H.C. Andersen centret

01.08.1851 Dagbogsuddrag  Sov daarligt; nerveus. Kjørte hen til Teiner Kirke med Tycho Brahres^* Grav, hen over Broen til Nicolaikirke; søgt Grev Thun^* , men han var i Frankfurth; kjørt op til Loretto-Kapellet og saae nogle gamle Monstranser, Kroner og Bibler med böhmiske Steen; inde i Kapel og Kirke, kjørt over Hirschgraben, forbi Hungertaarn, hvide og røde Taarn; – til Kjedebroen over Schytzen Insel. Til Keiser Franz^* Monument, steeg af ved Moldau-Broen, gik paa den, og ind i en Kirke tæt ved. – Kjørte til Jødeqvarteret; var paa Kirkegaarden; Steen paa Steen, flere under en Skov af Hyldetræer, der lave og aldeles udgaaede underneden, saae ud som døde Træer; Jorden var voxet op om Stenene, Veien snoede sig der hen til en lille Græshøi, hvor man stod indesluttet af Huse; jeg følte mig saa trykket og beængstet, jeg var nær ved at faae ondt. vi kom til den ældste Synago[ge] fra det 600 Aar (?), den var sort af Røg og ælde, bygget i Form af Salomons Tempel, her var en høist fæl Luft; da vi kom ud og kjørte blev vor Vogn paa kjørt af en stor Pakvogn. Saae ved Moldaubroen det ny Monument for Carl IV^* ; Møllen tæt ved er nu nybygt. – I Dag lidt Regn, meget varmt. Saae Wallensteins Huus; der var et Badekammer med kunstigt Drypsteen; Opgang til det astronomiske Taarn er fra Badehuset; en stor Halle ud til Haven, med Malerier af Trojas Ødelæggelse. Ud til Haven en lang Muur af Drypsteens Masse; – Saae Huuskapellet. – Da vi kom hjem var endnu ikke Franzl^* kommet med Pas; jeg var lidende; det blev Spisetid, da kom han og Alt var i Orden; jeg blev let og glad, Viggo^* slog Armene om mig, saa haardt mod min Ryg at jeg vaklede og var ved at besvime; efter nogle Minutter kom jeg til mig selv; gik til Table d'hote i Haven. – Derpaa spadserede vi i de smalle stinkende Gader. Prag giver ganske Billedet af Middelalderens snevre Hjem. – I Dag havde vi en voldsom Pladskregn, hele Gaden flød, Vandet sprøitede ned. – Om Aftenen i Theatret, der er opmalet,  saae »die Schule der Verliebten« af Blum^* efter Scheridan Knowles^* : The Love chase; meget godt Stykke, men mat og træt gik jeg hjem i 4 ^* fandt ene hjem om Aftenen. —

02.08.1851 Dagbogsuddrag  2 August Løverdag. Oppe halv fem; Husknægten sagde vi tidlig maatte paa Jernbane for Tøiet[s] skyld Klokken halv 6 var vi der. V^* var ikke rigtig i Humeur; da vi skulde i Vognen  var han borte for mig; han var i det sidste Øieblik gaaet at kjøbe sig Zigar, jeg blev meget angest sagde da han kom: hvor kan Du nænne det mod mig, da Du veed hvor ængstelig jeg er; han var mindre elskværdig; talte ikke til mig; lod mig høre siden om min Angest for hans Pas, jeg gav ham Ret og vilde ikke stride, nu blev han vred og sagde jeg behandlede  ham som et Barn. – Jeg havde Følelse af at lide Uret. – Vi naaede Klokken 10 Aussig hvor vi ihast maatte skynde os ombord paa Dampskibet Germania, neppe vare vi ombord før det blev en skyllende Regn; fuldt var der i Kahytten og hedt, jeg blev saa paa Dækket, svøbt i min Plaid, der blev dyndvaad; Fødderne gjennemblødte og kolde; hele Elbdalen meget smuk; Passene bleve igjen taget fra os og ved Niedergrund viseret; der var smukt ud for Teschen med Grev Thuns^* Slot paa Klippen. Skyer dampede frem mellem de grangroede Bjerge. Alt drev med Vand. Min Paraply knækkede i et Vindstød; i Hernitzkretschen steeg vi i Land i Vertshuset med smuk Udsigt over Elben, Jernbanen paa den anden Side; vi saa flere Tog fra begge Sider. (Ved Teschen saae vi to Tog gaae gjennem Bjerg-Tunnelen) Dampskibe kom og lagde til. Drenge sad nede paa Klippen mod Elben. En Syg kjørte forbi. Det regnede, vore Støvler vare dyndvaade endnu og vi bleve hjemme hele Eftermiddag og Aften.

03.08.1851 Dagbogsuddrag  Søndag 3 August. Gik en Tour gjennem Herrnkretschen ad Prebischethor, derpaa over den lille Flod op paa Bjergene forbi en lille Kirkegaard og et Crusifix; Viggo^* steeg op paa een af Bjerghøiderne. – Jeg sad nede i Skygge af Klippen og ventede, en Flod brusede nedenfor, Folk kom fra Kirke. (Igaar foer vi paa Jernbane ved en By lige igjennem en halv nedrevet Synagoge, paa Muurresten stod endnu hebraisk Indskrift.) Vi steeg paa et Dampskib Klokken eet og var omtrent Klokken halv to i Schandau hvor vi toge ind »zum Dampschiff«; gik saa hen til Badehuset og toge os hver et varmt Bad; man er der ved en Eng mellem Klipper; paa Hjemveien gik vi en snever fattig Gade, men hvor Husene laae op til Klippen og med Espalie af Pærer og Viin. – Da vi havde været lidt i Hotellet fik jeg Lyst at gaae herfra med Dampskib til Königstein, Kuffert var pakket, Middagsmad spiist, men Verten raade[de] derfra og sagde vi vilde ikke finde det saa godt derhenne og jeg besluttede at blive da vi fik en prægtig stor Stue med særdeles gode Senge, Udsigt til Elben. Dampskibe komme og gaae; Banetog krydse. Maanen staaer lige for! Viggo^* er igjen behagelig. – (Igaar blev jeg meget ærgerlig indvendig, da han sagde mig, at var jeg gaaet i Land ved Hernitskretschen og ikke havde faaet ham med, var han gaaet til Dresden, hentet sit Tøi af Hotellet, fløttet andet Sted ind, alt for at ængste mig). Mange Folk vare her i Grupper ved Borde med Øl, Brød og Ost, nu ere de alle dampede bort. – Aften, Maaneskin. Et meget godt Værelse. Viggo^* meget aaben og hjertelig.

04.08.1851 Dagbogsuddrag Mandag 4 August Tandpine. Stærk Taage, men da vi henimod 8 var oppe deiligt Solskin. – To Mennesker med onde Ansigter, den ene hører jeg siden er en fæl »Wühler« stirrede ondt paa os overalt. – Vi mødte Maleren Roed^* her med Kone^* , Børn^{* *} og Svigerinde^* ; satte i en Baad over til Krippe-Schandau og herfra med Jernbane først til Königstein, som V^* besteeg, saa til Rathen, derover kom vi i Baad, Vertshuset var fuldt, vi fik et skident Værelse, Viggo^* var utilfreds dermed og vi lode Tøiet blive, toge en Bærestoel og lode os af to Mænd bære op paa Bastey; smukke svimlende Nedsigter. Fik oppe i Vertshuset et ret godt Værelse i Qvisten.  – Jeg var lidende. En usædvanlig deilig Aften; vi sad paa Bastey og saae ud over Fjeldblokkene. Jeg var lidende i Tænderne.

05.08.1851  Dagbogsuddrag Tirsdag 5 August. Sov ikke hele Natten for voldsom Smerte; halv fem stode vi op for at see Solen komme. Hele Elbdalen var fyldt med Skyer, det saae ud som svømmende Iis og Snee. Viggo^* overrasket og glad der ved. – Solen kom frem; siden blev det graat; og Klokken 10 gik vi ned; jeg var meget mat. Fra Rathen seilede vi over til Banetoget, hvor vi ikke fik Beviis for vort Tøi. Jeg var meget forpiint og kom, som i Feber til Dresden, fik i Stadt Rom, spansk Flue og Kryderpose; spiiste ikke hele Dagen, var i Seng halv otte. – Viggo^* Brev fra sin Fader^* .

06.08.1851 Dagbogsuddrag  Onsdag 6.  Hele Natten sovet i afbrudte febrile Partier; Tandpinen lagt sig men det halve Ansigt svollent; ondt i Hoved og i Lemmerne. Gik til Fru Deecken^* og kom angrebet hjem. Skrevet et Par Ord i Viggos^* Brev til hans Moder^* . – Besøg af Borries^* , hvem jeg gav nogle Kort med til Wien og München. Gik paa Galleriet, men maatte strax vende om. I Theatret at see Faust; Jomfru Genast^* gav Gretchen; det Hele blev daarligt givet; Mephistopheles var en gammel Karl, en halv Comiker, der ikke syntes at have opfattet andet af Mephistoph end at han havde en Hanefod; jeg sad i en Hovedpine der var ulidelig og maatte længe før Slutningen afsted, kom i en Vogn og havde Febergys af Kulde.

07.08.1851 Dagbogsuddrag  Torsdag 7.  hele Natten sovet i Portjoner, stærk Hovedpine, mere svollen, men dog bedre; gik med Brev til Fru Serre, førte Viggo^* til Dahl^* at sige Farvel og over de bryhlske Terrasser til Kirken. Gik hjem at skrive Brev. Table d hote med hovent Ansigt. Gik til Deckens^{* * * *} at Viggo^* kunde sige Levvel. I Theatret Spontinis^* »Vestalinde«. – Febril da jeg gik hjem.

07.08.1851

Fra: Friederike Serre  Til: Hans Christian Andersen 

Maxen, am 7. August [1851].

Theuerster Freund!

Mit großer Freude wissen wir Sie wieder in unsrer Nähe – und hegen die Aussicht Sie bald in unsrer Mitte zu haben! Und hoffentl recht lange. Sie bestimmen mir Sonnabend, so werde ich Ihnen meinen Wagen schicken, der Sie Sonnabend Nachmittag, oder Sontag Früh, wie es Ihnen am Bequemsten ist, nach Maxen bringen wird. – Vielleicht komme ich selbst zur Stadt, wenn ich mich von einem Geburtstag meiner Anna^* , los machen kann, der gerade Sonnabend fällt. Auch Moltkens^{* *} wollten Morgen den 8t zurückkommen, wie schön wenn Sie zusammen einen Tag in Maxen verlebten, da sie mit ihren verheiratheten Kindern^{* *} mich hier besuchen wollten! – Laßen Sie doch nach fragen ob sie zurück sind! Dahl^* kennt ihre Wohnung! – Wenn ich selbst zur Stadt komme, könnte es nur Sonnabend nach Tisch sein, und wir könnten erst Sontag Früh heraus.

[i margenen:] Ich werde Sonnabend gegen Mittag Ihnen noch eine Nachricht schicken.

Fr. Serre

[udskrift:]

Herrn

Herrn H. C. Andersen

Stadt Rom

Dresden

bald abzugeben

08.08.1851 Dagbogsuddrag  Fredag 8. Varmt, dog gyser jeg! min Kind er endnu hoven. Viggo^* reiser i Dag over Berlin hjem; jeg har givet ham 10 preusiske Thaler med, Brev til Bjelke^* og hjem til Excellensen paa Glorup^* , til Fru Drewsen^* og til Eduard^* . – (Talte i Theatret i gaar endeel med Theodor Hells^* Datter^* ). – Klokken 3 kjørte jeg til Banegaarden med Viggo^* , der tog 3 ^die Plads til Berlin; jeg var ganske veemodig stemt ved at slippe det kjære Menneske, gik hen til Deckens^{* * * *} hvor Hofpræsten og Flere vare, en Grevinde........ fra Breslau, som bad mig besøge sig der; jeg læste saa jeg var udaset. Gik i Theateret Coriolan, (Emil Devrint^* ) fortræffeligt! Moderen ypperlig; morede mig særdeles; fandt mig eensom hjem[me]; Larm af Vogne der kom fra »Vogelwiese«. – Efter Comedien kom hjem Borries^* , der i Kjøbenhavn har glemt at faae østerisk  Visa og ikke kan komme til Wien og Tyrol, jeg raadede ham at skrive om Pas hjem og gaae nu til Nyrnberg og München.

09.08.1851 Dagbogsuddrag  Løverdag 9. Ikke ret vel. Indbydelse af Theod Hell (Winckler)^* at komme ud til ham i Pillnitz, men Serres Vogn fører mig i Dag til Maxen; Besøg af Borries^* , der havde taget Beslutning at gaae strax til München. Gik ud at kjøbe Skjorter og Strømper. Klokken 4 kom Fru Serres Vogn, jeg kjørte ud tog Fru Zöllner^* med og vi kom, under et stigende Uveir til Maxen, hvor jeg fik et hyggeligt Værelse, kom tidlig til Sengs og sov særdeles vel, uagtet jeg hele Dagen havde en Fornemmelse af ikke at være vel. —