand drücken zu dürfen, und da Sie doch zu Ihren Vergnügen reisen, warum benutzen Sie die Baseler Eisen bahn für die Schweitz nicht – und machen einen Abstecher hierher? Ich gebe die Hoffnung dieser Überraschung nicht auf! Auch thut es mir schmerzlich leid, daß Sie dadurch nicht nach Dresden kommen und die arme Clara* Sie nicht sehen soll. Sie hatte sich so darauf gefreut, hatte Alles dafür eingerichtet. –
Doch der Befehl des Gr. Herzogs* , der den 28st. mich auf der Wartburg empfangen wollte, trieb mich zur Abreise. Mit unaussprechlich schwerem Herzen riß ich mich los – aber des herrlichen Gr. Herzogs* gütige und liebenswürdige Aufnahme, und da, in dem gräßlichsten ./. Wetter es mir unmöglich, wurde, die Wartburg zu besteigen, kam er 2 Mal selbst herunter, des Morgens mich zu besuchen des Abends, um im Schloße zum Thee mich einzuladen. Aber unendlich viel hatte ich ihm zu erläutern, mitzutheilen, aufzuhellen, die Lotterie betreffend, [fortsættes i margenen: und doch habe ich leider noch Manches vergeßen, was mir leid war ihn nicht noch mitgetheilt zu haben –] die einen so ungeheuer großartigen Schwung bekommen, jetzt sind 400,000 Loose verkauft – und das Resultat unsrer Unterhaltung war, daß ich sofort meinem Mann schreiben mußte, er solle bey 1t. Gelegenheit seinen Namen als Protector in allen Blättern nennen! – Sie würden mir einen Liebes und Freundschafts dienst erweisen, wenn Sie mich freundlich und gütig in sein Gedächtniß ruften, mir ein paar Worte von dort nach Ems im Hotel Bellevue – schrieben, und mir im ./. Briefe ein Blatt, auf der Wartburg gepflückt – einlegten. Zu kühn wäre der Wunsch, wäre Eins von seiner hohen Hand gepflückt dabey! –
Ich wohne reizend. Mein Salon hat die schönste Aussicht, und die Gegenwart der Frau von Schwanenfeld* , hat mir diese Tage verschönt. Leider reiset sie in 2 Tagen ab! –
Die Unterhaltung mit dem Groß-Herzog* , welchen ich erzürnt glaubte hat mich getröstet, und die Ruhe hier, thut mir wohl. Albertine von Wolfersdorf* hat mich begleitet, sie grüßt sie [Sie] herzlich; heute kam Ihr lieber Brief – wieder eine Freude, und so bemerke ich kaum wie selten die Sonne von außen scheint. Ich hoffe auf eine Antwort, von Eisenach. Wann und wohin reiset der gütige Großherzog* ? Meine Gedanken begleiten Sie! Getreu und innig ergeben
Ihre Fr. Serre.
[i margenen, p. 1:] Mein Mann braucht mit Minna* in Schandau eine Cur und Bäder.
[f.n., p. 2:] Die Hochzeit Haralds* kommt jetzt nicht zu Stande. Die Gräfin* will July und August in Glorup – den Septbr in Wiesbaden sein.
[i margenen, p. 3:] Ich erwarte täglich Henselt* aus Petersburg hier.
[udskrift:] An den Herrn Professor H. Ch. Andersen
Ritter mehrerer hohen Orden
zu Eisenach. Poste restante
[stemplet:] BAD-EMS 5 6 1860
Ems den 5. Juni 1860, om aftenen
Dyrebareste ven!
Det berører mig for smerteligt at jeg ikke kan hilse Dem velkommen i Dresden og Maxen, heller ikke i Ems kan jeg give Dem hånden til afsked, og da De nu rejser for Deres fornøjelse, hvorfor benytter De så ikke Basel-jernbanen til Schweiz – og gør en afstikker hertil? Jeg opgiver ikke håbet om denne overraskelse. Det gør mig også smerteligt ondt, at De derfor ikke kommer til Dresden og ikke ser den stakkels Clara* . Hun havde sådan glædet sig dertil, havde indrettet alt efter det.
Men storhertugens* befaling, som ville modtage mig den 28. på Wartburg, drev mig til afrejse. Med uudsigeligt tungt hjerte rev jeg mig løs – men storhertugens* herlige, velvillige og elskværdige invitation – og da, i det frygteligste vejr blev det mig umuligt at bestige Wartburg, kom han to gange selv ned, for at besøge mig om morgenen og om aftenen, for at invitere mig til te på slottet. Men uendelig mange ting måtte jeg forklare ham, meddele ham, opklare ting angående lotteriet og dog har jeg glemt meget, som ærgrer mig ikke at have meddelt ham – [lotteriet] har nu taget et så uhyrligt stort sving opad, nu er 400.000 lodder solgt – og resultatet af vores samtale var, at jeg straks måtte skrive til min mand, at han ved først mulige lejlighed skulle nævne hans navn som protektor! – De ville gøre mig en kær og venskabelig tjeneste, hvis De godhedsfuldt og venligt ville have mig i Deres erindring, sendte mig et par ord derfra til Ems i hotel Bellevue – og i brevet lagde et blad, som er plukket på Wartburg. For dristigt ville ønsket være, om det var plukket af hans egen ædle hånd!
Jeg bor henrivende. Min salon har den skønneste udsigt, og fru von Schwanenfelds* nærvær har forskønnet mine dage her. Desværre rejser hun om 2 dage!
Samtalen med storhertugen* , som jeg fortørnet frygtede, havde trøstet mig, og roen her, gør mig vel. Albertine von Wolfersdorf* har ledsaget mig, hun hilser hjerteligt; i dag kom Deres kære brev, endnu en glæde, og således bemærker jeg næppe hvor sjældent solen skinner udenfor. Jeg håber på et svar fra Eisenach. Hvornår – og hvorhen rejser den godhedsfuldestorhertug* ? Mine tanker ledsager Dem! Tro og inderligt hengiven
Deres Fr. Serre
[i margenen, p. 1:] Min mand er med Minna* på kurbade i Schandau.
[f.n., p. 2:] Haralds* bryllup kommer nu ikke i stand. Grevinden* vil være i juli og august i Glorup, og september i Wiesbaden.
[i margenen, p. 3:] Jeg venter dagligt Henselt* fra Petersborg her.
[udskrift:] Til hr professor H. Ch. Andersen
Ridder af flere høje ordener
Til Eisenach. Poste restante
BrevID 18196: FrS-brev af 5/6 1860 (Collin XI, 15/225, billedid 5254-57).
nicht in Ems ihnen zum Abschied die Hand drücken: HCA må i breve af 25/5 (jf. Almanak s. 288) til FrS og Clara Heinke* have orienteret damerne om sine ændrede rejseplaner og at han på rejsen agtede at opsøge storhertug Carl Alexander* på Wartburg.
mir im Briefe ein Blatt, auf Wartburg gepflückt – eingelegt: selv om HCA ikke havde fået noget svar fra storhertugen* ang. et evt. besøg på Wartburg, rejste han alligevel til Eisenach og erfarede først dér, at storhertugen* allerede var rejst videre til Schweiz.
22.06.1860 Dagbogsuddrag : Sendt Brev til Fru Serre
(BrevID 22359 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
21.07.1860
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden den 21. July [1860]
Theurer, verehrter Freund!
Clara Heinke* gab mir Ihren interessanten Brief zu lesen aus Brunnen, in welchem Sie ihr die Beschreibung des Festes, oder der Comedie der Leidens Geschichte Christus mitgetheilt – Mir war dies Alles neu, und ich kann mir denken welchen Eindruck es auf Ihr poetisches Gemüth gemacht hat; schon freue ich mich die Schilderung gedruckt zu lesen.!
Sie zürnen mir – können zweifeln, daß ein Gedanke unverändert treu, verehrend und ergeben, weniger warm in mir sein könnte. Ist es der Freund der mich doch seit Jahren kennt – Andersen – welcher so sprechen kann – ich hätte es nicht geglaubt, hätte ich nicht schwarz auf weiß – gelesen – und weil ein Brief sich verzögerte, da habe ich ein vertrauenderes Herz –! und laße mich durch nichts irren, weiß es klärt sich auf. Ich erhielt Ihren letzten Brief mit dem lieben Rosenblatt von der Wartburg, so ich Ihnen innig danke, in Eile kurz vor meiner Abreise – Sie schreiben Sie würden nur noch einige Tage in München bleiben und gaben mir keine ./. Addresse. Ich beschloß sie mir erst von Clara* zu hohlen, diese sagte mir, sie wolle erst eine Antwort von Ihnen erwarten und so verzögerte sich mein Schreiben. Daß ich aber anstatt den 15 Juny wo ich die Freude hätte haben können, Sie einige Tage zu sehen, schon den 27. May abreisete, war die Ursache, daß der Gr. Herz.* mir den 29sten bestimmte zum Empfang auf der Wartburg, weil er später nicht mehr dort sein würde; da ich nun so Manches über die Nationallotterie ihm zu erhellen, erläutern und mitzutheilen hatte mußte ich diese günstige Gelegenheit benutzen.
Denken Sie das Schicksal meines Buches! Ihr Verleger hat es nach Dresden geschickt, mein Mann daßelbe Henselt* für mich mitgegeben – dieser hatte mich verfehlt, und es wieder Baron Wrangel* anvertraut – und so erhielt ich es vor ein Paar Tage. Aber Clara* die mit ihrer Schwester* (welche mir weniger simpatisch ist) in Maxen einige Tage war, las mir mehreres daraus vor, den Besuch bey Dickens* , Feder und Dintenfaß, Anne Lisbeth, Hofhahn und Wetterhahn! – Ich kann nur sagen mir ist, als sey ich in der Kirche, las ich Ihre Bücher! Frömmer und gläubiger ./. wird mein Sinn, der Zweifel wird Vertrauen. Auch hierin üben Sie den reinsten Bekehrungssinn, und manches Herz führen Sie zu Gott.
Mündlich möchte ich über jede einzelne Schönheit mit Ihnen sprechen.
Die Geschichte aus den Sanddünen, welche auf Unsterblichkeit und Vergeltung dort oben, hinführt ist ergreifend, sie verursachte mir eine schlaflose Nacht! – Mehrere Bekannte habe ich darin auch wieder gefunden. Aus Tintenfaß und Feder erkannte ich ganz Ihr liebes demuthsvolles Gemüth b[e]y den Segnungen Gottes! –
Wie wunderbar, daß Männer die Mutterliebe so tief und wahr schildern können!
Nur der Titel ist mir nicht recht, denn eben ist ein kleiner Roman, fast mit denselben Titel von Julie Burrow* erschienen, es [er] schildert einen verlorenen Sohn, Vater und Sohn in den Feßeln einer öffentlichen, und derselben Person. Welcher Contrast! –
Gestern Abend war Gr. Moltke* da mit Leos* Braut Fr. Zartmann* , Enkelin des reichen jüd. Banquier Donner* . Ein reizendes Mädchen. Haralds* Frau* , ist eine reizende Erscheinung aber ein Mädchen durch alle Fasen der großen Welt bereits gegangen viel älter als Harald* .
Am 16t. war dann die Eröffnung der Ausstellung der Gewinne der Nationallotterie. Bunte Fahnen aller der betheiligten Länder, flatterten vom Perron des alten Gallerie Gebäudes. – Alle Säle waren geöffnet ./. Fenster und Wände mit reich besetzten Tafeln, besetzt – Ein Mittelzimmer wo meist alle Gaben der Fürsten und Prinzessinnen aufgebaut – Meubles – Instrumente, Silber und Porzellan und Glaszeug aller Art – Alles en masse – 100, 500 Stück von jeder Sorte – die Bibliothek ist noch nicht aufgestellt nur der Raum vorbereitet. Um 9 führte Morgens Serre den König* herum, der erstaunt seine Zufriedenheit aussprach um ½11 ich mit Gräfin Hohenthal* die Königin* Prinzessinnen und Prinz Georg* . Es ist selbst der hohen Behörde aufgefallen, daß außer Rietschel* und Kummer* kein Künstler sich betheiligt kein Schriftsteller mit die Herrschaften empfing nicht das hiesige Comité, das ungeachtet des Gr.Herz.* Befehl, sich von der Lotterie los gesagt! –
Da dies Werk einen noch nicht da gewesenen Succés hat ärgern sie sich natürlich – 470,000 Loose sind verkauft, kein Tag vergeht ohne den Absatz von 8-900 Loosen! Aber es sind auch für 50,000 rh. Gewinne angekauft. Die Hauptsumme des Unterstützungsfond der wenigstens 300,000 rh. stark wird der hiesige Rath verwalten – und zu den bestimmten Zwecken, aber bekommt nicht die Comité hier noch die Zweige derselben, wie anfangs das Vertheilen bestimmt, weil sie eben sich nicht betheiligt! Dies die Strafe. Im August kommt der Gr.Herz.* v. Weimar der sich als Protecteur öffentlich erklärt [fortsættes i margenen: wird sich die Comité vorstellen laßen. – Unser König* hat einen herrlichen Aufsatz fürs Album gegeben.
Ihre Fr. Serre
[i margenen, p. 1:] Es sind jetzt 11 Große – 10 Kinder, Serres Verwandte, in Maxen. Es soll der 28st ein Familien Congress werden, Töplers* * und alle Fehlende kommen noch, Carls* * , Henselts* * , Heines* * . Wir werden auf Ihr Wohl anstoßen und Sie vermißen. Sigwald* geht Morgen mit Moltkes* * nach Glorup dann nach Christiania!
[i margenen, p. 2:]. Ich hoffe, Sie gehen nicht bey den Unruhen nach Italien, und kommen einige Wochen zu uns. Madame Helmke* ist nach Spanien gereiset – Mit Treue und Schwesterliebe Ihre Fr.. Serre
[i margenen, p. 3:] Serre ist in Geschäften nach München! –
Dresden den 21. Juli [1860]
Dyrebare, ærede ven!
Clara Heinke* gav mig Deres interessante brev fra Brunnen – så jeg kunne læse det – hvori De beskriver festen, eller spillet med Jesu lidelseshistorie – det var alt sammen nyt for mig, og jeg kan tænke mig, hvilket indtryk det har gjort på Deres poetiske gemyt; jeg glæder mig allerede over at læse den trykte skildring!
De bliver vred på mig – kan tvivle på, at en tanke kan være uændret tro, ærende og hengiven – mindre varm i mig. Er det den ven, Andersen, som i årevis har kendt mig, som kan tale sådan, jeg havde ikke troet det, havde jeg ikke læst det sort på hvidt – og fordi et brev blev forsinket, har jeg et tillidsfuldt hjerte! Og lader mig ikke forstyrre, fordi det løser sig! Jeg modtog Deres sidste brev med det kære rosenblad fra Wartburg, så jeg takker Dem inderligt, i hast kort før min afrejse – De skriver, at De kun vil blive nogle dage i München og gav mig ingen adresse. Jeg besluttede først at hente Dem hos Clara* , hun sagde til mig, at hun ville vente på et svar fra Dem, og derfor blev mit brev udsat. Men da jeg i stedet for den 15. juni, hvor jeg havde kunnet have den glæde at se Dem nogle dage, allerede rejste den 27. maj, var årsagen, at storhertugen* bestemte den 29. til modtagelsen på Wartburg, fordi han ikke ville være der senere; da jeg nu måtte opklare, forklare og meddele så meget om nationallotteriet for ham, måtte jeg benytte denne gunstige lejlighed.
Tænk Dem min bogs skæbne! Deres forlægger har sendt den til Dresden, min mand har givet den til Henselt* , så han kunne give mig den – denne fik ikke fat på mig, og har betroet baron Wrangel* den – og således modtog jeg den for et par dage siden. Men Clara* , som var nogle dage i Maxen med sin søster* , (som er mig mindre sympatisk), læste op deraf, besøget hos Dickens* , Pen og Blækhus, Anne Lisbeth, Gårdhanen og Vejrhanen! – Jeg kan kun sige, det var som om jeg var i kirken, og læste Deres bøger! Mere from og troende bliver mit sind, tvivlen bliver til fortrøstning. Også heri udøver De den reneste omvendelsessans, og mangt et hjerte fører De til Gud.
Mundtligt ville jeg gerne tale med Dem om hver enkelt skønhed.
Historien fra klitterne, som henviser til udødelighed og gengældelse deroppe, er gribende, De forårsagede der en søvnløs nat for mig! – Flere bekendte har jeg derved genfundet. Af Pen og blækhus genkendte jeg straks Deres ydmyge gemyt over for Guds velsignelser!
Hvor vidunderligt, at mænd kan skildre moderkærligheden så dybt og sandt!
Kun titlen synes jeg ikke er rigtig, for der er netop udkommet en lille roman med samme titel af Julie Burrow* , den skildrer en fortabt søn, fader og søn er i en offentlig persons lænker. Hvilken kontrast! –
I går aftes var gr. Moltke* der med Leos brud* , fr. Zartmann* , barnebarn af den rige jødiske bankier Donner* . En henrivende pige. Haralds* kone* er en henrivende skikkelse, men hun har allerede gennemgået den store verdens faser og er meget ældre end Harald* .
Den 16. åbnede udstillingen med gevinsterne til nationallotteriet. Brogede faner fra alle de deltagende lande vajede fra den gamle galleribygnings perron. – Alle sale var åbne, vinduer og vægge var dækket af rigt udsmykkede tavler. – Et midterrum, hvor for det meste alle gaver fra fyrster og prinsesser var opstillet, møbler, instrumenter, sølv, porcellæn og glas af alle slags – alt i stor mængde – 100, 500 stykker af hver slags – biblioteket er endnu ikke opstillet, rummet er kun forberedt. Klokken 9 om morgenen viste Serre kongen* omkring, han var forundret og forbløffet, kokken halv elleve viste jeg grevinde Hohental* , dronningen* , prinsesserne og prins Georg* rundt. Det er faldet de høje herrer for brystet, at foruden Rietschel* og Kummer* har ingen kunstner, ingen forfatter med herskaberne modtaget den herværende komité, som uagtet storhertugens* befaling, har sagt sig fri af lotteriet.
Da dette værk har en hidtil uset success, ærgrer de sig naturligvis – 470.000 lodder er solgt, ikke en dag går, uden at 8-900 lodder bliver afsat. Men der er indkøbt gevinster for 50.000 rh. Hovedsummen for støttefonden forvaltes af det herværende råd – og til bestemte formål, men komiteen forgrener sig ikke, således som det fra starten var bestemt – netop fordi de ikke har deltaget! Det er straffen. I august kommer storhertugen* fra Weimar, som offentligt har erklæret sig som protektor, og der vil komiteen lade sig præsentere. – Vores konge* har leveret et herligt stykke til albummet.
Deres Fr. Serre.
[i margenen, p. 1:] Der er nu 11 voksne, 10 børn, Serres slægtninge i Maxen. Den 28. skal der være en familiekongres. Töplers* * og alle de manglende kommer, Carls* * , Henselts* * , Heines* * . Vi vil skåle på Deres velbefindende og savne Dem. Sigwald* rejser i morgen med Moltkes* * til Glorup og derefter til Christiania!
[i margenen, p. 2:]. Jeg håber, at De ikke tager til Italien med den uro, og at De kommer nogle uger til os. Fru Helmke* er rejst til Spanien. – Med troskab og søsterkærlighed, Deres Fr. Serre
[i margenen, p. 3:] Serre er i rejst til München i forretninger.
BrevID 9818: FrS-brev af 21/7 1860 (Collin XI, 11/161, billedid 4997-5000).
Ihren interessanten Brief zu lesen aus Brunnen: HCA var 14. juli kommet til Brunnen og skrev dagen efter til Clara Heinke* . (BrevID 23883 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
die Beschreibung des Festtes, oder der Comedie der Leidens Geschichte Christus: HCA havde under sit ophold i Bayern besøgt Oberammergau med det formål at opleve opførelsen af det passionsskuespil, som siden 1634 var blevet opført hvert 10. år, med Oberammergaus indbyggere som aktører. Skuespillet gjorde et dybt indtryk på HCA, hvorfor han naturligt nok måtte berette om oplevelsen i ovennævnte brev til veninden Clara Heinke* og som FrS siden fik at læse. I løbet af ganske få dage færdiggjorde han, under opholdet i Brunnen, sin beretning om "Passions-Skuespillet i Oberammergau", som blev offentliggjort som bidrag til Illustreret Tidende i august s.å. Man kan undre sig over, at FrS kaldte passionsskuespillet en "Comedie"! –
http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=811
das Schicksal meines Buches: der må være tale om et eksemplar af den tyske oversættelse af "Märchen, Historien und Reiseskizzen", som udkom hos Wiedemann* i Leipzig under titlen "Aus Herz und Welt" http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=18011 og som han i maj 1860 (se brevid BrevID 9729 ) måtte beklage ikke at kunne sende storhertug Carl Alexander* før slutningen af juni måned, jf. "Mein edler, theurer Großherzog* " s. 241. Den samme tyske HCA-udgave er selvsagt også tilgået FrS. –
Baron Wrangel: Ferdinand von Wrangel* (1797-1870), baron, admiral, geograf af tysk-baltisk familie, ven af H. C. Ørsted* .
ein kleiner Roman, fast mit dem selben Titel von Julie Burrrow* : der kan være tale om Julie Burows* bog "Herzensworte".
Graf Moltke* … mit Leos* Braut Fr. Zartmann* : grev Moltke-Huitfeldts* ældste søn, Léon M.H.* , var blevet forlovet med Wanda Zahrtmann* (1842-1916), datter af søofficeren C. C. Zahrtmann* (1793-1853) og Elisabeth Z., f. Donner* (1805-58). Sidstnævnte var datter af den rige storkøbmand i Altona C.H. Donner* (1774-1854). Parrets bryllup, som var fastsat til 20/9, jf. BrevID 18216, blev der imidlertid ikke noget af, da brudgommen dagen før brylluppet aflyste det og brød med sin forlovede, hvilket i Kbh. vakte stor opsigt og gav anledning til adskillige rygter.
viel älter als Harald* : Haralds* brud, Annie Hutton* , var dog kun 2 år ældre end Harald Moltke-Huitfeldt* .
der Königin* Prinzessinnen und Prinz Georg* : dronning Amalie, f. prinsesse af Bayern* (1801-77), nogle af kongeparrets mange døtre og sønnen prins Georg* (1832-1904), der i en alder af 70 år blev konge af Sachsen.
außer Rietschel* und Kummer* kein Künstler sich betheiligt: billedhuggeren Ernst Rietschel* og landskabsmaleren Robert Kummer* (1810-89).
23.07.1860 Dagbogsuddrag : Sendt Brev til Fru Serre
(BrevID 22359 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
02.08.1860
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden den 2. August. [18]60.
Theuerster Freund!
Hoffentlich sind Sie nun längst versöhnt nach meinem letzten Briefe haben Sie sich von meinen unverändert treuen, warmen Gesinnungen überzeugt. Zweifel würde mich zu tief betrüben! –
Zuerst soll ich Ihnen für Ihre herzlichen Wünsche zu Serres Gebt. herzlich danken, der 28st verging einmal ganz in der Familie. Meines Mannes Schwestern, Schwäger – Nichten Neveus, und Großneveus und Nichten hatten sich um ihn geschart. 22 an der Zahl darunter 11 Kinder, dazu kam noch mein Carl* , Clementine* mit 3 kleinen Jungen* * * , und Helene von Villers* aus Petersburg (geb.v. Germar) und Pflegesohn und Henselt* , welcher seine Cur abgebrochen, und von Ems herbey geeilt kam.
Doktor Hammer* , und Pastor Heine* , überstrahlten sich in Toaste. Eben die Anwesenheit für 3 Wochen in Maxen der Familie, hatte mich so sehr in Anspruch genommen, daß ich die Correspondence etwas vernachläßigen mußte. Dazu kam noch, daß ich die letzten Tage mit ./. Graf Moltkes* * viel zusammen war, welche ja Dresden für immer verlaßen, und welche den Besuch der Braut Leos* , Wanda Zartmans* hatten, kaum waren sie fort – so kam die Baronin Stampe* von Ems, mit ihren Töchtern, Janina* Elise* , und diese, legten von früh bis spät Beschlag auf mich. Sie begreifen, wenn man Alles wie auf einer Hetzjagd durchmachen muß, wird man müde. Stampes* * * * waren nur für mich gekommen. Sigwald* hat natürlich Moltkes* * nach Glorup begleitet, dann geht er nach Christiania zu seiner Schwester* , den 20st. Sptbr. ist Leos* Hochzeit, dann reiset die Gräfin* nach Wiesbaden und zum Winter nach Paris.
Die Stampe* hat mir eine gr. Freude gemacht, eine werthvolle Zeichnung von Thorwalsen* geschenkt.
Leiden Sie nicht auch vom Wetter? Hier verheerten Wasserfluthen die Thäler und Felder ja Städte und Dörfer und machten großen Schaden.
Inmitten meines von Besuch besetzten Hauses fanden wir manch stilles Stündchen, wo ./. wir uns an Ihrem neusten Buch entzückten – und schwer ist zu sagen, welche der Historien wir als die Schönste fanden. Tintenfaß und Feder, da strömt Ihr Sinn durch – aber bittere Thränen habe ich über die Letzte geweint – Vergeltung dort oben – ist der Wahlspruch – der Trost der Gequälten hienieden!
Von dem Passions Theater hörte ich viel durch Herrn von Yrkel* welcher mit Leg. Rath v. Schober* auch dort war, und Alles von Ihnen mitgetheilte bestätigte! – Vom Gr. Herz.* v. Weimar ist Nachricht – daß er Ende August hierher kommt – sich die Ausstellung der Gewinne zu besehen – jetzt sind 484, 000 Loose verkauft. Wiederum hat sich Serre mit Kühne* veruneinigt – er sendete einen Prolog und Epilog mit politischer Farbe ein, den Serre zurückgeben mußte – das hat er übel genommen, und vorbey ist die Freundschaft, mir doppelt leid, wegen Frau v. Göthe* . Serre war in München und Stuttgard. Cotta* gibt ihn 30 000 Exemplare vom Tell* , illustrirt von Kaulbach* zur Lotterie. Hanfstengel* hat ihn veranlaßt sich von ihm photografiren zu lassen, um sein Portrait in eine illustrirte Zeitung zu geben. – Ob Sie noch nach Italien gehen? ./. Vielleicht lockt Sie gerade, die politische Frage dort – obgleich doch der Aufenthalt in Rom weniger friedlich – und Neapel ganz ungenießbar sein wird. Schonen Sie Ihre Gesundheit, es will mir nicht im Kopf, daß Sie allein reisen.
Clara Heinke* ist mit ihrer Mutter* und Schwester* nach Franzensbad – ich habe sie wenig gesehen – habe keine besondere Simpathie für ihre Schwester* , und ihrem musicalischen Talent, was mir überschätzt scheint! -
Ich eile diese Zeilen noch nach Locle im Canton Neufchatel zu senden, von dort werden Sie mir eine weitere Addresse wohl geben!
Behüthe Sie der liebe Gott auf allen Ihren Wegen, und gebe uns ein frohes Wiedersehen!
Ihre unverändert treuergebene
Fr. Serre
Dresden den 2. August. [18]60.
Dyrebareste ven!
Forhåbentlig er De nu for længst formildet, efter mit sidste brev har De kunnet overbevise Dem om mit uforandrede tro, varme sindelag. Tvivl derom ville dybt bedrøve mig!
Allerførst skal jeg takke Dem hjertligt for Deres hjertelige lykønskning til Serres fødselsdag, den 28. var hele familien samlet. Min mands søstre, svoger, niecer, nevøer, og grandnevøer og -niecer havde samlet sig omkring ham. 22 i tal, deraf 11 børn, dertil kom min Carl* , Clementine* med 3 drenge* * * , og Helene von Villers* fra Petersborg (f. v. Germar) og plejesønnen og Henselt* , som havde afbrudt sin kur og kom ilende hertil fra Ems.
Doktor Hammer* og pastor Heine* overstrålede hinanden i skåler. Men netop det, at familien havde været 3 uger i Maxen, havde krævet så meget af mig, at jeg havde måttet forsømme korrespondancen. Dertil kom, at jeg de sidste dage var meget sammen med grev Moltkes* * , de forlader jo Dresden for altid, de havde besøg af Leos* brud, Wanda Zartmann* , og næppe var de borte, så kom baronesse Stampe* fra Ems, med hendes døtre, Janina* , Elise* , og de lagde fra tidligt til sent beslag på mig. De begriber, hvorledes man som til en parforcejagt må klare det hele, så bliver man træt. Stampes* * * * var kun kommet for min skyld. Sigwald* har naturligvis ledsaget Moltkes* * til Glorup, så rejser han til Christiania til sin søster* , den 20. sept. er det Leos* bryllup, så rejser grevinden* til Wiesbaden og til vinter til Paris.
Fru Stampe* har glædet mig meget, hun har givet mig en værdifuld tegning af Thorvaldsen* .
Lider De ikke også under vejret? Her hærgede vandstrømmene dale og marker – ja gjorde store skader på byer og landsbyer
Midt i at mit hus var meget besøgt, fandt vi mangen stille time, hvor vi henrykkedes over Deres nyeste bog – og det er vanskeligt at sige, hvilken af historierne vi fandt skønnest. Pen og blækhus er gennemstrømmet af Deres sind – men jeg har udgydt bitre tårer over det sidste – gengæld deroppe er valgsproget, til trøst for de plagede hernede!
Om passionsspillet hørte jeg meget fra hr. von Yrkel* , som også var der sammen med legationsråd Schober* , og har bekræftet alt det, De har meddelt! Fra storhertugen* af Weimar er der besked, at han sidst i august kommer her – for at bese gevinsterne på udstillingen – nu er der solgt 484.000 lodder. Igen er Serre blevet uenig med Kühne* , han sendte en prolog og en epilog med politisk farve, som Serre matte returnere – det tog han meget ilde op – og forbi er venskabet, det gør mig dobbelt ondt på grund af fru v Goethe* . Serre var i München og Stuttgart. Cotta* giver ham 30.000 eksemplarer af Tell* , illustreret af Kaulbach* til lotteriet. Hanfstängel* har foranlediget at han bliver fotograferet, for at hans portræt kan offentliggøres i en illustreret avis. – Rejser De endnu til Italien? Måske lokkes De derhen netop af det politiske spørgsmål – selv om opholdet i Rom ville være mindre fredeligt – og Neapel vil være helt umulig at nyde. Skån dog Deres helbred, jeg kan ikke få ind i mit hoved, at De vil rejse alene.
Clara Heinke* er taget med moderen* og søsteren* til Franzensbad – jeg har kun set hende lidt – har ikke særlig sympati for søsteren* og hendes musikalske talent synes mig stærkt overvurderet!
Jeg iler med at sende disse linier til Locle i kanton Neufchatel, derfra vil De nok give mig Deres videre adresse!
Gid den kære Gud vil passe på Dem på alle Deres veje, og give os et glad gensyn!
Deres uforandret tro hengivne
Fr. Serre
BrevID 18216: FrS-brev af 2/8 1860 (Collin XI, 15/226, billedid 5258-61).
Ihre herzlichen Wünsche zu Serres Gbtg.: under sit ophold i Brunnen sendte HCA 24/7 brev til FrS, med hilsen til FAS i anledning af fødselsdagen 28/7.
Meines Mannes Schwestern, Schwäger Nichten, Neveus, und Großneveus: det vil føre for vidt at sætte navn på alle de 22 slægtninge til FAS.
Sigwald* : maleren Siegwald D.* (1828-1902), søn af J. C. Dahl* . SD* optrådte i adskillige år som grevinde Moltke-Huitfeldts* rejseledsager, nærmest som en slags plejesøn.
Herrn von Yrkel* … mit Leg.Rath v. Schober* : en hr. von Yrkel kan ikke identificeres, men der kan være tale om Berend Üxküll* (1793-1870), russisk ritmester, han var sammen med HCA på Maxen 17.8.1851. Üxküll* var nær ven af Schober* , som var født i Sverige, ganske vist af østrigske forældre, v. Schober* er den weimaranske legationsråd og digter Franz von Schober* (1796-1882).
wegen Frau v. Göthe* : Kühne* var en nær ven af Ottilie v. Goethe* .
Tell* , illustrirt von Kaulbach* : der må være tale om særudgaven af " Wilhelm Tell* . Ein Schauspiel. Pracht-Ausgabe ausschließlich für die deutsche Nationallotterie bestimmt. Mit 1 Holzstichtafel und 1 Frontispiz nach W. Kaulbach* ", Stuttgart, Cotta.* 1860.
Hanfstengel* : maleren, litografen og fotografen Franz Hanfstaengl* (1804-77), München. Han var meget bekendt for sine litograferede portrætter og blev i München spøgende omtalt som "Graf Litho". Han havde i en periode været bosat i Dresden, hvor han fremstillede en serie litografiske gengivelser af mesterværker i Dresdens billedgalleri. HCA blev omtrent samtidig med FAS af Hanfstaengl* anmodet om at lade sig fotografere, med henblik på gengivelse iFHs* "Album der Zeitgenossen,1853-63". http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=18669 - Lithografie von Hanfstaengl* nach einer Zeichnung von Naumann* , Robert-Schumann-Haus Zwickau. https://www.schumann-portal.de/serre-friedrich-anton.html (link dec. 2018)
Ob Sie noch nach Italien gehen: HCA havde planlagt at fortsætte rejsen 1860 til Italien og tilbringe vinteren dernede, men ombestemte sig i Genève og foretog først denne rejse i 1861, med afrejse fra Danmark primo april 1861, og tilbragte en måned i Rom (25/4-.29/5).
daß Sie allein reisen: HCA rejste ikke alene til Italien. Han inviterede 1861 den nybagte student Jonas Collin* (den yngre 1840-1905) med på rejsen – et rejseselskab, som han nu ikke fik megen glæde af. JC* var ofte tvær og nærtagende.
Clara Heinke* ist mit ihrer Mutter* und Schwester* nach Franzensbad … keine besondere Simpathie: hver gang, FrS omtaler CH.s* søster* – som bar fornavnet Ottilie* (opkaldt efter Ottilie v. Goethe* ) – ledsages omtalen med en bemærkning om den manglende sympati for OH* , uden at FrS dog begrunder hvorfor.
Franzensbad: : jf. BrevID 18014.
diese Zeilen noch nach Locle: på sin rejse til Tyskland og Schweiz i sommeren 1860 besøgte HCA for første gang siden 1833 urmagerbyen Le Locle, hvor han var gæst hos den danskfødte urfabrikant Jules Jürgensen* (1808-77) og dennes familie. Her modtog han allerede 4/8 FrS.s brev af 2/8.
12.09.1860 https://digipress.digitale-sammlungen.de/view/bsb10487335_00587_u001/4?cq=friederike%20Serre Bei dem in neuester Zeit fortdauernd gestiegenen Absätze von
Loosen zur National-Lotterie ist für nöthig befunden worden, die Zahl der zu
verkaufenden Loose auf 660.000 zu beschränken. Sobald der Verlauf diese Anzahl
erreicht hat, mithin nach befinden und wahrscheinlich noch vor Eintritt des
früher dazu festgesetzt gewesenen 10. Okt. d. Js. Wird derselbe geschlossen.
Die Herren Commissionäre können nur Loose gegen baare Einsendung des Betrags
erhalten. _ Dresden am 1. September 1860. Der Hauptverein der allgemeinen deutschen National-Lotterie. Major Serre, geschäftsführendes Mitglied På grund af øget afsætning af
lodder til National-Lotteriet i den seneste tid, er det fundet nødvendigt at
begrænse antallet af lodder til salg til 660.000. Såsnart salget er nået dette
tal, vil det blive lukket, efter skøn og sandsynligvis endnu før den tidligere
fastsatte dato 10. oktober d.år. De herrrer kommissionærer kan kun modtage
lodder mod kontant indbetaling af beløbet. – Dresden, den 1. september 1860. Hovedforeningen af det almene
tyske National-Lotteri Major Serre, forretningsførende
medlem.
18.09.1860 Almanak : Brev til Fru Serre
(BrevID 22361 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
21.09.1860
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Maxen, am 21.st. Sptbr.[1860]
Theuerster, verehrter Freund!
Heute erhielt ich Ihren herrlichen Brief aus Genf und sogleich sitze ich ihn zu beantworten da. -Wie immer und immer wir von Ihnen gesprochen, können Sie sich nicht denken! – Clara Heinke* besuchte mich nach ihrer Rückkehr von Franzensbad, und wohnte 8 Tage bey mir in der Stadt. Leider war gerade so schlechtes Wetter, daß wir nach Maxen zu fahren, aufgeben mußte[n], obgleich ihr Herz verlangte, die Räume wieder zu betreten, welche Sie bewohnten oder mit ihr betraten. Wo kann nur unser theurer Freund verweilen? Keine hat seit lange eine Nachricht, und weiß nicht einmal wohin ihren Brief addressieren! Wer von uns die 1t Nachricht hätte, versprach sofort der Anderen zu schreiben und so will ich es Heute noch thuen! – Wissen Sie, daß Sie mir diese Freude gerade an meinem heutigen Hochzeittag gemacht? Und so denke ich, bringt es ./. Glück, so zog ich für Sie und Minna* ein Loos, zu der Lotterie, und lege es als meine Hochzeitsgabe in diesen Brief. Denken Sie 660,000 Loose sind verkauft. – damit will mein Mann abschließen vor einigen Tagen schon mußte er 30,000 Loose an Collecteure die natürlich das Geld dafür einschicken – zurücksenden, die Anforderungen sind so groß, daß man schon 2 rh. für ein Loos geboten, Gottes Segen ruht darauf. –
Unaussprechlich freue ich mich der Aussicht Sie noch im Herbst hier zu haben, ich kann die Zeit nicht erwarten! Wollen Sie nicht 4 Wochen hier bleiben, und den 11t Novbr die Ziehung hier erwarten? O thuen Sie es nur! Wollen Sie erst in Maxen sein so hohle ich Sie von Mügeln ab – oder von Leipzig kommend – erwarte ich Sie in der Stadt! – Da Frau von Berge* jetzt in der Stadt wohnt, ./. und ich Ihnen mein Schwalbennest oben nicht anbieten kann, so sollten Sie einen Monat uns gegenüber, die kleine Chambre garnie nehmen. Zu Mittag erfreuten Sie uns mit Ihrer Gegenwart – und ungestört könnten Sie das Theater – Carus* – und Ihre andern Freunde genießen, wenn Sie einmal einen längeren Aufenthalt wie sonst in Dresden nähmen. Ich bin natürlich immer da, wo Sie sein wollen – in Maxen oder in Dresden!
Überlegen sie es doch und da Sie Italien aufgeben müßen, wo in diesem Kriegs Gewirr das Reisen zu unangenehm ist – so gönnen Sie uns das Glück Sie zu genießen! Zwar werden Sie Frau v. Göthe* , die Moltke* vermissen! – Die Baronesse Stampe* mit Eliza* und Jeanina* kamen von Ems durch Dresden – wo ich 2 Tage mit ihnen herum fuhr und sie bey mir sah, seitdem haben sie mich wieder wärmer ins Herz geschloßen – und ./. selbst der Baron* hat mir einen deutsch-dänischen Brief geschrieben worinnen er mich aufs herzlichste nach Nisoe einladet – doch ohne Sie – will ich nicht in Dänemark sein. – Sigwald* war in Christiania, wo er Gevatter bey seiner Schwester* kleinen Sigwald* stand. Jetzt ist er in Glorup, begleitet die Gräfin* zur Hochzeit, dann nach Wiesbaden und Paris!
Entzückend finde ich Ihre Photografie! Stellung, Auffaßung unvergleichlich! – Tausend, tausend Dank! Darf ich Ihnen nun auch die Meine, die freilich sehr hart ausgefallen, in die Hände legen? – Daß Ihre Briefe mein heiliges Eigenthum, und keine Autografen seine Freunde je waren und sein können, bedarf es einer Versicherung? Sie hatten 2 Blättchen aufgeschrieben, Gedanken aus Ihren Gedichten, diese habe ich Würdigen gegeben. Denken Sie, zufällig erfahre ich, daß ./. dies Jahr der Holzschlag, gerade unten Ihrem Baum an die Reihe Got lob zur rechten Zeit – um ihn seinen grünen Umgebung nicht berauben zu laßen, konnte ich Einhalt thuen.
Mein Mann ist so unerhört beschäftigt da Alles auf seine Schultern ruht, daß ich ganz selbst ständig hier regiere, denn er hat nur ein Mal an seinem Geburtstage, Maxen besucht. So fahre ich hin und her und bin ich hier – so bleibt Margaret* in der Stadt bey ihm. Sein Zimmer ist wie ein Bureau.
Suchen Sie es einzurichten, daß Sie die Ausstellung noch sehen, welche den 10t Octbr. geschloßen wird. Sie ist merkwürdig schön und reich, Serre hat für 80,000 Einkäufe dazu gemacht, über 40,000 rh.. kostet allein nur das Papier zu den Büchern, Kupferstichen, Noten pp! – Da nun von allen Seiten, von allen Notabilitäten von Litteraten Beiträge eingegangen, und es unmöglich ./. ist, sie alle auf zu nehmen in die Albums, so hat Serre die glückliche Idee gehabt – sie alle, als Handschriften in ein großes schön gebundenes Album heften zu laßen – und dem Gr. Herzog* zu bitten, daßelbe in Schiller* s Hause zu placiren.
Obgleich der Gr. Herzog* mir verheißen sicher diesen Monat nach Dresden zu kommen, sich die Ausstellung anzusehen – so erwarteten wir ihn bis jetzt vergebens. Vielleicht benutzt er seine Reise zu Jagden, nach Russland und berührt Dresden, dabey. –
Wie klopft mein Herz – wenn ich denke Sie noch hier und bald zu begrüßen! Professor Vogelstein* war auch einige Zeit in Dresden, aber leider gelang es ihm nicht sein Werk hier der Kupferstichsammlung zu verkaufen.
Alles – Alles mündlich! Minna* ruft mir herzl. Grüße zu, die Eiche wächst und grünt. Wie wahr und treffend der Franzosen Urtheil über Ihre Werke! –
Auf Wiedersehen!
Ihre Fr.
Maxen, den 21.st. Sptbr.[1860]
Dyrebareste, ærede ven!
I dag modtog jeg Deres herlige brev fra Geneve og straks sidder jeg her for at besvare det. – Hvor ofte vi igen og igen talte om Dem, kan De ikke forestille Dem! – Clara Heinke* besøgte mig efter hendes hjemkomst fra Franzensbad, og boede 8 dage hos mig i byen. Desværre var det netop så dårligt vejr, at vi måtte opgive at køre til Maxen, selv om hun inderligt ønskede igen at betræde de rum, som De beboede eller betrådte sammen med hende. Hvor mon vores kære ven opholder sig? Ingen har i lang tid modtaget efterretning, og ved ikke engang, hvortil man skal adressere Deres breve! Den af os, der får den første efterretning, lovede straks de andre at skrive, og således vil jeg gøre det endnu i dag! – Ved De, at De har beredt mig en glæde i dag, som er min bryllupsdag? Og således tænker jeg, at det bringer held, derfor trak jeg for Dem og Minna* et lod, i lotteriet, og lægger det som min bryllupsgave her i brevet. Tænk Dem, 660.000 lodder er købt. – Dermed vil min mand afslutte – allerede for nogle dage siden måtte han returnere 30.000 lodder til kollektører, som naturligvis havde sendt penge dertil, rekvisitionerne er så store, at man allerede byder 2 rh. for et lod, Guds velsignelse hviler derpå.
Jeg glæder mig usigeligt over udsigten til endnu at have Dem her i efteråret, jeg kan ikke vente så længe! Vil De ikke blive her 4 uger, og vente til lodtrækningen den 11. november? Åh, gør det nu! Hvis De først vil være i Maxen, så henter jeg Dem i Mügeln – eller hvis De kommer fra Leipzig, venter jeg på Dem i byen! Da fru von Berge* nu bor i byen, og jeg ikke kan tilbyde Dem min svalerede deroppe, så skulle De tage det lille møblerede værelse overfor os. Til middag kunne De glæde os med Deres tilstedeværelse – og uforstyrret kunne De nyde teatret – Carus* – og Deres øvrige venner, hvis De for en gangs skyld tog et længere ophold i Dresden. Jeg er naturligvis altid der, hvor De gerne vil være – i Maxen eller i Dresden! –
Tænk nu over det, og da De må opgive Italien, hvor alt dette krigspostyr er så ubehageligt for rejsen, så und os den glæde at have Dem her. Ganske vist må De undvære fru v. Göthe* og fru Moltke* vermissen!
Baronesse Stampe* med Eliza* og Jeanina* kom fra Ems gennem Dresden – hvor jeg kørte omkring med dem i 2 dage, og de var hos mig, siden har de lukket mig ind i deres hjertevarme og selv baronen* har skrevet mig et tysk-dansk brev, hvor han på det hjerteligste indbyder mig til Nysø – men uden Dem – vil jeg ikke være i Danmark. – Sigwald* var i Christiania hvor han stod fadder til søsterens* lille Sigwald* . Nu er han i Glorup, ledsager grevinden* til brylluppet, så til Wiesbaden og Paris!
Jeg finder Deres fotografi henrivende! Stilling, opfattelse er uforlignelig! – Tusind, tusind tak! Må jeg også lægge mit, som ganske vist er blevet meget hårdt, i Deres hænder? – At Deres breve er min hellige ejendom, og aldrig var vennernes autograph, behøver jeg forsikre Dem om det? De havde skrevet to ark, tanker fra Deres digte, disse har jeg givet til de værdigt trængende. Tænk Dem, tilfældigt erfarer jeg, at skovfældningen i år netop var nået til Deres træ, Gud ske lov, kunne jeg i rette tid standse det, for at træet ikke blev berøvet sine grønne omgivelser.
Min mand er uophørligt beskæftiget, da alt hviler på hans skuldre, så jeg regerer her alene, kun en gang, på hans fødselsdag, har han besøgt Maxen. Så kører jeg frem og tilbage – og er jeg her, så bliver Margaret* i byen hos ham. Hans værelse er som et kontor.
Prøv at indrette det sådan, så De ser udstillingen, som slutter den 10. oktober. Den er bemærkelsesværdig smuk og rig, Serre har foretaget 80.000 indkøb dertil, over 40.000 rh koster alene papiret til bøgerne, kobberstikkene, noderne osv. – Da der nu fra alle sider, fra notabiliteter, fra litterater kommer bidrag ind, og det er umuligt, at optage alle i albummet, så har Serre fået den lykkelige idé – at lade dem alle hæfte i et stor smukt indbundet album – og at bede storhertugen* placere det i Schillers* hus.
Selv om storhertugen* ganske sikkert har lovet mig at komme til Dresden i denne måned for at se udstillingen, så har vi indtil nu ventet forgæves. Måske benytter han sin rejse til jagt, i Rusland, og kommer derved til Dresden.
Hvor mit hjerte banker – ved tanken om at hilse Dem velkommen her snart! Professor Vogelstein* var også en tid i Dresden, men det lykkedes ham ikke at sælge sit værk til kobberstiksamlingen.
Alt – alt mundtligt! Minna* råber hjertelige hilsener til mig, egen vokser og grønnes. Hvor sand og rammende er franskmændenes dom over Deres værker!
På gensyn
Deres Fr.
BrevID 9899: FrS-brev af 21/9 1860 (Collin 9/112 a-b, billedid 4860-67).
Ihren herrlichen Brief von Genf: HCA sendte 18/9 fra Basel, efter ca. 3 ugers ophold i Genève, brev til FrS BrevID 22361, ledsaget af "min Genfer Photographie" (Bjørn Ochsner* nr. 12, fotograf: François Vuagnat* ).
freue ich mich der Aussicht Sie noch in Herbst hier zu haben: HCA må i sit brev af 18/9 have annonceret sit komme til Dresden på hjemrejsen., hvilket affødte nærværende brev, ledsaget af et FrS-portrætfotografi. På sin rejse fra Basel til Dresden besøgte han Karlsruhe, Stuttgart, München (6 dages ophold i M.) og videre via Nürnberg, Plauen og Leipzig til Dresden, hvortil han ankom 13/10 og hvor han blev i små 3 uger.
ich Ihnen meinen Schwalbennest oben nicht anbieten kann: ikke desto mindre tog HCA med tak imod "svalereden", "jeg saa den, fandt den hyggelig og er fløttet ind under Taget med Udsigt til Haven"
der Gr. Herzog* … zu Jagden, nach Rußland : Carl Alexander* af Sachsen-Weimar var beslægtet med det russiske czarhus, idet han var fætter til den regerende czar Alexander II* (1818-81).
der Franzosen Urtheil über Ihre Werke: det kan ikke påvises, hvilk(e) anmeldelse HCA har omtalt i sit brev.
Måske det samme som brev af 25.8.1860 til JPE Hartmann* : BrevID 9865: "Du veed Alt er fransk her, havde en smuk Anmældelse om mit Besøg i Locle; det er ogsaa mærkelig hvorledes mit Navn begynder hos de fransktalende at blive bekjendt, en Udgave af mine Eventyr og Historier, som have gjort uendelig megen Lykke i London kommer nu ogsaa ud i Paris. I Locle saae jeg det nye Pariser Lexicon paa Nulevende / og glædede mig ved at see at Du ogsaa fortjenstfuldt er omtalt ligesom Gade* ; jeg bliver hædret og sammenlignes med Voltaire, hvad Ironi angaaer, og nævnes som een af Tidsalderens originaleste Forfattere. Mine Eventyr og Billedbog begge paa fransk, kjøbte jeg i en Boglade oppe i Locle, saaledes flyve de Smaae om! – Hvor dog Gud er mageløs god, altfor god mod mig! paa ingen Reise har jeg, som paa denne, fornummet hvor kjendt jeg er, ..."
06.10.1860 Dagbogsuddrag : Sendt Brev til Fru Serre
(BrevID 22362 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
