11.09.1857
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Maxen den 11. Sptbr [1857]
Verehrter, und lieber Freund!
Tausend Dank für Ihren lieben, ausführlichen Brief aus Weimar. Es wird Ihnen eine schöne Erinnerung bleiben dem Fest, unter der Gr. Herzogl.* besondern Huld, beigewohnt zu haben, und diese Auszeichnung welche Ihnen zu Theil dort geworden, ist selbst in der Berliner Zeitung erwähnt und hervorgehoben! – Sie schreiben nicht, ob Sie Hettner* , Auerbach* , Kühne* begegnet, die Alle dort waren! – Meine Gedanken verfolgten Sie fast jeden Augenblick, und ich habe nicht ausgesprochen, wie gerne ich dabey gewesen, doch ich fühlte, meine Gegenwart nothwendig im Hause, welches bey den vielen Gästen des Militairs einer steten Fürsorge bedarf; denn es vergeht kein Tag, wo die Officiere Visiten machen, und 6-8 derselben Mittag oder Abends sich einstellen! – Wie so anders vergehen ./. die Abende, welche Sie sonst mit geistreicher und belebender Lectüre würzten! Jetzt ist an Lesen nicht zu denken, es wird Karten gespielt; und um 10 Uhr geht Alles geistig und körperlich müde zu Bette! – Dafür haben wir freilich tägl. nach Tisch Musik, eine Stunde, und eine Schildwache zur Bewachung und nächstens den Besuch des Kronprinzen* , der sich schon mit seinem Adjud. angekündigt und hier residirt.
Ich möchte zu meiner Beruhigung und Rechtfertigung für Maxens Ordnung wissen, ob Sie von Dickens* nun einen Brief erhalten, und der Ihrige nicht verloren gegangen? – bitte, schreiben Sie es mir. Mit großem Schreck lesen wir in den Zeitungen, daß die Cholera wieder in Kopenhagen eingekehrt, ich vermuthe daher Sie sind sofort auf dem Lande. – Caroline* , meine Schwägerin geht auch nächste Woche fort, sie war ganz ./. betrübt, daß Sie ihr keinen Gruß in Ihrem Briefe gesendet! -
Auch die Zeitungen erwähnen Dingelstedts* Festspiel als das Hervortretenste! -
Man ist nicht einverstanden, daß Rietschel* wieder die Bestellung von Augusts Statue* bekommt, noch lebt ja Rauch* und Hähnel* hat Vortreffliches geschaffen, und von einem Meister der Scul[p]tur und einem Maler so viele Werke zu haben ist einseitig.
Denken Sie, ich erquicke mich jetzt in den stillen Stunden wo ich schlafen gehe, an dem Improvisator! Mit ihm spatziere ich herum, bis zur Quelle Egerias, und die Vergangenheit ersteht – und ich lebe im Geiste wieder in Rom. – Im Improvisator spricht sich die Gluth der Jugend aus, – mir geht kein andres Buch, selbst nicht von Ihnen über dieses Meisterwerk – was ja Alle bezaubert, ganz characterisirend war Ihre Schildrung der Entschleierung der Dichterstatue, während Andere sie sahen – und die Schönheit der Composition./. und Ausführung schildern, schmückten Sie sie mit der Psyche, die in Gestalt des Schmetterlings sie umflatterte – wie fühlte ich da wieder die tiefe Poesie mit welcher Sie durchströmt sind, daraus! – Ja, Gott hat Sie gesegnet, daß Ihr Auge den Blick für das Schöne, in Ihre Gedanken das Reich der Phantasie – und in Ihr Herz, das Edle und Gute, gelegt! –
Was wollen Sie sagen, daß Sie den Namen Vogel* in Ihrem Brief erwähnten, als Sie Grüße vom Gr.Her.* und Gr. Henckel* , schickten, ich verstand es nicht. Also hat der liebe Gr.Herzog* wirklich noch freundlich, meiner gedacht – könnte ich ihn nur alle Jahre eine Stunde sprechen, glauben Sie, es sollte zum Guten, und zum Nutzen sein, oder wäre es mir vergönnt, wie Ihnen, mit ihm zu correspondiren! – Die Göthe* wird mir viel von ihm erzählen, ich hoffe sie kommt bald nach Dresden! – Kammerherr von Badbergs* * haben mir vorgeschlagen mit ihnen im [fortsættes i margenen: im [sic] Octbr. für den Winter nach Rom zu gehen, wie gern! Aber Sie begreifen, meine Arbeit fesselt mich ans Haus! – ]
[i margenen, p. 1:] Noch Eins bitte ich! Vertrauen Sie mir, daß ich discret mit Ihren Briefen bin, und schreiben Sie ohne Fü[be]halt [Vorbehalt].
[i margenen, p. 2:] Immer steht ein Passionsblumenzwig auf meinem Schreibtisch. Behüthe Sie Gott, denken Sie herzlich und gern Ihrer Fr.
[i margenen, p. 3:] Wie herrlich wenn Sie auch mich in Ihren Briefen mit Liebe Freundin anredeten.
Maxen den 11. Sptbr [1857]
Ærede og kære ven.
Tusind tak for Deres kære, udførlige brev fra Weimar. Det vil være Dem et kært minde at have overværet festen under den storhertugelige* særlige gunst, og denne udmærkelse, som er blevet Dem til del, er endog nævnt og fremhævet i Berliner Zeitung. – De skriver ikke, om De har mødt Hettner* , Auerbach* , Kühne* , som alle var der! Mine tanker fulgte Dem næsten hvert øjeblik, og jeg har ikke udtalt, hvor gerne jeg ville have været der, men jeg følte, at min tilstedeværelse var nødvendig hjemme, som med de mange militærgæster krævede en vedvarende omsorg, thi der går ikke en dag, uden at officererne gør besøg og 6-8 indfinder sig til middag eller aften. – Hvor anderledes går Deres aftener, som De krydrer med åndrig og livlig lektyre. Nu kan der ikke tænkes på læsning, der bliver spillet kort, og kl 10 går alle i seng, åndeligt og legemligt trætte. – Til gengæld har vi næsten dagligt efter maden musik, en time, og en skildvagt til overvågning og derefter kronprinsens* kommende besøg – han har meldt sig med sin adjudant – og residerer her.
Til min egen beroligelse og retfærdigørelse af Maxens orden vil jeg gerne vide, om De nu har modtaget et brev fra Dickens* – og Deres ikke er gået tabt? Vær så venlig at skrive til mig derom. Med stor skræk læser vi i aviserne, at koleraen er vendt tilbage til København, jeg formoder derfor, at De straks er taget på landet. – Caroline* , min svigerinde, rejser også bort i næste uge, hun var ganske bedrøvet over, at De ikke sendte hende en hilsen i Deres brev.
Aviserne omtaler også Dingelstedts* festspil som særdeles fremragende.
Man er ikke indforstået med, at Rietschel* igen får bestillingen på Carl Augusts* statue, Rauch* lever jo endnu, og Hähnel* har skabt fremragende ting, og at have så mange værker af én mester i skulptur og én maler er jo ensidigt.
Tænk Dem i de stille stunder, før jeg går til ro, vederkvæger jeg med Improvisatoren. Med ham spadserer jeg omkring, til Egerias kilde, og fortiden genopstår – og jeg lever i ånden igen i Rom. I Improvisatoren udtales ungdommes glød – ingen anden bog af Dem overgår dette mesterværk, som jo har fortryllet alle, ganske karakterisktisk var Deres skildring af digterstatuens afsløring, mens andre så på – og skildrede kompositionens skønhed, smykkede De den med psyken, som i skikkelse af en sommerfugl flagrede omkring den – hvor følte jeg da derved igen den dybe poesi, som De er gennemstrømmet af! – Ja Gud har velsignet Dem, at Deres øje har blikket for det skønne, og i Deres tanker er fantasiens rige – og har lagt det ædle og gode i Deres hjerte!
Hvad mener De med, at De i Deres brev nævnte Vogel* , da De sendte hilsner fra storhertugen* og grev Henckel* – jeg forstod det ikke. Altså har storhertugen* igen tænkt venligt på mig – kunne jeg blot hvert år tale med ham en time, tro mig, det ville føre til godt og nyttigt eller hvis det blev mig forundt, som Dem, at korrespondere med ham! Fru Goethe* vil fortælle mig meget om ham, jeg håber hun kommer snart til Dresden. Kammerherre von Badbergs* * har foreslået, at jeg i vinter tager med dem til Rom, hvor gerne! Men De begriber, mit arbejde binder mig til hjemmet!
[i margenen, p. 1:] Endnu et beder jeg om: Tiltro mig, at jeg omgås diskret med Deres breve og skriv uden forbehold.
[i margenen, p. 2:] En passionsblomstgren står altid på mit skrivebord. Gud bevare Dem og tænk hjerteligt og gerne på Deres Fr. S
[i margenen, p. 3:] Hvor herligt, hvis De også ville tiltale mig Kære veninde i Deres breve.
BrevID 8647: FrS-brev af 11/9 1857 (Collin XI, 12/173, billedid 5039-43)
Gästen des Militairs: der har åbenbart været afholdt manøvrer i Maxens umiddelbare nærhed, med indkvartering på M. til følge.
Besuch des Kronprinzen* : kronprins Albert* (1828-1902), søn af kong Johann* , sachsisk konge fra 1873 til sin død.
ob Sie von Dickens* nun einen Brief erhalten: efter besøget hos Charles Dickens* (1812-70) og dennes familie i sommeren 1857 var det HCA magtpåliggende at opretholde en korrespondance-forbindelse med CD* . Han skrev et "tak for sidst"-brev fra Maxen 1/8 1857, BrevID 8599 og da CD* ikke reagerede, endnu ét. HCA har åbenbart hos FrS efterlyst et svar fra CD* , men det indtraf først i Kbh. 12/9, jf. Dbg. IV, 289. BrevID 17933 jf.også Elias Bredsdorff* , H. C. Andersen og Charles Dickens* . Et Venskab og dets Opløsning, 1951, p. 128 ff.
Caroline* , meine Schwägerin: jf. note til BrevID 6265.
Dingelstedts* Festspiel: til festforestillingen på Weimars teater havde den tyske digter Franz von Dingelstedt* (1814-81) i anledning af 100-året for storhertug Carl Augusts* fødsel skrevet et forspil, kaldet "Der Erntekranz", jf. Dbg. IV, 285. FvD* havde tidl. været intendant ved teatret i München, fik i 1857 samme stilling i Weimar, hvor han blev til 1867, og han sluttede af med lederstillingen ved Burgteatret i Wien.
Carl August* : CA* (1757-1828), hertug af Sachsen-Weimar und Eisenach fra 1758, storhertug 1815.
Rauch* : den tyske billedhugger C. D. Rauch* (1777-1857), hvis mest bekendte arbejde er rytterstatuen af Frederik den Store* i Berlin, som HCA havde beset under sit korte besøg dér 1/7 1855.
Hähnel* : Ernst Julius Hähnel* (1811-91), tysk billedhugger, knyttet til Dresden og æresmedlem af dettes kunstakademi.
Quelle Egerias: kilde i Rom, med navn af kildegudinden E., der dyrkedes i en lund ved Via Appia, uden for Rom.
den Namen Vogel* : den nævnte Vogel* må være den tidl. livlæge, Dr. Vogel* i Weimar, jf. BrevID 7836. Vogel* havde tidl. været gift med komponisten Adolf von Henselts* hustru, Rosalie H.*
Gr. Henckel* : greve Leo Henckel von Donnersmark* (1829-95), adjudant hos storhertug Carl Alexander* af Sachsen-Weimar.
