28.07.1851 Dagbogsuddrag Mandag 28. Klokken henved 9 med Dahl* til Maxen, Fru Serres Vogn hentede os; det var smukt Veir; paa Veien indhentedes vi af Zöllners* * , der havde Grev Ries med* ; det var Hr Serres Fødselsdag, der var Guirlander, Krandse og Inskriptioner; Musik Sang, Forelæsning over Solformørkelsen, der var 11-3 altsaa ikke total; den begyndte under Middagsspisningen, vi gik med sorte Glas op paa Taarnet, det blev underlig koldt, hele Egnen saae ud som seet gjennem et guult Glas, Skyggerne vare saa maaneskins skarpe; jeg gik ned i Haven ene. Siden med Fru Serre hen til »Andersens Baum«; da jeg for flere Aar siden var her, fandt jeg et ungt, knækket Fyrretræ, jeg sagde det »stakkels Træ« og plantede det ved en Afgrund, Fru Serre har pleiet og passet det, nu er det et stort Træ, de andre rundt om lede af Stormene, dette ikke; et prægtigt Birketræ tæt ved har Lynet knuust[,] mit Træ staaer, hun som pleiede det og Gud er Skyld deri; jeg saae dog ogsaa her mit uforklarlige Held. Fru Zöllner* læste af sin Roman, tidligere jeg af Sverrig, hendes var et Besøg i Maxen. – Klokken 7 vilde jeg afsted, men først Klokken 8 kom Vognen. En smuk Tone laae over Bjergene. Klokken 10½ vare vi hjemme.
Grev Ries* : majoratsbesidder af Schloß Neschwitz fra 1843, grev Johann Wolfgang Sigismund Graf von Riesch* (1815-70) (efter broderen Franz Sigismund* og dennes søn Franz Theodor* var forbigående majoritetsherrer).
det var Hr. Serres Fødselsdag: ægteparret Serre fejrede som regel deres fødselsdage med store gæstebud. FrS.s fødselsdag, 28/4, inde i Dresden, og majorens, 28/7, ude på Maxen.
"Andersens Baum": under sit første besøg på Maxen havde HCA "forbarmet" sig over et ungt, knækket lærketræ (ikke – som han sommetider skriver i dagbogen fyrretræ – omplantede det, hvorefter FrS tog sig af den videre pleje. Han glædede sig over træets gode tilstand og besøgte det flittigt under de efterfølgende besøg på Maxen. I sit Album indsatte han en tegning af træet (1856), og smst. figurerer træet som bestanddel af kompositionen "Maxen und seine Umgebungen".


Fru Zöllner* læste af sin Roman, tidligere jeg af Sverrig: fru Zs* roman er form. "Christian Wohlgemuth" (1846). HCA.s "I Sverrig" var netop udkommet (på dansk) et par måneder før oplæsningen på Maxen.
http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=585
I Anderseniana har lektor Per Nørberg i Anderseniana offentliggjort fin artikel om HCA og Serre med fine billeder og tegninger: Anderseniana 2007