Læs i brevvekslingen mellem H.C. Andersen og familien Serre
19.04.1857
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden den 19. Apr. [1857]
Mein theurer, verehrter Freund!
Wie glücklich macht es mich, daß Sie eine kleine Freude über meinen Teppich gehabt – den ich diesen Winter wo so wenig ich ausgehen durfte, mit tausend herzlichen Gedanken für den Entferndten, werthen Freund genäht! Ja, ich grüßte Sie durch denselben, und legen Sie ihn vor Ihre Pforte, so grüßen Sie damit ja – jeden Eintretenden, nach Ihrer Herzens Weise!
Wie viele Beweise der Anerkennung und wahrer Ergebenheit – hatten Sie an Ihrem Geburtstage – es konnte ja nicht Anders sein, ./.denn wo Geist und Gemüth vereint walten und schaffen – da werden die Herzen erworben.
Gott erhalte Körper und Geist frisch und kräftig -und segne Sie und laße Ihren Glücksstern hell strahlen; lange, lange – ungetrübt!
Vor Ihrem Kommen, erwarte ich eine entscheidende Nachricht danach richte ich meine Badereise ein; und meine Sommerpläne. Wie freut sich mein Mann mit Ihnen zu arbeiten! – Wie schmerzte es uns, als uns Reissiger* , Pabst* , Hr. von Lüttichau* , selbst Dittmars* , sagten, die Theaterpiecen wären zu ./. sehr dänisch und lokal, als daß sie für eine deutsche Bühne sich eigneten.
Denken Sie welche entsetzliche Tage wir verlebt; Frau von Berge* reisete nach Berlin, und begab sich in Hrn Dr. v. Gräfes* Augen Klinique, die Operation war gräßlich aber ging doch glücklich – nach 6 Tagen, erhielten wir eine telegrafische Depesche Fr. v. B.* läge an innrer Verblutung am Tode! Sofort benutzten wir den 1sten Zug nach Berlin, und fanden sie in Todes Gefahr, doch noch lebend, wieder 3 Tage und 3 Nächte vergingen in dieser Spannung, ich war abwechselnd Tag und Nacht, an ihrem Bette in der stockfinstern Stube, bis endl. Doktor v. Gräfe* sagte, jetzt ist sie außer Gefahr, und wir reiseten zurück und ließen Frau von Hann* bey ihr! – Die Operation ./. ist geglückt, sie wird sehen! – Ich selbst bin angegriffen, erkältet und fühle mich recht unwohl! -
Der junge Hartmann* brachte mir Ihren Brief, zufällig war Concertm. Schubert* da, und ich stellte ihn, ihm vor, er lud ihn ein, und versprach ihm jede Gefälligkeit in musicalischer Hinsicht. Heute aß er Mittag b[e]y uns, ich bat den Pianisten Wehnert* , unsren 1sten Clavierspieler, einen Herrn aus der Capelle, der die Zitter meisterhaft spielt, und 2 junge schöne Mädchen wovon die Eine ihn sehr gefiel und er immer an ihrer Seite blieb, Laura v. Falkenstein* er sagte, er hätte schon hier, ein Clarinettenquartett componirt und so bat ich die passenden Künstler aus der Capelle, und Donnerstag wird er es mit ihnen in meinem Salon probiren! Sie sehen es geht Ihrem Protegé gut.
./. Gutzkow* ist Papa eines 3ten Töchterchens gestern geworden, arbeitet fleißig an seinem ital. Roman.
So wird denn wohl nichts aus Ihren Plan nächsten Winter in Rom zuzubringen? – Bleiben Sie lieber in Dresden einmal! –
Ich zähle die Zeit und Stunden, bis ich Ihren Roman in Händen habe, er wird mir ein wahres Andachtsbuch sein! So Gott will ziehe ich Sonnabend den 25, nach Maxen. Baron Sternberg* brachte mir Heute sein neustes Buch, Novellen über Bilder der Gallerie, welche er fortsetzen will! –
Amely Bölte* schreibt aus Italien, Briefe, über Venedig, Florenz, Rom im häußlichen Heerd. Von der Burrow* hörte ich lange nichts ./.
Was das Albumblatt in Pr. Grahls* * Stammbuch anbelangt, so ist eigentlich der Zweck, eine Autografie von Ihnen darinnen zu haben, ich werde von der Hand eines von Ihnen mir aufgeschriebenen Gedichten geben, bis Sie selbst kommen, dann schreiben Sie in Maxen etwas auf. Nicht an einem Buche, aber an Ihrer Handschrift fürs Album liegt ihnen! – Jetzt ist auch Walter von Göthe* aus Weimar hier, und Einer* wie der Andere* ist Herz und Gemüth – und liebevolles Wohlwollen für Andere, ich sehe Fr. von Göthe* täglich, und bestellte Ihren Gruß. Schreiben Sie bald
Ihrer stets Ihnen treu ergebenen
Fr.
[i margenen, p. 1:] Verzeihung meiner eiligen Schrift
[i margenen, p. 4:] En hjertelig Hilsen fra Deres Emil Hartmann* .
[i margenen, p. 5:] Sie wissen, wie heilig mir ein Brief; darum keine Sorge mehr, wenn Sie eilig schreiben!-
[i margenen, p. 6:] Margaret* , Minna* und Serre grüßen tausendmal.
Dresden den 19. apr. [1857]
Min dyrebare, ærede ven!
Hvor gør det mig lykkelig, at De har haft lidt glæde af mit tæppe, som jeg har syet med tusinde hjertelige tanker om den fjerne, værdifulde ven i denne vinter, hvor jeg måtte gå så lidt ud! Ja jeg hilste Dem med det, og læg det foran Deres dør, så hilser De jo enhver indtrædende efter Deres hjertes måde!
Hvor mange beviser for anerkendelse og sand hengivenhed fik De på Deres fødseldag, det kunne jo ikke være anderledes, thi hvor ånd og hjertelag hersker og virker i samklang, der bliver vundet hjerter.
Gid Gud må holde krop og ånd frisk og kraftig og velsigne Dem og lade Deres lykkestjerne stråle, længe, længe uformørket.
Før De kommer, venter jeg en klar besked, derefter indretter jeg min baderejse og mine sommerplaner. Hvor min mand glæder sig til at arbejde sammen med Dem! – Hvor det smertede os, da Reissiger* , Pabst* , hr. von Lüttichau* , selv Dittmars* sagde til os, at teaterstykkerne var alt for danske og lokale til at de egnede sig for en tysk scene.
Tænk Dem hvilke forfærdelige dage vi har haft; fru von Berge* rejste til Berlin og begav sig til dr. v. Gräfes* øjenklinik, operationen var frygtelig, men gik dog godt – efter 6 dage modtog vi telegrambesked, at Fru von Berge* på grund af indre blødninger lå for døden! Straks tog vi med det første tog til Berlin, og fandt hende døden nær, men endnu levende, yderligere 3 dage og 3 nætter gik i denne spænding, jeg var skiftevis dag og nat ved hendes seng i den totalt mørkelagte stue, indtil doktor v. Gräfe* endelig sagde, hun nu er uden for fare, og vi rejste tilbage og lod fru von Hann* blive hos hende. Hendes operation er gået godt og hun kommer til at kunne se.
Jeg selv er angrebet, forkølet og føler mig ganske utilpas! –
Den unge Hartmann* bragte mig Deres brev, tilfældigvis var koncertmester Schubert* der, og jeg præsenterede ham, han inviterede ham og lovede ham al tjenstvillighed i musikalsk henseende. I dag spiste han til middag hos os, jeg indbød pianisten Wehnert* , vores dygtigste klaverspiller, en herre fra kapellet, som spiller citar mesterligt, og 2 unge skønne piger, hvoraf den ene især behagede ham, og han blev hele tiden ved hendes side, Laura v. Falkenstein* , og han sagde, at han allerede her komponeret en klarinetkvartet, og således indbød jeg de passende kunstnere i kapellet, og torsdag vil de øve det i min salon! De ser, det går godt for Deres protegé.
Gutzkow* er i går blev far til en tredje lille datter, han arbejder flittigt på sin italienske roman.
Så bliver der vel intet af Deres plan om at tilbringe næste vinter i Rom?
Bliv hellere engang i Dresden!
Jeg tæller timerne, til jeg har Deres roman i hænderne, det vil være mig en sand andagtsbog! Om Gud vil flytter jeg lørdag den 25. til Maxen. Baron Sternberg* bragte mig i dag sin nyeste bog, Noveller over galleribillederne, som han vil skrive en fortsættelse til.
Amely Bölte* skriver fra Italien breve om Venedig, Florenz, Rom Im häußlichen Herd. Fra Fru Burrow* har jeg længe ikke hørt noget.
Hvad albumbladet i professor Grahls* * stambog angår, så er det egentlig hensigten at have en autograf fra Dem deri, jeg vil give dem et af de digte, De har selv skrevet til mig, indtil De selv kommer, så skriver De noget i Maxen. Ikke i en bog, men De bedes indtrængende, ikke om en bog, men om Deres håndskrift. Nu er også Walter von Goethe* fra Weimar her, og både den ene* og den anden* er hjerte og sind – og elskværdig velvære for andre, jeg ser fru von Goethe* daglig, og [hun] bestilte Deres hilsen. Skriv snart.
Deres altid tro hengivne
[i margenen, p. 1:] Undskyld min hastige skrift.
[i margenen, p. 4:] En hjertelig hilsen fra Deres Emil Hartmann*
[i margenen, p. 5:] De ved hvor kært et brev fra Dem er mig, se derfor stort på, hvis De må skrive hurtigt.
[i margenen, p. 6:] Margaret* , Minna* og Serre hilser 1000 gange.
BrevID 8481: FrS-brev af 19/4 1857 (Collin XI, 10/139, billedid 4918-22).
Über meinen Teppich: det lille tæppe, som FrS havde broderet, ankom på fødselsdagen 2. april og 3 dage senere sendte han hende sin tak, jf. Almanak s. 252.
Reißiger* , Pabst* , Hr. von Lüttichau* , selbst Dittmars* : hermed havde alle de kyndige ved Hofteatret (lederen af operaen* , dramaturgen* , generalintendanten* og overregissøren* ) samstemmende afsagt en dødsdom over HCA.s dramatiske arbejder, de egnede sig ikke til fremførelse på en tysk scene.
Frau von Berge* … Dr. v. Gräfes* Augen Klinique: jf. BrevID 17817. Veninden fru von Berge* er formentlig blevet opereret for grå stær
der junge Hartmann* : komponisten J.P.E. Hartmanns* søn, den unge komponist Emil Hartmann* (1836-98). Efter af have været elev af sin far, af Niels Ravnkilde* og Anton Rée* fortsatte han sine studier i Leipzig og aflagde derfra et kortvarigt besøg i Dresden, formentlig udstyret med et introduktionsbrev fra HCA til Serres.
Concertm. Schubert* : koncertmester Franz [François] Schubert* (1808-78) var i mange år koncertmester i Dresden.
Linkischen Bade: Det Linckske Bad var et udflugtssted med gæstgiveri, sommerteater og koncertsal i Dresden. Samtidig var det et af de første friluftsbade, blev anlagt ved Prießnitz’ udmunding, bag "Schwarzen Tor, var forbundet med Neustadt ved en allé, dengang med adressen Schillerstraße.
den Pianisten Wehnert* : pianistens rette navn er Rudolph Wehner* . Richard Wagner* , som 1842-49 var kapelmester i Dresden, efterlyser i et brev af 7/2 1869 til musikkritikeren Richard Pohl* (1826-96) et RW* -udkast til en opera "Die Sarazenin", som sidst havde været i hænderne på den nu afdøde Rudolph Wehner* i Dresden.
Ihren Roman: HCA.s Sein oder nicht Sein.
Amely Bölte* … im häuslichen Heerd: AB.s* rejsebreve fra Italien udkom som bidrag til det af Karl Gutzkow* redigerede tidsskrift "Unterhaltungen am häuslichen Herd".
das Albumblatt in Pr. Grahls* Stammbuch: jf. BrevID 17875.
Einer wie der Andere: brødrene Walther* og Wolfgang von Goethe* , sønner af August von Goethe* og FrS.s nære veninde Ottilie von Goethe* . –
02.05.1857 Almanak : Brev til Fru Serre
(BrevID 23595 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
04.05.1857
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden am 4. May [1857].
Theuerster, verehrter Freund.
Ach, ich war recht traurig daß an meinem Gebt. [Geburtstag] den 28 st. Ap. kein Briefchen von Ihnen kam! – Es wäre mir der schönste Blüthenzweig gewesen! Denken Sie nur der liebe junge Hartmann* hat mir 3 reizende Lieder, echt nordischen Characters und modernem Style zu meinem Gebt. dedicirt! Wir wollen so gern, daß er in unsre Nähe zieht wo Hr. Tyberg* gewohnt, daß er Sigwald* näher ist, und man ihm mehr nützen kann, er wohnt so weit, hinter dem Linkischen Bade! – Ich hatte die besten Kräfte gebeten und unsern 1. Clarinettist Hern Lauterbach* , und so spielten sie 3 Stunden lang das Clarinettquartett was Hartmann* hier componirt. Alle waren erfreut, über das Originale Volks Eigenthümliche darin, immer etwas melancolisch klagendes liegt in den Melodien! Auch mit Krägen* , der sich immer an wahrem Talente freut ./. hat er Bekanntschaft angeknüpft, und so glaube ich wird er sich bald heimisch fühlen, er bereut schon so lange in Leipzig geblieben zu sein! –
Leider bin ich so elend, daß Carus* und Alle Ärzte mich so schleunig als möglich nach Ems schicken. Seit vielen Wochen ganz heiser, Husten, Fieber beständig und geschwollene Füße, machen mich, noch mehr die mich lieben bange! Wie gut daß Sie später kommen wenn ich zurück bin, ich hätte keine Ruhe gehabt. Ich denke den 16t von hier abzureisen, über Cösen wo ich eine Nacht bleibe, und in Ems, bis den 18, 20st Juny zu bleiben. So sehe ich wohl noch den Papa* unsres lieben jungen Mannes* ! –
Neigebauer* flog durch Dresden nach Braunschweig Hamburg in verschiedene Bäder.
Vielleicht könnten Sie ein paar aufgeschriebene Worte von Dickens* mir mitbringen, nicht wahr? – ./. Kommt Ihr Buch nicht vor den 14th-l6. hier an, wird es mir sofort nachgeschickt. Werden Sie von Ihrer Reise wohl einmal schreiben.
Sigwald* hatt eine gute Bestellung für 3 Bilder der Gallerie, welche ihm wohl 5 bis 600 rh [Taler] eintragen, doch muß er 3 Monate emsig jeden Tag dort malen. Von Molkens* * lange keine Nachricht. Pr. Hettner* geht nach Paris sein Werk über franz. Litteratur zu vollenden! -
Wird es nicht beßer mit mir, soll ich zum Winter nach dem Süden. Haben Sie denn noch Pläne dort hin, Frau v. Göthe* , Kammerherr vonBadbergs* * wollen Alle nach Venedig oder Rom.
Ihr Eichbaum sprießt – den Lerchenbaum umgibt Immergrün, der ganze Hügel um das Schloß, die Gärten sind in weißer Blüthenflor! – Ich kann mich nur auf Tage, des schönen Anblicks erfreuen – und hoffe dafür ihre Früchte zu kosten! –
Mein Mann ist in Maxen, Mad. Helmcke* die Ihnen den Apollo von Hamburg ausgesendet ist zurück und steht Morgen Gevatter bey D. Pabst* geht aber in den nächsten Tagen nach Carlsbad. Gutzkow* ist hipocondrisch, die Kinder krank.
[i margenen, p. 1:] Lassen Sie den Teppich vor Ihrer Abreise gegen Motten schützen
[i margenen, p. 2:] Jetzt grüße ich Sie von ganzer Seele, und zähle die Tage bis ich wieder von Ihnen höre. Fr. Serre.
[i margenen, p. 3:] Die Zöllner* bleibt in Mecklenburg, die Burrow* in Bromberg.
[udskrift:] Dem Herrn Professor H. Ch. Andersen
in Copenhagen
[stemplet:] DRESDEN 5 5
Franco
Dresden den 4. maj [1857].
Ak jeg var ret trist, at der på min fødselsdag den 28. april ikke kom nogen hilsen fra Dem. – Det ville have været den skønneste blomsterbuket for mig. Tænk Dem, den kære unge Hartmann* har dedikeret mig 3 henrivende sange, ægte nordisk karakter og moderne stil til min fødseldag. Vi vil så gerne have, at han flytter ind i vores nærhed, hvor hr. Thyberg* har boet, så han er nærmere på Sigwald* og man kan få mere glæde af ham, han bor så langt borte, bag de linkske bade! – Jeg havde inviteret de dygtigste musikere og vores førsteklarinettist hr. Lauterbach* , og således spillede de i 3 timer klarinetkvartetten, som Hartmann* har komponeret her. Alle var glade over det originale folke-ejendommelige deri, der er altid noget melankolsk klagende i melodierne. Også med Krägen* , som altid glæder sig over sandt talent, har han knyttet venskab, og således tror jeg, at han snart vil føle sig så meget hjemme, at han vil fortryde at have tilbragt så lang tid i Leipzig.
Desværre er jeg så elendig, at Carus* og alle læger så hurtigt som muligt vil sende mig til Ems. I mange uger har jeg været ganske hæs, har hostet, bestandig med feber og hævede fødder – og det gør mig og alle mine kære bange! Hvor godt, at De kommer senere, når jeg er tilbage, jeg ville ikke have haft ro. Jeg tænker at rejse herfra den 16. over Cösen, hvor jeg bliver en nat, og at blive i Ems til den 28.-20. juni. Så ser jeg vel endnu faderen* til vores kære unge mand* .
Neigebauer* suste gennem Dresden til Braunschweig Hamburg til forskellige bade.
Måske kan De medbringe et par skrevne ord af Dickens* til mig, ikke sandt? Ankommer Deres bog ikke her før den 14.-16., bliver den straks eftersendt til mig. Vil De engang skrive om Deres rejse?
Sigwald* har fået en god bestilling på 3 billeder til galleriet, som vel vil indbringe ham 5-600 Daler, men så må han også male der intenst hver dag i 3 måneder. Fra Moltkes* * har jeg længe ikke hørt noget. Professor Hettner* rejser til Paris for at fuldende sit værk om fransk litteratur.
Bliver det ikke bedre med mig, skal jeg til vinter til syden. Har De planer dertil, fru von Goethe* , kammerherre von Badbergs* * vil alle til Venedig eller Rom.
Deres egetræ springer ud – lærketræet er omgivet af stedsegrønt, hele højen omkring slottet, haven er er i hvidt blomsterflor. – Jeg kan kun glæde mig over synet, og håber at kunne høste frugterne deraf.
Min mand er i Maxen, fru Helmcke* , som sendte Dem Apollo fra Hamburg, er tilbage og står i morgen fadder hos D. Pabst* og rejser en af de nærmeste dage til Carlsbad. Gutzkow* er hypokondrisk, børnene syge.
[i margenen, p. 1:] Lad tæppet beskytte mod møl før Deres afrejse.
[i margenen, p. 2:] Nu hilser jeg Dem af hele min sjæl og tæller dagene, til jeg hører fra Dem. Fr. Serre.
[i margenen, p. 3:] Fru Zöllner* bliver i Mecklenburg, Fru Burrow* i Bromberg.
BrevID 8497: FrS-brev af 4/5 1857 (Collin XI, 11/166, billedid 5015-18).
Hr. Tyberg* : arkitekten Chr. Thyberg* (fra 1866 Tybjerg) (1815-79), broder til Henriette Collin* . CT* havde i 1856 opholdt sig længe i Dresden, hvor han søgte helbredelse for sin sygdom. Under dette ophold må han have boet i nærheden af familien Serre.
3 reizende Lieder: det er uvist, hvilke sangmelodier Emil Hartmann hat tilegnet FrS til fødselsdagen 28/4.
Clarinettist Hern Lauterbach* : formentlig den aldrende klarinettist Johann Gottlob (el. Gottlieb) L.* (1780-1860).
den Papa unsres lieben jungen Mannes: Emil Hartmanns* fader, komponisten J. P. E. Hartmann* . Emil Hartmann* (1836-98), komponist, havde besøgt familien Serre, øjensynligt i 1857, på Maxen. J.P.E. Hartmanns* brev til HCA 6/8 1858, i " J. P. E. Hartmann* og hans kreds", bd. I s. 654, hvor JPEH* skriver "skulde jeg virkelig engang faae hende (d.v.s. FrS) at see med legemlige Øine, er jeg temmelig vis paa at mit Billede ikke passer. Men i ethvert Tilfælde beder jeg Dig at bringe Fru Serre, saaledes som hun er, min ærbødige Tak for Emil* , samt hans egen Hilsen og Tak dertil". BrevID 8209 (tekst må ikke vises online)
Neugebauer* : rejsebogsforfatteren Ferdinand Neigebauer* : jf. brevene BrevID 17455 og BrevID 17703.
ein paar aufgeschriebene Worte von Dickens* : FrS, som var en lidenskabelig samler af "håndskrifter" fra betydelige mænd og kvinder, kunne med rette forvente, at HCA hjembragte nogle linjer fra Charles Dickens’* hånd fra det ugelange besøg hos CD* i sommeren s.å.
Mad. Helmcke* : denne dame kan ikke identificeres med sikkerhed. Det vides, at hendes fornavn var Johanna el. Johanne, at hun var hjemmehørende i Hamborg og at hun var rig (havde givet FAS 1000 daler til den af ham grundlagte Tiedge* -Stiftung) samt at hun var vidt berejst og vistnok også selv skrev rejsebøger. Navnet staves både Helmcke – som her – og Helmke og Helmche. HCA havde truffet Madam Helmke* på Maxen året forud, i 1856, og ved den lejlighed må hun have lovet HCA at tilsende ham et eksemplar af "Apollo von Hamburg", hvad det så end er. HCA traf hende igen smst. i efteråret 1869. Hun optræder ikke i "Lexikon deutscher Frauen der Feder", så det er måske tvivlsomt, om hun har omsat sine mange rejseindtryk i rejsebøger. [og i http://www.stadtwikidd.de/wiki/Elfriede_von_M%C3%BChlenfels [link dec. 2018] er hun som donator nævnt: Johanna Helmeke* . Hun optræder i Adressbuch Dresden nævnes " Jhne. Helmke* " første gang i 1859 på Zwingerstr. 1, og benævnes som rentier. I 1863 flytter hun til Bürgerwiesenstsr. 6, og i 1865 er hun opført på Porticusstr. 6, hvor hun sidste gang er nævnt i 1875.
D. Pabst* : Julius Pabst* (1817-81) var dramaturg ved Hofteatret i Dresden fra 1855 og til sin død. Barnet, hun stod fadder til, var Walter Pabst* (1857-84)
03.07.1857 Dagbogsuddrag : Brev til Fru Serre
(BrevID 22350 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
18.07.1857 Dagbogsuddrag: Fik et Brev fra Fru Serre
(BrevID 22351 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
23.07.1857 Dagbogsuddrag: Skrev brev til Fru Serre og sendte det afsted.
(BrevID 22352 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
26.07.1857 Dagbogsuddrag Søndag 26. [Juli 1857] Klokken to tog jeg fra Leipzig og kom Klokken 5 til Dresden, hvor jeg fik et slet Værelse øverst oppe i Stadt Rom, meget utilfreds; saae i Theatret Schillers* »Die Räuber« hvori Dawidson* spillede ypperligt Franz, her mødte jeg Philipsen* (Broder til Fru Abrahams* ) med Familie; i Hotellet ventede Major Serre mig, han og Kone, samt Wahle* havde været ude paa Jernbanen Klokken 9 at modtage mig, jeg fulgte hjem med ham; lovede at følge med til Henselts* Gods i Schlessien hvor Fødselsdagen skulde feires[;] kom hjem; Sengen slet, sprang op, fik den laved om af en uhøflig Pige, var ærgerlig kunde ikke falde isøvn før Kl 2.
27.07.1857 Dagbogsuddrag Mandag 27. Vækket af Naboerne Klokken 5; op Kl 6½ fik Breve postrestante fra Jette Wulff* , Louise Lind* og Redacteur Bille* , samt fra Marcus Spring* i Amerika. – Tog hen til Serres ledsaget af Sigwarth Dahl* ; først halv ti kjørte vi ud til Jernbanen; det var en trykkende Hede; i Görlitz kom vi paa en anden Bane, det var næsten 4 Times Fart og nu med Vogn 1½ Times. Jeg var træt. En Fru Præsidentinde fra Berlin fortalte om Listz* hvorledes han havde spillet Bethoven saaledes at hun ikke kjendte det med sine indlagte Kunster, en dygtig Musiker havde sagt Vent og De vil komme til at kjende det naar han kommer tilbage igjen. Denne havde spurgt Lists* hjemme hvorfor han saaledes gav Bethoven* , »fordi Publicum betaler 2 Thaler, saa vil de have noget Aparte, gav jeg Bethoven* som han var de vilde ikke være tilfreds, man vil have Noget Aparte – Bethoven* er for godt!« og nu spillede han for Kunstneren tro og ypperligt B* , som Listz* kan spille, naar han vil. endelig naaede vi Röhrsdorff Pjanisten Henselts* Slot, med Taarne og Park, han omfavnede og kyssede mig ogsaa Fru Henselt* trykkede et Kys paa min Kind; vi saae det godt udstyrede Huus, mit Portræt hang i Fruens Soveværelse, et smukt Bjørneteppe med det udstoppede Bjørnehoved ved som Fodskammel laae foran Sophaen; i en anden Stue stod en stor udstoppet Ulv,en mægtig levende Hund gik om i Stuen, stille og vagtsomt. Spadserede i Haven og gik træt iseng.
Breve …fra Jette Wulff* (BHW brev 383), BrevID 8588
Louise Lind* , (BrevID 23835 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
Redacteur Bille* , BrevID 17919
og Marcus Spring* , BrevID 17916
Listz* : den ungarske klavervirtuos og komponist Franz Liszt* (1811-86).
28.07.1857 Dagbogsuddrag Tirsdag den 28 Major Serres Fødselsdag. Jeg læste af Romanen og siden et Par Eventyr. Henselt* spillede mageløst, jeg skrev et Digt til ham; her var en Deel Gjester, de drak min Skaal med et »hoch!« jeg maatte klippe for de unge Damer. Pastor........ bad mig hilse Forchhammer* . Tordenveir.
Romanen: romanen "At være eller ikke være", der udkom på dansk 20/5 1857 og senere s.å. på tysk.
Da: http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=763
Ty http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=20558
Digt til Henselt* : BrevID 23330
Præsten: formentlig den samme person, som i notits af 29/7 benævnes "Svogeren og Præsten).
Forchhammer* : G. Forchhammer* (1794-1865), professor i mineralogi og geognosi ved Kbh.s universitet. –
29.07.1857 Dagbogsuddrag Onsdag 29. Drømt hæsligt hele Natten, sovet uroligt; Lyn paa Lyn. – I Formiddags spillede Henselt* igjen, vistnok en Time, blødt som Vanddraaber faldt Tonerne; hvor vidste han ikke at løse dem fra Klangbunden og bruse ud i Luften. Vi skulle bort i Dag men jeg afgjorte at det blev til næste Dag. Henselt* klædte sig som Stutzer [laps], jeg klippede ham uhyre Flipper, han fik et af mine Tørklæder paa med kolossal Sløife; sin oldenborgske Orden i høire Knaphul, Skjorten trukket op saa Snippen hang ud, Glacehandsker &[;] Serre fik en skotsk Hue, jeg Tyrolerhat, begge havde vi Bluse og saaledes kjørte vi med Heste af arabisk Moder og Fader fra Stepperne ud i Landsbyen til Svogeren og Præsten* , Tjenestefolkene der troede det var høieste Pynt; Henselt* dandsede Kankan, og gik til seent paa Aftenen med Flipper og Tørklæde, speilede sig & —
