21.07.1860
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden den 21. July [1860]
Theurer, verehrter Freund!
Clara Heinke* gab mir Ihren interessanten Brief zu lesen aus Brunnen, in welchem Sie ihr die Beschreibung des Festes, oder der Comedie der Leidens Geschichte Christus mitgetheilt – Mir war dies Alles neu, und ich kann mir denken welchen Eindruck es auf Ihr poetisches Gemüth gemacht hat; schon freue ich mich die Schilderung gedruckt zu lesen.!
Sie zürnen mir – können zweifeln, daß ein Gedanke unverändert treu, verehrend und ergeben, weniger warm in mir sein könnte. Ist es der Freund der mich doch seit Jahren kennt – Andersen – welcher so sprechen kann – ich hätte es nicht geglaubt, hätte ich nicht schwarz auf weiß – gelesen – und weil ein Brief sich verzögerte, da habe ich ein vertrauenderes Herz –! und laße mich durch nichts irren, weiß es klärt sich auf. Ich erhielt Ihren letzten Brief mit dem lieben Rosenblatt von der Wartburg, so ich Ihnen innig danke, in Eile kurz vor meiner Abreise – Sie schreiben Sie würden nur noch einige Tage in München bleiben und gaben mir keine ./. Addresse. Ich beschloß sie mir erst von Clara* zu hohlen, diese sagte mir, sie wolle erst eine Antwort von Ihnen erwarten und so verzögerte sich mein Schreiben. Daß ich aber anstatt den 15 Juny wo ich die Freude hätte haben können, Sie einige Tage zu sehen, schon den 27. May abreisete, war die Ursache, daß der Gr. Herz.* mir den 29sten bestimmte zum Empfang auf der Wartburg, weil er später nicht mehr dort sein würde; da ich nun so Manches über die Nationallotterie ihm zu erhellen, erläutern und mitzutheilen hatte mußte ich diese günstige Gelegenheit benutzen.
Denken Sie das Schicksal meines Buches! Ihr Verleger hat es nach Dresden geschickt, mein Mann daßelbe Henselt* für mich mitgegeben – dieser hatte mich verfehlt, und es wieder Baron Wrangel* anvertraut – und so erhielt ich es vor ein Paar Tage. Aber Clara* die mit ihrer Schwester* (welche mir weniger simpatisch ist) in Maxen einige Tage war, las mir mehreres daraus vor, den Besuch bey Dickens* , Feder und Dintenfaß, Anne Lisbeth, Hofhahn und Wetterhahn! – Ich kann nur sagen mir ist, als sey ich in der Kirche, las ich Ihre Bücher! Frömmer und gläubiger ./. wird mein Sinn, der Zweifel wird Vertrauen. Auch hierin üben Sie den reinsten Bekehrungssinn, und manches Herz führen Sie zu Gott.
Mündlich möchte ich über jede einzelne Schönheit mit Ihnen sprechen.
Die Geschichte aus den Sanddünen, welche auf Unsterblichkeit und Vergeltung dort oben, hinführt ist ergreifend, sie verursachte mir eine schlaflose Nacht! – Mehrere Bekannte habe ich darin auch wieder gefunden. Aus Tintenfaß und Feder erkannte ich ganz Ihr liebes demuthsvolles Gemüth b[e]y den Segnungen Gottes! –
Wie wunderbar, daß Männer die Mutterliebe so tief und wahr schildern können!
Nur der Titel ist mir nicht recht, denn eben ist ein kleiner Roman, fast mit denselben Titel von Julie Burrow* erschienen, es [er] schildert einen verlorenen Sohn, Vater und Sohn in den Feßeln einer öffentlichen, und derselben Person. Welcher Contrast! –
Gestern Abend war Gr. Moltke* da mit Leos* Braut Fr. Zartmann* , Enkelin des reichen jüd. Banquier Donner* . Ein reizendes Mädchen. Haralds* Frau* , ist eine reizende Erscheinung aber ein Mädchen durch alle Fasen der großen Welt bereits gegangen viel älter als Harald* .
Am 16t. war dann die Eröffnung der Ausstellung der Gewinne der Nationallotterie. Bunte Fahnen aller der betheiligten Länder, flatterten vom Perron des alten Gallerie Gebäudes. – Alle Säle waren geöffnet ./. Fenster und Wände mit reich besetzten Tafeln, besetzt – Ein Mittelzimmer wo meist alle Gaben der Fürsten und Prinzessinnen aufgebaut – Meubles – Instrumente, Silber und Porzellan und Glaszeug aller Art – Alles en masse – 100, 500 Stück von jeder Sorte – die Bibliothek ist noch nicht aufgestellt nur der Raum vorbereitet. Um 9 führte Morgens Serre den König* herum, der erstaunt seine Zufriedenheit aussprach um ½11 ich mit Gräfin Hohenthal* die Königin* Prinzessinnen und Prinz Georg* . Es ist selbst der hohen Behörde aufgefallen, daß außer Rietschel* und Kummer* kein Künstler sich betheiligt kein Schriftsteller mit die Herrschaften empfing nicht das hiesige Comité, das ungeachtet des Gr.Herz.* Befehl, sich von der Lotterie los gesagt! –
Da dies Werk einen noch nicht da gewesenen Succés hat ärgern sie sich natürlich – 470,000 Loose sind verkauft, kein Tag vergeht ohne den Absatz von 8-900 Loosen! Aber es sind auch für 50,000 rh. Gewinne angekauft. Die Hauptsumme des Unterstützungsfond der wenigstens 300,000 rh. stark wird der hiesige Rath verwalten – und zu den bestimmten Zwecken, aber bekommt nicht die Comité hier noch die Zweige derselben, wie anfangs das Vertheilen bestimmt, weil sie eben sich nicht betheiligt! Dies die Strafe. Im August kommt der Gr.Herz.* v. Weimar der sich als Protecteur öffentlich erklärt [fortsættes i margenen: wird sich die Comité vorstellen laßen. – Unser König* hat einen herrlichen Aufsatz fürs Album gegeben.
Ihre Fr. Serre
[i margenen, p. 1:] Es sind jetzt 11 Große – 10 Kinder, Serres Verwandte, in Maxen. Es soll der 28st ein Familien Congress werden, Töplers* * und alle Fehlende kommen noch, Carls* * , Henselts* * , Heines* * . Wir werden auf Ihr Wohl anstoßen und Sie vermißen. Sigwald* geht Morgen mit Moltkes* * nach Glorup dann nach Christiania!
[i margenen, p. 2:]. Ich hoffe, Sie gehen nicht bey den Unruhen nach Italien, und kommen einige Wochen zu uns. Madame Helmke* ist nach Spanien gereiset – Mit Treue und Schwesterliebe Ihre Fr.. Serre
[i margenen, p. 3:] Serre ist in Geschäften nach München! –
Dresden den 21. Juli [1860]
Dyrebare, ærede ven!
Clara Heinke* gav mig Deres interessante brev fra Brunnen – så jeg kunne læse det – hvori De beskriver festen, eller spillet med Jesu lidelseshistorie – det var alt sammen nyt for mig, og jeg kan tænke mig, hvilket indtryk det har gjort på Deres poetiske gemyt; jeg glæder mig allerede over at læse den trykte skildring!
De bliver vred på mig – kan tvivle på, at en tanke kan være uændret tro, ærende og hengiven – mindre varm i mig. Er det den ven, Andersen, som i årevis har kendt mig, som kan tale sådan, jeg havde ikke troet det, havde jeg ikke læst det sort på hvidt – og fordi et brev blev forsinket, har jeg et tillidsfuldt hjerte! Og lader mig ikke forstyrre, fordi det løser sig! Jeg modtog Deres sidste brev med det kære rosenblad fra Wartburg, så jeg takker Dem inderligt, i hast kort før min afrejse – De skriver, at De kun vil blive nogle dage i München og gav mig ingen adresse. Jeg besluttede først at hente Dem hos Clara* , hun sagde til mig, at hun ville vente på et svar fra Dem, og derfor blev mit brev udsat. Men da jeg i stedet for den 15. juni, hvor jeg havde kunnet have den glæde at se Dem nogle dage, allerede rejste den 27. maj, var årsagen, at storhertugen* bestemte den 29. til modtagelsen på Wartburg, fordi han ikke ville være der senere; da jeg nu måtte opklare, forklare og meddele så meget om nationallotteriet for ham, måtte jeg benytte denne gunstige lejlighed.
Tænk Dem min bogs skæbne! Deres forlægger har sendt den til Dresden, min mand har givet den til Henselt* , så han kunne give mig den – denne fik ikke fat på mig, og har betroet baron Wrangel* den – og således modtog jeg den for et par dage siden. Men Clara* , som var nogle dage i Maxen med sin søster* , (som er mig mindre sympatisk), læste op deraf, besøget hos Dickens* , Pen og Blækhus, Anne Lisbeth, Gårdhanen og Vejrhanen! – Jeg kan kun sige, det var som om jeg var i kirken, og læste Deres bøger! Mere from og troende bliver mit sind, tvivlen bliver til fortrøstning. Også heri udøver De den reneste omvendelsessans, og mangt et hjerte fører De til Gud.
Mundtligt ville jeg gerne tale med Dem om hver enkelt skønhed.
Historien fra klitterne, som henviser til udødelighed og gengældelse deroppe, er gribende, De forårsagede der en søvnløs nat for mig! – Flere bekendte har jeg derved genfundet. Af Pen og blækhus genkendte jeg straks Deres ydmyge gemyt over for Guds velsignelser!
Hvor vidunderligt, at mænd kan skildre moderkærligheden så dybt og sandt!
Kun titlen synes jeg ikke er rigtig, for der er netop udkommet en lille roman med samme titel af Julie Burrow* , den skildrer en fortabt søn, fader og søn er i en offentlig persons lænker. Hvilken kontrast! –
I går aftes var gr. Moltke* der med Leos brud* , fr. Zartmann* , barnebarn af den rige jødiske bankier Donner* . En henrivende pige. Haralds* kone* er en henrivende skikkelse, men hun har allerede gennemgået den store verdens faser og er meget ældre end Harald* .
Den 16. åbnede udstillingen med gevinsterne til nationallotteriet. Brogede faner fra alle de deltagende lande vajede fra den gamle galleribygnings perron. – Alle sale var åbne, vinduer og vægge var dækket af rigt udsmykkede tavler. – Et midterrum, hvor for det meste alle gaver fra fyrster og prinsesser var opstillet, møbler, instrumenter, sølv, porcellæn og glas af alle slags – alt i stor mængde – 100, 500 stykker af hver slags – biblioteket er endnu ikke opstillet, rummet er kun forberedt. Klokken 9 om morgenen viste Serre kongen* omkring, han var forundret og forbløffet, kokken halv elleve viste jeg grevinde Hohental* , dronningen* , prinsesserne og prins Georg* rundt. Det er faldet de høje herrer for brystet, at foruden Rietschel* og Kummer* har ingen kunstner, ingen forfatter med herskaberne modtaget den herværende komité, som uagtet storhertugens* befaling, har sagt sig fri af lotteriet.
Da dette værk har en hidtil uset success, ærgrer de sig naturligvis – 470.000 lodder er solgt, ikke en dag går, uden at 8-900 lodder bliver afsat. Men der er indkøbt gevinster for 50.000 rh. Hovedsummen for støttefonden forvaltes af det herværende råd – og til bestemte formål, men komiteen forgrener sig ikke, således som det fra starten var bestemt – netop fordi de ikke har deltaget! Det er straffen. I august kommer storhertugen* fra Weimar, som offentligt har erklæret sig som protektor, og der vil komiteen lade sig præsentere. – Vores konge* har leveret et herligt stykke til albummet.
Deres Fr. Serre.
[i margenen, p. 1:] Der er nu 11 voksne, 10 børn, Serres slægtninge i Maxen. Den 28. skal der være en familiekongres. Töplers* * og alle de manglende kommer, Carls* * , Henselts* * , Heines* * . Vi vil skåle på Deres velbefindende og savne Dem. Sigwald* rejser i morgen med Moltkes* * til Glorup og derefter til Christiania!
[i margenen, p. 2:]. Jeg håber, at De ikke tager til Italien med den uro, og at De kommer nogle uger til os. Fru Helmke* er rejst til Spanien. – Med troskab og søsterkærlighed, Deres Fr. Serre
[i margenen, p. 3:] Serre er i rejst til München i forretninger.
BrevID 9818: FrS-brev af 21/7 1860 (Collin XI, 11/161, billedid 4997-5000).
Ihren interessanten Brief zu lesen aus Brunnen: HCA var 14. juli kommet til Brunnen og skrev dagen efter til Clara Heinke* . (BrevID 23883 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
die Beschreibung des Festtes, oder der Comedie der Leidens Geschichte Christus: HCA havde under sit ophold i Bayern besøgt Oberammergau med det formål at opleve opførelsen af det passionsskuespil, som siden 1634 var blevet opført hvert 10. år, med Oberammergaus indbyggere som aktører. Skuespillet gjorde et dybt indtryk på HCA, hvorfor han naturligt nok måtte berette om oplevelsen i ovennævnte brev til veninden Clara Heinke* og som FrS siden fik at læse. I løbet af ganske få dage færdiggjorde han, under opholdet i Brunnen, sin beretning om "Passions-Skuespillet i Oberammergau", som blev offentliggjort som bidrag til Illustreret Tidende i august s.å. Man kan undre sig over, at FrS kaldte passionsskuespillet en "Comedie"! –
http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=811
das Schicksal meines Buches: der må være tale om et eksemplar af den tyske oversættelse af "Märchen, Historien und Reiseskizzen", som udkom hos Wiedemann* i Leipzig under titlen "Aus Herz und Welt" http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=18011 og som han i maj 1860 (se brevid BrevID 9729 ) måtte beklage ikke at kunne sende storhertug Carl Alexander* før slutningen af juni måned, jf. "Mein edler, theurer Großherzog* " s. 241. Den samme tyske HCA-udgave er selvsagt også tilgået FrS. –
Baron Wrangel: Ferdinand von Wrangel* (1797-1870), baron, admiral, geograf af tysk-baltisk familie, ven af H. C. Ørsted* .
ein kleiner Roman, fast mit dem selben Titel von Julie Burrrow* : der kan være tale om Julie Burows* bog "Herzensworte".
Graf Moltke* … mit Leos* Braut Fr. Zartmann* : grev Moltke-Huitfeldts* ældste søn, Léon M.H.* , var blevet forlovet med Wanda Zahrtmann* (1842-1916), datter af søofficeren C. C. Zahrtmann* (1793-1853) og Elisabeth Z., f. Donner* (1805-58). Sidstnævnte var datter af den rige storkøbmand i Altona C.H. Donner* (1774-1854). Parrets bryllup, som var fastsat til 20/9, jf. BrevID 18216, blev der imidlertid ikke noget af, da brudgommen dagen før brylluppet aflyste det og brød med sin forlovede, hvilket i Kbh. vakte stor opsigt og gav anledning til adskillige rygter.
viel älter als Harald* : Haralds* brud, Annie Hutton* , var dog kun 2 år ældre end Harald Moltke-Huitfeldt* .
der Königin* Prinzessinnen und Prinz Georg* : dronning Amalie, f. prinsesse af Bayern* (1801-77), nogle af kongeparrets mange døtre og sønnen prins Georg* (1832-1904), der i en alder af 70 år blev konge af Sachsen.
außer Rietschel* und Kummer* kein Künstler sich betheiligt: billedhuggeren Ernst Rietschel* og landskabsmaleren Robert Kummer* (1810-89).
