06.08.1851 Dagbogsuddrag  Onsdag 6.  Hele Natten sovet i afbrudte febrile Partier; Tandpinen lagt sig men det halve Ansigt svollent; ondt i Hoved og i Lemmerne. Gik til Fru Deecken* og kom angrebet hjem. Skrevet et Par Ord i Viggos* Brev til hans Moder* . – Besøg af Borries* , hvem jeg gav nogle Kort med til Wien og München. Gik paa Galleriet, men maatte strax vende om. I Theatret at see Faust; Jomfru Genast* gav Gretchen; det Hele blev daarligt givet; Mephistopheles var en gammel Karl, en halv Comiker, der ikke syntes at have opfattet andet af Mephistoph end at han havde en Hanefod; jeg sad i en Hovedpine der var ulidelig og maatte længe før Slutningen afsted, kom i en Vogn og havde Febergys af Kulde.

 

Et Par Ord i Viggos* Brev til hans Moder: (BrevID 24932 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)

Borries: Carl Borries* (1827-52), cand.philol. og lærer ved Borgerdydskolen på Christianshavn.

Theatret at see Faust: skuespil af J. W. Goethe* (1749-1832).

Jomfru Genast* : skuespillerinden Doris Genast* (1826-1912), der var rundet af et skuespillerdynasti med hjemsted i Weimar.

Supplerende oplysninger

Genre/type: Dagbogsuddrag Øvrige tilknyttede BrevID'er i HCA brevbasen: 24932