26.08.1857 Dagbogsuddrag Onsdag 26. Besøg af Reticus* og een af hans litteraire Venner, der vilde oversætte Ole Lukøie; senere, Besøg af von Qverfeldt* . Besøgt Wolfsohn* der vil skrive en Anmældelse af »Sein oder nichtsein«, han ønskede der til at besidde mine samlede Skrifter, jeg forærede ham Romanen og han gav mig »Nur eine Seele« og sit nyeste Drama: »Der Osternacht«. – Vi talede sammen over en Time, han boer Sidonienstrasse № 4. Besøgt Dr: Kühne* . – I Theatret: Der Weiberfeind, et flaut letfærdigt Stykke: Ball zu Ellerbrunn; gik hjem med Generalinden* og følte mig nerveus.
Besøg af Reticus* : trods stavemåden må det dreje sig om violinisten og komponisten Karl August Riccius* , som FrS i sin tid havde taget sig af og som var bosat i Dresden
Besøg af von Qverfeldt* : den pågældendes navn har HCA misforstået. Han hed C.O. Edler von Querfurth* . Denne havde tidl. på året tilsendt HCA en digtning kaldet "Harald Sangerkönig", og i sit takkebrev udtrykte HCA håbet om et møde under sin Tysklandsrejse. Dette skete så denne dag, hvor v.Q.* forærede HCA sin digtsamling "Aus voller Seele. Gedichte", udg. i Dresden 1856, med dedikationen: Danmarks store og yndefulde Digteren H. C. Andersen hilser jeg ærbødigst og hjerteligst. Curt Oswalt* . Orig. i H. C. Andersens Hus. 1966/166 – BrevID 23181
HCAs takkebrev: BrevID 17877
Vi har ikke kunnet fastslå, om der findes en trykt anmeldelse af Wolfsohn* – af HCAs Sein oder Nichtsein.
Generalinden* : Ida von Vogel, f. von Glasenapp* (1797-1866), g.m. Friedrich Georg v. V.*