Læs i brevvekslingen mellem H.C. Andersen og familien Serre
03.08.1856 Dagbogsuddrag Søndag 3. Diaréh. Afsked hos Serres. Besøg hos Pabst* der bad mig hilse Quehl* : Hr Krebs* har sagt om Liden Kirsten at det var Diletant Arbeide. – Til Middag i Hotellet. Aften i Theatret Fradjavolo; fik til Naboe Rothe* fra Politiretten hjemme; han var flyvet ud for at trække Veiret. Hørt af Thyberg* om Madam Kretsmer* , som havde sagt til Vertinden, at Theater folk var et løst Folk, den første Sangerinde hjemme fra havde hun her i Dresden mødt med en Galan under Armen. Mit Pas maatte viseres om
Quehl* : Ryno Quehl* (1821-64), dr.phil. og preussisk generalkonsul i København.
Krebs* : Carl August Krebs* (1804-80), hofkapelmester i Dresden Fradiavolo: operaen "Fra Diavolo" af D.E.F. Auber* (1782-1871).
fik til Naboe Rothe* : Herman Rothe* (1804-60), assessor ved Københavns Kriminal- og Politiret.
Madam Kretsmer* : Andrea Kretzmer* (1811-89), solodanserinde ved Det kgl. Teater, sen. i Stockholm, St. Petersborg og Moskva.
03.08.1856
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Morgens 6 Uhr.
Sontag! den 3t August [1856]
Mein theuerster, geliebter Freund!
Gestern konnte ich nicht zum Theater weil mein Mann zu unwohl zu verstimmt war, als daß ich ihn allein laßen mogte. Wir fahren, so hält er es für zweckmäßiger, lieber jetzt in der Frühe fort – wir werden Sie nicht wieder sehen, was mich tief schmerzt, ich kann Ihnen nicht noch einmal die theure Hand drücken – und mündlich wiederhohlen, wie dankbar wir Ihnen sind, für die schöne Zeit die uns durch Ihre Gegenwart wurde!
Sie fühlen – was Sie uns sind – wozu der Worte? –
Eilen Sie, Ihre Gesundheit zu stärken Ihre unmäßige Aufregung zu besänftigen – durch Seebäder – ich werde ./. mich nicht eher beruhigen, als bis ich einen Brief von dort empfange. Vergönnen Sie uns die Hoffnung des Wiedersehens im nächsten Frühjahr – wir zählen die Monate die Tage bis dahin.
Eben erhalte ich aus Delpht einen Brief von unserm schwarzen Prinzen* – er ist auf dem Wege hierher – und denkt bald in Maxen einzutreffen. Schade daß Sie ihn nicht sehen – er ist intelligent und gut.
Mein Mann trägt mir Alles herzliche auf! Laßen Sie mir Ihre Addresse zurück.
In Liebe und treuer Freundschaft
Ihre Fr. Serre
[tilføjelse p. 3:] Sagen Sie Ihrem dänischen* Freund ich hätte seine Zeilen erhalten, viel lieber hätte ich ihm die Hand gereicht! Möge er die besten Folgen von seiner Cur hier nachempfinden -!
Søndag den 3. august [1856]
Min dyrebareste, kæreste ven!
I går kunne jeg ikke komme i teatret, da min mand ikke havde det godt, var forstemt, og jeg kunne derfor ikke lade ham alene. Vi rejser – således er det mere formålstjenligt – hellere nu i morgenstunden bort – vi ses ikke igen, hvilket smerter mig dybt, jeg kan ikke endnu en gang trykke Deres dyrebare hånd – og mundtligt gentage, hvor taknemlige vi er dem for den skønne tid, som blev os tildelt takket været Deres tilstedeværelse!
De føler, hvad De er for os – hvorfor flere ord?
Skynd Dem at styrke Deres helbred, at blødgøre Deres umådeholdne ophidselser – ved havbade – jeg vil ikke være rolig, før jeg modtager et brev fra Dem derfra. Forund os håbet om et gensyn næste forår – vi vil tælle månederne og dagene dertil.
Jeg har netop fra Delpht modtaget et brev fra vores sorte prins* – han er på vej hertil – og tænker snart at indtræffe i Maxen. Skade at De ikke ser ham – han er intelligent og god.
Min mand beder mig hjerteligt hilse! Efterlad mig Deres adresse.
I kærlighed og tro venskab
Deres Fr Serre
[tilføjelse p. 3:] Sig til Deres danske ven* , at jeg har modtaget hans linier, men at jeg meget hellere ville række ham hånden. Gid han må have stort held med at mærke følgerne af kuren.
BrevID 8206: FrS-brev af 3/8 1856 (Collin XI, 8/110, billedid 4852-54).
Wir fahren lieber jetzt in der Frühe fort: ægteparret tog dog ikke af sted så tidligt, at HCA ikke kunne nå at aflægge en afskedsvisit, jf. Dbg. [1856-08-03].
durch Seebäder: på hjemrejsen til Kbh. HCA besøgte HCA såvel Glorup som Basnæs, men vejret tillod ikke havbade, hvilket dr. Carus* i Dresden meget havde tilrådet ham.
Ihrem dänischen Freund: Chr. Thyberg (sen. Thybjerg)* (1815-79), arkitekt, broder til Edvard Collins* hustru, Henriette (Jette) C.* Han opholdt sig i sommeren 1856 i Dresden, hvor han havde opsøgt dr. Carus* og af denne var taget i kur for en sygdom, som i BrevID 8261 betegnes som "Phisionomie simpatica"og som vi ville kalde epilepsi. Han og HCA fulgtes ad på hjemrejsen til Danmark.
04.08.1856 Dagbogsuddrag Mandag 4. [august 1856] Diaréh! den vedblev gik henimod 8 til Thyberg* at jeg ikke turde reise tilmorgen, han overtalte mig, jeg drak Portviin og Knikkel og det gik godt; vi bleve stuvede i en Vogn, […]
11.08.1856 Dagbogsuddrag : Brev til Fru Serre
14.08.1856
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden 14 A[u]g. [1856]
Mein theuerster Freund
Heute kam Ihr lieber Brief zwar ohne Datum, aber ich berechnete die Zeit. Gott lob, Sie sind nun am Meere – und die sch[l]agenden Wellen werden Ihren Körper stärken und abhärten!
Was Sie von Kälte sprechen, begreife ich nicht – wir haben 28 G. Wärme und möchten zerfließen! –
Eliza Moltke* reiset Morgen mit Sigwald* über Hamburg wo sie 2 Tage mit ihrer Schwägerin* sein will, nach Glorup. Die Schlammbäder in Marienbad haben ihr mehr geschadet – sie klagt sehr – aber ist so liebevoll zu mir, wie immer und saß eben 2 Stunden ganz gemühtlich auf dem Sopha in der Eßstube – was ihr das liebste Plätzchen in Dresden ist, wie sie versichert. Denken Sie, sie ist in Schleitz bei der Frau Doktor Graff* gewesen, mit Sigwald* , sie hat sie über die Augen ihrer ./. Tochter* consultirt. Ganz erstaunt war sie über ihren Scharfblick, eben so Sigwald* . Ohne die Gräfin* zu kennen, ohne daß diese sie befragt – , hat sie ihr treffend ihren Krankheits Zustand geschildert, so daß sie nächstes Frühjahr sicher hin geht! -
Hätte Tyberg* meinen Rath befolgt – hätte er den kleinen Umweg gemacht – und nur ihre Ansicht über seinen Zustand gehört; ich nehme so Theil – an seinem traurigen Schicksal!
Ihr Buch, habe ich Clementinen* vor der Taufe gegeben – und somit des kleinen Clemens* Bibliothek Anfang haben Sie gestiftet, sie* * danken Ihnen herzlich. Das Kind gedeiht – und Alles war heiter und festlich und die Ältern glückselig! –
Mein Mann war b[e]y Henselts* * mit Krägen* 3 Tage – und sehr vergnügt dort. Die Burrow* genießt die Freuden und Beschwerden, des Kennenlernens ./. einer größern Stadt, Gallerie, Ausstellung – Tharandt – Meissen – Bekanntschaften des Bibliothekars* – und andrer Notabilitäten die ich ihr bereiten konnte. Alles nimmt sie in Anspruch – Sie kommt dann wie ein rieselnder Wasserfall aus dem Theater, in Hitze und Entzücken ganz aufgelöset, wieder! –
Auch Frau v. Göthe* ist wieder zurück! Helene von Villers* und die Baronin Reinsberg* kommen Sonnabend für einige Tage nach Maxen! – Die gute Seidler* bleibt bis Ende August, und Frau Julie Burrow* wartet nun aus Leipzig auf einen Geldbrief, um dann schnell fortzufliegen!
So geht es in Maxen und hier!
Lesen Sie auch zuweilen – Erinnerung und denken Ihrer schwesterlichen Freundin dabey? – Hofrath Winkler* sagte, er hätte sehr auf Ihren Besuch gehofft! – .
Für Heute, von meinem Manne das Herzlichste. – Die Andern schlafen schon!
In Treue Ihre Fr.
[i margenen p. 2:] Das Gedicht Erinnerung nur für Sie allein bestimmt, theilen Sie Niemand mit.
[udskrift:] An den Herrn Professor H. Ch. Andersen
Dänemark
zu Basnos bei Skjelskjör
[stemplet:] DRESDEN 14 AUG 56
frei
Dresden 14 aug. [1856]
Min dyrebareste ven
I dag kom Deres kære brev uden dato, men jeg beregnede tiden. Gud ske lov, De er nu ved havet, og de rullende bølger vil styrke og hærde Deres krop.
Hvad De siger om kulde, begriber jeg ikke – vi har 28 g varme og kunne smelte væk! –
Eliza Moltke* rejser i morgen med Sigwald* til Glorup over Hamborg, hvor hun vil være i 2 dage med sin svigerinde* . Mudderbadene i Marienbad har snarere skadet hende – hun klager meget – men er så kærlig mod mig som altid og sad netop 2 timer gemytligt på sofaen i spisestuen – hvilket er det smukkeste sted i Dresden, som De selv har set. Tænk Dem, hun har været i Schleitz hos fru doktor Graff* med Sigwald* , hun har rådført sig med hende om datterens* øjne. Hun var ganske forbavset over hendes skarpe blik, ligeså Sigwald* . Uden at kende grevinden* , uden at have spurgt til hende – har hun så rammende skildret hendes sygdomstilstand, så hun sikkert tager derhen næste forår.
Hvis blot Tyberg* havde fulgt mit råd – hvis han havde gjort den lille omvej – og blot hørt hendes mening om hans tilstand – hans sørgelige skæbne rører mig så dybt.
Deres bog har jeg givet Clementine* før dåben - og således har De gjort begyndelsen til den lille Clemens’* bibliotek, de* * takker Dem hjerteligt. Barnet trives og alt var muntert og festligt, og forældrene meget lykkelige.
Min mand var med Krägen* hos Henselts* * i 3 dage og meget fornøjet der. Fru Burrow* nyder glæderne og besværet ved at lære en storby at kende, galleriet, udstillinger, Tharandt, Meissen, bibliotekarens* bekendtskaber og andre notabiliteter, som jeg kan præsentere hende for. Alt lægger hun beslag på, hun kommer da som et rislende vandfald tilbage fra teatret, ganske opløst af varme og begejstring.
Også fru v. Göthe* er igen tilbage. Helene von Villers* og baronesse Reinsberg* kommer i nogle dage til Maxen! Den gode frk. Seidler* bliver til slutningen af august, og fru Julie Burrow* venter nu fra Leipzig på et pengebrev, for at hun hurtigt kan drage ud!
Således går det i Maxen og her!
Læser De også undertiden – Erindringer – og tænker De på Deres søsterlige veninde i den forbindelse?
Hofråd Winkler* sagde, at han sådan havde håbet på Deres besøg.
Fra min mand de hjerteligste hilsener. De andre sover allerede!
[i margenen p. 2:] Digtet Erinnerung er kun bestemt for Dem, meddel det ikke til nogen!
BrevID 17847: FrS-brev af 14/8 1856 (Collin XI, 14/201, billedid 5152-55).
Eliza Moltke* reiset … über Hamburg …wo sie 2 Tage mit ihrer Schwägerin sein will: den nævnte svigerinde må være grevinde Maria Moltke, f. Buchwald* (1809-95), enke efter hendes mands* yngre broder, greve Henrik Moltke-Huitfeldt* (1799-1847).
sie ist in Schleitz bei der Frau Doktor Graff* gewesen … über die Augen ihrer Tochter: den kvindelige læge, som grevinde E.M.-H. har konsulteret, kan ikke identificeres nærmere.
Hätte Tyberg* meinen Rat befolgt ... und nur ihre Ansicht gehört: FrS har åbenbart rådet Chr. Thyberg* til at konsultere den samme læge i Schleitz.
des kleinen Clemens* Bibliothek: den nyfødte sønnesøn Clemens Serre* (1856-1920).
Mein Mann war bey Henselts* * * : A. von Henselt* ejede 1853-66 godset Gersdorf i Schlesien.
Helene von Villers* * : Helene von Villers, f. von Germar* (1831-?), stammede fra Weimar og var i 1851 blevet gift med lægen Karl von Villers* (1817-90), der iflg. HCA var "eenøiet og døv" (Dbg. IV, 62).
und die Baronin von Reinsberg: Baronesse Ida von Reinsberg, f. von Düringsfeld* (1815-76), som var forfatterinde, havde HCA truffet på Maxen samme sommer. Hun var ved den lejlighed kommet med den spydige udtalelse: "De hilser mange, men kjender faae … Jeg blev aldeles nerveus; mine Hænder zittrede" dagbog [1856-06-21].
24.08.1856 Dagbogsuddrag : Brev til Fru Serre
21.09.1856
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden am 21. Sptbr [1856]
Mein theurer verehrter Freund!
Ihren Brief aus Basnos erhielt ich in Cösen, ich war dahin geflüchtet, so müde, ich bedurfte der Ruhe und Erhohlung! Die Sonne schien einige Tage warm ich nahm Bäder und erhohlte mich sichtlich – jetzt bin ich in der Stadt meine Wohnung in Ordnung bringen zu laßen – Öfen umsetzen und so weiter – gräuliche Angelegenheiten! Ich dachte Ihrer, b[e]y jedem warmen Sonnenstrahl – ob Sie auch Seebäder nähmen, ob Ihre Nerven erstarkt sind – und der reizbare Zustand gebessert? – Gewiß sind Sie in Copenhagen zurück? –
Sigwald* schreibt aus Schleitz wo er mit der Gräfin* und Graf Leon* ist, daß sie ernstl. die Cur brauchen – sehr sich langweilen und auch nicht sehr guten Erfolg bemerken – ./. doch das kommt ja immer nach! -
Ich war ganz entschieden hinzureisen und mit ihnen dort zu sein und auch die Frau zu consultiren – da bekam ich so ernste Geschäfts Abhaltungen – daß ich nicht fort konnte! – Eins Gute hat mein gezwungenes Hiersein, daß ich viel mit Frau v. Göthe* sein kann, die hier fast immer krank ist, und sobald es ihre Gesundheit erlaubt, leider nach Wien übersiedelt. Neulich lernte ich bey ihr, den Baron Cotta* , aus Stuttgard kennen, ihren Verleger; Beaulieu* und Frau von Groß* aus Weimar besuchten sie auch! – auch Hrn. von Sternberg* fand ich b[e]y ihr und Kühne* , Redacteur der Europa! -
Ich besuchte Fanny Tarnow* in Dessau. Wie viel mußte ich ihr von Ihnen erzählen, wie gerne hätte sie Sie gesehen – doch ist sie recht contract, wenn auch noch größtens frisch! -
Frau Burrow* ist Gestern erst von ./. Prag zurück, wo sie Bestellungen zu Schriften für 6 Jahre gefunden! – Sie setzt ihre Studien für Keppler* fort – und geht nun nach Sagan! – Sie sagte mir, sie hätte eine Fortsetzung Ihres Weidenbaums geschrieben, und Ihnen das Manuscript zugesendet – oder wollte es. – Auch Hr. Dittmar* war bey mir! – Man ist im Begriff Ihren Vogel im Birnbaum fürs Orchester zu arrangiren, und soll noch vor Weihnachten auf unsrer Bühne aufgeführt werden, es ist recht gut, daß es nicht auf dem Bade zuerst aufgeführt wurde! Doch die Wochenstube findet man weniger geeignet – für Coburg und Gotha und wünscht auch den Birnbaum, den Serre an Töpler* schicken wollte oder schon geschickt hat. Wie geht es dem jungen Herrn Nyberg* mit seiner Phisionomia Simpatica? wie die Italiener sagen?
Frau v. Hann* bleibt bis 1 Octbr in Maxen die Luft hat Herrmann* fast ganz hergestellt../. Frau von Berge* erwartet Gräfe* , – der durch Dresden reisen wird – aus der Schweitz kommend – um die Zeit der Operation zu hören, sie ist beinahe ganz erblindet - – Nächstens schicke ich Hermans* Gedicht – der Lerchenbaum! – sie* wird b[e]y Fräulein Seidler* den Novbr in Weimar zubringen! –
Denken Sie, in allen Zeitungen stand der Tod des Hofrath Winkler, Th. Hell* . Nekrologe gingen ein, Condolenz Briefe, Theilnahmsbeweise von allen Seiten – und er lebte wohler wie je – und ein Anderer, war anstatt seiner gestorben, den 4t Tag widerruften es die Zeitungen. Fr. von Zöllner* bleibt den Winter in Mecklenburg. – Neulich sagt die Göthe* "da habe ich Andersens neue Historien gelesen – wie entzückte mich dies Buch, wie beklagte ich keine Tochter zu haben, der ich es in die Hände legen könnte – wie rein wie tief – wie humoristisch oft zugleich sind diese Erzählungen". Sagen sie ihm das ./.
[tilføjelse p. 1:] Für heute Lebewohl! Schreiben Sie bald!
Ihre Fr.
Dresden den 21. september [1856]
Min dyrebare, ærede ven!
Deres Brev fra Basnæs modtog jeg i Kösen, jeg var flygtet derhen, så træt, jeg havde brug for roen og rekreationen. Solen skinnede nogle dage varmt, jeg tog bade og kom mig mærkbart, nu er jeg i byen for at lade min bolig bringe i orden – skifte/rengøre ovne og så videre – rædsomme sager! Jeg tænkte på Dem, ved hver varm solstråle, om De også nyder havbade, om Deres nerver er styrket – og den pirrelige tilstand er bedret? De er sikkert tilbage i København?
Sigwald* skriver fra Schleiz, hvor han er med grevinden* og grev Leon* , at de virkelig bruger kurbadene – keder sig meget og heller ikke har gjort store fremskridt – men det kommer jo også altid bagefter!
Jeg var fast besluttet på at rejse derhen for at være samme med dem og også for at konsultere konen – da fik jeg så alvorlige forretningsforhindringer, at jeg ikke kunne tage af sted! En god ting har min tvungne tilstedeværelse her afstedkommet, nemlig at jeg kan være meget sammen med fru v. Göthe* , som næsten altid er syg, og så snart hendes helbred tillader det, desværre vil flytte til Wien. Fornylig lærte jeg hos hende baron Cotta* fra Stuttgart at kende, Deres forlægger, Beaulieu* og fru von Groß* fra Weimar besøgte hende også! – også hr von Sternberg* fandt jeg hos hende, og Kühne* , redaktør af Europa! –
Jeg besøgte Fanny Tarnow* i Dessau. Hvor meget måtte jeg fortælle hende om Dem, hvor gerne havde hun mødt Dem – dog hun er ret kontrær, men også for det meste frisk!
Fru Burrow* kom i går tilbage fra Prag, hvor hun har fundet bestillinger på skrifter for 6 år. – Hun fortsætter sine studier for Keppler* – og rejser nu til Sagan! Hun sagde, at hun havde skrevet en fortsættelse til Deres "under Piletræet" og sendt Dem manuskriptet – eller ville gøre det. – Også hr Dittmar* var hos mig. – Man er ved at arrangere Deres Fugl i Pæretræet for orkester – og skal før jul opføres på vores scene, det er så godt, at det ikke først blev opført på badestedet. Men Barselsstuen finder man mindre egnet – til Coburg og Gotha ønsker man også Pæretræet, som Serre ville sende til Töpler* – eller allerede har sendt. Hvorledes går det med den unge hr Nyberg* med hans epilepsi? som italienerne kalder det?
Fru v. Hann* bliver til 1. oktober i Maxen, Hermann* er næsten restitueret af luften, Fru von Berge* venter på Gräfe* , som vil rejse gennem Dresden, når han kommer fra Schweiz, for at få tidspunktet for operationen , hun er næsten totalt blind. – Dernæst sender jeg Hermans* digt Lærketræet – hun* vil tilbringe november måned i Weimar hos frk. Seidler* .
Tænk Dem, i alle aviser stod hofråd Winkler, Th. Hells* , død omtalt. Nekrologer strømmede ind, kondolencebreve, deltagelsesbeviser fra alle sider, og han levede bedre end nogensinde – og en anden var i stedet død, på 4. dagen dementerede aviserne. Fr. von Zöllner* bliver i vinter i Mecklenburg. For nylig sagde fru Göthe* : da har jeg læst Andersens nye Historier, hvor denne bog henrykkede mig, hvor meget beklagede jeg, at jeg ikke havde en datter, som jeg kunne give denne – hvor ren og hvor dyb – og hvor humoristiske er disse fortællinger ofte samtidig".
Sig det til ham.
[tilføjelse p. 1:] Lev vel for i dag! Skriv snart!
BrevID 8261: FrS-brev af 21/9 1856 (Collin XI, 9/119, billedid 4889-91).
Schleitz: Schleiz, kursted i Tyskland
Graf Leon* : ældste søn af greveparret A. G.* og Eliza Moltke-Huitfeldt,* (1829-96), formentlig opkaldt efter sin moders farbror, greve Léon (russ. Lew, da. løve) Razumovsky* (1757-1818), den mest sympatiske af de mange Razumovsky-brødre og den eneste, som tog sig kærligt af sin broder Gregor Razumovsky* og dennes børn, deriblandt Eliza M-H.* Den unge grev Léon M-H* var på daværende tidspunkt legationssekretær i Wien.
Baron Cotta* , aus Stuttgart: Johann Georg Cotta von Cottendorf* (1796-1863), forlagsboghandler i Stuttgart. Forlaget var bl.a. udgiver af Goethes* og Schillers* værker, hvorfor det er naturligt for FrS at omtale ham som "ihrer Verleger", altså fru von Goethes* forlægger.
Beaulieu* : jf. brevene BrevID 16935 og BrevID 6515.
Frau von Groß* : friherreinde Amalie von Groß* (1802-79), g.m. Ludwig von Groß* (1793-1857), der var "Finansrat" i Weimar og kammerherre. HCA kendte udmærket denne familie, som han satte pris på og besøgte under sine ophold i Weimar.
Fanny Tarnow* : HCA havde truffet denne forfatterinde på Maxen i 1851.
eine Fortsetzung Ihres Weidenbaums: historien "Under Piletræet", som HCA regnede for et af sine bedste arbejder, udkom på dansk 30/11 1852 og endnu før jul 1852 i tysk oversættelse, i udgaven Historien (= Gesammelte Werke XXXVIII), jf. BLorck brev 89. http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=20552 - Fanny Tarnows* fortsættelse kendes ikke.
Dittmar* : FrS må mene Carl Dittmarsch* (1790-1872), der var regissør ved Hofteatret i Dresden. HCA havde aflagt besøg hos CD* under sit sommerophold i Dresden 1856. De efterfølgende udtalelser i FrS.s brev om HCAs dramatiske arbejders skæbne har sikkert CD* som kilde.
die Wochenstube: HCAs skuespil Den nye Barselstue, som det ikke lykkedes HCA at overtale Carl B. Lorck* til at udgive i tysk oversættelse, jf. BLorck brev 93. BrevID 7093
den Birnbaum: vaudevillen Fuglen i Pæretræet, som blev opført 1. gang på Det kgl. Teater 1842, men først udkom på tryk i 1854 (Samlede Skrifter bd. XI, de indlagte sange dog trykt tidligere). HCA og FAS oversatte ved fælles hjælp vaudevillen til tysk, således at den kunne opføres på Maxen som et festligt bidrag til fejring af majorens fødselsdag 28/7 1856.
den Serre an Töpler* schicken wollte: jf. Dagbog [1856-07-29]. Ved førsteopførelsen af Fuglen i Pæretræet i København havde man benyttet forskellige, allerede eksisterende sangmelodier, bl.a .den neapolitanske folkemelodi "Te voglio bene", jf. Tove Barfoed Møller* , Teaterdigteren H. C. Andersen og "Meer end Perler og Guld", 1995, s. 232. Som det fremgår af BrevID 17847, lod Toepler* opgaven gå videre til en teatermusik-direktør (el. -dirigent) ved navn Fischer* i Coburg eller Dresden. Iflg. Kaleidoscop hedder han Wilhelm Fischer* (1820-62), er komponist og søn af kordirektøren v Dresdens Teater.
Nyberg: Fejl for Thyberg* .
Frau v. Hann* : Hedwig Hann von Weyhern, f. Albedyll* (1822-64). Hun var enke efter sachsisk ritmester Hermann HvW* .
Hermann* : Hermann Hann von Weyhern* (d. 1861), søn af foran nævnte fru v. Hann* .
Th. Hell* : jf. Dagbog dagbog [1844-07-04] . Theodor Winkler* døde først 24. sept. 1856!
14.10.1856 Almanak : Brev til Fru Serre i Maxen.
01.11.1856
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden am 1. Novbr [18]56.
Theuerster, verehrter Freund!
Wie herzlich haben wir uns über Ihren letzten Brief gefreut, der endlich von Ihrer bessern Gesundheit, und erneuten Lebens und Geistesfrische sprach, die Sie vor Allem zum Schaffen und Vollenden neuer und schöner Werke thätig und fähig macht! – Der neue Roman wird vom tiefen und zugleich erhebenden Stoffe sein, und gewiß einen großen Eindruck auf die Menschen machen! -
Vom Regisseur Dittmars* soll ich Ihnen sagen daß der Theater Musik D[irektor] Fischer* Ihren Birnbaum in Musik gesetzt und er vor Weihnachten noch, zur Aufführung kommen würde. Jetzt ist Alles Theatralische und Musikalische, beschäftigt, mit den Hochzeits Angelegenheiten, die den 4t Novbr. und dem 24st. die 2t Vermählung, vor sich gehen wird. ./. Man führt Abends Ifigenie von Gluck* mit einem Prolog von Pabst* auf – nachdem früh die Trauung, und Mittag Bankett war – und den 24st Oberon, [tilføjet i margenen p.1:] zur 2t Trauung der Prinzessin Anna* . Unser königl. Paar* * ist tief bekümmert über die Messalliance der Herzogin von Genua* , mit dem ital. Captain und Marquis* . Gewiß ist, daß diese Nachricht ganz unerwartet kam, den[n] selbst Prinz Georg* der bis den 18 Sptbr. b[e]y der Herzogin* auf ihrer Villa war, ahndete [sic] nichts davon – und erhielt nach Florenz – telegrafisch die Nachricht da sie den 4. Octbr. in aller Stille getraut wurde und wie die Augsburger und östreichischen Zeitungen schreiben sich zugleich in gesegneten Umständen, befinden soll. Die säch[s]ischen Zeitungen dürfen dieses Ereigniß durchaus nicht erwähnen! – Schlimm ist, daß nach dortigen Gesetzen, sie Allem verlustig wird – und nun von ihrem sächsischen Eingebrachten leben muß, selbst die Kinder* * sind ihr sofort weg genommen! – ./.
Denken Sie Heinrich Riccius* hat einen Ruf als Concertmeister nach Kölln bekommen, ist in dieser Funktion den 1st Octbr bereits angetreten, und als er das 1st Mal öffentl. im Concert spielt, ist man so durch drungen, von seiner Fähigkeit und Talent, daß man ihm noch extra den Titel Professor gegeben, er bekommt im Ganzen gegen 800 rh Gehalt – ist das nicht eine schöne Carriere?
Hier macht das Schauspiel nur eine Seele von Wolfsohn* solches Glück – daß es jede Woche mit vollem Hause 2-3 Mal gegeben wird – und der Verfaßer immer gerufen wird. Serre meinte, es sey wirklich höchst spannend und voller ergreifenden Scenen. Auch Narciss hat im Allgemeinen gefallen! – Gutzkow* ist in Berlin, sein neues Stück Lorbeer und Mirthe, oder Corneille und Racine aufführen zu laßen, was sehr gelobt wird. Von der Burrow* habe ich seit ihrer Rückkehr keine Briefe, sie ist mit Wechseln ihrer ./. Wohnung begriffen, ist Großmama geworden. – und hat sie Ihnen, die Fortsetzung Ihres Weidenbaumes zugeschickt? Eine große Entschädigung diese Winter ist mir für so viele Verluste von Freunden, besonders unsrer unvergeßl. Lüttichau* , die Gegenwart Frau v. Göthes* und ihrer Schwester, Fräulein von Bochwitsch [Pogwisch]* – die eine hübsche Wohnung genommen und alle Abende zum Thee, einige angenehme Menschen b[e]y sich sehen! – Nichts Erhebliches begegnet ihr wo sie mich nicht Theil nehmen läßt und ich fühle – daß sie mich wahrhaft liebt.
Ich aber war 14 Tage krank, an Fieber geschwollenen Drüsen am Hals und Gesichtsschmerzen, so daß ich Niemand sehen konnte. Neugebauer* ist wieder durch Dresden geflogen nach Turin! –
Frau v. Zöllner* bleibt in Mecklenburg den Winter, und Amely Bölte* reiset mit einem reichen Amerikaner und seiner Tochter, als Reise Gesellschafterin, nach Rom, – bleibt da die heilge Woche. dann über Spanien, Frankreich nach Dresden zurück, welche Reise 1 Jahr dauern soll. ./.
Endlich ist auch die 1st Nummer der Zeitschrift erschienen, worinnen Ihr Silkeborg steht! Von Hrn Pögemann* sieht und hört man nichts mehr, Wellys Herz, ist wirklich vergeben! –
Gräfin Moltke* schreibt mir in Extase wie zum Segen der Menschheit, Gott diese Wunder Docktorin gesendet! – sie selbst hätte sich nie so wohl, als nach der Cur gefühlt, Sigwald* ist auch mit großen Hoffnungen geschieden von Schleitz. Wieder sitzt er fest in Glorup und der alte, kranke Vater* lamentirt darüber! – Wird nicht bald der 2te Band, von Thorwalzens* Leben erscheinen? – Gustav Kühne* , Redacteur der Europa hat sich auch in Dresden etablirt – André, Hr. von Schober* Salomon* der Fr. Nissen* zur Frau, und seine Oper auf führen lassen will! – Jenny Lind* und ihr Mann* sind wieder heimisch in Dresden – Rossini* wird erwartet ./. kurz man erwartet einen in verschiedener Richtung hier, geselligen Winter. Schade, daß Sie sich nicht entschließen können, auch einmal heimisch hier zu werden. Ich schicke Ihnen die Beschreibung eines Festes, was Ihnen vielleicht Interesse gewährt, zu lesen. Nicht 17 Kinder 52 aber wurden damals schon von unsrem Hofknechte herausgefahren, der nach 25 Jahren sie abermals vor unsre Pforte brachte! Sie können denken, wie viel Menschen aus der Umgegend sich dab[e]y eingefunden hatten! Es war wirkl. ein schönes Fest! – Lange hörte ich nichts von der Baronesse Stampe* wie geht es dort, was macht Ihr lieber kranker Freund* ? –
Mein Mann will Ihnen herzlichst empfohlen sein, Margaret* , Minna* , wir Alle lieben und verehren Sie so sehr! Behüthe Sie Gott und erhalten Sie Ihre herzl. Gesinnungen
Ihrer Fr. Serre
[i margenen p. 4:] Frau v. Berge* wartet auf Gräfe* , es ist mögl.daß sie vor dem Frühling nicht operirt wird.
[i margenen p. 6:] Der Facktor entgegnet freundl. Ihren Gruß! Der kleine Herrmann* auch.
Dresden den 1. Novbr [18]56
Hvor har vi glædet os over Deres seneste brev, som endelig fortalte om Deres bedre helbred og om fornyet livs- og åndsfriskhed, som frem for alt sætter Dem i stand til at skabe og fuldende nye og skønne værker! Den nye roman vil være om dybt og opløftende stof, og bestemt gøre et stort indtryk på menneskene!
Fra regissør Dittmars* skal jeg meddele Dem, at teatermusik-direktør Fischer* har sat Deres Pæretræ i musik og at den vil komme til opførelse endnu før jul. Nu er alt med teater og musik beskæftiget med bryllupsforberedelser, som vil foregå den 4 november og den 24, med den 2. formæling. Om aftenen opfører man Ifigenie af Gluck* med prolog af Pabst* – efter at der først var vielse og middagsbanket – og den 24. Oberon [tilføjet i margenen:] ved prinsesse Annas* vielse] –Vort kongelige par* * er dybt bekymret over mesalliancen med hertuginden af Genua* med den italienskekaptajn og markis* . Det er helt sikkert, at denne efterrretning kom ganske uventet, endog for prins Georg* , som indtil den 18. september var hos hertuginden* i hendes villa, og havde ingen anelse derom – og modtog telegrafisk besked i Florenz, da hun den 4. oktober i al stilhed blev viet og som de augsburgske og østrigske aviser skriver er i lykkelige omstændigheder. De saksiske aviser må overhovedet ikke nævne denne hændelse! – Det er slemt, at efter lovene der, taber hun alt – und nu må leve af sin saksiske medgift, selv børnene* * er straks taget fra hende! –
Tænk Dem Heinrich Riccius* har fået et kald som koncertmester i Kölln, er allerede den 1. oktober tiltrådt i denne funktion, og da han den første gang spiller til offentlig koncert, er man så overbevist om hans evner og talent, at man derudover giver ham titlen af professor, han får i alt henimod 800 rh i løn, er det ikke en flot karriere?
Her gør skuespillet Kun en sjæl af Wolfsohn* så stor lykke, at det hver uge gives 2-3 gange for fulde huse – og forfatteren bliver hver gang fremkaldt. Serre mente, det var virkelig spændende og fuld af gribende scener. Også Narciss har tiltalt alment. Gutzkow* er i Berlin, for at lade det nye stykke Laurbær og myrte, eller Corneille og Racine opføre, og det roses meget. Fra Burrow* har jeg ingen breve, siden hun kom tilbage, hun har travlt med at flytte, er blevet bedstemor. – Og har hun sendt Dem sin "Fortsættelse af Piletræet"? En stor godtgørelse for mig denne vinter for de mange tab af venner, er især vores uforlignelige Lüttichau* , fru von Göthe* og hendes søster, frk. von Pogwischs* tilstedeværelse, som har fået en nydelig bolig og hver aften ser nogle behagelige mennesker hos sig til te. Intet betydeligt sker hende, uden at hun lader mig deltage, og jeg føler at hun i sandhed holder af mig!
Men jeg var syg i 14 dage, med feberhævede kirtler i halsen og ansigtssmerter, så jeg ikke kunne modtage nogen. Neugebauer* er igen fløjet igennem Dresden til Turin!
Fru v. Zöllner* bliver i Meklenburg i vinter, og Amely Bölte* rejser med en rig amerikaner og dennes datter som rejseledsager til Rom – bliver der i den hellige uge, så over Spanien, Frankrig retur til Dresden, og denne rejse skal vare 1 år.
Endelig er da også første nummer af det tidsskrift udkommet, hvori Deres Silkeborg står. Om hr Pögemann* ser og hører man ikke mere, Wellys hjerte, er virkelig givet bort.
Grevinde Moltke* skriver til mig i ekstase, hvorledes Gud har sendt denne vidunderdokter til menneskehedens velsignelse – hun selv har aldrig følt sig så vel som efter denne kur, Sigwald* er også draget fra Schleitz med stort håb. Nu sidder han igen i Glorup og den gamle syge fader* klager derover! Kommer 2. bind af Thorvaldsens* liv ikke snart? Gustav Kühne* , redaktør for Europa har også etableret sig i Dresden.
Hr. von Schober* Salomon* , som er gift med Fr. Nissen* , vil lade sin opera André opføre. – Jenny Lind* og hendes mand* er igen hjemlige i Dresden – Rossini* ventes – og snart venter man her en selskabelig vinter i mange retninger. Skade, at De ikke kunne beslutte også engang at gøre Dem det hyggeligt her. Jeg sender Dem beskrivelsen af en fest, som måske vil interessere Dem at læse. Ikke 17, men 52 børn blev allerede dengang kørt herud af vores gårdskarle, og de stod her endnu en gang 25 år efter! De kan tænke Dem, hvor mange mennesker fra omegnen der har indfundet sig der! Det var virkelig en skøn fest. – Længe hørte jeg intet fra baronesse Stampe* , hvordan går det der, hvad gør Deres kære syge ven* ?
Min mand hilser hjerteligst, Margaret* , Minna* , vi alle holder så meget af Dem og beundrer Dem! Gud bevare Dem og bevar Deres hjertelige sindelag.
Deres Fr. Serre.
[i margenen p. 4:] Fru v. Berge* venter på Gräfe* , det er muligt, at hun ikke bliver opereret før foråret.
[i margenen p. 6:] Faktoren svarer hjerteligt på Deres hilsen, ligeså den lille Hermann.
BrevID 17859: FrS-brev af 1/11 1856 (Collin XI, 14/202a-b, billedid 5156-61).
Trauung der Prinzessin Anna* : kong Johanns* datter Anna* (1836-59) blev i 1856 gift med storhertug Ferdinand IV af Toscana* (1835-1908).
Die Meßalliance der Herzogin von Genua, mit dem ital. Capitain und Marquis* : Elisabeth af Sachsen* (1830-1912), datter af det sachsiske kongepar, var enke efter prins Fernando af Savoyen* (1820-55), en yngre broder til den senere kong Vittorio Emanuele II af Italien* . Prinsen førte titlen hertug af Genua (Genova). Den italienske kaptajn, som kongedatteren* fra Dresden ægtede efter sin mands død, var marchese og hed Niccolo Rapallo* .
Prinz Georg* : (1832-1904) søn af det sachsiske kongepar Johann* (1801-73) og Amalia Augusta* (1801-77). Georg* efterfulgte sin ældre broder Albert* (1902-04) som konge af Sachsen.
die Kinder* * : datteren Margherita af Savoyen* (1851-1926), sen. gift med sin fætter kong Umberto I af Italien* , og sønnen Tómas* (1854-1931), 2. hertug af Genova.
Narciß: dette skuespil er muligvis den italienske dramatiker Zeno Apostolos* skuespil "Narcissus" fra 1763.
Gutzkow* … sein neues Stück Lorbeer und Mirthe, oder Corneille und Racine: skuespillet havde sin førsteopførelse i Berlin 1855, uden succes.
Burow* … die Fortsetzung Ihres Weidenbaumes: jf. BrevID 8261, hvor fortsættelsen af "Under Piletræet" dog tillægges forfatterinden Fanny Tarnow* .
unsere unvergeßl. Lüttichau* : teaterchefen Wolff v. L.s* hustru, Ida v. L.* (1798-1856).
die Gegenwart Frau v. Göthes * und ihrer Schwester, Fräulein von Bochwitsch* : De to søstre førte en meget omskiftelig tilværelse. Snart boede de – sammen eller hver for sig – i Weimar, snart i Wien, Rom eller Venedig og snart i Dresden.
Amely Bölte* : ty. forfatterinde (1811-91), som HCA flere gange var sammen med hos Serres i midten af 1850’erne. I 1856 talte han "med Frøken Bölte* om de 48 Forfatterinder her i Dresden, jeg sagde at der kunde blive et Eventyr Walpurgisnacht, hvorledes de som Hexene [i] Faust rede paa der[es] Penne-Kosteskafter til Bloxbjerg og udtalte sig deres Aand". (Dbg. 1856, 219 [1856-07-03].
die 1st Nummer der Zeitschrift … Ihr Silkeborg: rejseskildringen kom i nr. 1 af "Illustrirte deutsche Monats Hefte", udg. okt. 1856 af Westermanns* forlag i Braunschweig; Heinrich Boegekamp* havde udviklet konceptet med månedshæfter. HB døde 1879. (ikke Pögemann, som FrS skrev). http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=16495
https://archive.org/details/westermannsmona02verlgoog/page/n28 [link januar 2019]
Wellys Herz: det er ikke muligt at fastslå, hvad dette drejer sig om.
"André", Hr. von Schober* Salomon* der Fr. Nissen* zur Frau: der kan være tale om en opera ved navn "André" (eller "Andrée), med libretto af den østrigske digter Franz von Schober* (1796-1882) og musik af den danske komponist Siegfried Saloman* (1816-99), der var gift med den svenske sangerinde, Henriette Nissen-Saloman* (1819-79) .
die Beschreibung eines Festes: der er tale om 25 års jubilæet for en "Waisenkolonie", som var grundlagt i Maxen 1821 af major Serre og Maxens sognepræst, August Ludwig Fränzel* (1788-1870), til gavn for 17 forældreløse børn fra Dresden. 52 af de børn, som i løbet af de 25 år på skift havde været "elever" i denne sociale institution, kunne deltage i jubilæumsfesten.
Ihr lieber kranker Freund: arkitekten Chr. Thyberg* .
Der Faktor: hans navn kendes ikke. Han er næppe identisk med hr. Geisenheimer* , som fra 1840’erne havde været FAS.s godsforvalter m.m. på Maxen, og – som det vil fremgå af senere breve fra FrS – misbrugte majorens grænseløse tillid til ham og tilvendte sig betydelige midler af dennes formue.
04.01.1857
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Am 4. Januar [18]57.
Mein theurer, verehrter Freund!
Schon gegen Weihnachten hätte ich Ihnen geschrieben, wenn nicht der, von Glorup zurück gekehrte, Sigwald Dahl* , mir mitgetheilt, daß Sie die Feiertage und den heilg. Abend in Basnes, bey Fr. v. Scavenius* , zugebracht und dort eine Ihrer Comedien oder Vaudeville aufgeführt! So waren Sie zu sehr beschäftigt – und mein Brief soll Sie in ruhigen Stunden finden! -
Lange, lange habe ich keine Nachricht von Ihnen, nur S. Dahl* erzählte von Ihrem Aufenthalt in Glorup. – Das 1st Heft, des Braunschw. Journal, worinnen Silkeborg steht, ist in meinen Händen, natürlich auch in den Ihrigen, und hat Fr. von Göthe* und ihre Schwester* unendlich gefreut. Beide leben diesen Winter in Dresden, und ich sehe sie täglich, da Fr. v. Göthe* mir eine warme Zuneigung beweiset. Viel wird von Weimar gesprochen, und den Tod der Frau v. Plötz* – werden Sie wohl schon gehört haben. Maltiz* hat ein schönes Sonnet auf denselben gemacht! – ./.
Zuerst entlegige [sic] ich mich eines dringenden und wiederhohlten Auftrags der Capellmeister Reißiger* . Dem Professor Grahl* * wird an seinem 25 j. Hochzeittag ein Album übergeben, worinnen Maler Zeichner, Gelehrte und Dichter sich durch einige Worte einschreiben! Sie läßt Sie dringend ersuchen, zu diesem Zweck ihr einige Zeilen Ihrer Hand zu senden, darauf bezüglich und baldigst! – Der Hochzeittag ist der 3te oder 7te Fbr. hier in den Zeitungen las ich, daß Clara Schuman[n]* in Copenhagen sich mit dem Wittwer, Gade* verlobt. Ist das wahr? – Eine geistreiche und ausgezeichnete Künstlerin bekommen Sie dort in ihr, aber 8 Kinder ist für einen Mann eine schwere Zugabe! –
Die arme Fr. v. Deken* ist außer sich, Gestern ist ihr Arzt, der Hofrath Wolf* gestorben, welcher eben so ihr Freund war! – ihr Sohn* , der den Abschied aus östr. Diensten genommen ./. läuft hier, ohne Beschäftigung und Beruf herum und verbraucht viel Geld ohne daß er es sich verdient. – Moltkens* * werden auch außer sich über Hofr. Wolfs* Todt sein, er war auch ihr homöopathischer Arzt!
Gutzkow* ist sehr verstimmt! sein neues Stück hat in Berlin nicht gefallen, Corneille und Richelieu oder Mirthe und Lorbeer! – und da seine Frau bald ihre Niederkunft erwartet, geht er nicht nach Italien! –Emil Devrient* gibt als jetzt Ehrenmitglied nur noch Gastrollen als Essex von Laube* –Coriolan pp! -
Hat nun die Burrow* Ihnen die Forts[etzung] des Weidenbaumes geschickt? Ich möchte Ihr Gesicht dabey sehen! –
Ich höre der 3te Theil von Thorwalzen* Leben, ist erschienen, ich will Morgen mir ihn von Leipzig verschreiben laßen. Rietschels* Statue von Schiller* und Göthe* ist vollendet, man sieht sie jetzt in Gips aufgestellt – und wird von Allen außerordentlich schön gefunden! –
Sigwald* kann nur mit Entzücken v. Frau von Skavenius* , Ihrer Freundin sprechen! Ich möchte sie wohl auch kennen lernen! Wie geht es den Herrn Duberg [Thyberg* ], den armen Kranken? –
Nun, wo auch Sie dieser Brief treffe, er sage Ihnen von den treuen Gesinnungen
Ihrer ergebenen
Fr. Serre
[i margenen, p. 1:] Margaret* und Sigwald* welche an meiner Seite tragen mir tausend Grüße auf!
[i margenen, p. 3:] Frau von Berge* kann nicht im März operirt werden.
[udskrift:] An den Herrn Professor H. Ch. Andersen
in Copenhagen Dänemark
[stemplet:] DRESDEN 5 JAN. 57]
Den 4. januar [18]57.
Allerede hen mod jul ville jeg have skrevet til Dem, hvis ikke Sigwald Dahl* , som kom fra Glorup, havde meddelt mig, at De tilbragte helligdagene og den hellige aften på Basnæs hos fru Scavenius* og der ville opføre en af Deres komedier eller vaudeviller. Således var De alt for beskæftiget – og mit brev skal finde Dem i rolige timer!
Længe, længe har jeg intet nyt om Dem, kun S. Dahl* fortalte om Deres ophold på Glorup. Det første hefte af Braunschweig-Journalen, hvori Silkeborg står, er i mine hænder, naturligvis også i Deres, hvilket har glædet Fr. von Goethe* og hendes søster* uendeligt. Begge lever denne vinter i Dresden, og jeg ser dem dagligt, da fru v. Goethe* viser mig en varm sympati. Der tales meget om Weimar og fru v. Plötz’* død – hvilket De formentlig allerede har hørt. Maltitz* har lavet en smuk sonnet om samme!
Allerførst udfører jeg en presserende og gentaget ordre fra kapelmester Reißiger* . Professor Grahl* * får til sin 25. års bryllupsdag overrakt et album, hvori malere, tegnere, lærte og digtere indskriver sig med nogle ord! De anmodes indtrængende om til dette formål at sende nogle linjer fra Deres hånd – i denne anledning og snarest muligt! Bryllupsdagen er den 3. eller 7. februar. I aviserne læste jeg, at Clara Schuman* har forlovet sig med enkemanden Gade* . Er det sandt? En åndrig og udmærket kunstnerinde får De i hende, men 8 børn er for en mand en svær tilgift!
Den stakkels Fr. von Deken* er ude af sig selv, i går døde hendes læge, hofråd Wolf* , som også var hendes ven! – hendes søn* , som er blevet afskediget fra østrigsk tjeneste, går omkring her uden arbejde og bruger mange penge, som han ikke har. –
Moltkes* * vil også være ude af sig over Wolfs* død, han var også hendes homøpatiske læge.
Gutzkow* er meget forstemt! Hans nye stykke har ikke vakt behag i Berlin, hverken Corneille og Richelieu eller Myrter og laurbær! – og da hans kone snart venter sin nedkomst, rejser han ikke til Italien! – Emil Devrient* giver nu som æresmedlem kun gæsteroller som Essex af Laube* , Corolian osv.
Har Burrow* nu sendt sin fortsættelse af Piletræet? Jeg ville i den forbindelse gerne se Deres ansigt!
Jeg hører, at 3. del af Thorvaldsens* liv er udkommet, jeg vil i morgen bestille et eksemplar fra Leipzig. Rietschels* statue af Schiller* og Goethe* er fuldendt, man ser den nu opstillet i gips, og bliver af alle bedømt som særdeles smuk.
Sigwald* kan kun tale om fru v. Scavenius* , Deres veninde, med henrykkelse! Jeg ville også gerne lære hende at kende! Hvorledes går det hr Thyberg* , den stakkels syge?
Nu – hvor end dette brev træffer Dem, gid det så må melde Dem om vores trofaste sindelag.
Deres hengivne Fr. Serre.
[i margenen, p. 1:] Margaret* og Sigwald* , som er ved min side, beder mig hilse tusindfold.
[i margenen, p. 3:] Fru von Berge* kan ikke blive opereret i marts.
Til hr. professor h. Ch. Andersen i København
BrevID 17875: FrS-brev af 4/1 1857 (Collin XI, 14/203, billedid 5162-65).
Sie die Feiertage und den heilig. Abend in Basnes … zugebracht: skønt HCA var stærkt forkølet, tog han dog til Basnæs i julen, det første af flere juleophold på denne herregård. Besøget var imidlertid p.gr.a. forkølelsen noget mislykket, "Comedien, Ballet, al den Lystighed kunde jeg ikke vise min gamle Ivrighed" (BHW II, brev 284).
S. Dahl* erzählte von Ihrem Aufenthalt in Glorup: på hjemvejen fra Maxen/Dresden i 1856 aflagde HCA besøg på Glorup, hvor han traf både greven og grevinden plus Sigwald Dahl* .
Das 1ste Heft, des Braunschw. Journal … Silkeborg: http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=16495 .
den Tod der Frau v. Plötz* : kammerherre K. H. v. Plötz’* hustru, jf. note til BrevID 17703. Kammerherren gjorde tjeneste ved det weimaranske hof. Hans afdøde kones navn kendes ikke.
Capellmeister Reißiger* . Dem Professor Grahl* : den ty. komponist C. G. Reissiger* (1798-1859), der tillige var leder af Dresdner-operaen.
Maleren August Grahl* (1791-1868), som i 1846 havde malet et portræt af HCA (HCA 1949/79,
daß Clara Schumann* sich mit dem Wittver, Gade* verlobt: der er tale om et løst rygte. Clara Schumann* var blevet enke i 1856 og Niels W. Gade* (1817-90) enkemand i 1855.
der Hofrath Wolf* : lægen Paul Wolf* (1795-1857), anset som foregangsmand inden for homøopatien.
Essex: Skuespil af Heinrich Laube* (1806-84): Count Essex fra 1856.
Rietschels* Statue von Schiller* und Göthe* : der er tale om gipsmodellen til det dobbeltmonument af Ernst Rietschel* (1804-61), som 4/9 1857 afsløredes foran teatret i Weimar.
