22.03.1859
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden den 22. März [1859].
Mein verehrter, theurer Freund!
Wenn ich im Irrthum war, wegen des Erhaltens einer Antwort, so verzeihen Sie, Sie wissen meine Gedanken ziehen zu Ihnen, in Treue und Hingebung! – Wie sehr erschrocken habe ich mich über die Nachricht Ihres Unwohlseins! Gott sey Dank, daß es vorüber ist. Hier erschüttern mich von so vielen Seiten die Nachrichten von Schlagflüßen!
Auch die gute Geheimräthin Carus* – wurde ein Opfer deßelben. Mittags noch ganz wohl auf, da sinkt sie todt in ihrem Armstuhl, und nur durch stundenlanges Röcheln zeigten sich noch Lebensfunctionen. Der Geheimrath* ./. erträgt mit Faßung den großen Verlust – seine ernste Beschäftigungen sind ihm die beste Zerstreuung! – Auch der Maler Nauman* , hat ein Gehirnschlag betroffen, der ihm zwar nicht das Leben gekostet, doch sein Gesicht für immer ganz entstellt – und seinen Arm gelähmt! – Sie begreifen, daß solche Begebenheit um uns herum, ernst und traurig stimmen. Von Clara Heinke* hatte ich im Januar einen Brief, worinnen sie mir mittheilte, daß ihre Tante – Natalie Werner* ebenfalls vom Schlag gerührt doch wieder ziemlich hergestellt sey! – Genug des Düstern – der Frühling ruft – und erwacht mit seinem jungen Grün – und ich sehne mich hinaus ins Freie – nach meinem Stillleben in Maxen; und doch fürchte ich Serre zu verlaßen, der immer noch mit den ./. Vorbereitungen seiner Lotterie, die ihm leider auch schon viel Geld kosteten, tief beschäftigt ist – und noch keine schriftl. Genehmigung der Regierungen hat! – Ihn hier allein in dem weiten Quartier zu wissen ängstigt mich – die Nächte ohne Beistand wenn ihm etwas zustößt, und soll ich hier in der Stadt bleiben – und in der erquickenden Jahreszeit, das Land aufgeben? –
Sie halten, oder lesen wohl die Europa und haben in N.7. die Biografie Gutzkows* von Kühne* gelesen, die denselben so sehr beleidigt, daß er ihn gefordert – und die Sache nur durch die Ehren Erklärung in Nr:11 ausgeglichen wurde! –
In den letzten Blatt N. 13 stehen Ihre neuen Historien anerkennend und in kurzen Worten besprochen, ich schickte ihm dazu mein Exemplar, ich theilte ihm mit, was Sie mir schrieben – über die neuen Historien, die nach den Aushangs Bogen ins Deutsche übersetzt erst ./. werden müßten. Er antwortete, er selbst hätte die Europa ganz abgegeben, und nichts mehr damit zu thuen, und die Absicht, in einigen Wochen nach Frankreich und weiter zu reisen, weshalb Sie wohl an Lorch* darüber zu schreiben hätten. Er scheint mir wegen der Gutzkowschen* Geschichte sehr disgustirt! –
Sie antworten nicht, ob Sie den Cyclus von 12 Vorstellungen von Schillers* Drama, im Juny in Weimar beiwohnen wollten, am Schluß derselben fällt des Gr. Herz.* Geburtstag. Leider sind die höchst interessanten 12 Vorträge von Hettner* über Kunst Geschichte und Malerey beendet, die wir mit großer Theilnahme verfolgten. – Mit Frau v. Zöllner* scheint es sich etwas zu bessern, nach eingetretenen schweren Crisen! – Graf Moltke* kehrt den 4 April nach Glorup zurück, so scheint es jetzt, die Gräfin* bleibt hier, und geht im Juny nach Kreiznach [sic].
Die Frage ob Krieg ob Frieden, beschäftigt Alle auch hier.
Dresden den 22. Marts [1859].
Min ærede, dyrebare ven!
Hvis jeg tog fejl hvad angår at modtage et svar, så må De undskylde, De ved, mine tanker drager mod Dem, i troskab og hengivenhed! – Hvor har beretningen om Deres utilpashed forskrækket mig! Gud ske lov, at det er ovre. Her ryster mange efterrretninger om slagtilfælde mig!
Også den gode geheimerådinde Carus* blev offer for dette. Om middagen var hun endnu ganske vel, så synker hun død sammen i sin lænestol, og kun efter timelang rallen viste sig livsfunktioner. Geheimeråden* bærer med fatning det store tab – hans seriøse beskæftigelse er ham den bedste adspredelse. Også maleren Naumann* har fået en hjerneblødning, som ganske vist ikke kostede ham livet, men som for altid har ommøbleret hans ansigt – og lammet hans arm! – De begriber vel, at sådanne begivenheder rundt om os stemmer os med alvor og sorg. Fra Clara Heinke* fik jeg i januar et brev, hvori hun meddelte mig, at hendes tante – Natalie Werner* også var ramt af et slagtilfælde men at hun dog var rimelig restitueret! – Nok om det dystre, foråret kalder, og vågner med det spæde grønne – og jeg længes efter at komme ud i det fri, efter mit stille liv i Maxen, og dog frygter jeg for at forlade Serre, som endnu er travlt beskæftiget med forberedelserne til sit lotteri, som dog også allerede har kostet ham mange penge, – og han har endnu ikke en skriftlig tilladelse fra regeringen! – At vide ham alene her i det store kvarter ængster mig, nætterne uden bistand, hvis der skulle tilstøde ham noget, og skal jeg blive her i byen – og i den opmuntrende årstid, opgive landet?
De holder vel – eller læser Europa og har i nr. 7 læst Gutzkows* biografi over Kühne* , som fornærmer ham så meget, at han har udfordret ham, og sagen kun blev afsluttet ved en ærestilkendegivelse i nr. 11.
I det seneste blad nr. 13 står Deres nye historier anerkendende og kort omtalt, jeg sendte ham mit eksemplar, jeg meddelte ham, hvad De skrev til mig om de nye historier, som iflg. udhængsarkene er oversat til tysk. Han svarede, at han selv havde afleveret Europa, og ikke havde mere med det at gøre, og om nogle uger havde til hensigt at rejse til Frankrig og endnu længere bort, hvorfor De sandsynligvis skulle skrive derom til Lorck* . Han synes mig at være meget omdiskuteret, hvad angår hele denne Gutzkow* -sag.
De svarer ikke, om De vil overvære cyklussen på 12 forestillinger af Schillers* drama, her i Weimar i juni, ved slutningen af dette falder storhertugens* fødselsdag. Desværre er de højst interessante 12 foredrag af Hettner* om kunsthistorie og maleri færdig, og vi fulgte dem med stor deltagelse. – Med fru von Zöllner* synes det at gå lidt bedre, efter tidligere svære kriser! – Grev Moltke* vender den 4. april tilbage til Glorup, sådan ser det ud nu, grevinden* bliver her, og rejser i juni til Kreiznach. Spørgsmålet om der bliver krig eller fred, beskæftiger alle her.
BrevID 9279: FrS-brev af 22/3 1859 (Collin XI, 8/103+11/154, billedid 4823-29 og 4972-73).
Geheimerätin Carus* : C. G. Carus* blev i 1811 gift med sin fars* yngre stedsøster, Caroline Carus* (1784-1859). De havde 6 sønner og 5 døtre. Den ene datter* var gift med Ernst Rietschel* .
der Maler Nauman* : Carl Naumann* (1813-6.12.1859), akvarel- og miniaturemaler i Dresden
die Biographie Gutzkows* von Kühne* : se nr. 7 og nr. 11 i Europa årg. 1859.
Europa 7: https://opacplus.bsb-muenchen.de/metaopac/singleHit.do?methodToCall=showHit&curPos=12&identifier=100_SOLR_SERVER_214193674&showFulltextFirstHit=true [link jan. 2019]
Fortsættes den 25. marts 1859 i: BrevID 9284
