02.08.1851 Dagbogsuddrag 2 August Løverdag. Oppe halv fem; Husknægten sagde vi tidlig maatte paa Jernbane for Tøiet[s] skyld Klokken halv 6 var vi der. V* var ikke rigtig i Humeur; da vi skulde i Vognen var han borte for mig; han var i det sidste Øieblik gaaet at kjøbe sig Zigar, jeg blev meget angest sagde da han kom: hvor kan Du nænne det mod mig, da Du veed hvor ængstelig jeg er; han var mindre elskværdig; talte ikke til mig; lod mig høre siden om min Angest for hans Pas, jeg gav ham Ret og vilde ikke stride, nu blev han vred og sagde jeg behandlede ham som et Barn. – Jeg havde Følelse af at lide Uret. – Vi naaede Klokken 10 Aussig hvor vi ihast maatte skynde os ombord paa Dampskibet Germania, neppe vare vi ombord før det blev en skyllende Regn; fuldt var der i Kahytten og hedt, jeg blev saa paa Dækket, svøbt i min Plaid, der blev dyndvaad; Fødderne gjennemblødte og kolde; hele Elbdalen meget smuk; Passene bleve igjen taget fra os og ved Niedergrund viseret; der var smukt ud for Teschen med Grev Thuns* Slot paa Klippen. Skyer dampede frem mellem de grangroede Bjerge. Alt drev med Vand. Min Paraply knækkede i et Vindstød; i Hernitzkretschen steeg vi i Land i Vertshuset med smuk Udsigt over Elben, Jernbanen paa den anden Side; vi saa flere Tog fra begge Sider. (Ved Teschen saae vi to Tog gaae gjennem Bjerg-Tunnelen) Dampskibe kom og lagde til. Drenge sad nede paa Klippen mod Elben. En Syg kjørte forbi. Det regnede, vore Støvler vare dyndvaade endnu og vi bleve hjemme hele Eftermiddag og Aften.
