The Hans Christian Andersen Center

Dato: 23. juli 1857
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 383. Fra Henriette Wullf.

Kjbenhavn d. 23 July 1857

Min kjreste broderlige Ven!

Deres Brev fra Paris jeg modtog i Gaar, gjorde mig ret inderlig bedrvet ved at see hvad De lider, baade sjleligt og saa jo altid hos Dem - ogsaa legemligt. At De flte saa dybt at skilles fra Dickens og alle Hans, ja det forstaaer jeg saa til Fulde, som De fler det; jeg kjender altfor godt selv. hvad det er, kjrligt at slutte mig til Mennesker, og naar saa Skilsmissen kommer, er det som Hjertet skulde forblde sig, men der er dog saa megen Trst i ret at elske og agte, saa ubeskrivelig stor Glde, at man ikke vilde give den bort, selv for at vre frie for Savnet; men nu, min kjre Ven, haaber jeg De har fattet Dem, at De har gjenvundet Deres Ligevgt, naar dette mder Dem i gamle Dresden; Heden, der altid plager Dem, og gjr Dem syg, er vel ogsaa ophrt lidt sydligere, thi her er det aldeles Efteraars koldt!

At De vilde tage Dem, den tossede Kritik i Fdrelandet nr, ventede jeg destovrre; men naar De, fordi een Mand

har noget at indvende mod Deres Bog, selv om han havde den strste Uret i sin Mening, maae De, kjreste Ven, ikke kalde det - hele Danmark! De veed, at jeg (destovrre for mig,) har meget at udstte paa vores lille Land, og at det er befolket af det curiseste lille arrogante trretrillende Folk, det er destovrre ogsaa sandt, mais que faire, det kan nu eengang ikke vre anderledes, og De, der som Digter skriver for hele den civiliserede Verden, behver jo virkelig ikke at tage Dem det saa nr, naar en ung Mand ver sig i en esthetisk Stilevelse over en Bog af Dem, det Halve forstaae vi Andre jo ikke; om han selv gjr det, skal jeg lade vre usagt. Vr dog for stolt, og for meget Mand, til at gjre Folk saamegen re!! Troer De at Dickens bryder sig om hvad der skrives mod ham? Og naar hans dle menneskekjrlige Handlinger udlgges som Forfngelighed og Behagelyst ja saa synes jeg, at den , der tnker og skriver saadant om ham, er hjertelig at beklage Dickens ikke! Her er en saadan Mngde at sige i den Anledning, at jeg slet ikke vil sige Meer, men De har tnkt det Alt selv, og er bleven rolig, og glad og taknemlig for Alt Godt og Kjrligt. Nu denne Morgenstund seer jeg i Dagbladet Udtog af et Brev fra England det er jo Deres til Udgiveren; det vil vist meget interessere det store Publicum at hre fra Dem og om Dem! Efter Deres Brev at slutte forlod De Paris i Gaar Onsdag - og er altsaa nu paa Deres Fart ster efter, i Grunden kunde De ligesaa godt have ungaaet Paris, thi Glde har De dog ikke haft deraf, Vejen havde jo vret kortere over Belgien. Deres Fortlling om Albert Smith og hans Fest, interesserer mig hjligen, jeg lider den Mand hjerteligen, gjennem Deres Beskrivelse. Om Dickens selv og Alle Hans skal jeg med Tiden gjre nogle Sprgsmaal, men i Dag, har vi jo ikke Tid, skjndt det jo altid vil vre en Gjenstand af den allerkjreste Natur for os begge at omtale! Det er jo herligt at Deres Vrker kommer ud i Holland, hvilket Portrait mon man vil bruge? Jeg haaber det der staaer foran Deres Biographie i samlede Skrifter.

Jeg sender ikke den forlangte Kritik, da De naturligen har seet den i Paris, hvor Fdrelandet jo findes flere Steder. Egentlig kunde det vre muligt at De ikke forlod Paris saa hurtigt, dersom De frst traf nogle Venner, der holdt paa Dem; jeg veed ikke om Alfred de Vigne er i Paris, Victor Hugo er jo i Landflygtighed, - ja der seer De, det er dog ogsaa en Digter - Andersen, og landsforviist ud af sit Fdreland; hvad vilde De sige naar De nu blev landsforviist for denne Deres sidste Bog - so dangerous! som De da kan vre gandske rolig for den ikke er! Men De veed jo: de gustibus etc:3390) og i Grunden finder jeg det en stor compliment at sige: den er farlig - thi farligt kan kun vre, hvad der er dygtigt!

Hvad kjrlige Yttringer mod mig angaar, da veed De, jeg holder saa meget af Dem, at Alt Sligt glder mig fra Dem; Deres Deeltagelse for min nrmeste Fremtid, for mit Ophold i Vinter, gjr mig godt, saa eene jeg nu staaer her i Verden, et forvendt Barn, der pludselig staaer gandske allene paa Vejen; men Gud er mig nr, og vil jo fre mig til det Bedste; naar saa ogsaa et venligt Sind viser sig for mig, er jeg inderlig glad og taknemlig; man maae ikke vente eller fordre for meget af denne svage skrbelige Menneskehed, der hvr har nok med sit Eget at bestille, derfor Tak, at De

udfrte min commission i England, jeg har strax skrevet til Miss Bentley, og bedet om nogle yderligere Oplysninger om den Dame i Hastings hun anbefaler, endnu kan jeg ikke have Svar, og det er altsaa ikke bestemt endnu, om det lykkes for mig, men jeg haaber det Bedste, og at De

har taget initiativet gjr, at jeg venter mig det Bedste af den Plan! Saasnart det er bestemt, fortller jeg Dem Alt desangaaende. Uagtet min store og tro Forkjrlighed for America, vilde jeg dog for det Frste foretrkke at opholde mig i England.

I Dag er den gode Thorvald Lesse med Gemalinde kommet til Byen jeg venter dem, og glder mig til at gjre hendes Bekjendtskab hun skal vre meget god og elskvrdig. - I denne Tid har her vret et Kirkemde, som De vel veed, et Skandinavisk.3391) Havde De vret her, og fulgt de Mder, om saa blodt i Bladene vilde De have haft fuldt op af rgelse over Grundtvig og hans Diciple som de nu kalde dem. Nu er den gode Mand kommet saa vidt i Hovmod at han altid nvner Luther og sig Selv som to ligestaaende Personer, og man kan nsten vre bange for, at han vil gaae videre i sine pretentioner!

Fra Jeanina, Elise og Holger mange Hilsner, de komme herind i hjst forskjellige jemed, Jeanina for at vre Brudepige for contesse Blcher,3392) Holger for at overvre Kirkemderne, og min egen sdeste Elise for at omvende en Mormon-Dame, siger Jeanina, jeg haaber hun vil opgive det.

Fra min egen Sster Ida de kjrligste Hilsner, hun har det som De kjender det, opoffrende for sin syge Mand. Alle Snnerne flyve omkring i denne Sommerferie; ja Henny er jo i sit Lands Tjneste, som Lieutnant paa Corvetten Heimdal; vi vente den lidt hertil i disse Dage; han er yndig og elskvrdig som altid.

Men Tiden iler, dette vil jeg have paa Stettiner Damperen Kl 1, altsaa maae jeg ikke snakke mere med Dem, men slutte, at det kan komme afsted. Og smukt modtage Dem naar De ankommer til mit kjre gamle Dresden. min frste Ungdoms lykkelige Udflugt, med min elskede Christian.3393) Hvis Dahl mindes mig, da hils ham, og siig ham, skjndt saa mange Aar, og et bevget Livs Hndelser ligger mellem den Gang og nu , mindes jeg ham

og Alt fra den Tid, som var det i Gaar! - Det gjr han vel neppe, thi det er vist Faa, Gud har opfyldt den Bn, som for mig, naar jeg beder: God keep my memory green.

Og frisk, ungdommelig er min Errindring af Dresden - og Dahl!

Now God bless you, my dearest friend! Jeg venter nu et lang roligt tilfreds

landligt Brev fra Maxen, eller maaske fr, nogle Linier fra selve Dresden, lad mig endelig sanfrdigen vide hvordan det er med Dem, jeg er lidt urolig for Dem, til jeg atter3394) hrer fra Dem. Nu velkommen til Dresden!

De omfavnes ssterligt kjrligt

af Deres H: Wulff.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost