Læs i brevvekslingen mellem H.C. Andersen og familien Serre
10.06.1848
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Den 10 Juny. Maxen 1848.
Mein theuerster Herr Andersen.
Seit 8 langen Monate habe ich nichts von Ihnen gehört. Zuletzt erreichte mich von Leipzig datirt, ein Brief von Emilie Smith* von Ihrer Hand adressirt – Niemand weiß von Ihnen hier, und mit größter Sehnsucht hoffe ich auf einige Zeilen von Ihrer Hand, nachdem Sie diesen Brief erhalten! – Gott im Himmel! – was hat sich Alles unter dieser Zeit umgestaltet! Die Erhebung der Völker und des Menschenrechtes hat sich eine Bahn gebrochen – über die der Wille Gottes schwebt. Blutige Opfer werden fallen – und Jeder zittert, der etwas zu verlieren hat, und dunkle / Wolken, umziehen so weit das Auge reicht den Horizont! –
Ich spreche nicht über die Politik der Zeit – wem sollte sie nicht ausschließend die Seele füllen, wer sollte nicht über die großen Welthändel – sein eigen kleines Schicksal vergessen? –
Noch ist Maxen ein Friedenshafen! Unsere Unterthanen sind zufrieden – und lieben uns!
In der schönen Natur, im Schatten des grünen Waldes – lernt das Herz vergessen – und Gott vertrauen! Hier entstehen die Bilder der entferndten Freunde, – die Sehnsucht nach Ihnen erwacht – / wir wünschen sie herbey! –
Wenn ich den Lerchenbaum betrachtete, den Sie das Leben retteten, den ich als an gebrochen, tief unten an den Wurzel innen anfeuchten ließ – und der jetzt gerad und schlank und gesund sein Haupt zum Himmel trägt – denke ich Ihrer.-.und wünsche Sie herbey! –
Kommen Sie bald, bald zu uns und ruhen sich hier von den Stürmen draußen aus! Wollen Sie? – bitte – bitte! –
Jetzt wohnt die sonst sehr gefeierte Dichterin Fanny Tarnow* bey mir auf 4 Wochen! -
Ein Prinz von Achantien* der / Sohn des Königs von der Goldküste der in Freiberg studirt ist viel in Maxen, und Kohl* , der noch durch Politik an die Stadt gefesselt ist, will July heraus kommen, desgl. erwarte ich den Prinzen Saleh* von Java, der Paris für einige Zeit verläßt! – So fänden Sie Gesellschaft – die nicht ohne Interesse ist! – Gräfin Hahn* ist vernichtet von den Zeit Ereignissen – Sie kennen sie wie sie Aristocratin durch und durch ist. Baron Bystram* ihr Begleiter, ist ein Greis an Leib und Geist geworden, Beiden reisen jetzt, von Italien kommend nach Mecklenburg! Das Theater wird der König* wohl an Eduard Devrient* übergeben als Privatunternehmer – und Lüttichau* geht ab! – / Dies ist im Werke! – Die Schr.Devrient* ist wieder frei, ihr junger Mann* ist mit ihrer Cousette auf und davon gegangen! –
Ob diese Zeilen Sie wohl erreichen werden! Vielleicht haben Sie abermals Jenny Lind* nach England begleitet – wo sie Lorbeeren und Gold einwindet! –
Gestern haben wir Ihrer mit Bewunderung gedacht. Wir lesen Ihre neuen Märchen! Besonders das “Eine Mutter" hat uns Alle zu Thränen gerührt! Wie tief und innig empfinden Sie!
– – – – – – – – – – – – – – –
Diese Zeilen wurden eben unter / brochen, durch den Besuch des Prinzen Johann* und seiner Familie, unsere Nachbarn! Ich führte ihn an den bewußten Lerchenbaum, erzählte ihm die Geschichte und er dachte Ihrer mit größter Theilnahme und Herzlichkeit! – Schreiben Sie mir bald – und recht ausführlich über Ihre Pläne für den Sommer. Denken Sie immer in Maxen finden Sie einen Hafen der Freundschaft und des Friedens. Gott lob, nach der entsetzlichen Krankheit meines Mannes, die 6 Monate seinen Geist und Körper gestört, ist er wieder ganz gesund.
[i margenen p. 4:] In treuer Freundschaft Friederike Serre
Den 10. Juni. Maxen 1848
Min dyrebareste Hr. Andersen
I 8 lange måneder har jeg intet hørt fra Dem. Endelig nåede et brev mig som var dateret i Leipzig, af Emilie Smith* , hvor adressen på brevet er Deres håndskrift. – Ingen her har hørt til Dem, og med største længsel håber jeg på nogle linier fra Deres hånd, efter at De har modtaget dette brev! – Gud i himlen – hvor har alt forandret sig i denne tid. Folkenes opstand og menneskeretten har banet sig vej – og Guds vilje svæver ovenover. Blodige ofre vil falde – og enhver, der har noget at miste, ryster – og dunkle skyer truer, så langt øjet rækker i horisonten.
Jeg taler ikke om tidens politik – hvem ville ikke få sjælen helt fyldt – hvem ville ikke glemme sin egen lille skæbne i denne store verdenstummel? Maxen er endnu et fredeligt sted. Vore undersåtter er tilfredse og elsker os! I den skønne natur, i den grønne skovs skygge lærer hjertet at glemme – og stole på Gud! Her dannes billeder om fjerne venner og længslen efter dem vågner – og ønsker dem her!
Når jeg betragter lærketræet, som De reddede, da jeg troede det var knækket – De hentede det frem dybt fra rødderne – det rækker nu rank og sundt sin top mod himlen – og jeg tænker på Dem og ønsker De var her!
Kom snart, snart til os og hvil ud under stormene derude! Vil De ikke nok?
Nu bor den i øvrigt meget fejrede forfatterinde Fanny Tarnow* her på 4. uge!
En prins fra Achantien* – søn af kongen af Guldkysten, som studerer i Freiberg, er meget i Maxen, og Kohl* , som på grund af politik er lænket til byen, vil komme herud i juli, samtidig venter jeg prins Saleh* af Java, som for en tid forlader Paris! På den måde ville De finde selskab, som ikke er uden interesse! Grevinde Hahn* er afskåret fra tidens hændelser – De ved hvor aristokratisk hun er helt igennem. Baron Bystram* , hendes ledsager, er blevet gammel i sjæl og legeme, begge rejser nu – på vejen fra Italien til Mecklenburg! Kongen* giver vel teatret til Eduard Devrient* som privat producent – og Lüttichau* går af! Dette er i gang! – Schr. Devrient* er igen fri, hendesunge mand* er draget af med hendes sypige.
Hvis bare disse linier må nå Dem vel! Måske har De endnu en gang ledsaget Jenny Lind* til England – hvor De har høstet laurbær og guld!
I går tænkte vi på Dem med beundring. Vi læser Deres nye eventyr. Især “En Moder" har rørt os alle til tårer! Hvor dybt og inderligt De føler!
- – – – – – – – – – – – – – – –
Disse linjer blev netop afbrudt ved besøgt af prins Johan* og hans familie, vore naboer! Jeg førte ham til det stolte lærketræ, fortalte ham historien og han tænkte på Dem med stor deltagelse og hjertelighed! – Skriv nu snart til mig og gerne udførligt om Deres planer for sommeren. Tænk på, at De altid i Maxen vil finde en base for venskab og fred. Gud ske lov, efter min mands forfærdelige sygdom, som i 6 måneder forstyrrede hans legeme og ånd, er han atter helt rask.
[i margenen p. 4:] I tro venskab – Deres Fr. Serre
BrevID 17269: : FrS-brev af 10/6 1848 (Collin 12/182a-b, billedid 5076-82).
Seit 8 langen Monate: FrS har åbenbart holdt regnskab med korrespondancen, for det sidste brev, hun modtog fra HCA, afsendte denne fra Leipzig 17/8 1847, form. via den nævnte Emilie Smith (= den svenske forfatterinde Emilie Flygare-Carlén, f. Smith* (1807-92).
Die Erhebung der Völker: FrS hentyder hermed til de revolutionære oprør, som startede i Frankrig februar og i marts bredte sig til nabolandene.
Noch ist Maxen ein Friedenshafen: selv om der kun var 15-20 km til det revolutionære Dresden, mærkedes der ikke nogen dønninger i Maxen.
Fanny Tarnow* : Franziska T.* (1779-1862), som i 1840’erne udsendte en række romaner med fortrinsvis biografisk indhold.
ein Prinz von Achantien: en afrikansk "prins" (formentlig søn af en høvding) ved navn Aquasi Boachi* (1827-1904), søn af kongen i det dengang endnu uafhængige kongerige Ashanti (eng. Ashantee) på Guldkysten. Efter skolegang i Holland uddannede han sig som mineingeniør, senest på det såkaldte "Bergakademie" i Freiberg i Sachsen. Introduceret af den efternævnte prins fra Java* blev han i den tid, han tilbragte i Sachsen, en hyppig gæst hos Serres.
den Prinzen von Jawa: Raden Saleh* (1811-80). De hollandske kolonimyndigheder i Ostindien havde vistnok tiltænkt RS en stilling som guvernør på det vestlige Java og sendte ham derfor til en uddannelse i Holland. Prinsen (som formentlig ikke var prins) ville imidlertid hellere være billedkunstner og kom via Düsseldorf, Frankfurt og Berlin til Dresden, hvor han slog sig ned for længere tid og hvor han blev en nær ven af Serres. Familien Serre lod til den muslimske prins opføre en moskélignende pavillon i Maxen, hvor han kunne trække sig tilbage til sine bønner eller meditationer. Pavillonen er endnu bevaret, i seneste år smukt restaureret. FrS ville gerne gøre HCA bekendt med de eksotiske prinser, men krigsforholdene sidst i 1840’erne umuliggjorde et møde.
Eduard Devrient* : dramaturgen ED* , jf. BrevID 17108. Såvidt det vides blev Hofteatret i Dresden ikke "privatiseret" under EDs* ledelse.
Die Schr.-Devrient* : Med "wieder frei" vil FrS sige, at operasangerinden netop var blevet skilt fra sin mand nr. 2, en officer David Oscar von Döring* .
Ihre neuen Märchen …"Eine Mutter": HCA.s Neue Märchen udkom i 1848 med bl.a. Die Geschichte von einer Mutter (IMC-bibliografi nr. 200).
http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=16186
den Besuch des Prinzen Johann* : tronfølgeren, prins Johann* (1801-73), som var broder til den regerende kong Friedrich August II* , residerede i sommermånederne på slottet Weesenstein, beliggende ganske nær ved Maxen. HCA havde i 1846 læst eventyr for prins Johann* og dennes familie i Dresden. Prinsen var kendt for sin lærdom, ikke mindst som oversætter af Dantes* "Divina Commedia", oversat under pseudonymet Philalethes.(1839). Som konge omtaltes han som "der Gelehrte auf dem Thron".
15.11.1850
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden am 15. Nvbr. [18]50
Theurer, Verehrter Freund!
Was konnte mir Erwünschter und Angenehmer erscheinen, als Ihr Brief, den Dahls* * mir brachten! Er war mir wie ein Strauß von Frühlingsblumen, nach einem langen kalten Winter. So erschien mir die Zeit, wo ich nichts von Ihnen gehört – und Sie meine Briefe unbeantwortet ließen. Wie oft wandere ich den Weg – wenn die Abendröthe herauf zieht, wo der zerbrochne, kleine Baum, welcher Ihnen sein neues Leben dankt – groß und kräftig geworden und sein grünes Haupt, hoch in die Lüfte trägt! Sie erinnern sich vielleicht nicht mehr, der kleinen Geschichte? Am Rande eines Felsen Vorsprungs, hatte der Wind, den zarten, jungen Stamm eines Lerchenbaumes zerbrochen dicht unten an der Wurzel, die entblößt am Ende – den Sonnenstrahlen die gerade recht brennend darauf lagen als wir vorbei gingen – preisgegeben war; daneben stand eine starke, stolze Birke – die ihre Arme weit über das kleine Gehölz ausbreitete, über welche sie herausragte! – Sie war reich genährt von der mütterlichen Erde – und hatte einen schönen Platz! –
Unser Bäumchen ließ ich verbinden – etwas guten Boden auf die Wurzeln legen, gab ihm, eine Stütze – und befahl dem Jäger es sorgsam zu pflegen! Mein Herz hing am Gedeihen des Bäumchens! – Es gedieh und grünt! – Die Birke aber zerschmetterte ein Blitzstrahl – und ihre verdorrten, versengten Überreste, zeigen, das Bild ./. der Vergänglichkeit Alles Irdischen! Nur wer die Seele pflegt – lebt fort! – Gäbe das nicht ein Märchen mit schöner Tendenz? – Verwenden Sie es! –
Hier in der Stadt ist Alles wieder Prosa. Einquartierung in allen Häusern, auf den Dörfern – Sorge und Angst in allen Gemüthern – Furcht vor dem Krieg! Ach, spielen die Fürsten nicht, mit ihren Völkern wie die Katzen – mit den Mäusen -? Bald erfassen sie sie – bald lassen sie los – und die Schlingen drücken – und die Angst quält! – Bis Gott Allem ein Ende stellen wird – der mit seinem Blitz den starken Birkenbaum zerschmettert, und mit seinem Sonnenschein und Regen – das schwache Lerchenbäumchen, gedeihen läßt! -
Nächste Woche schon erwartet man hier den Fürsten congreß – der über Krieg und Frieden entscheiden soll! -
Denken Sie, ich habe, durch einen interessanten Stoff, der sich mir bot, veranlaßt, – einen kleinen litterarischen Versuch gemacht – er erscheint zu Weihnachten in einem Journal – ich werde Ihnen einige Blätter davon senden – von Ihnen Güte und Milde, Nachsicht erwartend! –
Graf Moltkens* * , unsre geliebten Freunde aus Italien leben diesen Winter hier! Sie ziehen sich aus der Gesellschaft zurück – schon wegen der verschiedenen politischen Ansichten – der Graf* ist fanatischer Däne, auch ./. wollen sie Ersparnisse machen, nach dem Leben in Florenz was große Ausgaben erforderte! Die Gräfin* malt viel und musicirt – und sieht einige der ersten russischen Familien, die hier sich auch für den Winter etablirt – am meisten! –
Auch Fr. von Schwanenfeld* wohnt in Dresden, und versammelt des Abends um sich, interessante Leute. –
Wird der Sommer Sie wieder zu uns bringen. Ach – welche Freude! –
Könnten denn Ihre fürs Theater arrangirten Märchen nicht auch hier aufgeführt werden! Wollen Sie sie nicht hierher zu diesem Zweck senden – an mich, wenn Sie wollen – ich könnte mündlich mit dem Intendanten* darüber verhandeln! – Es muß ein wunderbar Gefühl sein – als der – der all das Herrliche vollendet (wie die Jungfrau spricht vor Orleans) mitten in dem rauschenden Beifall – der Menge zu stehen – die bewundert und sich ergötzt.
Wie freue ich mich – auf Ihr neues Werk in Schweden ich habe schon hier, in unsern ersten Buchhandlungen danach gefragt – darauf aufmerksam gemacht – damit wir es so schnell wie möglich erhalten. –
Mein Mann leidet viel an gichtischer Kopfweh und ist oft hipocondrisch – Mir hat Gott noch die volle Fähigkeit erhalten – das Schöne und Gute, was er mir beschieden – zu genießen! –
Wollen Sie mein Herz recht, recht sehr erfreuen so schreiben Sie bald, wieder, von sich, von Ihren Arbeiten – und Ihrem Leben, so reich, so inhaltschwer!
Ihre ewigtreu ergebene
Fr. Serre
[i margenen p. 1:] Kohl* erwarten wir täglich von der Reise von Dalmatien und Italien zurückkommend, gerade daher, zu gleichen Zweck verreiset, kam jetzt Neugebauer* nach Dresden, sein Werk darüber zu vollenden.
[i margenen p. 2:] Hr. von Ramberg* ist längst verheirathet, lebt in München mit Frau* und Kind* .
[udskrift:]
Herrn H. Ch. Andersen
Schriftsteller
In Copenhagen.
freÿ
[stemplet:]
DRESDEN 15 Nov. 50
Dresden den 15. November [18]50
Dyrebare, ærede ven!
Hvad kunne være mere ønsket og mere behageligt, end Deres brev, som Dahls* * bragte mig! Det var mig en buket af forårsblomster efter en lang kold vinter. Således forekom tiden mig, hvor vi intet hørte fra Dem – og De lod mine breve ubesvaret. Hvor ofte vandrer jeg ad den vej – når aftenrøden trækker herop – hvor det knækkede, lille træ, som kan takke Dem for sit nye liv – det er blevet stort og kraftigt og bærer sin grønne top højt op i luften! De husker måske ikke mere den lille historie? Ved kanten af et klippefremspring havde vinden knækket det sarte unge lærketræs stamme af ved rødderne, det var tæt på at forbløde, solstrålerne brændte på det, da vi gik forbi – det var prisgivet og tæt ved stod en stærk, stolt birk, som rakte sine arme langt ud over det lille krat, som det ragede ud over! – Det var velnæret og havde en skøn plads.
Vores lille træ lod jeg forbinde – lagde noget god jord på rødderne, gav det en støtte og beordrede jægeren til at pleje det omhyggeligt. Mit hjerte hang ved pasningen af det lille træ. Det trives og grønnes! Men et lyn smadrede birken – og dets visnede, svedne rester viser billedet på al jordisk forgængelighed! Kun den som plejer sjælen – lever videre! Kunne det ikke give et eventyr med en skøn tendens? – Brug det!
Her i byen er alt igen prosa. Indkvartering i alle huse, i landsbyerne – sorg og angst i alle sind – frygt for krigen! Ak, leger fyrsterne ikke med deres folk – som katten med musen? – Snart har de dem i fast greb – snart lader de dem være – og løkken strammes – og angsten plager! – Indtil Gud gør en ende på alting – han som med sit lyn smadrer en stærk birk, og med sit solskin og regn lader det svage lærketræ vokse! –
Næste uge ventes her fyrstekongressen – som skal afgøre, om der bliver krig eller fred.
Tænk Dem, jeg har gjort et lille litterært forsøg takket være noget interessant materiale, som bød sig for mig – det udkommer til jul i en avis – jeg vil sende Dem nogle eksemplarer deraf – og venter en god og mild dom fra Dem!
Grev Moltkes* * , vore kære venner fra Italien, lever her denne vinter! De trækker sig tilbage fra selskabslivet – allerede på grund af de politiske hensigter – greven* er fanatisk dansk, desuden vil de gerne spare, da livet i Florens krævede stort forbrug. Grevinden* maler igen og musicerer – og ser mest nogle af de fineste russiske familier, som har etableret sig her.
Også fr. von Schwanenfeld* bor i Dresden, og samler interessante folk omkring sig om aftenen.
Vil sommeren igen bringe Dem til os – hvilken glæde! –
Kunne Deres eventyr som er arrangeret for teatret ikke også opføres her! Vil De ikke sende dem hertil – til dette formål – til mig, hvis De ønsker, kunne jeg mundtligt forhandle med intendanten* derom! – Det må være en vidunderlig følelse at være den, som har fuldent alt dette herlige (som jomfruen siger det ved Orleans) – at stå i dette brusende bifald fra den beundrende mængde, som morer sig.
Hvor glæder jeg mig – til Deres nye værk I Sverrig, jeg har allerede spurgt efter den i vores bedste boghandler – gjort opmærksom på den – dermed bliver den jo så hurtigt som muligt skaffet hjem.
Min mand lider meget af gigt-hovedpine og er ofte hypokondrisk, Gud har endnu ikke givet mig evnen til at nyde alt det skønne og gode, som han har tildelt mig!
Hvis De vil glæde mit hjerte rigtig rigtig meget så skriver De snart, om Dem selv, Deres arbejde – og Deres liv, så rigt, så indholdsrigt!
Deres evigt tro hengivne.
[i margenen p. 1:] Vi venter hver dag Kohl* tilbage fra Dalmatien og Italien, da Neugebauer* , som var rejst ud med samme mål, netop er kommet til Dresden, for at fuldende sit værk derom.
[i margenen p. 2:] Hr. von Ramberg* har for længst giftet sig, lever i München med kone* og barn* .
BrevID 17455: : FrS-brev af 15/11 1850 (Collin XI, 12/183, billedid 5083-86).
Ihr Brief, den Dahls* * mir brachten: på grund af krigen mellem Danmark og de tyske magter, først og fremmest Preussen, havde HCA afbrudt korrespondancen med FrS og genoptog den først med dette brev, som J. C. Dahl* og sønnen Siegwald D.* videregav til hende.
den Fürsten Congreß: kongressen, som afholdtes 1850-51, var ikke en fyrstekongres som i sin tid Wienerkongressen (1814-15), men en såkaldt ministerialkonference, som havde til formål at nyordne forholdene inden for det tyske område, hvor man som led i de revolutionære strømninger havde forsøgt at skabe en tysk enhedsstat. Resultatet var imidlertid beskedent, idet man som resultat af konferencen nøjedes med at vende tilbage til tilstanden, som den havde været i "det tyske forbunds" tid (1815-48). Først med Østrigs nederlag til Preussen i 1866 skete der en afgørende ændring, i første omgang med dannelsen af "det nordtyske forbund" – hvor Preussen førte forsædet – og i 2. omgang (1871) med inddragelse af de sydtyske stater – og udelukkelse af Østrig – i "das deutsche Reich", med den preussiske konge* som tysk kejser.
Fr.v. Schwanenfeld* : Emma von S., f. Wilamowitz* (1800-76). HCA havde truffet denne dame og hendes mand Friedrich von S.* i Rom og Neapel 1846.
Ihre fürs Theater arrangirten Märchen: som det fremgår af FrS.s breve gjorde hun en stor – men forgæves – indsats for at få HCA.s dramatiske arbejder opført på Hofteatret i Dresden, hér hans eventyrkomedier Meer end Perler og Guld og Ole Lukøie.
in Schweden: rejsebogen I Sverrig, som HCA omtalte som sit mest gennemarbejdede værk, udkom på dansk i maj 1851, næsten 2 år efter at HCA foretog sin rejse i Sverige. Bogen udkom næsten samtidig i Tyskland, på Carl B. Lorcks* forlag i Leipzig. HCA sendte frieksemplarer til bl.a. baronesse v. Decken* og FrS.
Carl Alexander* : BrevID 6149
Eisendecher* : BrevID 17514
Bibl: http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=18483
Kohl* … Reise von Dalmatien und Italien: J.G. Kohl* udsendte efter sin rejse værket "Reise nach Istrien, Dalmatien und Montenegro", der udkom i 2 bd. 1851-56.
Neugebauer* : den flittige rejsende og rejsebogsforfatter Johann Daniel Ferdinand Neigebaur* (1783-1866).
Hr. von Ramberg* : historie- og genremaleren Arthur von Ramberg* (1819-75) forlod Dresden i 1849 og slog sig ned i München, med Luise, f. Fleische* og fik i 1850 sønnen Günther Franz Oskar von Ramberg* (1850-1907). Da Luise* døde i 1855, giftede han sig med Emma, f. Schanzenbach* .
07.01.1851
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Am 7t. Januar [18]51.
Theurer, verehrter Freund!
Welch freudige Überraschung als ich ein, an mich addressirtes Paket öffne – und ein Büchlein erblicke – Ihre herrlichen Märchen – mit einem dänischen Gruße, Züge Ihrer lieben Hand!
Tausend, tausend, herzlichen Dank!
Ich benutze die Rückkehr Graf Leon Moltkes* , um Ihnen eine kleine Arbeit meiner Hände, leider noch nicht meines Geistes zu senden!
Gold ist ja Ihr Herz – Gold Ihre Sprache und Perlen die Gedanken! So nehmen Sie auch das goldig glänzende Erinnerungs Zeichen! –
Gott schenke Ihnen ein freudenreiches Jahr, – und mir, und Ihren treuen, deutschen Freunden – das Glück eines frohen Wiedersehens.
Friederike Serre
[udskrift:]
Dem dänischen Dichter H. C. Andersen
in
Copenhagen
nebst einem kleinen Päckchen in Wachsleinwand
Den 7. Januar [18]51.
Dyrebare, ærede ven.
Hvilken glædelig overraskelse, da jeg åbnede en pakke, som var adresseret til mig – og så en bog – Deres herlige eventyr – med en dansk hilsen, træk fra Deres hånd!
Tusind, tusind gange, hjertelig tak!
Jeg benytter grev Leon Moltkes* tilbagekomst til at sende Dem et lille arbejde fra min hånd, desværre ikke fra min ånd!
Guld er jo Deres hjerte – guld Deres sprog, og perler Deres tanker! Så tag da også imod det gyldent skinnende erindrings tegn.
Gud skænke Dem et glædesrigt år – og mig, og Deres trofaste tyske venner – glæden ved et snarligt gensyn.
Friederike Serre.
[udskrift:] Til den danske Digter H.C. Andersen.
I
København
Foruden en lille pakke i voksdug.
BrevID 17465: FrS-brev af 7/1 1851 (Collin XI, 13/184, billedid 5087-88).
ein Büchlein … Ihre herrlichen Märchen: da der er tale en mindre eventyrudgave, drejer det sig sikkert om Neue Märchen (VI+45 s.) som udkom i Leipzig i 1850 (IMC-bibliografi nr. 236).
http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=16222
Ich benutze die Rückkehr Graf Leon Moltkes* … eine kleine Arbeit meiner Hände: Léon Moltke-Huitfeldt* (1829-96) var ældste søn af greveparret A. G.* og Eliza M-H.* Den 22-årige greve arbejdede i 1851 i det danske udenrigsministerium, hvorefter han i 1852 blev sendt til Bruxelles som attaché. Allerede i 1853 gik han videre til en lignende post i Wien for i 1856 at tiltræde posten som ministerresident ved hofferne i Madrid og Lissabon. Han har formentlig besøgt sine forældre* * i Dresden, inden han i begyndelsen af januar vendte tilbage til København. Om arten af det håndarbejde, FrS bad den unge greve bringe med til HCA, tier kilderne.
24.07.1851 Dagbogsuddrag Klokken fem med Jernbanetoget. Der var en særdeles livlig og dannet Tydsker, der havde engang besøgt Norge og Kjøbenhavn, han var ganske humoristisk havde et Gods i det Saxiske, vi skildtes i Riesa, han gav mig sit Kort: Otto Seiler, Neuensalz.* Desuden en saare livlig Dame der i flere Aar havde været i Engeland flere Aar og kom fra Breda. – Hun var koquet og høist livlig, en ung mere stille Dame var med og en Dreng paa 11 Aar, de havde reist nu to Dage og en Nat hertil i een Tour. Med eet hvidskede den Gamle til mig det er »Demoiselle Bourbon* «, og lagde saa Fingeren paa Munden to Gange. Hun hedte Antoinette, den anden Ameli! Drengen Adelbert. – Der var noget hemmelighedsfuld ved Pigebarnet; det havde Hr Seiler* ogsaa troet, først at hun var et »Fruentimmer«, saa en Gouvernante; hun blev underlig taus da jeg ikke syntes om Taglioni* og vi gjættede paa at det var Taglionis* Broderkone. Klokken 8½ kom vi til Dresden og toge ind i Stadt Rom. —
Wilhelm Otto Seiler, Neuensalz* : (1818-96), godsejer, medlem af 2. stænderkammer og inspektør for Waisenstiftelsen i Plauen.
"Demoiselle Bourbon"* : den pågældende unge dame, som kaldtes Antoinette de Bourbon* (1829-93), blev udgivet for at være et barnebarn af den franske dronning Marie Antoinette* , men var i virkeligheden datter af en tysk urmager, ved navn Karl Wilhelm Naundorf* (1785-1845), som påstod at være søn af Louis XVI* og Marie Antoinette* , ligesom han kaldte sig Louis XVII* .
"et Fruentimmer" betegner normalt på tysk en prostitueret.
Taglioni* : Paul Taglioni* (1808-84), balletdanser og komponist.
25.07.1851 Dagbogsuddrag Fredag 25. Gik til Posthuset, men der var ingen Breve til os; kjørte til Dahl* , Sønnen* er i Paris, saae et Billed af denne Aristokrati og Fattigfolk; en Poppegøie i sin Pragt i Stuen, udenfor Vinduet i Snee og Kulde to forsultne Spurve. – Gik til Fru Serre, der var henrykt over min Ankomst, indbød mig og Viggo* til Marsken paa Mandag, hendes Mands Fødselsdag, Carus* havde særdeles roest for hende: »I Sverrig«. – Gik paa Brühlske Terrasse; derfra til katholske Kirke og saa til Fru Deeken* der jublede mig imøde; hun var ganske dansksindet; Vi gik saa over Zwinger hvor nu en ny Bygning reises, store Orangetræer stode i Ballier; derpaa til Galleriet. Roed* stod og copierede Madonna del Dresda; hun er saa jomfruelig, saa reen, saa svævende, Jesusbarnet har en Verden i Øinene; de mange andre herlige Billeder traadte i Skygge for dette ene, hun er Dronningen i Galleriet. Saae Rubens* Drenge, Mieris s* smaa levende porcelain Billeder. – Middag i Hotellet. – Besøg af Dahl* , han gik med til Fru Deeken* , hvor Hofpræstens* Frue* var for at see mig; jeg læste lidt af »I Sverrig« som jeg forærede Fru Deecken.* Vi fik at vide at Demoiselle Bourbon* var een Datter* af Ludvig den XVIII* Søn* , der kom til Skomageren fra Fængselet, hun var altsaa opkaldt Antoinette efter sin Bedstemoder Marie Antoinette* . Nu har jeg da Viggo* med som Vidne om det Underbare der altid møder mig og han agerede ogsaa Zeugniss hos Deckens* * * * . Gik til Theateret hvor vi hørte Mozart* » Zauberflöte «, en daarlig Een fra Cassel var Tamino; smukke Decorationer, en ret lunefuld Papageno; jeg mødte Theodor Hell* , og Datter* der førte mig op paa Theatret, blev presenteret for nogle [af] Sangerne, dernæst for Excellensen Lüttichau* , Intendant, der er en stiv Herre; Kongen af Preusens* Kammerherre, som jeg havde været sammen med i Postdam var med ham og talte til mig om Humboldt* . Klokken 9½ gik vi hjem og drak os hver et Glas Punsch; Viggo* var henrykt for denne Dag, takkede mig og sagde at den var den rigeste han havde havdt.
Sønnen* er i Paris: J. C. Dahls* søn, Siegwald D.* (1827-1902), der var maler ligesom faderen.
jeg læste lidt af "I Sverrig", som jeg forærede Fru Deecken* : (BrevID 25105 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
Viggo* : for første gang havde HCA inviteret et medlem af familien Collin med på sin udlandsrejse, i dette tilfælde den ældste søn i familien Drewsen, Viggo Drewsen* (1830-88), til hvem han i 1832 havde skrevet digtet " Lille Viggo* "
Galleriet: jf. BrevID 18186 .
Roed* : maleren Jørgen Roed* (1808-88) havde fået til opgave at male en kopi af Rafaels* berømte billede "Madonna del Sisto". Billedet hang oprindelig på herregården Iselingen ved Vordingborg, men hænger nu på herregården Fuglsang på Lolland. Billedet på Fuglsang: https://fuglsangherregaard.dk/lokaler/musiksalen/
Rubens* Drenge: maleren Peter Paul Rubens´* sønner Albert* og Nicolas R.* Maleriet hænger nu på Dresdens "Gemäldegalerie Alte Meister".
Mieris* … smaa levende porcelain Billeder: form. malet af Frans van Mieris den ældre* (1635-81)
Datter* af Ludvig XVIII* Søn* : HCA mener Ludvig XVII* , jf. dagbog [1851-07-24]
Theodor Hell* , og Datter* : ThHs* datter hed Hendrina Winkler* (1830-1904)
Excellencen Lüttichau* : HCA var nu allerede i 1844 blevet præsenteret for Lütttichau* jf. dagbogen [1844-07-21].
Hofpræstens* Frue* : kan være: Karl Theodor Albert Liebner* (1806-71), der i 1850 blev udnævnt til Oberhofprediger – hans kone hed Julie, f. Giese* (1809-?)
Kongen af Preussens* Kammerherre: denne benævnes ikke af HCA i dagbogsnotatet vedr. audiensen/oplæsningen i Potsdam 3. januar 1846, og kan derfor ikke bestemmes.
Humboldt* : naturforskeren og hofmanden Alexander von Humboldt* (1769-1859). –
26.07.1851 Dagbogsuddrag Løverdag 26. – Brylske Terrasser. Intet Brev; skrev et Par Ord i Viggos* ; var om Formiddagen hos Fru von Decken* ; Table d hote, gik saa hen til Aue[r]bach* der boer i Gaard med Reineck* og Bendemann* . Auerbachs* Kone* net, hendes Broder* skrækkelig døv; min »I Sverrig« Feuleton i en sachsisk og 2 wienske Blade; Auerbach* har en lille Dreng* og Pige* ; vi gik op til Reineck* ; Haven støder op til Kohls * Huus og til Gutzkows* * . – Gik i Theateret og saae Romeo og Julie, (Mad: Bayer-Birk* ); her kom Hr Schobert* fra Weimar og søgte mig.
Auerbach: forfatteren Berthold Auerbach* (1812-82), var først gift med Auguste Auerbach, f. Schreiber* (1825-48), hun fødte i 1848 August Auerbach* (1848-1905) og døde senere samme år af brystbetændelse. I 1849 giftede Auerbach* sig med Nina Landesmann* og de fik Ottilie Philippine* (1850-?) og tvillingerne Eugen Berthold* (1852-?) og Rudolf Berthold* (1852-?). Det må være August* og Ottilie* HCA nævner.
Auerbechs Kone* net, hendes Broder* skrækkelig døv: konen hed Nina Auerbach, f. Landesmann* (1824-1900), og dennes broder Heinrich ’Hieronymos Lorm’ Landesmann* (1821-1902).
Reineck* : det rigtige navn er Reinick* . Robert Reineck* (1805-52) var maler, kobberstikker og digter.
Bendemann* : Eduard Bendemann* (1811-89), tysk maler.
Romeo og Julie: drama af William Shakespeare* .
Hr. Schobert* fra Weimar: Franz von Schober* (1796-1882), en weimaransk digter, som HCA omgikkes jævnligt med under det månedlange ophold i Weimar januar 1846. –
27.07.1851 Dagbogsuddrag Søndag 27. Brev fik Viggo* , jeg en Stump, Brev fra von Kræmer* og en Engelænder der indbød mig til London i denne Udstillings Tid. Schober* var her da imorges og fortalte om Cholera i Prag og raadede meget fra at tage derhen. – Gik paa Terrassen og i chatolsk Kirke, hvor der var Musik; saa besøgte vi Udstillingen, der var norske Stykker af Dahl* og af Sønnen* nogle Spurve ved en Lænkehunds Trug. – Körners* Død. – Spiiste til Middag paa Terrassen. Kjørt ud med Dahl* til »grosse Garten« hvor vi besøgte Fru Zöllner* , Forfatterinden til Adoptivtochter; var inde at see Slottets store Sal derude. Da vi kom hjem fik vi Besøg af Kohl* . —
von Kræmer* : landshøvding i Uppsala län, Robert Fredrik von Kræmer* (1791-1880), der tog sig venligt at HCA under opholdet i Uppsala juli 1849. (BrevID 24927 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
En stump [fra Viggos* moder, i.e. Ingeborg Drewsen * ] (BrevID 24931 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
Udstillingen: formentlig den årlige kunstudstilling på Dresdens Kunstakademi. Hvor de bl.a. så maleriet "Körners Tod" (Karl Theodor Körner* , som døde 1813).
Fru Zöllner* , forfatterinde til Adoptivtochter: FrS.s veninde Karoline von Zöllner, f. Grape* (1795-1868), en flittigt skrivende og udgivende forfatterinde, udgav i 1846 – under pseudonymet Caroline von Göhren – romanen "Die Adoptivtochter". –
28.07.1851 Dagbogsuddrag Mandag 28. Klokken henved 9 med Dahl* til Maxen, Fru Serres Vogn hentede os; det var smukt Veir; paa Veien indhentedes vi af Zöllners* * , der havde Grev Ries med* ; det var Hr Serres Fødselsdag, der var Guirlander, Krandse og Inskriptioner; Musik Sang, Forelæsning over Solformørkelsen, der var 11-3 altsaa ikke total; den begyndte under Middagsspisningen, vi gik med sorte Glas op paa Taarnet, det blev underlig koldt, hele Egnen saae ud som seet gjennem et guult Glas, Skyggerne vare saa maaneskins skarpe; jeg gik ned i Haven ene. Siden med Fru Serre hen til »Andersens Baum«; da jeg for flere Aar siden var her, fandt jeg et ungt, knækket Fyrretræ, jeg sagde det »stakkels Træ« og plantede det ved en Afgrund, Fru Serre har pleiet og passet det, nu er det et stort Træ, de andre rundt om lede af Stormene, dette ikke; et prægtigt Birketræ tæt ved har Lynet knuust[,] mit Træ staaer, hun som pleiede det og Gud er Skyld deri; jeg saae dog ogsaa her mit uforklarlige Held. Fru Zöllner* læste af sin Roman, tidligere jeg af Sverrig, hendes var et Besøg i Maxen. – Klokken 7 vilde jeg afsted, men først Klokken 8 kom Vognen. En smuk Tone laae over Bjergene. Klokken 10½ vare vi hjemme.
Grev Ries* : majoratsbesidder af Schloß Neschwitz fra 1843, grev Johann Wolfgang Sigismund Graf von Riesch* (1815-70) (efter broderen Franz Sigismund* og dennes søn Franz Theodor* var forbigående majoritetsherrer).
det var Hr. Serres Fødselsdag: ægteparret Serre fejrede som regel deres fødselsdage med store gæstebud. FrS.s fødselsdag, 28/4, inde i Dresden, og majorens, 28/7, ude på Maxen.
"Andersens Baum": under sit første besøg på Maxen havde HCA "forbarmet" sig over et ungt, knækket lærketræ (ikke – som han sommetider skriver i dagbogen fyrretræ – omplantede det, hvorefter FrS tog sig af den videre pleje. Han glædede sig over træets gode tilstand og besøgte det flittigt under de efterfølgende besøg på Maxen. I sit Album indsatte han en tegning af træet (1856), og smst. figurerer træet som bestanddel af kompositionen "Maxen und seine Umgebungen".
Fru Zöllner* læste af sin Roman, tidligere jeg af Sverrig: fru Zs* roman er form. "Christian Wohlgemuth" (1846). HCA.s "I Sverrig" var netop udkommet (på dansk) et par måneder før oplæsningen på Maxen.
http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=585
I Anderseniana har lektor Per Nørberg i Anderseniana offentliggjort fin artikel om HCA og Serre med fine billeder og tegninger: Anderseniana 2007
29.07.1851 Dagbogsuddrag Tirsdag 29 Sovet godt. – Gik paa Terrassen og siden til Dal* og Baronesse Deecken* . Om Aftenen i Theatret og [saae] »Die Gefangenen der Czarinn«, et fransk ret pikant Lystspil af Bayard* ; derpaa en Posse T. F. oder der Enthusiast, meget grinagtigt. – Kom hjem og pakket ind. —
30.07.1851 Dagbogsuddrag Onsdag 30 Oppe Klokken halv fem, reiste Kl 6 med Jernbanen, Toget gik gjennem den smukke Elbdal, forbi Bastey og Königstein; smukke vexlende Bjerge. Varmt Solskin; smaa lette Baade giede over den kaffebrune Elben, lange Tømmerflaader, syntes at ligge ubevægelige. Ved Bodenbach bleve vore Pas og vort Tøi efterseet, vi vare her en Time, lige over for ligger Teschen med Grev Thuns* Slot paa en Klippe. – Vi kom i østeriske Vogne, Dalen udvidede sig og ved Aussig forlode vi Jernbanen og tog med en Stellwagen, meget langsomt, til Teplis, kom forbi ved Kulm tre Monumenter for faldne eet rejst af Østerig, et af Preusen og et af Rusland; halv to kom vi til Teplis og tog ind »zur Post«. – Efter Bordet vilde jeg gaae med Viggo* , men det var en saa trykkende Varme at vi vendte om og lagde os til Ro; Kl 5 gik vi til Slotshaven der er saa frisk og skyggefuld, Græsset saa grønt, Sollyset faldt imellem de løvfulde Grene, Svaner svømmede paa Vandet; jeg var nerveus, og gik hjem mens Viggo* vandrede om. –
Teschen med Grev Thuns* Slot: umiddelbart før grænsen til Bøhmen har HCA og Viggo Drewsen* kunnet få øje på slottet i Teschen med slot, tilh. den østrigske Kämmerer for kongeriget Bøhmen, grev Joseph Thun* (1794-1868).
Vi kom i østeriske Vogne: vognskiftet markerede, at man nu passerede grænsen mellem kongerigerne Sachsen og Bøhmen (sidstnævnte en del af kejserriget Østrig).
Stellwagen: Postvogn.–
