14.08.1851 Dagbogsuddrag Torsdag 14. [aug. 1851] Fik Brev fra Viggo* der var kommet til Stettin, spadseret; noget blæser det, men er ellers varmt Solskin. Læst Poesiens Californien og Tro og Videnskab; Fanny Tarnow* meente jeg var det eneste Menneske i Tydskland, der havde een saa reen barnlig Tro paa Gud. – I »Sächsische konstitutionelle Zeitung« № 172 Tirsdag 22 Juli 1851 staaer »I Sverrig« anmældt og blandt andet sagt: »Er versteht (Andersen) die Kunst scherzend zu erzählen und ernst zu scherzen, und befindet sich in einer immerwährenden Rosenlaune, die Welt in dem Duft von Wahrheit und Dichtung, von Wircklichkeit und Mährchentraum zu erblicken.« Imorgen skal vi til Töplitz, det blev imidlertid opgivet, da jeg ikke brød mig derom
Læst Poesiens Californien og Tro og Videnskab: kapitlerne XXX og XX i "I Sverrig". Citat fra anmeldelsen af In Schweden
Was uns Andersen hier bietet, ist eine lose Studienmappe, ein Reisealbum, voll bunter Realitäten, ausgechmückt mit den Duftblüthen und reizend angezogenenen Schlingpflanzen der Phantasie und des poetischen Zufalls. Andersen besitzt eine Naivetät, die nur erst theilweise zur unangenehmen Koketterie und Manier wurde, die aber da, wo sie unbefangen und gesund ist, nicht nur der Jugend, sondern auch dem Alter wohlthuend erscheint, weil sie dasselbe auf Augenblicke verjüngt und die zerstörten Ruinen des Lebens mit dem immer grünen lächelnden Epheu der Versöhnung umrankt. Er versteht die Kunst, scherzend zu erzählen und ernst zu scherzen, und befindet sich in einer immerwährenden Rosenlaune, die Welt in dem Duft von Wahrheit und Dichtung, von Wircklichkeit und Mährchentraum zu erblicken. Sein neuestes Werk: "In Schweden" enthält höchst gelungene, liebenswürdige, Geist und Gemüth ansprechende Einzelnheiten, und wenn man auch darin, wie es das Wesen einer Reisesillhouette mit sich bringt, auf schwächere Stellen stößt, so findet sich doch nirgend eine Spur von dem leider jetzt so häufigen Gemachten und Gequälten moderner Vielschreiberei. Oft aber hat man Gelegenheit, sich an der frischen, elastischen Natur dieses Schriftstellers mehr und ungetrübter zu erfreuen, als bei den meisten seiner früheren Werke, und es ist zu wünschen, daß sich das gebildete Publikum diesen Genuß nicht entgehen läßt.
Hvad Andersen her byder os er en løs studiemappe, et rejsealbum, fuldt af brogede realiteter, udsmykket med duftende blomster og henrivende klædte slyngplanter i fantasien og den poetiske tilfældighed. Andersen besidder en naivitet, som i første omgang til dels blev til ubehageligt koketteri og maner, men der, hvor den er naturlig og sund, synes at være velgørende ikke kun for ungdommen men også for den ældre, fordi den forynger det samme øjeblik og omkranser livets ødelagte ruiner med den altid grønne smilende forsonings efeu. Han forstår at beskrive kunsten muntert og alvorligt og befinder sig i et stedsevarende rosenhumør, at se verden i en duft af sandhed og digtning, af virkelighed og eventyrdrøm. Hans nyeste værk "I Sverrig" fortæller højst vellykkede, elskværdige enkeltheder som tiltaler ånd og gemyt, og når det så oven i købet deri – hvilket er en rejseskildrings væsen – støder på svagere steder, så er der dog ingen spor af det nu så ofte sete makværk og smertelige ståhej. Oftere har man dog nu lejlighed til at glæde sig uforstyrret over den friske elastiske natur hos denne forfatter, end ved hans tidligere værker, og man kan ønske, at det dannede publikum ikke går glip af denne nydelse.
