Læs i brevvekslingen mellem H.C. Andersen og familien Serre
10.03.1859
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden am 10 te März 1859.
Theurer, verehrter Freund!
Es scheint mir eine Ewigkeit, seit ich nichts von Ihnen weiß – und so lange haben Sie mich fast noch nicht ohne Antwort gelaßen! Gott gebe, daß Sie nur gesund und heiter sind, und keine böse Ursache vorhanden Ihres Schweigens. – Ich habe einen rechten Schmerz gehabt, Gräfin Hofmansegg* – eine 20 j. Freundin, Mutter des jungen Grafen* , welcher nach der Bekanntschaft den 28 July, noch wirklich Miss Bristow* vor 6 Wochen geheirathet, 51 J. alt – ganz gesund – geht hinauf in ihre 2te Etage zu ihrer alten Mama, und fällt oben vom Gehirnschlage getroffen, todt nieder. Solch ein Fall scheint mir ein Ruf Gottes – wie nahe man vielleicht selbst an der dunklen Pforte steht, und mahnt daran, sein Haus zu bestellen! Dann waren meine Kinder* * 3 Wochen bey mir mit ihren 2 prächtigen Jungen* * – da schwirrte es von früh bis Abends um mich herum und hielt mich von Allem zurück, aber es machte mir Freude! – ./.
Ich lebe viel mit Moltke* , ja, da der Graf* krank war, d. h. nur Husten und etwas Grippe hat – las ich ihnen oft des Abends Stundenlang vor, was ich diesen Winter, Gott lob, kann – da mein Halsübel beseitigt ist, durch das milde Wetter. Eliza* klagt viel, magnetisirt, braucht eine Wunder Doktorin – und denkt nach Kreüznach zu gehen, und nicht vorher nach Glorup – was dem Grafen* sehr unangenehm zu sein scheint. Sie wissen er gibt ihr in Allem nach. Ihre große Angst wegen Harald* , ist nun vorbey da die letzten Nachrichten den Frieden zu sichern scheinen! –
Gestern stand in der Zeitung: der Gr. Herz.* v. Weimar hätte beschloßen, das 100j. Schiller* fest auf den 23-24-25-26. Juny zu verlegen, weil da der passendste Zeitpunkt um das Kommen von Fremden zu [overstreget: verlegen] erleichtern, und seinen Geb.tag schaltet er dabey ein. Alle Dramas [sic] von Schiller* werden in der Reihenfolge gegeben, mit den Räubern der Anfang ./. gemacht, und Künstler und Künstlerinnen von Nah und Fern dazu berufen; - Vielleicht haben Sie das Programm auch gelesen? – Wie gern möchte ich zu der Zeit nach Weimar! Kommen Sie nicht auch hin, und vereinen so, daß Sie nach her nach Maxen kommen? –
Serre ist noch immer so weit mit seiner Lotterie als er war! – Er wartet noch auf die Genehmigungen des Ministeriums, er wartet noch auf eine definitive Erklärung des Gr. Herzogs* – hat bereits zu den Vorbereitungen große Ausgaben gehabt - – und ich seufze darüber! Das Leben hat viel Schweres! - – - Mit den hiesigen Litteraten sehen wir uns wenig. Gutzkow* lebt wie ein Einsiedler, im Krieg mit Allen die sein Buch tadeln – Auerbach* ist viel in Weimar wo sein Stück aufgeführt wurde – und er auf einen Orden hofft – Kühne* hat sich neulich mein Buch, Ihre neuen Historien die Sie so gütig mit meinem Namen bezeichneten – gehohlt – da er sie besprechen ./. wollte, und sich eigentl. wunderte, daß ihm kein Exemplar dazu, zugeschickt wurde – und habe mit unendlichem Interesse Ihr Märchen in der Europa – der Stein der Weisen gelesen! – Sie begannen hiermit, eine neue Phase Ihrer Dichtungen, wie herrlich ist die Tendenz – des blinden Glaubens, – ein tief poetisch Anfang und Durchführung!
Mögte diese neue Richtung Ihnen denselben Segen bringen – denn es scheint mir, nun ganz die Größe und Tiefe der Wahrheiten zu erkennen, gehört auch eine höhere, und tiefere Geistes und Herzens Bildung dazu! –
Wissen Sie, ob wirklich Friederike Bremer* im Frühling nach Dresden für einige Zeit kommt? – Ich las mit großem Interesse einen Theil, den 1ten von ihrem letzten Buch Vater und Tochter. Sie scheint jetzt vor Allem die Freiheit und Unabhängigkeit der Frauen, zu erheben, und zu bekämpfen!/
Frau v. Göthe* lebt in Venedig mit ihrer Schwester* , ihr Sohn Wolf* braucht in Pisa eine Cur. Er ist trostlos, daß die liebenswürdigen Graf Rederns* * nach Brüssel versetzt und er unter dem neuen Gesandten Herrn von Savigny* hier bleiben muß! – Gräfin Krokow* und Amely Bölte* denken im Sommer oder Frühjahr, in Begleitung des nordischen Dichter – Wellhafen* – den wir kennen, Schweden und Norwegen zu besuchen! – Ich sehe sie wenig doch Amelys* Buch, Frau v. Stael enthält viel Schönes und Interessantes und zeigt von vielen Geist der Schriftstellerin. Auch Sternberg* hat einen 3t. Roman, die Herzogin v. Curland geschrieben, in welchem 3ten Theil, er abscheulich den armen Tiedge* und die Gräfin von der Recke* erwähnt. Fräulein von Mühlenfels* bringt diesen Winter in Dresden zu und ist solch Trost wenn mein Mann ganz entmutigt – ./. über seine Lotterie Angelegenheiten ist. Frau v. Hann* trägt mir für Sie und Hrn Drewsen* Grüße auf, ihr Sohn* kommt schon Ostern ins Cadettenhaus!
Auch Minna* und Margaret* wollen Ihnen empfohlen sein, vor allem aber mein Mann! – So Gott will, denke ich dies Jahr Ems mir ersparen zu können. Wie grün wird Alles schon, der Rasen, die Gesträuche – die Felder, es wäre ein Unglück wenn noch Kälte käme, und Frost! – Ich sehne mich unaussprechlich nach einem Briefe von Ihnen! Behüthe Sie, Verehrter Theuerster, der liebe Gott!
Ihre getreue Fr. Serre
[tilføjelse f.n., p. 6:] Ich will noch ein paar Worte an Herrn Carl Andersen* schreiben und ihm für sein Buch danken, was ich leider nicht lesen und verstehen kann, und für 2 Briefe, die er so freundl. war, mir zu schicken.
[i margenen, p. 6:] Wollen Sie diesen Brief gütigst besorgen, ich habe seine Adresse nicht mehr.
Dresden den 10. Marts 1859.
Dyrebare, ærede ven!
Det forekommer mig at være en evighed siden, at jeg hørte noget fra Dem – og så længe har De ladet mig være uden et svar! Gud give, at De blot er sund og glad og at der ikke er en frygtelig grund til Deres tavshed. – Jeg har haft en stor smerte, grevinde Hofmansegg* – en veninde, jeg har kendt i 20 år, mor til den ungegreve* , som efter at have gjort miss Bristows* bekendskab den 28. juli, har giftet sig med hende for blot 6 uger siden, 51 år gammel, ganske sund, går op til 2. etage til sin gamle mor, og falder død om ramt af en hjerneblødning. Sådan en skæbne forekommer mig at være Guds råb – og minder om, hvor nær man selv står foran den dunkle port, og maner til, at have styr på sit hus! – Så var mine børn* * i 3 uger hos mig med de 2 prægtige drenge* * , da svirrede det fra tidlig morgen til aften, og holdt mig borte fra alt – men beredte mig stor glæde!
Jeg er meget sammen med Moltke* , ja, dagreven* var syg, dvs. han havde noget hoste og influenza, læste jeg ofte om aftenen i timevis for ham, hvad jeg Gud ske lov kan denne vinter, da mit halsonde er kureret på grund af det milde vejr. Eliza* klager meget, magnetiserer, bruger en kvindelig vidunderlæge – og tænker på at tage til Kreuznach – og ikke først til Glorup – hvilket synes at være meget ubehageligt for greven* . De ved, han føjer hende i alle sager. Hendes store bekymring om Harald* er nu ovre, da de seneste efterretninger synes at sikre freden.
I går stod der i avisen, at storhertugen* af Weimar havde besluttet, at 100-års festen for Schiller* skulle flyttes til den 23-24-25-26. Juni, fordi det er det mest passende tidspunkt for fremmede at komme hertil, og hans egen fødselsdag kobler han derfor ind. Alle dramaer af Schiller* bliver givet i rækkefølge; måske har De også læst programmet? – Hvor gerne ville jeg til Weimar på det tidspunkt! Kommer De ikke også, og arrangerer det, så De bagefter kommer til Maxen?
Serre er stadig lige så langt med sit lotteri, som han hele tiden har været. – Han venter på ministeriets tilladelse – og han venter stadig på en endelig erklæring fra storhertugen* – har allerede haft store udgifter til forberedelserne – og jeg sukker derover! – Livet byder på mange vanskeligheder.
Med de stedelige litterater ses vi kun lidt. Gutzkow* lever som eneboer, i krig med alle, som dadler hans bog – Auerbach* er meget i Weimar, hvor hans stykke blev opført – og han håber på en orden – Kühne* har for nylig hentet min bog, Deres nye Historier, som De så godhedhesfuldt betegnede med mit navn, da han vil omtale den, og egentlig undrede sig over, at han ikke fik tilsendt et eksemplar – og jeg har med uendelig interesse læst Deres eventyr i Europa, "De Vises Sten"! Med dette påbegyndte De en ny fase i Deres digtning, hvor herlig er den tendens, den blinde tro, en dybt poetisk begyndelse og gennemførelse!
Gid denne nye retning må bringe Dem samme velsignelse, thi det synes mig, at for helt at kunne erkende størrelsen og dybden af sandhederne, må der høre en højere og dybere ånds- og hjertedannelse til!
Ved De, om Friederike Bremer* virkelig i foråret kommer til Dresden for at opholde sig der i nogen tid? – Jeg læste med stor interesse et stykke, som er første del af hendes nyeste bog "Fader og datter". Hun synes nu frem for alt at istemme kvindernes frihed og uafhængighed, og at kæmpe for den!
Fru von Goethe* lever i Venedig med sin søster* , hendes søn Wolf* benytter en kur i Pisa. Han er utrøstelig over, at de elskværdige grev Rederns* * er blevet forflyttet til Brüssel og at han må blive her under den nye gesandt, hr. von Savigny* ! – Grevinde Krokow* og Amely Bölte* tænker til forår eller sommer, med ledsagelse af den nordiske digter, Wellhaven* , som vi kender, at besøge Sverige og Norge! – Jeg ser hende kun lidt, men Amelys* bog, fru von Stael, indeholder meget smukt og interessant og viser meget ånd hos forfatterinden. Også Sternberg* har skrevet en 3. roman, hertuginden af Curland, hvor han i den 3. del afskyeligt nævner den stakkels Tiedge* og grevinde von der Recke* . Frøken von Mühlenfels* tilbringer denne vinter i Dresden og er en stor trøst, når min mand helt mister modet over sine lotterisager. Fru v. Hann* beder mig hilse Dem og hr Drewsen* , hendes søn* kommer allerede i påsken til kadethuset.
Også Minna* og Margaret* hilser Dem, men frem for alt min mand! – Om Gud vil, tænker jeg i år at kunne spare Ems. Hvor grønt alt allerede er, græsplænen, buskene, markerne, det ville være en ulykke, om der igen kom kulde og frost! Jeg længes usigeligt efter et brev fra Dem! Gud bevare Dem, ærede og trofaste!
Deres tro Fr. Serre.
[tilføjelse f.n., p. 6:] Jeg vil endnu skrive et par ord til Hr Carl Andersen* og takke ham for hans bog, som jeg desværre ikke kan læse og forstå, og for 2 breve, som han så venligt sendte mig.
[i margenen, p. 6:] Vil De venligst sørge for dette brev, jeg har ikke mere hans adresse.
BrevID 18080: FrS-brev af 10/3 1859 (Collin XI, 15/214a-b, billedid 5212-17).
Gräfin Hoffmansegg* : grevinde Fanny von Hoffmannsegg, f. von Warnery* (1807-59), enke efter botanikeren og entomologen Johann Centurius H. v. H.* (1766-1849) til Rammenau i Oberlausitz. Forældre til den i BrevID 9100 nævnte Conradin H. v. H.* . Fru Hoffmanseggs* moder på 2. sal har ikke kunnet indentificeres.
Auerbach* … in Weimar wo sein Stück aufgeführt wurde: det drejer sig enten om skuespillet "Der Wahrspruch" eller sørgespillet "Der Wahlbruder".
ihrem letzten Buch Vater und Tochter: bogen hedder på svensk "Fader och dotter, en skildring ur livet" (1858). Året efter udkom den i tysk oversættelse.
Graf Rederns* : grev Heinrich von Redern* (1804-88) var preussisk gesandt i Dresden 1857-58 og derefter gesandt i Sct. Petersburg (ikke Bruxelles). Han var gift med den østrigske prinsesse Victoire Odescalchi* .
Herrn von Savigny* : Karl Friedrich von Savigny* (1814-75), preussisk diplomat, 1859-63 gesandt i Dresden.
Gräfin Krokow* : formentlig Ema Ludovia von der Wickerau von Krockow* , jf. note til BrevID 18066.
nordischen Dichter – Wellhafen* – den wir kennen: den norske digter og professor i filosofi J. S. Welhaven* (1807-73) var gæst på Maxen i sommeren 1858, samtidig med HCA, som i sin dbg. bd. 4, p. 321 beretter, at "han var uhøflig mod Fru Serre".
Amelys* Buch, Frau von Stael: Amely Bölte* udsendte i 1859 sit 3 binds værk "Frau von Stael. Biographischer Roman".
Sternberg* … die Herzogin von Curland* : A. v. Sternbergs* 3 binds roman hed " Dorothe von Kurland* . Ein biographischer Roman"(1859).
den armen Tiedge* und die Gräfin von der Recke* : digteren C. A. Tiedge* (1752-1841) og hans mangeårige veninde, grevinde Elisa von der Recke* (1754-1833), en stedsøster til den hertuginde Dorothee af Kurland* (1793-1862), som er hovedpersonen i A. v. Sternbergs* romanbiografi.
13.03.1859 Almanak : Brev til Fru Serre
(BrevID 22466 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
22.03.1859
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden den 22. März [1859].
Mein verehrter, theurer Freund!
Wenn ich im Irrthum war, wegen des Erhaltens einer Antwort, so verzeihen Sie, Sie wissen meine Gedanken ziehen zu Ihnen, in Treue und Hingebung! – Wie sehr erschrocken habe ich mich über die Nachricht Ihres Unwohlseins! Gott sey Dank, daß es vorüber ist. Hier erschüttern mich von so vielen Seiten die Nachrichten von Schlagflüßen!
Auch die gute Geheimräthin Carus* – wurde ein Opfer deßelben. Mittags noch ganz wohl auf, da sinkt sie todt in ihrem Armstuhl, und nur durch stundenlanges Röcheln zeigten sich noch Lebensfunctionen. Der Geheimrath* ./. erträgt mit Faßung den großen Verlust – seine ernste Beschäftigungen sind ihm die beste Zerstreuung! – Auch der Maler Nauman* , hat ein Gehirnschlag betroffen, der ihm zwar nicht das Leben gekostet, doch sein Gesicht für immer ganz entstellt – und seinen Arm gelähmt! – Sie begreifen, daß solche Begebenheit um uns herum, ernst und traurig stimmen. Von Clara Heinke* hatte ich im Januar einen Brief, worinnen sie mir mittheilte, daß ihre Tante – Natalie Werner* ebenfalls vom Schlag gerührt doch wieder ziemlich hergestellt sey! – Genug des Düstern – der Frühling ruft – und erwacht mit seinem jungen Grün – und ich sehne mich hinaus ins Freie – nach meinem Stillleben in Maxen; und doch fürchte ich Serre zu verlaßen, der immer noch mit den ./. Vorbereitungen seiner Lotterie, die ihm leider auch schon viel Geld kosteten, tief beschäftigt ist – und noch keine schriftl. Genehmigung der Regierungen hat! – Ihn hier allein in dem weiten Quartier zu wissen ängstigt mich – die Nächte ohne Beistand wenn ihm etwas zustößt, und soll ich hier in der Stadt bleiben – und in der erquickenden Jahreszeit, das Land aufgeben? –
Sie halten, oder lesen wohl die Europa und haben in N.7. die Biografie Gutzkows* von Kühne* gelesen, die denselben so sehr beleidigt, daß er ihn gefordert – und die Sache nur durch die Ehren Erklärung in Nr:11 ausgeglichen wurde! –
In den letzten Blatt N. 13 stehen Ihre neuen Historien anerkennend und in kurzen Worten besprochen, ich schickte ihm dazu mein Exemplar, ich theilte ihm mit, was Sie mir schrieben – über die neuen Historien, die nach den Aushangs Bogen ins Deutsche übersetzt erst ./. werden müßten. Er antwortete, er selbst hätte die Europa ganz abgegeben, und nichts mehr damit zu thuen, und die Absicht, in einigen Wochen nach Frankreich und weiter zu reisen, weshalb Sie wohl an Lorch* darüber zu schreiben hätten. Er scheint mir wegen der Gutzkowschen* Geschichte sehr disgustirt! –
Sie antworten nicht, ob Sie den Cyclus von 12 Vorstellungen von Schillers* Drama, im Juny in Weimar beiwohnen wollten, am Schluß derselben fällt des Gr. Herz.* Geburtstag. Leider sind die höchst interessanten 12 Vorträge von Hettner* über Kunst Geschichte und Malerey beendet, die wir mit großer Theilnahme verfolgten. – Mit Frau v. Zöllner* scheint es sich etwas zu bessern, nach eingetretenen schweren Crisen! – Graf Moltke* kehrt den 4 April nach Glorup zurück, so scheint es jetzt, die Gräfin* bleibt hier, und geht im Juny nach Kreiznach [sic].
Die Frage ob Krieg ob Frieden, beschäftigt Alle auch hier.
Dresden den 22. Marts [1859].
Min ærede, dyrebare ven!
Hvis jeg tog fejl hvad angår at modtage et svar, så må De undskylde, De ved, mine tanker drager mod Dem, i troskab og hengivenhed! – Hvor har beretningen om Deres utilpashed forskrækket mig! Gud ske lov, at det er ovre. Her ryster mange efterrretninger om slagtilfælde mig!
Også den gode geheimerådinde Carus* blev offer for dette. Om middagen var hun endnu ganske vel, så synker hun død sammen i sin lænestol, og kun efter timelang rallen viste sig livsfunktioner. Geheimeråden* bærer med fatning det store tab – hans seriøse beskæftigelse er ham den bedste adspredelse. Også maleren Naumann* har fået en hjerneblødning, som ganske vist ikke kostede ham livet, men som for altid har ommøbleret hans ansigt – og lammet hans arm! – De begriber vel, at sådanne begivenheder rundt om os stemmer os med alvor og sorg. Fra Clara Heinke* fik jeg i januar et brev, hvori hun meddelte mig, at hendes tante – Natalie Werner* også var ramt af et slagtilfælde men at hun dog var rimelig restitueret! – Nok om det dystre, foråret kalder, og vågner med det spæde grønne – og jeg længes efter at komme ud i det fri, efter mit stille liv i Maxen, og dog frygter jeg for at forlade Serre, som endnu er travlt beskæftiget med forberedelserne til sit lotteri, som dog også allerede har kostet ham mange penge, – og han har endnu ikke en skriftlig tilladelse fra regeringen! – At vide ham alene her i det store kvarter ængster mig, nætterne uden bistand, hvis der skulle tilstøde ham noget, og skal jeg blive her i byen – og i den opmuntrende årstid, opgive landet?
De holder vel – eller læser Europa og har i nr. 7 læst Gutzkows* biografi over Kühne* , som fornærmer ham så meget, at han har udfordret ham, og sagen kun blev afsluttet ved en ærestilkendegivelse i nr. 11.
I det seneste blad nr. 13 står Deres nye historier anerkendende og kort omtalt, jeg sendte ham mit eksemplar, jeg meddelte ham, hvad De skrev til mig om de nye historier, som iflg. udhængsarkene er oversat til tysk. Han svarede, at han selv havde afleveret Europa, og ikke havde mere med det at gøre, og om nogle uger havde til hensigt at rejse til Frankrig og endnu længere bort, hvorfor De sandsynligvis skulle skrive derom til Lorck* . Han synes mig at være meget omdiskuteret, hvad angår hele denne Gutzkow* -sag.
De svarer ikke, om De vil overvære cyklussen på 12 forestillinger af Schillers* drama, her i Weimar i juni, ved slutningen af dette falder storhertugens* fødselsdag. Desværre er de højst interessante 12 foredrag af Hettner* om kunsthistorie og maleri færdig, og vi fulgte dem med stor deltagelse. – Med fru von Zöllner* synes det at gå lidt bedre, efter tidligere svære kriser! – Grev Moltke* vender den 4. april tilbage til Glorup, sådan ser det ud nu, grevinden* bliver her, og rejser i juni til Kreiznach. Spørgsmålet om der bliver krig eller fred, beskæftiger alle her.
BrevID 9279: FrS-brev af 22/3 1859 (Collin XI, 8/103+11/154, billedid 4823-29 og 4972-73).
Geheimerätin Carus* : C. G. Carus* blev i 1811 gift med sin fars* yngre stedsøster, Caroline Carus* (1784-1859). De havde 6 sønner og 5 døtre. Den ene datter* var gift med Ernst Rietschel* .
der Maler Nauman* : Carl Naumann* (1813-6.12.1859), akvarel- og miniaturemaler i Dresden
die Biographie Gutzkows* von Kühne* : se nr. 7 og nr. 11 i Europa årg. 1859.
Europa 7: https://opacplus.bsb-muenchen.de/metaopac/singleHit.do?methodToCall=showHit&curPos=12&identifier=100_SOLR_SERVER_214193674&showFulltextFirstHit=true [link jan. 2019]
Fortsættes den 25. marts 1859 i: BrevID 9284
25.03.1859 [tilføjelse ca. 25. marts til brev 22. marts 1859 BrevID 9279:]
Clara Schumann* gab 2 Concerte hier und Heute ist Alex. Dreischoks* Concert angesetzt – Morgen Abend wird er mit Graf Moltkes* * und Graf Hohenthals* * pp. den Thee b[e]y uns trinken.
Am 19ten dieses, ist eine kleine Kiste, durch den Spediteur Sehe von hier an Sie, abgegangen, sie bringt meinen Geburtstags Gruß zum ./. 2t April. Ich bitte Sie dringend, dieselbe erst an Ihrem Tage zu öffnen und vorsichtig auszupacken, ich hoffe gewiß, der Inhalt wird Ihnen angenehm und interessant sein.
Vorläufig meinen warmen Glückwunsch! Wir werden von 2-3 Uhr Ihre Gesundheit trinken und unsre Gedanken hoffentl. werden sich begegnen. Mein Mann grüßt und gratulirt herzlich
Fr.
[i margenen, p. 2:] Minna* Margaret* Frau v. Hann* wollen Ihnen Glük wünschen.
Clara Schumann* gav 2 koncerter her og i dag er Alex. Dreischoks* koncert annonceret – i morgen aften vil han med grev Moltkes* * og grev Hohenthals* * m.fl. drikke te hos os.
Den 19. afgik en lille kasse, besørget af speditør Sehe, til Dem – min fødselsdagshilsen til 2. april. Jeg beder Dem på det indstændigste først at åbne den på Deres dag og forsigtigt pakke den ud, jeg håber og er sikker på, at indholdet vil være Dem behageligt og interessant.
Foreløbig min varmeste lykønskning! Vi vil her drikke Deres skål mellem 2 og 3 og vore tanker vil strømme til Dem. Min mand hilser og gratulerer på det hjerteligste.
Fr.
[i margenen, p. 2:] Minna* Margaret* fru v. Hann* ønsker Dem til lykke!
BrevID 9284: FrS-brev af 22/3 1859 (Collin XI, 8/103+11/154, billedid 4823-29 og 4972-73).
Alex. Dreischoks* Concert: koncert ved den tjekkiske pianist og komponist Alexander Dreyschok* (1818-69).
eine kleine Kiste… bringt meinen Geburtstags Gruß: kassen indeholdt en kopi – i formindsket størrelse – af Ernst Rietschels* dobbeltstatue af Goethe* og Schiller* , opstillet på pladsen foran Hofteatret i Weimar. Ved gavens ankomst til København (30/3) var den desværre gået itu. Dagen efter ankom FrS.s brev, "Brev fra Fru Serre og alle i Familien, til min Fødselsdag", jf. Almanak s. 273. Den reparerede dobbeltstatue tilhører nu H. C. Andersens Hus. HCA stillede den op i sin stue/arbejdsværelse i sine resp. boliger, og den er nu udstillet i det i HCAH rekonstruerede arbejdsværelse.
00.03.1859
Dato: 1859- slut marts
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Zum 2t April 1859.
Theuerster, verehrter Freund!
Den wärmsten Glückwunsch zu Ihrem Geburtstag von dem ganzen Serreschen Hause! Verleben Sie den Tag froh – im besten Wohlsein, wie das ganze Jahr. ./.
Vielleicht gelingt es mir durch beifolgende Schiller* -Göthe* Statue, das 1t Exemplar – was von Rietschels* [tilføjet: eigen] Hand, verkleinert, aus der Form gekommen – Ihnen eine Freude zu machen! –
Ich hoffe es kommt zur rechten Zeit – und Sie beschauen es erst den 2t ./. April.
Ich grüße Sie – und alle Freunde in treuer Verehrung und Liebe.
Fr. Serre
[udskrift:] An den Herrn Professor H. Ch. Andersen
Til 2. April 1859.
Dyrebareste, ærede ven!
Den varmeste lykønskning til Deres fødselsdag fra hele det serreske hus! Henlev glad dagen, i allerbedste humør, ligeså hele det kommende år!
Måske lykkes det mig at bringe Dem glæde ved vedlagte Schiller* -Goethe* statue – Rietschel* selv har formindsket, og dette er det første eksemplar, som kom ud af formen.
Jeg håber, den kommer i rette tid – og at De først ser den den 2. april.
Jeg hilser Dem – og alle venner i tro ærbødighed og kærlighed.
Fr. Serre.
[udskrift:] Til Professor H. Ch. Andersen
BrevID 18086: FrS-brev, udat. (../3 1859) (Collin XI, 15/215, billedid 5218-21).
Datering: brevet el. billetten er kun dateret "Zum 2t April". HCA fik det i hænde 1/4 , jf. Almanak s. 273. Vedr. fødselsdagsgaven, jf. BrevID 9284.
09.04.1859 https://digipress.digitale-sammlungen.de/view/bsb10694741_00247_u001/16?cq=maxen
link dec. 2018 Bekanntmachung der Königlichen
Regierung. Mittelst Allerhöchster Ordre vom
7. d. Mts. Ist dem Major Serre auf Maxen im Königreich Sachsen für den Abfaß
und Betrieb von Loosen zu der vonihm beabsichtigten Deutschen National-Lotterie
zu Gunsten der Schiller* -Stiftung,
der Tiedge* -Stiftung
und des Denkmals des Carl Maria von Weber* innerhalb des Königreichst Preußen die
staatliche Erlaubniß ertheilt worden. Arnsberg, den 29. März 1859. Bekendtgørelse fra den kongelige
regering. Formedelst allerhøjeste ordre af
7. d.m. er der tildelt statelig tilladelse til Major Serre på Maxen i
kongeriget Sachsen til at udlodde og forvalte lodder i kongeriget Preussen til
fordel for det planlagte tyske nationallotteri til fordel for Schiller* Stiftelsen, Tiedge*
Sitftelsen og Carl Maria von Webers*
mindesmærke. Arnsberg, den 29. marts 1859
22.04.1859
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden am 22. Apr. [1859]
Theuerster, verehrter Freund!
Sie können ermessen, wie außer mir ich war, als Sie mir schrieben, daß die Statuen zerbrochen zu Ihnen gelangt. Wenn man es im Attelier von Rietschel* bestellt, sein Geschäftsführer der Bildhauer Wüssing* es übernimmt, Verpackung Spedition, so denkt man doch ganz sicher zu sein! Und nun doch nicht, es ist gräulich! –
Ich habe die Freude auf 2 Tage die Schwester* von Fr. v. Göthe* Ulrike* , die von Venedig kommt, bey mir zu haben, sie erzählt Viel von dort, und wie kriegerisch Alles bereits dort aussieht. Endlich ist nun die definitive Entscheidung aus Weimar gekommen. Der Gr. Herz.* gibt das Gartenhaus mit Garten als 1t Loos zu Serres Lotterie, doch nicht seine besondere Protection, noch die Erlaubniß fürs Ausland. Die Bedingung ist das [sic] Serre ins hiesige Comité wieder eintritt; das Alles, ist nun meinen Mann sehr wenig angenehm! – Aus dem Junyfest ./. wo alle Dramas Schillers* von Künstler Notabilitäten aufgeführt werden sollten, und der Schluß an seinem Geburtstag den 24st J. sein, wird nichts, es ist in den Zeitungen wiederrufen [sic]!
Auch ich fühle mich seit einiger Zeit wieder sehr unwohl, huste, und bin fieberhaft! –
Heute ist Docktor [sic] Kühne* mit seiner Frau* nach Brûssel und später nach Paris gereiset, wenn anders kein Krieg ausbricht und das Reisen hindert.
Gräfin Moltke* arbeitet wieder fleißig zeichnet, malt, musicirt, componirt, Sie haben wohl den Grafen* in Copenhagen gesprochen! – Warum geben Sie mir nie Anwort, nie ein Hoffnungswort zum Wiedersehen, für den Sommer? –
Clara Heinke* schickte 2 schöne Zeichnungen 1 von Schiller* 1 von Gluck* für Serres Lotterie, überhaupt fehlt es an Anfragen nicht für Loose und Zusendungen von Gaben, besonders Bücher und schriftstellerische Werke! – auch Ihre Werke werden nicht ./. fehlen, oder wenigstens Einige davon, nicht wahr! Kühne* hat so eben ein Schauspiel beendet, Hammer* ein Lustspiel, wenn sie nur zur Aufführung kommen, und – gefallen!
Dawison* ist auf Urlaub bis zum 1. July. Emil Devrient* hat Streit mit den Directoren gehabt – und ist seit Sptbr. nicht aufgetreten und man weiß nicht, ob es noch geschieht. Dafür ist ein Herr Saubag* , Bruder der Gräfin Ross* engagirt, der nicht übel spielt, doch ein hartes Organ hat und häßlich ist.
Gräfin Moltke* ist sehr in Sorge um ihren Harald* der in Cremona steht – und gilt es wirklich ihn ins Feuer zu schicken, fürchte ich reiset sie in seine Nähe! -
Mit Frau von Zöllner* scheint es etwas sich zu bessern – dafür hört man wie arg in keinem Jahre, von so viel unerwarteten Todesfällen durch Schlagflüße, wozu die gelinde Witterung wohl Veranlaßung gibt, und mancher lieber Bekannter wurde ein Opfer davon. Man hält daher um so fester an seinen Lieben! Auch Frau von Berge* leidet sehr an ihrem Fuße! Ach, dieser nahe Krieg, auch hier ist Alles gerüstet. Gott zum Gruß!
In Treue Ihre Fr.
[i margenen p. 2:] Laßt uns Drewsen* niemals grüßen?
[udskrift:] An den Herrn Professor H. Ch. Andersen.
Ritter mehrerer hohen Orden
in Copenhagen
frei
[stemplet:] DRESDEN 23.APR 59
Dresden den 22. apr. [1859]
Min dyrebareste, mest ærede ven!
De kan skønne, hvor meget jeg var ude af mig selv, da De skrev, at statuen nåede knust til Dem. Når man bestiller den i Rietschels* atelier, og hans forretningsfører billedhugger Wüssing* påtager sig at sørge for for emballering, forsendelse, så tror man sig jo ganske sikker. Og så dog alligevel ikke, hvor frygteligt! –
Jeg har den glæde at have fr. v. Goethes* søster Ulrike* , som kommer fra Venedig, hos mig i 2 dage. Hun fortæller meget derfra, og hvor krigshærget alt der allerede ser ud. Endelig er nu den definitive afgørelse kommet fra Weimar. Storhertugen* giver havehuset med have som det første lod til Serres lotteri, men hverken med hans særlige protektion, eller tilladelsen til udlandet. Betingelsen er, at Serre igen træder ind i komiteen her, det er mig meget ubehageligt. Junifesten hvor alle Schillers* dramaer skulle opføres af kunstner-notabiliteter og slutningen skulle være på hans fødselsdag den 24. juni, bliver der ikke noget af – og det er allerede tilbagekaldt i aviserne.
Og jeg har nu i nogen tid igen følt mig meget utilpas, hoster, og jeg har feber!
I dag er dr. Kühne* med sin kone* rejst til Brüssel og videre til Paris, hvis der for øvrigt ikke udbryder krig, som forhindrer rejsen.
Grevinde Moltke* arbejder flittigt, tegner, maler, musicerer, komponerer, De har vel talt med greven* i København! Hvorfor svarer De mig ikke, ikke et håbende ord om gensyn til sommer?
Clara Heinke* sendte 2 skønne tegninger, 1 af Schiller* og 1 af Gluck* til Serres Lotteri, i det hele taget skorter det ikke på ønsker om lodder og indsendelse af gaver, især bøger og forfatters værker! Heller ikke Deres værker vil mangle, eller i det mindste nogen af dem, vel? Kühne* har netop afsluttet et skuespil, Hammer* et lystspil, hvis blot de bliver opført og behager!
Dawison* er på ferie til 1. juli. Emil Devrient* har haft strid med direktørerne, og har ikke optrådt siden september, og man ved ikke, om han vil optræde mere. Til gengæld er en hr. Saubag* , bror til grevinde Ross* blevet engageret, han spiller ikke dårligt, men han har en skarp stemme og ser hæslig ud.
Grevinde Moltke* er meget bekymret for Harald* , som står i Cremona – og skulle han virkelig komme i ildkamp, så frygter jeg, hun rejser til hans nærhed.
Med fru von Zöllner* ser det ud til at bedres noget – i intet år har man hørt om så mange uventede dødsfald på grund af slagtilfælde, hvortil det elendige vejr vel er årsagen, og mange kære bekendte blev offer derfor. Man holder derfor endnu mere fast ved sine kære! Også fru von Berge* lider meget i sine fødder. Åh, denne nært forestående krig, alt her er oprustet. Vær hilset.
Deres tro Fr.
[i margenen p. 2:] Sender Drewsen* aldrig hilsen?
[udskrift:] Til hr professor H. Ch. Andersen.
Ridder af flere høje ordener
i København
frit
[stemplet:] DRESDEN 23.APR 59
Statuen: Den blev siden repareret og stod i Nyhavnsstuen.
BrevID 9312: FrS-brev af 22/4 1859 (Collin XI, 18/266, billedid 5436-39).
Wüssing* : Ws* navn var rettelig Gustav Adolf Wiesing* , som var gipsformer, leder af Rietschels* gipsstøberi siden 1856. Hans dødsår kendes ikke.:
Kühne* hat … ein Schauspiel beendet: da det næppe er Ks* bearbejdelse af Schillers* Demetrius-fragment, må det være skuespillet "Kuß und Gelübde", som han færdiggjorde i 1859.
Hammer* … ein Lustspiel: Det er uvist, hvilket lystspil det drejer sig om.
Herr Saubag* : denne skuespiller kan ikke identificeres ud over, at han er bror til grevinde Ross* .
Gräfin Ross* : kan muligvis være grevinde Ida Wilhelmine Ross* (1818-93).
Cremona: by og provins i Lombardiet, bekendt for sin fremstilling af fine musikinstrumenter, bl.a. violiner af Antonio Stradivari* . Lombardiet var indtil krigen mellem Østrig og kongeriget Sardinien i 1859 en østrigsk besiddelse.
29.04.1859 Almanak : Brev til Fru Serre
(BrevID 22467 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
09.05.1859 Almanak : Brev til Fru Serre
(BrevID 22468 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
13.05.1859
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden Freitag 13te May [1859].
Theuerster Freund!
Wohl war es mir traurig, daß unter den 22 Briefen, die man mir am 28st. April, auf meinen Geburtstagstisch gelegt, gerade Ihre lieben Schriftzüge fehlten, und als die lieben Bekannte fragten nun, hat Andersen geschrieben und was hat er [geschrieben], wird er kommen?? ich sagen mußte – nein, aber ich weiß, er denkt an diesen Tag an mich, und hierher! Es sind ja auch nur unwesentliche Zeichen der Freundschaft, und diese wäre [overstreget: mir] nicht die Wahre legte sie darauf allen Werth! –
Ich kränke mich, nur über eine Stelle in Ihrem Briefe, “Sie wollten nicht alle Jahre kommen, man könnte müde davon werden!" Kennen Sie uns wirkl., nach einer so langen Reihe von Jahren noch so wenig? Fühlen Sie denn nicht, daß Ihre Gegenwart uns immer die Festtage schafft auf welche wir uns von Monat zu Monat freuen? ./.
Nun vielleicht führt der Herbst, Sie erfrischt, der neuen Eindrücke voll, noch zu uns! – Ich kann nur freudig einstimmen, daß Sie eine so interessante nordische Reise machen wollen. – Gott wird Sie ja dab[e]y schützen und behüthen! – Neues, Unbekanntes Frisches, wie Frühlingsgrün, werden Sie dann den Leser, in Ihren gewohnten, reizenden Schilderungen vorführen, nur Sie vermögen das derart zu schildern! Man will und kann kaum mehr von Italien, dem Süden von Frankreich – und von England, lesen – von Amerika selbst – immer Wiederhohlungen! Sie allein finden Neues, Reizendes! –
Vielleicht bringt auch einmal eine Brieftaube von dort mir eine Nachricht – und welche Freude dann! ./.
Ich möchte auch so wie Sie dem ewigen Hören und Lesen, der abscheulichen Politik entgehen, der Falschheit, ihr ist ja nichts heilig.
Ich habe entsetzliche Kämpfe mit Eliza Moltke* jetzt gehabt. Harald* steht in Piemont, sie ist in Verzweiflung darüber, will ihm nachreisen, und mit größter Mühe ist es mir gelungen, sie von dem doch ganz unzweckmäßigen Schritt zurück zu halten. Sie liebt mich wahrhaft hat Vertrauen zu mir, kommt oft 2-Mal des Tages, und spät Abend noch vorgefahren, und so kann ich versöhnend und beruhigend wirken, denn sie ist sehr böse, daß der Graf* ihrem Wunsche nicht nach gekommen, und Harald* vorigen Sommer schon als noch nicht an Krieg zu denken war, aus der östreichischen Armee herausgenommen! Wem in der Welt, steht immer der Glücksstern erleuchtet, wer alle, auch die kleinsten Wünsche erfüllt sah – erträgt schwerer eine ernste Prüfung. Haralds* Briefe von dort, sind glückselig, kampflustig, Jugend übermütig, er ist Prem. Lieutn. geworden, und gesund und frisch ./. bey diesen Strapazen! –
Auch der Hofräthin Falkenstein* Sohn, Oskar* steht am Ticcino. Der älteste Sohn, Hugo* , der aus Amerika zurück gekommen, hat sich nach einem Aufruf an Civilisten, zum Militär einzutreten, um bald die fehlenden Officierstellen zu besetzen, gemeldet und ist angenommen worden. Es mag doch nicht in Amerika mit seinem Fortkommen länger gegangen sein! –
Wissen Sie, daß Frau v. Bock (die Schröder Devrient)* hier rettungslos krank liegt, an galloppirenden inneren Krebs? Jetzt ist ihr Mann* herbey gerufen worden! –
Auch ich bin an der Grippe über 3 Wochen sehr krank gewesen, und im Fieber, und noch habe ich Halsentzündung – deßhalb darf ich bey der kalten Witterung nicht nach Maxen jetzt übersiedeln, bis warmer Sonnenschein kommt! – [overstreget: Ihnen] Sie wird wie mir die Gebirgsluft stärken und erquicken und so Gott will, wie früher in Gottes schöner Natur aufathmen! –
Sie wissen daß Clara Heinke* als Gesellschaft zur Baronin Finks* , Freundin der Baronin Stampe* kommt, und so erst, 2 Monate in Dresden ./. bleibt, und die Morgen bis 3 Uhr frei hat – und malen kann, dann nach Sulza, in ein Salinenbad, bei Weimar mit ihr geht – und gefallen sie sich, einen längeren Aufenthalt bey ihr erwarten darf! –
Den Carl Andersen* , der ein so getreuliches Andenken an mich bewahrt, wie ich kaum gedacht, bitte grüßen Sie herzlich – und seinen Brief hätte mir Sigwald* am 28. April richtig in die Hände gelegt! – Sigwald* wird wohl die Gräfin* überall hin begleiten, wo sie zu reisen gedenkt. Auch der Wladimir* hat ihnen viel Ärger gemacht, wie Sie wissen, und ihn auf dem Meere herum schaukeln zu wissen, beunruhigt sie sehr! – Jerichos* * werden sich wohl bey der Gräfin* melden – und durch sie auch, hoffe ich sie kennen zu lernen.
Der Großherz.v.Weimar* hat sich ein aristocratisches Künstler Comité gebildet, das er in seinem engsten Kreis aufgenommen, zum Ärger der übrigen, Ältern, R[…... .] die eine ernstere Richtung verfolgen! –
Schreiben Sie mir ja ob Sie keinen Reise Gesellschafter mitnehmen, was doch sehr nöthig und zweckmäßig dorthin wäre, und wen? -
Liszt* , ist völlig mit Dingelstedt* entzweit, für 2 Jahre auf Urlaub, eben ist er mit der Fürstin* und ihrer Tochter* durch Dresden gegangen! – Dadurch soll das Theater besonders die Oper sehr gelitten haben.
Zur aristocr. Künstler Academie gehört in Weimar, Graf Kalkreuth* , ist mit 1000 rh zugleich Kammerherr, v. Wille* , mit Versprechen auf 1000 rh. Ankauf von Gemählden, Genelli* mit 400 rh. und Attelier und Wohnung. v. Binzer* desgl Graf Harrach* , Baron Schlichter* , alle Künstler, die am Hof geladen werden. Hummel* ist Professor geworden, und halten die Ältern wieder zusammen! –
Frau von Göthe* ist noch in Triest, Ulrike* in Weimar, Wolf* recht elend und kränkl. aus Italien zurück gekehrt! –.
Docktor Kühnens* * sind für 2 Monat nach Brüssel und Paris, Baron Sternberg* geht auch dahin für 1 Jahr! –
Denken Sie mit Frau v. Zöllner* bessert es sich! – ./.
[i margenen, p. 1:] So leben Sie wohl, wir Alle grüßen Sie innig. Behüthe Sie Gott. Fr.
[i margenen, p. 4:] Hammer* hat das feuilleton der Constitu[tio]nelle aufgegeben und kränkelt sehr.
[i margenen, p. 6:] Ich werde gleich auf der Karte Ihre Reise verfolgen! -
Dresden Fredag den 13. Maj [1859].
Dyrebareste ven!
Vel var det sørgeligt for mig, at blandt de 22 breve, som man lagde til mig på mit fødselsdagsbord den 28. april, netop manglede Deres kære skrift – og da de kære bekendte spurgte, nå har Andersen skrevet, og hvad har han skrevet, kommer han? – og måtte jeg sige – nej, men jeg ved, at han tænker på mig i dag og sender tanker hertil! Det er jo også kun et mindre vigtigt tegn på venskabet, og det ville heller ikke for mig være det sande venskab, hvis alt blev lagt deri! –
Jeg ærgrer mig over et sted i Deres brev, " De ville ikke komme hvert år, man kunne blive træt af det." Kender De os virkelig så lidt efter så lang en årrække? Føler De da ikke, at Deres nærvær altid skaber nogle festdage for os, hvortil vi glæder os i månedsvis?
Nu fører efteråret Dem måske til os, De er forfrisket og fuld af nye indtryk! – Jeg kan kun glad bifalde, at De vil foretage en så interessant nordiske rejse – Gud vil jo derved beskytte og bevare Dem! Nyt, ukendt, friskt, som det forårsgrønne vil De derefter beskrive det for læseren, som er vant til Deres henrivende skildringer – og kun De kan skildre det således! Man vil og kan næppe læse mere om Italien, syden, Frankrig og England – endog om Amerika – det er alt sammen gentagelser! De alene finder nyt, henrivende!
Måske bringer også engang en brevdue derfra mig en efterretning – og hvilken glæde vil det så være.
Jeg vil ligesom De undgå at høre om det, vi evindeligt hører og læser om, undgå den afskyelige politik, falskheden, ja intet er dem helligt.
Jeg har nu haft forfærdelige kampe med Eliza Moltke* . Harald* står i Piemont, og hun er fortvivlet derover, vil rejse til ham, og med stort besvær er det lykkedes mig at holde hende tilbage fra dette ganske formålsløse skridt. Hun holder sandelig af mig, har tillid til mig, kommer ofte til mig 2 gange dagligt, og ofte sent aften, og således kan jeg virke forsonende og beroligende, thi hun er meget vred over, at greven* ikke har efterkommet hendes ønske og forrige sommer, da der endnu ikke var tanke på krig, har taget Harald* ud af den østrigske armé. Den i verden, som lykkestjernen altid står og lyser for, og som fik endog de mindste ønsker opfyldt, tåler vanskeligere en alvorlig prøvelse. Haralds* breve derfra er glade, kamplystne, ungdommeligt overmodige, han er blevet premierløjtnant og er sund og rask, til trods for strabadserne.
Også hofrådinde Falkensteins* søn, Oskar* , står ved Ticcino. Den ældste søn, Hugo* , som er kommet tilbage fra Amerika, har efter et opråb til civilister om at træde ind i militæret og betræde de manglende officersstillinger – meldt sig og er blevet antaget. Han kunne tilsyneladende ikke komme videre i Amerika.
Ved De, at fru v. Bock (fru Schröder Devrient)* , her ligger uhelbredeligt syg, med gallopperende kræft? Nu er hendes mand* blevet tilkaldt! –
Også jeg har været meget syg i mere end 3 uger af influenza, og jeg har stadig halsbetændelse, derfor må jeg i dette kolde vejr ikke flytte til Maxen, før der kommer varm solskin! Bjergluften vil styrke og forfriske Dem, og om Gud vil, få Dem til at ånde lettet op igen i Guds skønne natur.
De ved, at Clara Heinke* kommer som selskab for baronesse Finks* , baronesse Stampes* veninde, og således først bliver 2 måneder i Dresden – hun har dagen fri indtil klokken 3, og kan male, derefter tager til Sulza, til et saltbad, med hende, og hvis det behager hende, kan vente et længere ophold hos hende!
Carl Andersen* , som bevarer mig så trofast i erindringen, hvilket jeg næppe havde troet – vil De hilse ham hjerteligt, og hans brev har Sigwald* givet mig i hænderne den 28. april! – Sigwald* vil nok ledsage grevinden* overalt, hvor hun påtænker at rejse. Også Wladimir* har givet dem mange bekymringer, som De ved, da de ved, at han gynger afsted på havet, og det bekymrer hende meget! – Jerichaus* * melder sig vel hos grevinden* – og via hende, håber jeg at lære dem at kende.
Storhertugen* af Weimar har dannet en aristokratisk kunstner-komité, som han har draget ind i sin nærmeste kreds, til stor ærgrelse for de øvrige, ældre, som forfølger en mere seriøs retning.
Skriv nu til mig, om De slet ikke har noget rejseselskab, hvilket dog ville være meget nyttigt og formålstjenligt, – men hvem?
Liszt* har fuldstændig gjort op med Dingelstedt* , har været 2 år på ferie, og er netop rejst med fyrstinden* og hendes datter* gennem Dresden. Det har teatret og især operaen lidt under.
Til det aristokratiske kunstnerakademie i Weimar hører grev Kalkreuth* , og er med 1000 rh samtidig kammerherre, v. Wille* , med løfte om køb af malerier for 1000 rh, Genelli* med 400 rh og atelier og bolig, v. Binzer* ligeså grev Harrach* ,baron Schlichter* , alle kunstnere som bliver indbudt til hoffet. Hummel* er blevet professor og det holder atter de ældre sammen.
Fru von Goethe* er stadig i Triest, Ulrike* i Weimar, Wolf* er ganske elendig og er vendt skrantende tilbage fra Italien. Doktor Kühnes* * er rejst til Brüssel og Paris i to måneder, baron Sternberg* rejser også dertil i et år!
Tænk Dem, det går bedre med fru von Zöllner* !
[i margenen, p. 1:] Lev nu vel, vi alle hilser Dem inderligt. Gud bevare Dem. Fr.
[i margenen, p. 4:] Hammer* har opgivet føljetonen om konstitutionen og skranter meget.
[i margenen, p. 6:] Jeg vil straks følge Deres rejse på landkortet.
BrevID 9334: FrS-brev af 13/5 1859 (Collin XI, 8/101a-b, billedid 4807-16).
Geburtstagtisch… Ihre lieben Schriftzüge fehlten: HCA har åbenbart glemt FrS.s fødselsdag 28/4, men han indhentede forsømmelsen ved – efter at have modtaget nærværende brev 27/4 – at skrive til hende 29/4, jf. Almanak s. 273. –
"Sie wollten nicht alle Jahre kommen…: HCA ville have været til Italien i sommeren 1859, men p.gr.a. udsigterne til krig ændrede han sine planer, tænkte først på en rejse til Norge, men besluttede sig til sidst for en rejse til den del af Jylland, som han ikke før havde besøgt.
Harald* steht in Piemont: Harald Moltke-Huitfeldt* deltog som østrigsk officer i krigen mellem Østrig og kongeriget Sardinien.
Oskar* : Oskar, s. af Constantin F.* Hans årstal kendes ikke.
steht am Ticcino: hermed mener FrS ikke den schweiziske kanton T., men floden Ticino, som fra Schweiz flyder ind i Italien for sluttelig at løbe ud i Po-floden.
Frau v. Bock (die Schröder Devrient* : Den berømte sangerinde døde i januar 1860, i Gotha.
ihr Mann: Wilhelmine Schröder-Devrient* blev i 1850 g.m. den livlandske godsejer Heinrich von Bock* .
Baronin Finks* : må være den baronesse M. C. v. Fink* , som var bosat i Dresden og benævnes som "Rittergutsbesitzerin". Navnet staves også Finck. Måske var hun beslægtet med den general F. A.von Finck* (1718-66), der som en af Frederik (!!) den Stores* generaler led et forsmædeligt nederlag ved Maxen 1759 og efterfølgende blev idømt fæstningsarrest. Han kom siden i dansk tjeneste. Se note til dagbog [1851-08-13]
der Wladimir* … ihn auf dem Meere herum schaukeln zu wissen: sønnen Wladimir Moltke-Huitfeldt blev* i 1850’erne uddannet som svensk søofficer og gjorde tjeneste i den svenske marine, indtil han først i 1860’erne for sin fader bestyrede de af denne erhvervede Graasten og Fiskbæk godser i det nordlige Slesvig. I 1864 deltog han som dansk artilleriofficer i krigen og senere slog han sig ned som godsejer i Skåne.
Jerichos* * : billedhuggeren J. A. Jerichau* og malerinden Elisabeth Jerichau-Baumann* , jf. note til BrevID 21921. Når FrS udtrykker håbet om at lære ægteparret at kende via grevinde Moltke-Huitfeldt* , bestyrker det formodningen om, at ægteparret J.* * ikke i 1846 benyttede det hér som brev BrevID 21921 trykte anbefalingsbrev.
aristocr. Künstler Academie … in Weimar: FrS omtaler hér endnu en gang den kunstnerkomité, som var udset til at drive den kunstskole, som storhertugen* af Sachsen-Weimar grundlagde i 1860 (omtalt i BrevID 18066). Kredsen er i denne omgang udvidet med malerne August von Wille* (1829-87) og grev Ferdinand von Harrach* (1832-1915). Den tredje, baron Schlichter* , hed rettelig Carl von Schlicht* (1833-1912), var landskabs- og marinemaler. Studerede hos Kalckreuth* i Weimar. Også den til professor udnævnte maler Carl Hummel* (1821-1907), landskabsmaler, tilknyttet malerskolen i Weimar.
