Læs i brevvekslingen mellem H.C. Andersen og familien Serre
24.02.1846 Dagbogsuddrag Tirsdag 24. Den historiske Musæums Directør Kraukling* skrevet mig til at Musæet stod aabent for mig, sværmet for »die unsterblichen Mährchen«. Middag hos Dahl* , sammen med Frøhlich* og med Meyer* ........; i Theatret en ny Zauber-Comedie af Räder* : die verwünschte Prinzesinn; det var som Improvisation; ikke meget Humor; det var om de gode og den onde Fees Gave; een af Feerne havde en elendig Udtale. Havet var ganske interessant; alle havde Fiskehoveder, en lille Laxe Prinds var ganske moersom; Hr Hummer gik altid baglænds; jeg tog bort Klokken 9 og hen til Serres hvor jeg fandt en stor Kreds, Fru Lyttichau* , Maleren Hottenroth* (Landskabsm); Hofrat Carus* , der ikke ret behagede mig; jeg læste og var gruelig træt. – + Siddet for Maleren Grahl* . —
Kraukling* : Carl Konstantin Kraukling* , Direktør for det historiske Museum i Dresden (1792-1873),
(BrevID 25104 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
sammen med Frølich* : Lorenz Frøhlich* (1820-1908), tegner og grafiker, illustrator af HCAs eventyr.
og med Meyer* : den danske maler Ernst Meyer* (1797-1861).
Zauber-Comedie af Räder* : Gustav Räder* (1810-68), skuespiller og skuespilforfatter, knyttet til Dresdens hofteater.
Fru Lyttichau* : Ida von Lüttichau, f. von Knobelsdorff* (1798-1856), g.m. Wolf v. L.* , nær veninde af FrS.
Hofrat Carus* : Carl Gustav Carus* (1779-1868), livlæge hos kongen af Sachsen (1846: Friedrich August* , efter 1854 Johann* , Carl Gustav Carus* var filosof og maler, nær ven af familien Serre. HCA ændrede siden sin første opfattelse af Carus.
Maleren Hottenroth* : landskabsmaleren Woldemar Hottenroth* (1802-94) havde været kunstnerisk vejleder for ægteparret under deres rejse til Italien/Rom 1834-35 og forblev siden ven af dem.
Maleren Grahl* : August Grahl* (1791-1868). Det portræt af HCA, som AG her påbegyndte, blev siden forlæg for digterens portræt foran i MLE. Det originale maleri beror nu i HCAH.
25.02.1846 Dagbogsuddrag Onsdag 25. Brev fra Hr Simion* . Skrevet og sendt Brev til Hr Simion* . Meget angrebet; igjen siddet for Maleren Grahl* ; besøgt ........* hvis Frue* har behandlet i en stor Roman, mit Billed: Rosen i Præstegaardens Have. Hun og Manden fulde af Henrykkelse. – Jeg maatte love dem en Aften naar jeg om et Aar kom igjen. – Middag hos Grev Baudissin* , med Dr Schulz* , Dewrient* , Hiller* , Dahl* & Brockhaus* – spadseret med Eduard Dewrient* paa de brylske Terrasser. – Meget angrebet. – Aften hos Fru von Deecken* , her var to Hofdamer, den ene var en Frøken Carlowitz* ; jeg læste Eventyr og Billeder; da jeg tog bort med Fru Serre, som kjørte mig til Hotellet, gav een af Damerne mig sin smukke Blomsterbouquet og nu fik jeg af de Andre, saa at jeg kom [hjem] beblomstret, som Jenny* ! —
Brev fra Hr. Simion* : Moses Simion* (1814-54), der var forlagsboghandler i Berlin. Brevet drejede sig formentlig om en påtænkt tysk udgave af HCAs samlede værker, i oversættelse ved Reuscher* . HCA forhandlede derom med flere tyske bogforlæggerre og besluttede sig for den dansk-fødte Carl B. Lorck* .
HCAs svarbrev: (BrevID 21129 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
Rosen i Præstegaardens Have: et af billederne i Billedbog uden Billeder. Bearbejdelsen af det 3. Billede i "Billedbog uden Billeder" var foretaget af Karoline von Zöllner* (1795-1868).
Middag hos Grev Baudissin* : jf. BrevID 7231.
med Dr. Schultz* , Dewrient* , Hiller* : dr. Schultz* – det må være kunsthistorikeren Heinrich Wilhelm Schulz* , (1808-55) som er direktør for antik- og møntsamlingen i Dresden. Dewrient* er skuespilleren og dramaturgen Eduard Devrient* (1801-77), Hiller* er komponisten Ferdinand H. t* (1811-85), og Brockhaus* er bogforlæggeren Heinrich B.* (1804-74), Leipzig.
Frøken Carlowitz* : Adeline Carlowitz-Maxen* (1808-84), hofdame hos dronning Marie.
jeg læste Eventyr og Billeder: HCA nævner ikke hvilke eventyr, ej heller hvilke billeder fra "Billedbog uden Billeder".
beblomstret som Jenny* : HCA fik blomster ligesom Jenny Lind* fik det, når hun havde optrådt.
26.02.1846 Dagbogsuddrag Torsdag 26. Besøg af Wolfsohn* der læser over tydsk Literatur han var ganske opfyldt af den grimme Ælling, vil sammenligne mig med Jean Poul* ; ført i historisk Musæum, hvor Alt ventede paa mig, der traf jeg Digteren Försters* Enke* , som jeg skal have besøgt paa mit første Ophold heri Dresden. Rostkammer er forenet med det historiske Musæum; her vare Vaa[b]nene smukt arangerede; Rustninge til Hest[e;] Napoleons Kronings* Skoe, en Pen & – Dahls Svigerfader* havde den Passion at samle berømte Mænds Skoe, her vare fra ham Kants* , Wielands* og Murats* . Göthes* Navn i Haandskrift; Baggesens* Tegnebog, Thorwaldsens* Modeleerstok; »der vil komme en Tid vi ogsaa ønske at have, Deres Skoe,« sagde Manden, som førte os om, da maa Samlingen særdeles udbrede sig, svarede jeg, naar mine kunne komme med. – Spiist Frokost hos Hauptmann Zölners* * og havde Beundring; sad hos Maleren* hvor Fru Deeken* med sine Døttre* * * var; Middag med Dahl* hos Fru Crusen* ; gik i Theatret til Thomas Tornow, morede mig godt; Brødrene Dewrient* * og Jomf Bayer* , særdeles dygtige. Hos Serres særdeles stort Selskab, jeg var uvillig derover; en Frøken Garick* fra Kjøbenhavn sang, jeg læste da »den grimme Ælling«. Russeren........ er ganske opfyldt af dette Eventyr, satte mig over Øehlenschlæger* , fandt mig beslægtet med Jean Poul* ; en ny Verden var gaaet op for ham ved mine Eventyr, han vil skrive over mig i Augsburger Zeitung. – Theodor Hell* og Kone* vare der; en polsk Fürste & – Gik hjem Kl 11.
Wolfsohn* : Wilhelm Wolfsohn* (1820-65), forfatter og litteraturkritiker.
Jean Poul* : pseudonym for digteren Johann Paul Friedrich Richter* (1763-1825).
Digteren Försters* Enke* : Luise Förster, f. F.* (1794-1877), enke efter Karl August F.* (1784-1841), oversætter og professor ved Kadetakademiet (= officersskolen) i Dresden.
Dahls Svigerfader* … at samle paa berømte Mænds Skoe: J.C. Dahls* svigerfaders navn var baron, konservator Heinrich von Bloch* (1764-1835), og Dahls* tidligt afdøde hustru hed Emilie von Bloch* (1801-27).
Spiist Frokost hos Hauptmann Zölners* * : Hauptmann von Zöllner* (d. 1856) og hans hustru, forfatterinden Karoline von Zöllner f. Grape* (1795-1868) var nære venner af ægteparret Serre.
sad hos Maleren: denne maler må være August Grahl* , som endnu ikke var færdig med portrættet af HCA.
Middag … hos Fru Crusen* : værtinden kan ikke identificeres nærmere end at hun var enke efter mæcenen Hermann Bernhard Crusen* (1781-1846), som inden sin død hos billedhuggeren Ernst Rietschel* havde bestilt en buste af ægteparrets søn* (d. 1845). HBC* var medlem af den sachsiske kunstforening.
Thomas Tarnow: skuespillets rette navn er "Thomas Thyrnau" og det er skrevet af Charlotte Birch-Pfeiffer* (1800-68).
en Frøken Garick* fra Kjøbenhavn: her er der tale om Malvina Garrigues* (1832-1904), som senere gjorde sig gældende som tysk Wagner* -sangerinde.
27.02.1846 Dagbogsuddrag Fredag 27. Middag hos Grahls* Svigerfader Oppenheim* , kjørte først med ham ud til hans smukke Villa ved Elben; stor Middag; Aften tilsagt til hans Majestæt Kongen* , hos Prinds Johan* ; Kongen* og Dronningen* meget naadige mod mig, meget elskelig. Prindsesse Johan* lignede i den Grad sin Tvillingsøster Dronningen af Preusen* at jeg troede det var denne. Prinds Johan* bad mig komme til sig igjen naar jeg kom til Dresden. Dronningen* tilbød mig Brev til sin Søster Erkehertuginde Sophie af Østerig[;]* det var høist els[k]værdige Børn* * * * * * ; de to yngste Prindsesser* * nikkede endnu fra Døren til mig, efter at de havde sagt god Nat; jeg læste Grantræet, hæslige Elling, Toppen og Boldten, og Holger Danske. Følte mig meget glad hos disse elskværdige Herskaber.
Middag hos Grahls* Svigerfader Oppenheim* : maleren A. Grahls* svigerfader hed Martin Wilhelm Oppenheim* (1781-1863), bankier i Dresden
tilsagt til hans Majestæt Kongen* , hos Prinds Johann: Kongen* : Friedrich August II* (1797-1854) oplæsningen er sikkert henlagt til kongens broders residens (ved siden af kongeslottet), fordi kongeparret* * var barnløst, hvorimod der var adskillige børn hos broderen, prins Johann* (1801-73), som også var tronarving.
Dronningen* tilbød at skrive Brev til … Erkehertuginde Sophie* af Østerig: ærkehertuginde Sophie, f. prinsesse af Bayern* (1805-72, g.m. ærkehertug Franz Karl* ). Hun var tvillingesøster til den regerende sachsiske konges gemalinde, dronning Marie* (1805-77), og ligesom dronning Elisabeth af Preussen* (1801-73) var tvillingesøster til prins Johanns* hustru, prinsesse Amalie* (1801-77, dronning fra 1854). Johann* og Amalie* fik Marie* (1827-57), Albert* (1828-1902), Elisabeth* (1830-1912), Ernst* (1831-47), Georg* (1832-1904), Sidonie* (1834-62), Anna* (1836-59), Margrethe* (1840-58), Sophie Marie* (1845-67). Det må formodes, at det er Sidonie* og Anna* , der har nikket fra døren.
28.02.1846 Dagbogsuddrag Løverdag 28. Mavesmerter. Middag hos Fru Serre med Geheimeraad Carus* ; saae i Theatret 3 Acter af Hugonotterne. Aften hos Først Løvenstein* , den ældste Søn* havde talt med Jette Wulff* i Lisabon og kjendte ONeils* .
3 Acter af Hugonotterne: operaen "Hugenotterne" af den tysk-franske komponist Giacomo Meyerbeer* (1791-1864)
Først Løvenstein* : prins Wilhelm af Löwenstein-Wertheim* (1783-1847), hvis søn Wilhelm af Löwenstein-Wertheim* (1817-87), havde været preussisk legationssekretær i Lissabon.
Neils* : Jorge Torlades O’Neill* (1817-90), dansk generalkonsul i Lissabon.
28.02.1846
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden Sonnabend Abend [28/2.1846]
Mein theuerster Herr Andersen!
Sie haben Heute mich, uns Alle, wieder einmahl tief bewegt! – Wie manche Guten Gedanken, und edlen Vorsatz mögen Sie in den Herzen Ihrer Zuhörer erweckt haben! – Darum wird Gottes Segen auf Ihnen ruhen, und Sie Glück haben und Ruhm auf Ihrem Lebenswege! – Doch ein gutes Herz wird nicht stolz – und neben wahrer Größe, wohnt ein kindliches Gemüth! –
Lesen Sie diesen Brief der kleinen Frau welche Sie in Maxen kennen lernten, und welche Gestern ihr Kind begraben! – Erfüllen Sie ihr ihren Wunsch – wenn es Ihnen möglich ist! –
Morgen Abend sehe ich Sie noch bey Grahls* * ; und dann für lange – Lebewohl! -
Fr. Serre
[udskrift:]
Til den danske digter Hr Andersen
Stadt Rom
Dresden, lørdag aften [28.2.1846]
Min dyrebareste Hr Andersen!
I dag har De bevæget mig dybt– ja os alle – endnu en gang! – Hvor mange gode tanker og ædel vilje må De have vakt i Deres tilhøreres hjerter! – Derfor vil Guds velsignelse hvile på Dem – og De vil have lykke og berømmelse på Deres livsvej! – Men et godt hjerte bliver ikke stolt – og ved siden af sand storhed bor et barnligt gemyt! –
Læs dette brev fra den lille kone, som De lærte at kende i Maxen, og som i går har begravet sit barn! – Opfyld hendes ønske, hvis det er Dem muligt! –
BrevID 23725: FrS-brev af 28/2 1846 (?) (Collin XI, 11/160, billedid 4995-96).
Datering: HCA var iflg. Dbg. III, 68-69 til middag hos FrS lørdag 28/2 1846 og besøgte søndag aften A. Grahl* * , derfor denne datering.
Brief der kleinen Frau: det er uvist, hvilken dame det drejer sig om, og det brev, som FrS vedlagde sit brev til HCA, eksisterer formentlig ikke mere.
01.03.1846 Dagbogsuddrag Søndag 1. Min Mave er daarlig; i min Hals er det galt; ellers deiligt Foraars Veir. Brev fra Dronningen af Saxen* til hendes Søster Erkehertuginde Sophie* . Middag hos Ministeren Köneritz* , der talte om Urolighederne; gid det ikke gjør mig Reisen besværlig; lovede at anbefale mig til sin Broder* , som er sachsisk Minister i Paris. Gik i Theatret og saae en Stump af die verwünschte Prindzessin, Aften hos Professor Grahl* , hvor jeg saae Bendemann* , hvor Minkewitz* var og hvor jeg læste en Deel Eventyr. Mit Portræt fuldendt.
Dronningen af Saxen* : Marie* (1805-77), d.a. Maximilian I* , g.m. Friedrich August II* , konge af Sachsen, – anbefalingsbrev (BrevID 24284 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
Erkehertuginde Sophie* [af Østrig] (1805-72), d.a. Maximilian I,*
Middag hos Ministeren Köneritz* : Julius Traugott von Könneritz* (1792-1866), der på daværende tidspunkt var sachsisk justitsminister. Broderen Hans Heinrich von Könneritz* (1790-1863), sachsisk gesandt i Paris 1828-48.
Urolighederne: overalt i Tyskland var der uroligheder som forløbere for revolutionen 1848-49.
die verwünschte [forbandede] Prindzessin: skuespil af Gustav Räder* (1810-68).
Bendemann* : maleren Eduard Bendemann* (1811-89).
Minkewitz: forfatteren og oversætteren Johannes Minckwitz* (1812-85).
02.03.1846 Dagbogsuddrag Mandag 2. Endnu en Gang hos Baronesse Decken* , hvor der var arangeret Frokost for mig, hvor jeg fik en deilig stor Bouquet Violer; bedrøvet ved Afskeden; den gamle Frue var saa moderlig god. Hjemme Besøg af Vogler* , Dahl* og Baudissin* , der tilbød sig at vilde oversætte mig. – Paa Posthuset kom Grahl* og Hauptmann Zöllners* * og sagde Farvel, Fru Serre bragte Violer og Apelsiner. I Coupeen sad jeg hos Conducteuren, det var aldeles sommerligt; kun til Grændsen Pederwarde beholdt vi disse Vogne, jeg fik da en Bagplads i en østerisk Vogn; Bjergene begyndte, de svømmede i Taage; Toppene stode klare, Nyet lyste, der laae Snee rundt om. Aftensmad i Teplis.
Hjemme: d.v.s. på Hotel Stadt Rom, hvor HCA boede under hele opholdet i Dresden.
Vogler:* i Dbg.s personregister identificerer HT-J * denne med maleren C. C. Vogel von Vogelstein* (1788-1868), som i 1841 havde tegnet et portræt af HCA. (jf. FrS brev 10. marts 1847, BrevID 17108)
30.04.1846
Fra: Hans Christian Andersen Til: Friederike Serre
[udateret, formentlig 1846-04-30]
Lieber Frau Serre, durch die Zeitungen kennen Sie unseren danïschen jetzt berühmtesten Bildhauer Jerichau* , er ist der Üeberbringer dieser Zeilen; Sie und der liebe Major von S, will es vieleich eben interessiren ihn zu kennen wie er und seine Frau* die Bekantschaft von Ihnen werth ist. Die Frau* ist vieleich ein von die jetzigen ersten Mahlerinnen* , sie gehen ueber Dresden nach Kopenhagen und bringen meinen Gruß
Ihr innig &
[ingen underskrift]
[30.4.1846]
Kære fru Serre, fra aviserne kender De vores nu berømteste billedhugger, Jerichau* , han er overbringer af disse linier, det vil måske interessere Dem og den kære Major von S. at lære ham at kende, da Deres bekendtskab er af stor værdi for ham og hans kone* . Konen er måske en af tidens dygtigstemalerinder* , de rejser over Dresden til København og bringer Dem min hilsen.
Deres inderligt &
BrevID 21921: : HCA-brev, udat. [30/4 1846] (Collin XII, 193/94, mikrofilm 12, 193-94).
Er skrevet på samme side, derfor samlet til ét brevid!
Datering: denne kladde til et introduktionsbrev for billedhuggeren J. A. Jerichau* og hans hustru, malerinden Elisabeth J. Baumann* kan temmelig sikkert dateres til 30. april 1846, hvor HCA – som i Rom havde gjort det nygifte kunstnerægtepars bekendtskab – skrev i sin dagbog 30.4.1846: "Paa Søndag reiser Jerichau og Kone* til Danmark over Weimar [og senere s. d.: Anbefalingsbreve" (Dbg. III, 100)
Det er næppe sandsynligt, at Jerichaus* * gjorde brug af HCAs anbefalingsbrev, selv om de på hjemrejsen til Danmark passerede Dresden.
Jerichau: den danske billedhugger Jens Adolf Jerichau* (1816-83) havde siden 1838 opholdt sig i Rom, hvor han 1845-46 skabte et par af sine hovedværker, "Herkules og Hebe" og "Pantherjægeren", der med ét gav ham et internationalt ry.
Die Frau: malerinden Elisabeth Jerichau Baumann* (1819-81), som var født i Polen af tyske forældre og som fik sin kunstneriske uddannelse på kunstakademiet i Düsseldorf. Også hun gjorde sig ved sine værker internationalt kendt, hvorimod hun havde svært ved at vinde anerkendelse i Danmark. Et af hendes første portrætarbejder i Danmark var et portræt af HCA (1850), nu på Frederiksborg Museet.
Dato: 1846-04-30 (?), del 1
Fra: Hans Christian Andersen Til: Friederike Serre
Unser erste bedeutender junger Historiker [C. F. Allen]* ist der Ueberbringer, sein dänische Geschichte ist meisterhaft, er geht nach Dänemark nehmen Sie ihn freundlich auf er bringt meinen Dank und Gruß. Bald gehe ich ueber Neapel nach Valenzia.
[ingen underskrift]
Oversættelse:
[30.4.1846]
Vor tids betydeligste unge historiker, C. F. Allen* , er overbringeren, hans danske historie er mesterlig, han rejser til Danmark, modtag ham venligt, han bringer min tak og hilsen. Snart rejser jeg over Neapel til Valenzia.
BrevID 21921: , del 2. HCA-brev, udat. [30/4 1846?] (Collin XII, 193/94, mikrofilm 12, 193-94).
Datering: jf. kommentar til BrevID 21921 del 1.
bedeutender junger Historiker: den unavngivne historiker må være den nationalliberale historiker C. F. Allen* (1811-71), som i årene 1845-48 på sin dannelsesrejse besøgte en række europæiske lande, deriblandt Italien. Under sit ophold i Rom april 1846 gjorde han HCA’s bekendtskab. Det vides ej heller, om Allen* benyttede HCA’s anbefalingsbrev efter dets formål.
seiner dänische Geschichte: hermed mener HCA C. F. Allens* berømte "Haandbog i Fædrelandets Historie", som var en besvarelse af en af Efterslægtselskabet udskrevet prisopgave. Den udkom 1. gang i 1840, efterfulgt at talrige senere genudgivelser.
über Neapel nach Valencia: det havde været HCA’s plan at afslutte sin store Europa-rejse 1845-46 med en rejse til og ophold i Spanien. Han kom imidlertid ikke til Spanien i denne omgang. Først i 1861-62 lykkedes det.
10.03.1847
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden den 10t. März 1847
Mein theuerster, bester Herr Andersen!
Mit Göthe* mußte ich ausrufen, als ich Ihr liebes Buch erhielt – "Vortheilhaft ists den Genius bewirthen, gibst Du ihm ein Gast-Geschenk, so läßt er dir ein schöneres zurück!"
Ja Sie haben uns ein schönes Denkmal, in dem Märchen Ihres Lebens erbaut, und wir danken Ihnen gerührt.
Als die lieben Worte Ihrer Hand, längst ersehnt, lange erhofft, entgegentraten, brach ich in lautem Jubel aus, denn bey nahe vergessen mußten wir uns von Ihnen glauben. Gern hätte ich freilich gewußt, wo, wie, Sie diesen Winter leben, was für Pläne für den Sommer Sie haben, und ob wir uns nicht begegnen könnten!
So Gott es will, reisen wir den 5-6 April nach Frankreich ab, über Leipzig, Weimar, Franckfurt, Brüssel. Halten uns Nirgend länger als einen Tag auf, um noch zeitig nach Paris zu kommen; dort bleiben wir bis Mitte Maÿ – dann wird ein Ausflug nach London, England pp. gemacht – und im July, so es uns beschieden, kehren wir nach Maxen zurück! – Möchten Sie doch dort wieder einen kleinen Land Aufenthalt zu nehmen denken, denn ich weiß ja, doch, Ihr einfacher, kindlicher Sinn, fühlt sich auch in bescheidenen Räumen, unter treuen Freunden wohl, wenn auch keine Fürsten Ihnen den Becher kredenzen../.
Frau von Zöllner* , hat begeistert von Ihrem Bilderbuch und dem Bilde des 3ten Abends, einen Roman geschrieben, der eine schöne Tendenz und vieles Geistreiche enthält – und entschiedenen Beruf für die Schriftstellerey zeigt. Doch die Härte, mit welcher sie gegen Gräfin Hahn Hahn* auftritt, auch die Meinung, daß sie viele Portraits gezeichnet die man wieder erkennen will, hat ihr, die Freunde der Gräfin H* – geräubt, und ihr in mancher Beziehung geschadet. Sie gibt einen 2t Roman jetzt aus. Eine Frau hat wohl nicht das Recht, den Stab über eine Andere zu brechen. Sie klagte mir, daß Sie ihr nicht auf die Zusendung ihres Buches geantwortet, als ich sie neulich bey dem Minister von Falkenstein* begegnete. Ein famoses Buch ist erschienen. Iduna Gräfin H. H.* nennt sich der Verfasser, es heißt Diogena, und persiflirt Gräfin H.* abermals! – Ein Buch von Luise Mühlbach* , Der Roman in Berlin, schilderte à la Eugen Sue* , die dortigen Zustände! – Gräfin Hahn* lebt viel in der großen Welt, überall gefeiert, aber sagt, sie schreibe jetzt nichts, selbst keine Reise briefe über England. – VonKohl* , der in Interlaken diesen Winter zubringt, habe ich öfters Briefe. Auch er ist nicht gleichgültig gegen die Angriffe gegen ihn, in der Allgem. Augsb. Zeitung – er schriftstellert fleißig und will mir nächstens wie er sagt, ein neues kleines Werkchen zuschicken. Nie habe ich einen edlern und bescheidenern Menschen kennengelernt, er ist die Stütze seiner Familie. ./.
Diesen Sommer waren wir ruhig in Maxen. Außer dem Besuche von Geibel* , und Clara Wick Schumann* , und ihrem Manne* , war auch der Dichter Reineck* , bey uns einige Zeit! Auch Gutzkow* habe ich öfters gesehen er hat Mühe gehabt, seinen Uriel Acosta auf der Bühne zu erhalten, da die Königin* und der Hof gegen die Tendenz des Stückes, als gute Glaubens Genossen, es enthält viel Geistreiches, Erhabenes, und interessirt das Publicum unendlich. Renés Tochter aus dem Dänischen, eine reizende, märchenhafte Idylle, gefällt auch sehr. Eduard Devrient* hält bey sich Vorlesungen, von klassischen, nicht auf dem Repertoir sich befindenden Stücken, wie Weiland Tiek* . Er lieset außerordentlich, wenn auch ein wenig zu dramatisch. Therese Bachmann* , die Freundin Gutzkows* wird im April erwartet! – Struensee* von Meyerbeer* , mit herrlicher melodramatischer Musik von Mendelsohn* , hat der Musik wegen, nur die Künstler befriedigt – es hat keine Theatereffecte! – Laube* soll sehr unzufrieden gewesen sein, daß er nicht als Dramaturg wie Gutzkow* hier her gekommen! – Gräfin Hahn* fragt immer mit Theilnahme nach Ihnen, ich sehe sie oft! Bey Dahls* * und Deckens* * * * , Falkensteins* * geht es im alten Gleise. Fürstin Löwenstein* ist in Baden, und ihr Sohn* Diplomat in London, und sehr von der Victoria* protegirt. Herr von Ramberg* , schwört zu den Fahnen einer coquetten und schönen Frau und ist für Alles Andere todt! – Er malt größere Bilder in Öhl. Hr. v. Vogelstein* hat seinen Anfang Porträts worunter auch das Ihrige, an unser Kupferstich Cabinet verkauft! – Frau von Könneritz* geht im May nach Italien, ihre Tochter* ist verheirathet. Daß die Schwester* von Kohl* , welche Sie in Kreischa sahen, den Bruder* des hiesigen Grafen Baudissin* geheirathet, wissen Sie wohl.
Wäre ich doch noch so glücklich von Ihrer, lieben Hand bevor wir abreisen, einige Zeilen zu empfangen, die Lind, hören wir in London! -
In treuer Ergebenheit
Ihre Fr. Serre
[i margenen p. 2:] Mein Mann war diesen Winter in Wien und Berlin, er trägt mirTausend
Herzliches an Sie auf, auch Frau von Berge* .
[i margenen p. 4:] Ich lege es Ihnen ans Herz mir bald zu antworten auf meine Anfrage.
[udskrift:]
Dem Dichter Ch. H. Andersen
in Copenhagen
freÿ
über Hamburg
[stemplet:]
DRESDEN 15. März 47.
Dresden den 10. Marts 1847
Min dyrebareste, bedste hr Andersen!
Med Göthe* måtte jeg deklamere – da jeg modtog Deres kære bog – "Det er en fordel at beværte ånden, giv ham en gæstegave, så gengælder han den med en endnu skønnere".
Ja De har skænket os et skønt minde, bygget det i Deres livs Eventyr, og vi takker Dem rørt.
Da jeg så de kære ord fra Deres hånd – længe ventet, længe ønsket – brød jeg ud i jubel, thi vi måtte tro os længe glemt af Dem. Jeg ville dog gerne have vidst, hvor og hvorledes de tilbragte vinteren, hvilke planer De har for sommeren, og om vi ikke kunne mødes!
Om Gud vil, rejser vi den 5-6. april til Frankrig, over Leipzig, Weimar, Frankfurt, Brüssel. Vil ingen steder opholde os mere end en enkelt dag, for dog at komme rettidigt til Paris, der bliver vi til midten af maj – så bliver der gjort en udflugt til London, England, – og i juli har vi besluttet at vi vender tilbage til Maxen. – Hvis De blot påtænker at tage en lille smule ophold der, thi jeg ved jo, at deres enkle, barnlige sind føler sig også i beskedne rum, blandt tro venner tilpas, selvom ingen fyrster skåler med Dem.
Fru von Zöllner* har begejstret talt om Deres Billedbog og billedet fra 3. aften – og skrevet en roman, som indeholder en skøn tendens og meget åndrigt – og viser et afgørende kald for det at kunne skrive. Men den hårdhed, hvormed hun optræder over for Hahn Hahn* samt den mening, at hun har tegnet mange portrætter som man kan genkende, har berøvet hende grevinde Hs* venner , og skadet hende i mange henseender. Hun udgiver nu roman nr. 2. En kvinde har vel ikke ret til at bryde staven over en anden. Hun klagede til mig, at hun ikke svarer for tilsendelsen af hendes bog, da jeg nyligt mødte hende hos ministeren Falkenstein* .
En famøs bog er udkommet. Grevinde Iduna Hahn Hahn* kalder forfatteren sig, den hedder Diogena, og persiflerer grevinde H.* endnu en gang! – En bog af Luise Mühlbach* , Roman in Berlin, skildrer i Eugen Sues* stil tilstandene der! – Grevinde Hahn* lever meget i den store verden, bliver overalt fejret, men siger, at hun nu ikke skriver, end ikke rejsebreve om England. – Fra Kohl* , som tilbringer vinteren i Interlaken, får jeg ofte breve. Han er heller ikke uberørt af angrebene på ham, i "Allgem. Augsb. Zeitung" – han skriver flittigt og vil snarest – siger han – sende mig et nyt lille værk. Jeg har aldrig kendt et mere beskedent og ædelt menneske, han er en støtte for sin familie.
Denne sommer var rolig i Maxen. Ud over Geibel* , og Clara Wick Schumann* og hendesmand* , var også digteren Reineck* hos os i nogen tid! Også Gutzkow* har jeg ofte set og han har haft travlt med at få sin Uriel Acosta på scenen, da dronningen* og hoffet var imod stykkets tendens, som god trosfælle, det indeholder meget åndrigt, ophøjet, og interesserer publikum meget. Renés datter fra dansk, en henrivende eventyragtigi idyl, behager også meget. Eduard Devrient* ernærer sig ved forelæsninger, af klassiske stykker, som ikke er på repertoiret – som Weiland, Tieck* . Han læser særdeles godt, om end en smule dramatisk. Therese Bachmann* , Gutzkows* veninde, ventes i april. – Struensee* af Meyerbeer* , med herlig dramatisk musik af Mendelsohn* , har på grund af musikken, kun tiltalt kunstnerne – det har ingen teatereffekter! – Laube* skal have været meget utilfreds, at han ikke kunne komme her som dramaturg, ligesom Gutzkow* . – Grevinde Hahn* spørger altid med deltagelse til Dem, jeg ser hende ofte. Hos Dahls* * og Deckens* * * * , Falkensteins* * , går alt som hidtil. Fyrstinde Löwenstein* er i Baden og hendes søn* diplomat i London, og meget protegeret af Victoria* . Hr von Ramberg* sværger til en koket og skøn kvinde – og er helt død for alle andre! Han maler større billeder i olie. Hr. v Vogelstein* har solgt de første af sine portrætter, deriblandt Deres, til vores kobberstiksamling! – Fru von Könneritz* rejser i maj til Italien, hendes datter* er blevet gift. At Kohls* søster* , som De mødte i Kreischa, har giftet sig med den herboende grev Baudissins* broder* , ved De vel.
Om jeg bare var så heldig at modtage et par linier fra Dem inden vores afrejse – Lind hører vi i London!
I trofast hengivenhed
Deres Fr. Serre
[i margenen p. 2:] Min mand var i vinter i Wien og Berlin, han beder mig hilse tusindfold, ligeså Fru von Berge* .
[i margenen p. 4:] Jeg beder Dem så mindeligt snarest at svare på min anmodning.
BrevID 17108: : FrS-brev,10/3 1847 (Collin XI, 12/181, billedid 5072-75).
Mit Göthe* mußte ich ausrufen: Goethe* -citatet stammer fra hans "Torquato Tasso" I, 1.
dem Märchen Ihres Leben: HCAs selvbiografi Das Märchen meines Lebens ohne Dichtung udkom hos Carl B. Lorck* i Leipzig, januar-februar 1847, som bd. I og II i Gesammelte Werke. I brev 15/1 1847 BrevID 4360 til forlæggeren havde HCA bedt ham sende 4 eksemplarer til Sachsen, til henh. kongen* og dronningen* [af Preussen], Arvestorhertugen* , samt til fru v. Decken* og til fru Serre. (HT-J * s. 72 ff). http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=3983
H.C. Andersens værk er omfattende anmeldt i Illustrirte Zeitung 8 1847, 30.1.1847
Carl Alexander* : BrevID 4359
Decken* : BrevID 4361
Kongen Friedrich Wilhelm IV* :BrevID 21004
Humboldt* : BrevID 23043
Bibl: http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=16126
Frau von Zöllner* : Karoline von Zöllner* , dagbog [1844-07-25] dagbog [1844-07-26]. KvZ* var en af de 48 forfatterinder, som den tids Dresden var berømt for. Den af FrS omtalte bog er "Die Adoptivtochter", som udkom i Leipzig 1846 (Pataky s. 257), hvori KvZ* lånte motiv fra 3. aften i HCAs Billedbog uden Billeder ("Rosen i Præstegaardens Have", jf. Dbg. III, 66.
FrS.s slet skjulte bebrejdelse over HCAs manglende reaktion på KvZs* tilsendelse af bogen udløste et brev til denne 9/4 1847 (Almanak s.191). https://andersen.sdu.dk/liv/almanak/almanak.html?aar=1847 som var påbegyndt 2.4.:BrevID 17114
Gräfin H.-H* .… Diogena: pseudonym for Fanny Lewald* (1811-89), som i denne bog persiflerede forfatterkollegaen grevinde Ida Hahn-Hahn* . HCA havde lært Fanny Lewald* at kende i Rom 1846, hvor de bl.a. diskuterede "Politik og Poeter", jf. Dbg. III, 93. FL* blev senere gift med forfatteren og kunsthistorikeren Adolf Stahr* (1805-76).
Luise Mühlbach* : pseudonym for Klara Mundt, f. Müller* (1814-73), en overordentlig flittigt skrivende forfatterinde, hvis bøger fortrinsvis har historisk-biografisk indhold.
Eugen Sue* : Eugène Sue* (1804-57) fransk forfatter, hvis talrige romaner nærmest har knaldromanens karakter.
diesen Sommer: hér mener FrS naturligvis sommeren 1846.
Geibel* : digteren Emmanuel Geibel* (1815-84), som HCA tilfældigt lærte at kende i 1843 under besøg hos digteren Ernst Moritz Arndt* (1769-1860) og siden omgikkes i Berlin og München.
Clara Wieck Schumann* , und ihremManne* : pianistinden Clara Schumann, f. Wieck* (1819-96), g. 1840 m. komponisten Robert Schumann* (1810-56). Ægteparret var nære venner af familien Serre og og – fra 1842 – også af HCA.
der Dichter Reineck* : denne digter er den tyske maler, kobberstikker og digter Robert Reinick* (1805-52), som HCA traf i Rom 1840 og siden genså i Dresden 1851.
Uriel Acosta: Karl Gutzkows* tragedie i 5 akter med filosoffen Uriel da Costa* (ca. 1585-1650) som hovedperson., UdCs* bibelkritiske synspunkter gjorde ham ilde set af både hans jødiske trosfæller og kristne.
Eduard Devrient* : ED* (1801-77) var i 1840erne skuespiller og dramaturg ved Hofteatret i Dresden, blev siden intendant for Hofteatret i Karlsruhe. HCA havde gjort hans bekendtskab i 1846 hos oversætteren Wolf von Baudissin* .
Therese Bachmann* : venindens rette navn er Therese von Bacheracht, f. v. Struve* (1804-52), roman- og rejsebogsforfatter, som forfatter stærkt påvirket af Karl Gutzkow* . Hun var desuden i en periode (ca. 1841-49) KGs* elskerinde.
Struensee* von Meyerbeer* … Musik von Mendelssohn* : det må dreje sig om sørgespillet Struensee* af dramatikeren Michael Beer* (1800-33), som dennes broder, komponisten Giacomo (Jakob) (Meyer)beer* (1791-1864) forsynede med ouverture og mellemaktsmusik. Om komponisten Felix Mendelssohn-Bartholdy* også har ydet sit musikalske bidrag, står hen i det uvisse.
Dahls* : maleren J. C. Dahl, * og dennes søn, maleren Siegwald Dahl* (1827-1902).
Deckens* * * * : Wilhelmine v. d. Decken* , f. Brauns (1783-1858) og hendes ugifte døtre Cambria* (1808-63), Maria* (1811-83) ogClaudine* (1816-84). Moderen* havde som enke bosat sig i Dresden, hvor hun havde tilknytning til det sachsiske hof. HCA lærte hende at kende under sig første besøg i Dresden, i 1831, og bevarede forbindelsen med hende sidenhen. Nogle breve fra HCA til WvdD* er trykt i "Breve til Pastor Bastholm* , Baronesse v. d. Decken* og Fru Ingemann* ", udg. af Chr. M. K. Petersen og Svend Larsen, 1932.
http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=2289
Fürstin Löwenstein* : HCA havde været fyrstefamiliens* * * gæst i 1846. Hendes søn* havde været diplomat i Lissabon, men er åbenbart blevet forflyttet til London.
Hr. von Vogelstein* : Carl Christian Vogel v. V.* (1788-1868), som i 1841 havde tegnet et udmærket portræt af HCA, under dennes ophold i Dresden på hjemvejen fra Orienten.
H.C. Andersens museum HCA X-A-83:
Frau von Könneritz* : formentlig hustru til den sachsiske justitsminister Julius von K.* (1792-1866), hos hvem HCA havde været til middag i 1846. Hvis denne antagelse er rigtig, drejer det sig om Marianne Wilhelmine von K., f. von Wallwits* (1801-63) Det kan ikke fastslås, hvem den gifte datter er.
die Schwester von Kohl: den i brev af 12.2.1845 [bibid ¤¤] nævnte nære ven af Serres, forfatteren Johan Georg Kohls* søster Ida Kohl* (1814-88) blev i 1846 gift med oversætteren, rigsgreve Wolf von Baudissens* yngre broder, Hermann v. B.* (1798-1891) og med ham bosat på Sophienhof nær Preetz i Holsten.
die Lind* : den svenske sangerinde – og HCAs "søsterlige" veninde – Jenny Lind* (1820-87). Også HCA hørte hende synge i London sommeren 1847.
auch Frau von Berge* : Caroline von Berge* , som var enke efter en preussisk major, - og iflg. Adressbuch boede hun 1851-65 i Amalienstraße, men hvis øvrige data ikke kendes. Hun var på en eller anden måde beslægtet med familierne Albedyll* og Hann von Weyhern. CvB* ledsagede FAS og FrS på deres rejse til Rom 1834-35 og fik siden fast ophold i det Serreske hjem på Amalienstrasse i Dresden hvor hun til sin død fungerede som leder af husholdningerne i Dresden og på Maxen. Hun døde i 1865.
