15.11.1850
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden am 15. Nvbr. [18]50
Theurer, Verehrter Freund!
Was konnte mir Erwünschter und Angenehmer erscheinen, als Ihr Brief, den Dahls* * mir brachten! Er war mir wie ein Strauß von Frühlingsblumen, nach einem langen kalten Winter. So erschien mir die Zeit, wo ich nichts von Ihnen gehört – und Sie meine Briefe unbeantwortet ließen. Wie oft wandere ich den Weg – wenn die Abendröthe herauf zieht, wo der zerbrochne, kleine Baum, welcher Ihnen sein neues Leben dankt – groß und kräftig geworden und sein grünes Haupt, hoch in die Lüfte trägt! Sie erinnern sich vielleicht nicht mehr, der kleinen Geschichte? Am Rande eines Felsen Vorsprungs, hatte der Wind, den zarten, jungen Stamm eines Lerchenbaumes zerbrochen dicht unten an der Wurzel, die entblößt am Ende – den Sonnenstrahlen die gerade recht brennend darauf lagen als wir vorbei gingen – preisgegeben war; daneben stand eine starke, stolze Birke – die ihre Arme weit über das kleine Gehölz ausbreitete, über welche sie herausragte! – Sie war reich genährt von der mütterlichen Erde – und hatte einen schönen Platz! –
Unser Bäumchen ließ ich verbinden – etwas guten Boden auf die Wurzeln legen, gab ihm, eine Stütze – und befahl dem Jäger es sorgsam zu pflegen! Mein Herz hing am Gedeihen des Bäumchens! – Es gedieh und grünt! – Die Birke aber zerschmetterte ein Blitzstrahl – und ihre verdorrten, versengten Überreste, zeigen, das Bild ./. der Vergänglichkeit Alles Irdischen! Nur wer die Seele pflegt – lebt fort! – Gäbe das nicht ein Märchen mit schöner Tendenz? – Verwenden Sie es! –
Hier in der Stadt ist Alles wieder Prosa. Einquartierung in allen Häusern, auf den Dörfern – Sorge und Angst in allen Gemüthern – Furcht vor dem Krieg! Ach, spielen die Fürsten nicht, mit ihren Völkern wie die Katzen – mit den Mäusen -? Bald erfassen sie sie – bald lassen sie los – und die Schlingen drücken – und die Angst quält! – Bis Gott Allem ein Ende stellen wird – der mit seinem Blitz den starken Birkenbaum zerschmettert, und mit seinem Sonnenschein und Regen – das schwache Lerchenbäumchen, gedeihen läßt! -
Nächste Woche schon erwartet man hier den Fürsten congreß – der über Krieg und Frieden entscheiden soll! -
Denken Sie, ich habe, durch einen interessanten Stoff, der sich mir bot, veranlaßt, – einen kleinen litterarischen Versuch gemacht – er erscheint zu Weihnachten in einem Journal – ich werde Ihnen einige Blätter davon senden – von Ihnen Güte und Milde, Nachsicht erwartend! –
Graf Moltkens* * , unsre geliebten Freunde aus Italien leben diesen Winter hier! Sie ziehen sich aus der Gesellschaft zurück – schon wegen der verschiedenen politischen Ansichten – der Graf* ist fanatischer Däne, auch ./. wollen sie Ersparnisse machen, nach dem Leben in Florenz was große Ausgaben erforderte! Die Gräfin* malt viel und musicirt – und sieht einige der ersten russischen Familien, die hier sich auch für den Winter etablirt – am meisten! –
Auch Fr. von Schwanenfeld* wohnt in Dresden, und versammelt des Abends um sich, interessante Leute. –
Wird der Sommer Sie wieder zu uns bringen. Ach – welche Freude! –
Könnten denn Ihre fürs Theater arrangirten Märchen nicht auch hier aufgeführt werden! Wollen Sie sie nicht hierher zu diesem Zweck senden – an mich, wenn Sie wollen – ich könnte mündlich mit dem Intendanten* darüber verhandeln! – Es muß ein wunderbar Gefühl sein – als der – der all das Herrliche vollendet (wie die Jungfrau spricht vor Orleans) mitten in dem rauschenden Beifall – der Menge zu stehen – die bewundert und sich ergötzt.
Wie freue ich mich – auf Ihr neues Werk in Schweden ich habe schon hier, in unsern ersten Buchhandlungen danach gefragt – darauf aufmerksam gemacht – damit wir es so schnell wie möglich erhalten. –
Mein Mann leidet viel an gichtischer Kopfweh und ist oft hipocondrisch – Mir hat Gott noch die volle Fähigkeit erhalten – das Schöne und Gute, was er mir beschieden – zu genießen! –
Wollen Sie mein Herz recht, recht sehr erfreuen so schreiben Sie bald, wieder, von sich, von Ihren Arbeiten – und Ihrem Leben, so reich, so inhaltschwer!
Ihre ewigtreu ergebene
Fr. Serre
[i margenen p. 1:] Kohl* erwarten wir täglich von der Reise von Dalmatien und Italien zurückkommend, gerade daher, zu gleichen Zweck verreiset, kam jetzt Neugebauer* nach Dresden, sein Werk darüber zu vollenden.
[i margenen p. 2:] Hr. von Ramberg* ist längst verheirathet, lebt in München mit Frau* und Kind* .
[udskrift:]
Herrn H. Ch. Andersen
Schriftsteller
In Copenhagen.
freÿ
[stemplet:]
DRESDEN 15 Nov. 50
Dresden den 15. November [18]50
Dyrebare, ærede ven!
Hvad kunne være mere ønsket og mere behageligt, end Deres brev, som Dahls* * bragte mig! Det var mig en buket af forårsblomster efter en lang kold vinter. Således forekom tiden mig, hvor vi intet hørte fra Dem – og De lod mine breve ubesvaret. Hvor ofte vandrer jeg ad den vej – når aftenrøden trækker herop – hvor det knækkede, lille træ, som kan takke Dem for sit nye liv – det er blevet stort og kraftigt og bærer sin grønne top højt op i luften! De husker måske ikke mere den lille historie? Ved kanten af et klippefremspring havde vinden knækket det sarte unge lærketræs stamme af ved rødderne, det var tæt på at forbløde, solstrålerne brændte på det, da vi gik forbi – det var prisgivet og tæt ved stod en stærk, stolt birk, som rakte sine arme langt ud over det lille krat, som det ragede ud over! – Det var velnæret og havde en skøn plads.
Vores lille træ lod jeg forbinde – lagde noget god jord på rødderne, gav det en støtte og beordrede jægeren til at pleje det omhyggeligt. Mit hjerte hang ved pasningen af det lille træ. Det trives og grønnes! Men et lyn smadrede birken – og dets visnede, svedne rester viser billedet på al jordisk forgængelighed! Kun den som plejer sjælen – lever videre! Kunne det ikke give et eventyr med en skøn tendens? – Brug det!
Her i byen er alt igen prosa. Indkvartering i alle huse, i landsbyerne – sorg og angst i alle sind – frygt for krigen! Ak, leger fyrsterne ikke med deres folk – som katten med musen? – Snart har de dem i fast greb – snart lader de dem være – og løkken strammes – og angsten plager! – Indtil Gud gør en ende på alting – han som med sit lyn smadrer en stærk birk, og med sit solskin og regn lader det svage lærketræ vokse! –
Næste uge ventes her fyrstekongressen – som skal afgøre, om der bliver krig eller fred.
Tænk Dem, jeg har gjort et lille litterært forsøg takket være noget interessant materiale, som bød sig for mig – det udkommer til jul i en avis – jeg vil sende Dem nogle eksemplarer deraf – og venter en god og mild dom fra Dem!
Grev Moltkes* * , vore kære venner fra Italien, lever her denne vinter! De trækker sig tilbage fra selskabslivet – allerede på grund af de politiske hensigter – greven* er fanatisk dansk, desuden vil de gerne spare, da livet i Florens krævede stort forbrug. Grevinden* maler igen og musicerer – og ser mest nogle af de fineste russiske familier, som har etableret sig her.
Også fr. von Schwanenfeld* bor i Dresden, og samler interessante folk omkring sig om aftenen.
Vil sommeren igen bringe Dem til os – hvilken glæde! –
Kunne Deres eventyr som er arrangeret for teatret ikke også opføres her! Vil De ikke sende dem hertil – til dette formål – til mig, hvis De ønsker, kunne jeg mundtligt forhandle med intendanten* derom! – Det må være en vidunderlig følelse at være den, som har fuldent alt dette herlige (som jomfruen siger det ved Orleans) – at stå i dette brusende bifald fra den beundrende mængde, som morer sig.
Hvor glæder jeg mig – til Deres nye værk I Sverrig, jeg har allerede spurgt efter den i vores bedste boghandler – gjort opmærksom på den – dermed bliver den jo så hurtigt som muligt skaffet hjem.
Min mand lider meget af gigt-hovedpine og er ofte hypokondrisk, Gud har endnu ikke givet mig evnen til at nyde alt det skønne og gode, som han har tildelt mig!
Hvis De vil glæde mit hjerte rigtig rigtig meget så skriver De snart, om Dem selv, Deres arbejde – og Deres liv, så rigt, så indholdsrigt!
Deres evigt tro hengivne.
[i margenen p. 1:] Vi venter hver dag Kohl* tilbage fra Dalmatien og Italien, da Neugebauer* , som var rejst ud med samme mål, netop er kommet til Dresden, for at fuldende sit værk derom.
[i margenen p. 2:] Hr. von Ramberg* har for længst giftet sig, lever i München med kone* og barn* .
BrevID 17455: : FrS-brev af 15/11 1850 (Collin XI, 12/183, billedid 5083-86).
Ihr Brief, den Dahls* * mir brachten: på grund af krigen mellem Danmark og de tyske magter, først og fremmest Preussen, havde HCA afbrudt korrespondancen med FrS og genoptog den først med dette brev, som J. C. Dahl* og sønnen Siegwald D.* videregav til hende.
den Fürsten Congreß: kongressen, som afholdtes 1850-51, var ikke en fyrstekongres som i sin tid Wienerkongressen (1814-15), men en såkaldt ministerialkonference, som havde til formål at nyordne forholdene inden for det tyske område, hvor man som led i de revolutionære strømninger havde forsøgt at skabe en tysk enhedsstat. Resultatet var imidlertid beskedent, idet man som resultat af konferencen nøjedes med at vende tilbage til tilstanden, som den havde været i "det tyske forbunds" tid (1815-48). Først med Østrigs nederlag til Preussen i 1866 skete der en afgørende ændring, i første omgang med dannelsen af "det nordtyske forbund" – hvor Preussen førte forsædet – og i 2. omgang (1871) med inddragelse af de sydtyske stater – og udelukkelse af Østrig – i "das deutsche Reich", med den preussiske konge* som tysk kejser.
Fr.v. Schwanenfeld* : Emma von S., f. Wilamowitz* (1800-76). HCA havde truffet denne dame og hendes mand Friedrich von S.* i Rom og Neapel 1846.
Ihre fürs Theater arrangirten Märchen: som det fremgår af FrS.s breve gjorde hun en stor – men forgæves – indsats for at få HCA.s dramatiske arbejder opført på Hofteatret i Dresden, hér hans eventyrkomedier Meer end Perler og Guld og Ole Lukøie.
in Schweden: rejsebogen I Sverrig, som HCA omtalte som sit mest gennemarbejdede værk, udkom på dansk i maj 1851, næsten 2 år efter at HCA foretog sin rejse i Sverige. Bogen udkom næsten samtidig i Tyskland, på Carl B. Lorcks* forlag i Leipzig. HCA sendte frieksemplarer til bl.a. baronesse v. Decken* og FrS.
Carl Alexander* : BrevID 6149
Eisendecher* : BrevID 17514
Bibl: http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=18483
Kohl* … Reise von Dalmatien und Italien: J.G. Kohl* udsendte efter sin rejse værket "Reise nach Istrien, Dalmatien und Montenegro", der udkom i 2 bd. 1851-56.
Neugebauer* : den flittige rejsende og rejsebogsforfatter Johann Daniel Ferdinand Neigebaur* (1783-1866).
Hr. von Ramberg* : historie- og genremaleren Arthur von Ramberg* (1819-75) forlod Dresden i 1849 og slog sig ned i München, med Luise, f. Fleische* og fik i 1850 sønnen Günther Franz Oskar von Ramberg* (1850-1907). Da Luise* døde i 1855, giftede han sig med Emma, f. Schanzenbach* .
