Læs i brevvekslingen mellem H.C. Andersen og familien Serre
22.05.1858
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
[Ems] am 22. May [18]58. Hotel de Paris.
Theuerster, verehrter Freund!
Seit 3 Tagen bin ich hier, aber so unwohl daß ich die Cur noch nicht beginnen konnte! Vielleicht war eine Erkältung auf dem Dampfschiff Schuld, wo wir unaufhörlich Sturm und Regen hatten, vielleicht der Scirocco hier denn ein heißer Wind braußet, und hüllt in Nebel die Luft – die Abende und Morgen sind bitter kalt, 10 Gr. Kälte – alle Badegäste klagen. Überhaupt ist Ems noch nicht aufgeräumt, Kasten und Kisten liegen vor den verschloßenen Läden, man stolpert über Sandhaufen die zur Verbesserung der Wege angefahren – die Thüren und Fenster ./. die noch leeren Häuser werden mit Öhlfarbe gestrichen – die neuen Bäder sind noch nicht eröffnet – kurz man fühlt – noch ist es hier zu früh! – Morgen ist das Pfingstfest – in Maxen höre ich sind Verwandte angekommen um mit den Kindern die Frühlingsluft zu genießen – nur ich bin fern, und in den langen schlaflosen Nächten machte ich mir die schwärzesten Bilder. Meine Nichte Marie von Burchardi* hat mich hierher begleitet. Da wegen mein Unwohlsein sich mein Aufenthalt hier verlängert, werde ich wohl nicht den 24 Junÿ zum Gr. Hrz.* von Weimar Gebt., dem Festspiel beiwohnen können, ich vermuthe Sie dort. Fr. v. Göthe* welche Dresden im Juny verläßt, bis Sptbr nach Weimar zieht, hat mich liebevoll für einige Tage zu sich eingeladen. Welch schmerzlicher Verlust ihr Scheiden von Dresden ist, können Sie sich vorstellen. Tägl. sah ich sie, tägl. gab sie mir irgend ein Liebes Zeichen – leer wird mir die Stadt ohne ihr Sein, und auch Moltkens* * wollen nächsten Winter in Paris wieder zubringen!../.
Fräulein Heinke* war traurig Sie nicht in Dresden im Junÿ sehen zu können, will es aber einrichten daß sie früher mit ihrer Tante* nach Teplitz geht und von Mitte oder Ende July, länger in Dresden bleiben zu können! – Aber wollen Sie denn einmal auf der Reise nicht den schönen Rhein befahren und einen Abstecher nach Ems machen! Heute ist die Eisenbahn von Lahnstein hierher eröffnet worden, eben so der Telegraf, thuen Sie es! Denken Sie die Gräfin Fritsch* , ist den Tag vor ihrer Abreise mit ihrer Hohheit* nach Franzensbad gefallen, hat sich eine Rippe gebrochen – und man zweifelt an ihrer Herstellung. Wie vermiße ich die würdige Dame hier! Der Tod der Herzogin von Orleans* wird den Hof zu Weimar schmerzlich berühren, und tiefe Trauer dort herrschen. Die armen verwaiseten, heimathlosen Söhne* * , wie traurig – man munkelt, daß sie ein gefürchtet Haupt der Conspirationen nicht eines ganz natürl. Todes gestorben! –
Sehen Sie den jungen Andersen* Bräutigam so theilen Sie ihm Einiges aus meinem Briefe mit, ich weiß es er nimmt Theil! Gräfin Yoldi* trennte sich von mir in Mainz! Wir besuchten ./. dort noch das Kloster der Gräfin Hahn* , ich wollte sie gern wieder sehen, doch sie war auf einer Wallfahrt begriffen, desto mehr erstaunten wir über die Spuren der Verwüstung der Explosion, so nahe dem Kloster, eben so, wie an dem emsigen Aufbau – der verschütteten Häuser! –
Unsre Wohnung ist schön, ein Eckhaus – Parterre, ein Salon mit 5 Fenstern, 2 mit der Aussicht auf das Thal – 3, gegenüber der Promenade, des Musik Pavillons, und des Curhauses. Frauvon Schwanenfeld* , 2 Tage früher angekommen, erweiset mir Liebe und Freundlichkeit, schickt mir Blumen und Bücher – und sorgt sich, mich so unwohl zu sehen, sie kam aus Vevey wo sie den Winter verbracht! –
Ach, wie freue ich mich auf die Zeit, wenn ich Ihr liebes Antlitz wieder sehe, Ihre liebe Stimme wieder höre, und Sie mir die dänischen Märchen übersetzen werden! Mögte ich nur gesünder dann sein, dieser böse Husten weichen, und meine traurige Stimmung! –
So behüthe Sie Gott, grüßen Sie Andersen* , und schreiben Sie mir wo mögl. hierher über Ihre Reisepläne.
Fr Serre
[i margenen, p. 1:] Aus Weimar ist Gräfin Beust* mit Frau von Watzdorf* hier.
[i margenen, p. 2:] Ich hoffe im Stillen, im Herbst nach Copenhagen zu kommen, wäre ich nur erst wohl!
[i margenen, p. 3:] Sehen Sie Frau v. Scavenius* , so danke ich ihr für die Reisser, die gleich gepfropft wurden.
[Ems] den 22. May [18]58. Hotel de Paris.
Dyrebare, ærede ven!
Nu har jeg været her i 3 dage, men har været så dårlig, så jeg ikke har kunnet påbegynde kuren! Måske var en afkøling på dampskibet skyld deri, vi havde uophørlig storm og regn, måske bringer sciroccoen her en varm vind og hylder luften i tåge – aftenerne og morgenerne er bittert kolde, 10 graders kulde – alle badegæster klager. I det hele taget er Ems slet ikke ryddet op, kasser og kister ligger foran de lukkede butikker, man snubler over sandbunker, som er kørt hertil for at forbedre vejen – døre og vinduer i de endnu tomme huse bliver bemalet med oliefarve – de nye bade er endnu ikke åbnet – kort sagt – man føler, det endnu er for tidligt at være her! I morgen er det pinsefest – i Maxen hører jeg, slægtningene er ankommet for at nyde forårsluften med børnene – kun jeg er borte og i de lange søvnløse nætter gjorde jeg mig de sorteste billeder. Min niece Marie von Burchardi* har ledsaget mig hertil. Da jeg er så dårlig, bliver mit ophold forlænget her, så vil jeg nok ikke kunne overvære festspillet den 24. juni ved storhertugen* af Weimars festspil, jeg formoder De er der. Fru v. Goethe* som forlader Dresden i juni, og flytter til Weimar indtil september, har kært indbudt mig nogle dage hos sig. Hvilket smerteligt tab hendes afrejse fra Dresden er, kan De forestille Dem. Jeg så hende faktisk dagligt, dagligt gav hun mig et kært lille tegn på hengivenhed – tom bliver byen uden hendes nærvær, og også Moltkes* * vil atter tilbringe næste vinter i Paris.
Frøken Heinke* var ked af ikke at kunne se Dem i Dresden i juni, men hun vil indrettet det således, at hun rejser tidligere med tanten* til Teplitz og kan være i Dresden fra midten eller slutningen af juli i længere tid! – Men vil De da ikke en gang på Deres rejse besejle den smukke Rhinen og gøre en afstikker til Ems! I dag er jernbanen fra Lahnstein åbnet hertil, ligeså telegraflinien, gør det! Tænk Dem, grevinde Fritsch* er dagen før sin afrejse med hendes højhed* faldet og har brækket et ribben, man tvivler på, at hun kommer sig.
Hvor jeg savner den værdige dame her! Hertuginden af Orleans’* død vil berøre hoffet i Weimar smerteligt og der hersker dyb sorg. De arme forældreløse sønner* * , hvor sørgeligt, man snakker i krogene om, at hun, der var et frygtet overhoved for konspirationerne, ikke er død en helt naturlig død!
Ser De den unge Andersen* , den forlovede, så meddel ham nyheder fra mit brev, jeg ved, han deltager. Grevinde Yoldi* skiltes fra mig i Mainz. Vi besøgte der grevinde Hahns* kloster, jeg ville endnu en gang gerne se hende, men hun var midt i en valfart, desto mere forbavsedes vi over eksplosionens ødelæggelse, de begravede huse, så nær ved klostret, ligeledes at man var ivrigt i gang med genopbygningen!
Vores bolig er smuk, et hjørnehus, parterre, en salon med 5 vinduer, to med udstigt over dalen, 3 overfor promenaden, musikpavillionen, og kurhuset. Fru von Schwanenfeld* , som var ankommet 2 dage tidligere, udviser venlighed og kærlighed, sender mig blomster og bøger, og bekymrer sig over at se mig så dårlig, hun kom fra Vevay, hvor hun har tilbragt vinteren! –
Åh hvor glæder jeg mig til den tid, når jeg igen kan se Deres kære åsyn, høre Deres kære stemme igen, og De vil oversætte de danske eventyr for mig! Kunne jeg blot være raskere, komme af med denne grimme hoste og min sørgelige stemning.
Nu må Gud bevare Dem, hils Andersen* , og skriv mig hertil om Deres rejseplaner.
Fr Serre
[i margenen, p. 1:] Fra Weimar er grevinde Beust* her med fru von Watzdorf* .
[i margenen, p. 2:] Jeg håber i det stille at komme til København i efteråret, hvis blot jeg blev rask!
[i margenen, p. 3:] Ser De fru v. Scavenius* , så takker jeg for grenene, som omgående blev podet.
BrevID 18014: FrS-brev af 22/5 1858 (Collin XI, 14/211, billedid 5194-97).
Gräfin Fritsch* : Constance von F.* (1786-1858), overhofmesterinde hos storhertuginde Maria Pavlovna af Sachsen-Weimar-Eisenach* , som må være den i brevet nævnte "Hohheit".
Franzensbad: kurby i Tjekkiet i byen Františkovy Lázně, hvor også Goethe* og Beethoven* havde været på kurophold.
Der Tod der Herzogin* von Orleans: Helene* , f. prinsesse af Mecklenburg-Schwerin, hertuginde af Orléans (1814-58), enke efter den den i 1842 dræbte franske tronarving, hertug Ferdinand Philippe af O.* Efter februarrevolutionen i 1848 flygtede hun som den øvrige Orleans-familie til England. At hendes død vakte sorg hos den storhertugelige familie i Weimar, skyldtes det faktum, at hendes mor, Karoline Luise von Sachsen-Weimar-Eisenach* , der via sit giftermål med Friedrich Ludwig von Mecklenburg-Schwerin* (1778-1819) var arvestorhertuginde af Mecklenburg-Schwerin. Hun var datter af storhertug Carl August* og var en faster til storhertug Carl Alexander* af Sachsen-Weimar.
Die armen, heimathlosen Söhne: hertuginden efterlod sig sønnerne Philippe* , greve af Paris (1838-94) og Robert, hertug af Chartres* (1840-1910).
das Kloster der Gräfin Hahn* : forfatterinden, grevinde Ida Hahn-Hahn* , som forlod Dresden i 1850, konverterede til katolicismen og bosatte sig i Mainz, fra 1853 i en bolig ved klostret "Vom guten Hirten", som hun selv havde ladet opføre.
Verwüstung der Explosion: et krudttårn var eksploderet i Mainz i nov. 1857.
Gräfin von Beust* : Cécile von Beust,* f. friherreinde von Gersdorff (1821-72), g. m. Fr. v. B.* (1813-89), der var storhertug Carl Alexanders* overhofmarskal. HCA kendte dem begge fra sine ophold i Weimar.
Frau von Watzdorf* : Luise v. W., f. von Könneritz* , (d. 1870), gift med Christian Bernhard von W.* (1804-70), der 1843-70 var statsminister i Sachsen-Weimar-Eisenach.
Frau v. Scavenius* : Henriette Scavenius* (jf. BrevID 17817), der mangfoldige gange var HCA.s værtinde på herregården Basnæs.
08.06.1858 Almanak : Brev til Serre
(BrevID 22458 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
28.06.1858
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Ems Am 28. Juny. 1858.
Mein theurer, verehrter Freund!
Länger als ich gedacht, über 6 Wochen, sitze ich hier, die Cur sagte mir gar nicht die erste Zeit zu, und noch fühle ich daß mein Übel nicht gehoben, sondern nur Tagelang gemindert ist! Es besteht nehmlich, in einer Auflockerung und Anschwellung nebst dabey entzündlichen Zustand, im Kehlkopf, daher die Halsschmerzen und der Hustenreiz! – Nun wie Gott will! So bin ich schon über 6 Wochen hier, und denke den 1st July früh abzureisen, den ./. 3t in Weimar bey Frau v. Göthe* zu zu bringen und den 4ten in Dresden zurück zu sein! – da erwartet mich der Schmerz Margaret* – welche 16 Jahre in meinem Hause, und sich während meiner Abwesenheit plötzlich bey der Gräfin Moltke* , mit 2 Mal so viel Gehalt mehr, als b[e]y mir, als Wirthschafterin engagirt – nicht mehr zu finden! Können Sie das von beiden Seiten begreifen? Wieder eine schmerzliche Erfahrung mehr im Leben! Auch Henselt* hat sein Kommen angezeigt – und so sehne ich mich nach Hause. Frau von Göthe* schreibt von Clara Heinke* , sie hat mir tägl. beßser gefallen. Wahres tiefes Gefühl, ohne jede Sentimentalität, klarer Verstand, der sich in Allem Rechenschaft zu geben weiß und Fleiß und Beharrlichkeit ./. zeichnen sie aus, Es ist eine solche Grundlage von Pflicht Gefühl, so feste Grundsätze, wie mich an der Tochter eines solchen Vaters nicht überrascht.
Und sind solche Eigenschaften denn nicht geeignet einen Mann zu beglücken, zumal wenn der Mann die Überzeugung haben muß hier geliebt zu sein? und darf man ein solches Glück zurück weisen, und muß es nicht berücksichtigen ?-?-?
Wie freue ich mich auf die Zeit wo wir Sie wieder haben, wieder die liebe Stimme hören, die Hand drücken, so fest, so wahr. Es ist meine schönste Lebensfreude – diese Zeit, Ihr Aufenthalt in Maxen! Wie viel Neues werden Sie mittheilen. Könnt ich nur mit denen die ich am Liebsten auf der Welt habe, den Genuß theilen! Hoffentl. hohlen Sie sich diesen Brief von der Post in München ab, und bestimmen dann mir schriftl. welchen Tag wir Sie in Dresden erwarten sollen! –
Bis dahin getreulich
Ihre Fr. Serre
[i margenen, p. 1:] Ist der junge Andersen* schon verheirathet?
[i margenen, p. 2:] Grüßen Sie schön im Voraus Herrn Drewsen* !
[tilføjelse p. 4-5:] Aus dem Leben eines Glücklichen, von Julie Burrow* . (Frau Pfannenschmidt* ) Seite 89.
Wie der Gärtner nicht blos die Blumen der Heimath pflegt, und sich an ihnen freut, so hatte auch ich Blumen aus der Fremde in diesen sommerlichen Garten gepflanzt, und es stand neben unsern Matthison* , sein Zeitgenosse Baggesen* , und Sein Gefühls Genosse, Hans Christian Andersen – Andersen! Theurer, von mir so hochgeliebter, wenn auch nie gesehener Freund, wenn ich den Muth gehabt, Dir, hätte ich diese Blätter gewidmet, Andersen! Lieblich wie das Veilchen unter den Blumen, wie Orions Gürtel mit seinem Silbernebel unter den Sternen, wie der weiß gefiederte Schwan, unter den Vögeln! Empfange milder Sänger des Nordens! in diesen Zeilen den Dank eines Herzens, daß du oft erfreut und getröstet! Könnt ich doch Deinem Freunde und Boten, dem Storch – [overstreget: die Bote] – der seit der frühesten Kindheit auch mein Freund ist, einen Gruß an Dich mitgeben, wenn er im Lenz nach Norden zieht – ./. oder dürfte ich hoffen, daß deine Augen einst auf diese Zeilen fallen! Wohl, ich binde meinen Gruß an dieses Buch, wie man ein grüßendes Wort an den Flügel des Zugvogels heftet, der in die Ferne geht ohne bestimmte Hoffnung, aber doch mit dem warmen Wunsche, daß er Dich erreichen mögte.
Ich wußte, auch Du liebest Andersen – wie ich ihn liebe – und ich legte ein blühendes Herbst Veilchen zu dem Märchen vom häßlichen Entlein, und das Blatt einer Spätrose, zu dem holdseligen Meerfräulein.
[udskrift:] An den Herrn Professor H. Ch. Andersen in München Ritter mehreren hohen Orden Hochwohl
Poste restante,
[stemplet:] BAD-EMS 28 6 1858 FRANKFURT 29 JUN MÜNCHEN 30 JUN. 185
Ems den 28. Juni. 1858.
Min dyrebare, ærede ven!
Længere end planlagt, mere end 6 uger, har jeg nu været her, kuren tiltalte mig i den første tid slet ikke, og endnu føler jeg, at mit ubehag ikke er forsvundet, men kun formindsket en smule hver dag. Den består nemlig i en afspænding og en hævelse foruden en betændelsestilstand i strubehovedet – deraf halssmerterne og hosteirritationen! – Nu som Gud vil! Så har jeg allerede været her i 6 uger og tænker at rejse bort den 1. juli om morgenen, den 3. at være i Weimar hos fru Goethe* og at være tilbage i Dresden den 4.! – da venter mig den smerte, ikke mere at finde Margaret* , som har været 16 år i mit hus, og som under mit fravær pludselig er blevet engageret som husholderske hos grevinde Moltke* med den dobbelte løn af, hvad hun fik hos mig! Kan De se det fra begge sider? Endnu en smertelig erfaring i livet! Også Henselt* har bebudet sin ankomst – og således længes jeg hjem. Fru von Goethe* skriver om Clara Heinke* , at hun dagligt behager mig mere og mere. Sand dyb følelse, uden sentimentalitet, klar forstand og som kan sætte sig ind i alt, og flid og vedholdenhed viser hun også. Det er en sådan grundlæggende pligtfølelse, som ikke overrasker mig hos datteren til en sådan fader.
Og er sådanne egenskaber egnet til et lyksaliggøre en mand, især når manden må have den overbevisning, at her er han elsket? Og må man tilbagevise en sådan lykke – må man ikke respektere den? – ? – ?
Hvor jeg glæder mig til den tid, hvor vi igen har Dem hos os, igen kan høre den kære stemme, trykke hånden, så fast, så fast, så sandt. Det er min skønneste glæde i livet – denne tid, Deres ophold i Maxen! Hvor meget nyt kan De ikke fortælle. Kunne jeg blot dele denne nydelse med alle dem, som jeg har kærest i verden. Forhåbentlig henter De dette brev på postkontoret i München og giver mig så skriftlig besked på, hvilken Dag vi kan vente Dem i Dresden.
Indtil da, Deres trofaste
Fr. Serre
[i margenen, p. 1:] Er den unge Andersen* allerede blevet gift?
[i margenen, p. 2:] Hils på forhånd hr. Drewsen* !
[tilføjelse p. 4-5:] Af en lykkeligs liv, af Julie Burrow* (fru Pfannenschmidt* , s. 89:
Som gartneren ikke kun plejer hjemstavnens blomster, og glæder sig over dem, således havde også jeg plantet blomster fra det fremmede i denne sommerlige have, og den stod ved siden af vores Matthison* , hans jævnaldrende Baggesen* , og hans følelsesfælle Hans Christian Andersen – Andersen! Dyrebarere, så højt elsket ven af mig, selv om jeg aldrig har set ham, hvis jeg havde haft modet, ville jeg have tilegnet dig disse blade, Andersen! Elskelig som violen under blomsten, som Orions bælte med en sølvtåge blandt stjernerne, som den hvidfjerede svane, blandt fuglene. Modtag du, milde sanger fra norden i disse linier en tak fra et hjerte, som du ofte har glædet og trøstet. Kunne jeg dog blot give din ven og budbringer, storken, som fra den tidligste barndom også var min ven, en hilsen med til dig, når den i våren drager mod nord – eller kunne jeg håbe, at dine øjne en gang falder på disse linier. Vel, jeg binder min hilsen til denne bog, således som man binder en hilsen til vingen på trækfuglen, som drager mod det fjerne uden bestemt håb, men dog med varme ønsker, at den må nå dig.
Jeg vidste, at også du elsker Andersen – som jeg elsker ham – og jeg lagde en blomstrende høstviol til eventyret om den grimme ælling og bladet fra en sen rose til den huldsalige havfrue.
[udskrift:] Til hr professor H. Ch. Andersen i München, ridder af flere høje ordener, højstæret.
Poste restante,
BrevID 18022: FrS-brev af 28/6 1858 (Collin 14/212a-b, billedid 5198-5203).
Margaret* : Margaret Thomas* , FS.s engelskfødte selskabsdame, som i FrS.s fravær havde ladet sig lokke til at tage ansættelse som husbestyrerinde hos FrS.s gode veninde, grevinde Moltke-Huitfeldt* .
Frau von Göthe* schreibt … eines solchen Vaters: Clara Heinke* var datter af Ferdinand H* (1782-1857), der var politidirektør og universitetskurator i Breslau. Ottilie v. G.* , som FrS citerer i dette brev, kendte udmærket CH.s* far* , idet hun som ung pige – dengang Ottilie von Pogwisch* – i Weimar havde været forelsket i FH* , der 1813-14 var preussisk soldat og som såret tilbragte en rum tid i Weimar.
Aus dem Leben eines Glücklichen: Julie Burows* roman "Aus dem Leben eines Glücklichen" udkom i 1852.
Julie Burrow* , Frau Pfannenschmidt* : jf. BrevID 17689.
neben unsern Matthison* : Friedrich von Matthisson* (1761-1831), tysk digter, hvis digte er gået i glemmebogen, med én undtagelse, digtet "Adelaïde", som Beethoven* har udødeliggjort ved sin melodi til digtet af samme navn.
sein Zeit Genosse Baggesen: den danske digter Jens Baggesen* (1764-1826).
im Voraus Herrn Drewsen* : HCA var på rejsen ledsaget af ægteparret Ingeborg* og Adolph Drewsens* søn, Harald Drewsen* (1836-78), der senere blev arkitekt.
09.07.1858
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden d. 9t July. [1858]
Theurer verehrter Freund.
Endlich, endlich wieder eine Nachricht, welche mir Ihren Aufenthalt, und Ihre nächsten Pläne nennt. Welche schöne Episode – das Leben mit Ihrem herrlichen Freunde* , möcht er bald nach Dresden kommen, und mir durch Ihre Vermittelung seine Bekanntschaft werden!
Auch ich habe Interessantes erlebt. Krank und elend verließ ich am 15. May Dresden und ging nach Ems! In Castel setzten wir uns aufs Dampfschiff mit mir war meine Nichte Marie von Burchardi* – wer steigt auch ein? – Der Herzog von Weimar* und sein Adj. Graf Henkel* , welcher in Coblenz seine Schwester* und sein Regiment besuchen ./. besuchen [sic] wollte! Er fixirte mich, und bald kam Graf Henkel* , und stellte uns den Groß Herzog* vor! Er setzte sich zu mir sagte mir viel Schmeichelhaftes, wie er mich nach einem Bilde was er bey der Seidler* erkannt – wieder erkannt, und nun vertieften wir uns in ein Gespräch, wo Burg auf Burg kaum flüchtig bemerkt, vorüberflog – und welches die ganze Fahrt bis Coblenz dauerte, wo er immer neben mir sitzen blieb. Er ladete mich zum 3t Sptbr. ein, wollte Ihnen selbst eine Einladung schreiben fragte nach Ihrem jetzigen Aufenthalt – und ich mußte ihm wiederhohlt versprechen – ihm Nachricht zu geben welchen Tag ich zurück reisete, weil er durchaus selbst mich auf die Wartburg führen und dieselbe mir zeigen wollte! – Nun er wird dies ./. Ihnen Alles erzählen! Leider war er dem rußischen Kaiser* entgegen gereiset, sendete mir aber eine teleg. Depesche durch Henkel* , daß er dem Major v. Arnswald* befohlen, mich dort zu empfangen und sein Stellvertreter zu sein! Mündlich über die Wartburg. In Weimar blieb ich 2 Tage b[e]y der Seidler* – Baron von Maltiz* und Plötz* suchten mich auf und Maltiz* las herrlich b[e]y der Seidler* vor, eine Ode um welche ich ihm bat.
Die Cur in Ems hat mir sehr wohl gethan – Husten und Heiserkeit sind fort aber ich muß mich sehr schonen! Den 21. hat Serre zum Besten der Schiller* oder Tiedge* Stiftung ein großes Concert im gr. Garten, und Aufführung der Glocke in der Arena mit Tableaux arrangirt. – könnten Sie doch dabey sein! – Wahrscheinlich wird der 28ste ohne Fest vergehen . Serre ./. fürchtet es könnte mich zu sehr anstrengen, und mir schaden, und ich wieder so elend werden wie im Winter. Da Sie doch gewiß am 3t Sptbr. in Weimar sein müssen – so vermuthe ich, ruhen Sie sich recht gemüthlich den August in Maxen aus, wo dann jeder Tag uns zum Festtag dadurch wird; die liebe Göthe* bleibt auch den August noch hier! – Unendlich hat mich ergriffen erst in Frankfurt, die Zimmer zu sehen, wo Göthe* in seiner Jugend gewohnt und gearbeitet, und in Weimar, wo er so Großes geschaffen und gestorben. Walther Göthe* führte mich selbst herum. Wie einfach wohnte er, entferndt von allen thörigten Ballast, der nur die Gedanken zerstreut. Wissen Sie das [sic] Jenny Lind* sich b[e]y London angekauft und Dresden verläßt – für dort? – Bitte, schreiben Sie mir einige Worte von Paris! – wann Sie kommen! [tilføjelse p. 4 f.n.:Ihr Buch habe ich noch nicht erhalten! –
[i margenen, p. 1:] Serre der eben zu Henselt* auf sein Gut gefahren, grüßt tausend Mal! –
[i margenen, p. 2:] Wie zählen wir die Tage, bis Sie kommen! Noch das Aller Herzlichste von Ihrer treuergebenen Fr. Serre.
[i margenen, p. 4:] Margaret* ist recht elend, und Frau v. Berge* , welche zwar wieder sehend, leidet an der Wassersucht.
Dresden d. 9. Juli. [1858]
Dyrebare, ærede ven.
Endelig, endelig igen en efterretning, som beskriver Deres ophold og Deres nærmeste planer. Hvilken skøn episode, livet med Deres herlige ven* , måtte han snart komme til Dresden og ved Deres formidling må jeg gøre hans bekendtskab.
Også jeg har oplevet interessante ting. Syg og elendig forlod jeg Dresden den 15. maj og tog til Ems! I Castel satte vi os på dampskibet, min niece Marie von Burchardi* var med – og hvem stiger på? Hertugen* af Weimar og hans adjudant grev Henkel* , han ville besøge sin søster* og sit regiment i Coblenz. Han fik øje på mig, og snart kom grev Henkel* , og han præsenterede storhertugen* . Han satte sig hos mig og sagde meget smigrende, at han genkendte mig efter et billede, som han havde set hos Seidler* , og så fordybede vi os i en samtale, hvor vi næppe fæstnede øje på alle de borge, der fløj forbi os – og som varede hele turen til Coblenz, og hvor han blev siddende hos mig. Han indbød mig til den 3. september, ville selv skrive en indbydelse til Dem og spurgte efter, hvor De opholdt Dem nu – og jeg måtte gentagne gange love ham at give ham besked om, hvilken dag jeg rejser tilbage, fordi han selv ville føre mig op på Wartburg og vise mig borgen. – Nå, han vil selv fortælle Dem alt dette! Han var desværre rejst den russiske* kejser i møde, men sendte mig et telegram gennem Henkel* , at han har befalet, at major v. Arnswald* skulle modtage mig der og skulle være hans stedfortræder! - Mundtligt [mere] om Wartburg. Jeg blev 2 dage i Weimar hos frk. Seidler* – Baron von Maltiz* og Plötz* opsøgte mig og Maltiz* læste op hos frk. Seidler* , en ode, som jeg bad ham om.
Kuren i Ems har virkelig gjort mig godt – hoste og hæshed er væk, men jeg må skåne mig meget! Den 21. har Serre arrangeret en stor koncert i den store have, til ære for Schiller* eller Tiedge* Stiftelsen , og opførelse af Klokken i arenaen med tableauer. Kunne De blot deltage!
Den 28. går sandsynligvis uden fest – Serre frygter, at det vil anstrenge mig for meget og skade mig og at jeg vil blive ligeså elendig, som jeg var i vinters. Da De ganske sikkert vil være i Weimar den 3. September, så formoder jeg, at De hviler ud i august i Maxen, hvor hver dag så bliver en festdag for os, den kære fru Goethe* bliver her også i august! – Det har grebet mig uendeligt, først i Frankfurt at se de værelser, hvor Goethe* boede og arbejdede i sin ungdom, og i Weimar, hvor han har skabt så store ting – og siden døde. Walther Goethe* viste mig selv rundt. Hvor enkelt han boede, fjernt fra al den tåbelige ballast, som kun forstyrrer tankerne. Ved De at Jenny Lind* har købt ejendom ved London og forlader Dresden – for at drage dertil? – Venligst, skriv nu et par ord til mig fra Paris! Hvornår De kommer – Jeg har dog endnu ikke modtaget Deres bog.
[i margenen, p. 1:] Serre, som netop er kørt til Henselt* på godset, hilser tusinde gange! –
[i margenen, p. 2:] Hvor vil vi tælle dagene, til De kommer. Endnu det aller hjerteligste fra Deres trofast hengivne Fr. Serre.
[i margenen, p. 4:] Margaret* er virkelig dårlig, og fru v. Berge* , som ganske vist kan se igen, lider af vattersot.
Das Leben mit Ihrem herrlichen Freunde: Harald Drewsen*
Graf Henkel* : grev Leo Henckel von Donnarsmark* (1829-95), adjudant hos storhertugen af Sachsen-Weimar-Eisenach.
welcher in Coblenz seine Schwester* besuchen wollte: 1856-58 residerede det preussiske tronfølgerpar, prins Wilhelm (I)* og prinsesse Augusta* (1811-90) i Koblenz Sidstnævnte var født prinsesse af Sachsen-Weimar, en søster til storhertug Carl Alexander* .
die Wartburg: borgen Wartburg ved Eisenach, hvortil er knyttet navne som den hellige Elisabeth, landgrevinde af Thüringen* (1207-31), reformatoren Martin Luther* (1483-1546) og digteren J. W. Goethe* (1749-1832), tilhørte storhertugdømmen Sachsen-Weimar-Eisenacn. Som arvestorhertug igangsatte Carl Alexander* (1818-1901) i 1838 en storstilet, men hårdhændet restaurering af slottet, som først afsluttedes i 1890.
leider war er dem rußischen Keiser* entgegen gereiset: czar Alexander II* af Rusland (1818-81, czar fra 1855) var fætter til storhertug Carl Alexander* .
Major von Arnswald: Bernhard v. Arnswald* (1807-77), officer, fra 1840 kommandant på Wartburg, dertil en udmærket tegner og maler.
bey der Seidler* : maler- og forfatterinden Louise Seidler* (1786-1866)
Plötz* : Karl Hermann von P.* (1798-1880), kammerherre, Weimar.
Serre zum Besten der Schiller* und Tiedge* Stiftung: hér sammenkædes for 1. gang – i brevvekslingen – de to stiftelser Tiedge* Stiftung (grundlagt 1841) og den Schiller* Stiftung (grundlagt 1855), hvis vé og vel skulle optage FAS. i utrolig grad de sidste år af hans liv.
Aufführung der Glocke: her er der tale om en fremførelse af Schillers* "Das Lied von der Glocke", til ledsagelse af tableau’er.
in Frankfurt … wo Goethe* in seiner Jugend gewohnt og gearbeitet hat: 1859, på J. W. Goethes* 100 års dag, oprettedes foreningen "Freies Deutsches Hochstift", som 4 år senere erhvervede det statelige hus i Frankfurt am Main’s bymidte, hvor Goethe* fødtes og levede i sin barndom og første ungdom, og som nu rummer Frankfurts Goethe* -Haus. Da FrS besøgte stedet i 1858, var huset delt op i forskellige lejligheder, men det har åbenbart allerede dengang været muligt at besøge det minderige hus.
in Weimar, wo er so Großes beschaffen und gestorben: det statelige hus på Frauenplan i Weimar blev 1794 af hertug Carl August* skænket til J. W. Goethe* , som boede hér med sin familie til sin død. Hans svigerdatter, Ottilie von Goethe* , og dennes sønner Wolfgang* og Walther* arvede huset med dets rige samlinger, boede der fra tid til anden og viste det lejlighedsvis – men ugerne – frem for venner og bekendte, samt "notabiliteter". Både FrS og HCA har besøgt huset, mens det var i Goethe* -arvingernes besiddelse. Ved den længstlevende arvings død i 1885 overgik det testamentarisk til staten Sachsen-Weimar, som hér oprettede det såkaldte " Goethe* -Nationalmuseum", nu en del af "Stiftung Weimarer Klassik"
12.07.1858 Almanak og Dagbog : Brev til Fru Serre
(BrevID 22356 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
Supplerende oplysninger
20.07.1858 Dagbogsuddrag Tirsdag 20. Meget varmt, byttet Penge. Klokken eet kjørt til Dresden; Hr og Fru Serre toge mod os paa Banegaarden og kjørte os til Stadt Rom hvor vi i anden Etage fik et godt Værelse. Vi vare tilaften hos Serres hvor der var stort Selskab. Den unge Goethe* meget livlig, Schobert* med Kone* , Frøken Bölte* , Præstens Datter Frøken Heine* . Vi gik tidlig hjem og da vort Værelse endnu ikke var istand spaserede paa Terrrassen. —
den unge Goethe* : kammerherre og komponist Walther von Goethe* (1818-85).
Schobert* med Kone* : Franz von Schober* (1796-1882), digter, bosat i Weimar, g.m. Thekla v. S., f. Gumpert* (1810-97).
Præstens* Datter Frøken Heine* : Wally* , en datter af familien Serres ven, Ernst Adolf Heyne* (1800-69), der var præst i Struppen. –
21.07.1858 Dagbogsuddrag Onsdag 21. Brev fra Fru Scavenius; sendt Harald* paa Galleriet. Middag hos Serres med Fru von Zöllner* og en Album Udgiverinde, Elfriede von Mühlenfels* , der syntes meget indbildsk. Hun havde oversat fra forskjellige Sprog i samme Versemaal. Det er ikke let! sagde Fru von Zöllner* . Nein, wenn man kein Talent hat, dann muss man es auch lieber unterlassen! Om Aftenen i Theateret seet Shakspeares* Die Wiederspänstige: Frau Bayer-Bürk* og Emil Dewrient* . Tidlig hjem. (forkjølet.)
Brev fra Fru Scavenius* : (BrevID 23853 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
Elfriede von Mühlenfels* : Elfriede von Mühlenfels* (1810-85), forfatterinde og oversætterinde.
Shakspeares Die Wiederspänstige: Shakespeares* skuespil "Der Widerspenstigen Zähmung (Taming of the Shrew).
22.07.1858 Dagbogsuddrag Torsdag 22 Da vi kom til Serres var allerede Fruen kjørt, en Vogn ventede os og Fru Hahn* skulde med, vi kjørte rask til, det var meget koldt, jeg frøs. Harald* og jeg i Stue sammen ført ham omkring. Albertine von Wolffersdorff* , som Fru Serre har taget ud med læste høit;
23.07.1858 Dagbogsuddrag Fredag 23 Fru Hahn* og Albertine* gik med Harald* til Rabenhorst, jeg stadig forkjølet.
23.07.1858
Fra: H.C. Andersen, og Friederike Serre Til: Clara Heinke*
[Fru Serres Håndskrift:]
Maxen am 23 Juli 1858
Liebes Fräulein*
Soeben empfange ich Ihre Zeilen aus Zeplitz und freue mich Sie bald in unsere Nähe zu wissen und Ihnen schon Morgen Sonnabend den 24 sten durch post.rest. wissen lassen zu können dass Sie und ihre liebe Tante* u Schwester* uns eine grosse Freude machen könnten, wenn / Sie uns Sonntag Vormittag in Maxen besuchen und den Tag hier zubringen wollten. Professor Andersen ist seit einigen Tagen hier und trägt mir Tausend Herzliches auf, u freut sich sehr Sie bald wieder zu sehen.
[Påskrift af HCA:]: Neue Mährschen bringt er mit und hier in Brief lege er sein herzlichen Gruss hinein.
[Fru Serres Håndskrift:]
Für Sonntag Nachricht zu uns gelangt, (entweder, wenn Sie Morgen Mittag neue Gasse Maxner Kalkniederlage einen Brief schicken, oder denselben, vor 3 Uhr zum Post geben!
Herzlichst Ihre
Fr. Serre
[Fru Serres Håndskrift:]
Maxen den 23. Juli 1858 [det er en fredag]
Kære frøken*
Jeg modtager netop Deres linjer fra Teplitz og glæder mig over snart at vide Dem i vores nærhed og allerede i morgen lørdag den 24 ved poste restante at lade Dem vide, at De og Deres kære tante* og søster* vil glæde os meget, hvis De besøger os søndag formiddag i Maxen og vil tilbringe dagen her. Professor Andersen har været her nogle dage og beder mig hilse hjerteligt og glæder sig til snarest at se Dem igen.
[Påskrift af HCA:]
Neue Mährchen medbringer han og lægger her i brevet sin hjerteligste hilsen.
[Fru Serres Håndskrift:]
Besked til os angående søndag (enten, hvis De i morgen middag sender et brev til neue Gasse, Maxner kalkgrav, eller afleverer et brev før kl 3.)
Hjerteligst Deres
Fr. Serre
[del af brevet med Fru Serres og H.C. Andersens tilføjelse i midten til højre:]
