03.08.1856
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Morgens 6 Uhr.
Sontag! den 3t August [1856]
Mein theuerster, geliebter Freund!
Gestern konnte ich nicht zum Theater weil mein Mann zu unwohl zu verstimmt war, als daß ich ihn allein laßen mogte. Wir fahren, so hält er es für zweckmäßiger, lieber jetzt in der Frühe fort – wir werden Sie nicht wieder sehen, was mich tief schmerzt, ich kann Ihnen nicht noch einmal die theure Hand drücken – und mündlich wiederhohlen, wie dankbar wir Ihnen sind, für die schöne Zeit die uns durch Ihre Gegenwart wurde!
Sie fühlen – was Sie uns sind – wozu der Worte? –
Eilen Sie, Ihre Gesundheit zu stärken Ihre unmäßige Aufregung zu besänftigen – durch Seebäder – ich werde ./. mich nicht eher beruhigen, als bis ich einen Brief von dort empfange. Vergönnen Sie uns die Hoffnung des Wiedersehens im nächsten Frühjahr – wir zählen die Monate die Tage bis dahin.
Eben erhalte ich aus Delpht einen Brief von unserm schwarzen Prinzen* – er ist auf dem Wege hierher – und denkt bald in Maxen einzutreffen. Schade daß Sie ihn nicht sehen – er ist intelligent und gut.
Mein Mann trägt mir Alles herzliche auf! Laßen Sie mir Ihre Addresse zurück.
In Liebe und treuer Freundschaft
Ihre Fr. Serre
[tilføjelse p. 3:] Sagen Sie Ihrem dänischen* Freund ich hätte seine Zeilen erhalten, viel lieber hätte ich ihm die Hand gereicht! Möge er die besten Folgen von seiner Cur hier nachempfinden -!
Søndag den 3. august [1856]
Min dyrebareste, kæreste ven!
I går kunne jeg ikke komme i teatret, da min mand ikke havde det godt, var forstemt, og jeg kunne derfor ikke lade ham alene. Vi rejser – således er det mere formålstjenligt – hellere nu i morgenstunden bort – vi ses ikke igen, hvilket smerter mig dybt, jeg kan ikke endnu en gang trykke Deres dyrebare hånd – og mundtligt gentage, hvor taknemlige vi er dem for den skønne tid, som blev os tildelt takket været Deres tilstedeværelse!
De føler, hvad De er for os – hvorfor flere ord?
Skynd Dem at styrke Deres helbred, at blødgøre Deres umådeholdne ophidselser – ved havbade – jeg vil ikke være rolig, før jeg modtager et brev fra Dem derfra. Forund os håbet om et gensyn næste forår – vi vil tælle månederne og dagene dertil.
Jeg har netop fra Delpht modtaget et brev fra vores sorte prins* – han er på vej hertil – og tænker snart at indtræffe i Maxen. Skade at De ikke ser ham – han er intelligent og god.
Min mand beder mig hjerteligt hilse! Efterlad mig Deres adresse.
I kærlighed og tro venskab
Deres Fr Serre
[tilføjelse p. 3:] Sig til Deres danske ven* , at jeg har modtaget hans linier, men at jeg meget hellere ville række ham hånden. Gid han må have stort held med at mærke følgerne af kuren.
BrevID 8206: FrS-brev af 3/8 1856 (Collin XI, 8/110, billedid 4852-54).
Wir fahren lieber jetzt in der Frühe fort: ægteparret tog dog ikke af sted så tidligt, at HCA ikke kunne nå at aflægge en afskedsvisit, jf. Dbg. [1856-08-03].
durch Seebäder: på hjemrejsen til Kbh. HCA besøgte HCA såvel Glorup som Basnæs, men vejret tillod ikke havbade, hvilket dr. Carus* i Dresden meget havde tilrådet ham.
Ihrem dänischen Freund: Chr. Thyberg (sen. Thybjerg)* (1815-79), arkitekt, broder til Edvard Collins* hustru, Henriette (Jette) C.* Han opholdt sig i sommeren 1856 i Dresden, hvor han havde opsøgt dr. Carus* og af denne var taget i kur for en sygdom, som i BrevID 8261 betegnes som "Phisionomie simpatica"og som vi ville kalde epilepsi. Han og HCA fulgtes ad på hjemrejsen til Danmark.
