Læs i brevvekslingen mellem H.C. Andersen og familien Serre

08.07.1844 Dagbogsuddrag Mandag 8. kun en halv Time sov jeg og maatte da kaste op den hele Nat, Diaréh havde jeg! – hele Formiddagen syg paa Sophaen; gik smaa korte Toure rundt om Hotellet, mødte . . . . . . . og hørte at Grevinde Hahnhahn* ogsaa havde kastet op i Nat, vi maa altsaa have nydt noget giftigt. Spadseret om Eftermiddagen paa Terrassen; i fransk Comedie, traf der en Ambacadrice* fra Neapel, som indbød mig til sig; gik hjem og spiiste nu første Gang i Dag. Besøg af Fröhlig* .

en Ambacadrice* fra Neapel: kan ikke identificeres.

Supplerende oplysninger

Genre/type: Dagbogsuddrag

09.07.1844 Dagbogsuddrag Tirsdag 9. Regnveir; Afskeds Besøg af Seccher* . Betalt Regning i Hotellet 11½ Thaler Drikkepenge 1 Thal[e]r 4 Ggs – kjørt med Diligensen, gjennem plauenscher Grund, der med sine smaa Klipper, sit Grønne i høi Grad glædede mig, i Tharandt ventede Boillieu* mig i Posthuset; vi gik til en Ruin med et Blik over Dalene; her er meget smukt; vi boe i samme Huus, jeg har til Naboe en Hindostanerinde Zilli* ; – vi gik en smuk Tour op til Königsplads og gjennem en Forsthauge, med et Monument 18 Ege plantet for Henrik Cotta* ; siden mødte vi Svane* og hans Familie* * * gik til en Mølle og Vesit hos Forstmesteren Paschewitsch* og siden hos Hr Cotta*  og drak Thee, Zilli* sang indisk for os; hjem og sov ganske godt. Mit Ophold i Dresden staaer i Leipziger Zeitung.

Seccher* : kan ikke identificeres.

en Hindustanerinde Zilli* : kan ikke identificeres.

Henrik Cotta* : Heinrich Cotta* (1763-1844), direktør for Forstakademiet i Tharandt

Forstmesteren Paschewitsch* : Paschwitz* , forstmester i Tharandt.

Hr. Cotta* : formentlig førnævnte Heinrich Cottas*  søn, Wilhelm Cotta*  (1796-1874), der var overforstmester i Tharandt.

Supplerende oplysninger

Genre/type: Dagbogsuddrag

10.07.1844 Dagbogsuddrag Onsdag 10. Gik med Boillieu* og Pascewitz* en stor Tour, vi kjørte til Eckersdorf gik saa til Rabenau, hvor der var smaa Klipper og smuk Skov, her i Møllen spiiste vi tarvelig til Middag, drak Caffe og vandrede langs Floden die wilde Weiseritz, der løb ganske tam; jeg var eengang lidt ængstelig for at blive ramt, men det gik, vi saae Bønderfolk fælde et Træ der faldt lige hen over Floden; om Aftenen vare vi hos Paskewitz* hvor der var en ældre Dame, der kjendte Alt af mig; jeg fortalte Eventyr. Det blev Regn, Skovene bruste; sov ganske godt. –

Supplerende oplysninger

Genre/type: Dagbogsuddrag

11.07.1844 Dagbogsuddrag  Torsdag 11. Skyer og dog Regn. Smuk Udsigt fra Taarnet; Middag hos Paschewitsch* ; han og Konen kjærlige Mennesker* , de have mistet deres eneste Barn der fik Drueøie; efter Bordet kjørt om Bjerget til en Hytte hvor de der havde leiet Kirsebærtræerne solgte Kirsebær, her var meget koldt og Blæst, jeg blev derover mindre elskværdig; to Herrer mødte os; ved Nedstigningen af Bjerget kom Fru Mangold* * med sin Datter* * ; vi spadserede til en Høide hvor jeg læste af Bazaren; de gjemte glade mine Bouquetter, indbød os beskedent til Aften i deres lille Bolig, den var, som et Dukkeskab; Frøken Cotta*  kom, jeg og Boillieu* læste høit af Bazaren og der musiseredes; i Dag fandt jeg paa mit Bord et Digt til mig i Anledning af mit Besøg i Tharandt. – Om Aftenen gik vi hjem i Stjer[ne]lys. – Brev til Boillieu* i Weimar.

Fru Mangold* med sin Datter* : er muligvis gift med komponisten og hofkapelmesteren i Darmstadt, Johann Wilhelm Mangold* , med navnet Therese M., f. Krauss* (1824-70), og datteren Emilie M.* (1831-97), der var sangerinde og underviste i klaverspil. Kan også være kone* og datter* til violinisten, dirigenten og komponisten Carl Amand Mangold* (1813-89), hvis "Lieder"ofte blev foredraget af Jenny Lind* , C.A. Mangold* var gift med Caroline Jaup* . Datterens* navn kendes ikke..

Frøken Cotta* : det kan ikke være en datter af Heinrich Cotta* , idet han fik 4 sønner og en datter. Datteren døde kort efter fødslen. Det må derfor være en søster til ham.

Boillieu* i Weimar: Carl Olivier von Beaulieu-Marconnay* (1811-89), friherre og på daværende tidspunkt geheime-referendar i Weimar, senere hofmarskal og teaterintendant smst. Vært for HCA under de fleste af dennes besøg i Weimar. (BrevID 20822 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)

Supplerende oplysninger

Genre/type: Dagbogsuddrag Øvrige tilknyttede BrevID'er i HCA brevbasen: 20822

12.07.1844 Dagbogsuddrag Fredag den 12. Oppe Klokken 6; hele Regningen ikke to Rdlr. Zilli* sagde mig Farvel fra Vinduet; Solblomsten fra Hindostan der havde sjunget for mig. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ; besøgte endnu Paschewitz* han fulgte med; Fru Mangold* * med Datter* * kom ogsaa til Posthuset; Paschewits og Boilieu* kyssede mig, jeg var lidt veemodig; rullede saa i klart Solskin ud af Bjergene; fra Plauenske Grund saae jeg det saxiske Sweits, som sønderrevne Bjerge. – Kom Klokken 10½ til Dresden; her har i Hotellet været megen Spørgen efter mig, en tyk tydsk Reisende f Ex. Fik Brev med Skrivelse fra Faderen* Eduard* og Jonna* . Besøgt Fru von Decken* der med Datteren* tog ganske velsignet mod mig, de havde begyndt paa min Spillemand og var henrykte. Du gode Gud hvor megen Glæde sender Du mig, jeg fortjener det ikke. Tak og vær velsignet for alt godt. (fik jeg dog en Ven) Brev fra Prutz* i Halle, bragt mig af Svogeren. Besøg af Bürck* . Klokken 4½ kjørt med Hofrath Falkenstein* og Frøken Veltheim* til Maxen, man seer paa Veien Lillienstein, Königstein &. Serres Gods seer ud som een af vore Herregaarde og har et stort fiirkantet Taarn; fra Haven Nedsigt i en Kløft. Drak Thee i Haven og sov i Værelse med Falkenstein* . Nur ein Geiger* * spillede for os.

Faderen* , Eduard* og Jonna: Jonas Collin* (den ældre) (1776-1861), finansdeputeret, HCAs faderlige ven og beskytter. BrevID 3293

Eduard* : Edvard Collin* (1808-86), søn af førnævnte, finansembedsmand og HCAs broderlige ven. BrevID 3291,

Jonna* : Jonna Drewsen* (1827-78), datterdatter af Jonas Collin* , g. 1850 m. baron Henrik Stampe* (1821-92). BrevID 3292

Brev fra Prutz* i Halle: Robert Prutz* (1816-72), forfatter og professor i litteraturhistorie i Halle. Svogerens navn kendes ikke. (BrevID 23094 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)

Bürck* : August Bürck* (1805-63), dr.phil og forfatter, Dresden.

Frøken Veltheim* : Charlotte Veltheim* (1799-1873), skuespillerinde og sangerinde ved Hofteatret i Dresden.

Nur ein Geiger spillede: En af de to børn* * , som Fru Serre - inspireret af "Nur ein Geiger" - har betalt musikalsk uddannelse for – se nærmere i næste dagbogsuddrag , altså: brødrene Karl August* og Henrich Riccius* (henh. 1830-93 og 1831-63).

Supplerende oplysninger

Genre/type: Dagbogsuddrag Øvrige tilknyttede BrevID'er i HCA brevbasen: 3293, 3291, 3292, 23094

13.07.1844 Dagbogsuddrag Løverdag 13. Hele Formiddagen dicteret Falkenstein* mine Digte i Tydsk, som han besørger satte i Vers. Til Middag Grevinde Hahn-Hahn* med sin Ledsager Baron Byström* ; hun sluttede sig meget hjerteligt til mig; vi havde en stor Dinée, vi spadserede. (Theresiensprung, Lottchensitz) Jeg fortalte Eventyr; ved den grimme Ælling fik Hahnhahn* Taarer i Øinene; Kohl* fortalte mig at han for mange Aar siden havde skrevet Eventyr i Maneer, som mine. En Lade blev indviet, med Musik; en Psalme sjunget, en Tale holdt fra Stilladset, Skaaler drukket og Glasset kastet ned. – Fru Serre har, grebet af Spillemanden lovet at tage sig af et musikalsk Geni, man bragte hende to Drenge* * , den ældste* er alt i Conservatoriet i Leipzig, den yngste spillede for os; han har gode Øine og hedder Henrik* . – Om Aftenen blev jeg tegned af en ung østerisk Portræt Maler* , det ligner smukt, man læste imidlertid høit i min Bazar.

Grevinde Hahn-Hahn* med sin Ledsager Baron Byström* : grevindens ledsager hed Adolph Friedrich Bystram* (1798-1848). Han tilhørte den kurlandske adel og var fra ca. 1830 grevindens ledsager og partner.

Kohl* : HCA satte stor pris på J.G. Kohl* , som i 1845 opsøgte HCA under sit besøg i København og Danmark. De to havde utvivlsomt samme "Reiselust".

I Laage Petersens samling findes et stambogsblad fra HCA til Johann Georg Kohl* , "das sachsische Schweitz" 13. juli 1844: BrevID 23668

man bragte hende to Drenge: brødrene Karl August* og Henrich Riccius* (henh. 1830-93 og 1831-63). Det var Clara Schumanns* fader, den betydelige musikpædagog i Leipzig Friedrich Wieck* (1785-1873), der henledte FrS.s interesse på de to musikalske drenge fra landsbyen Maxen. Fru Serre bekostede derefter deres violinist-ud­dan­nelse.

tegnet af en ung østerisk Portræt Maler: Arthur von Ramberg* (1819-75), østrigsk historie-, genre- og portrætmaler. Portrættet har tilhørt Frederiksborg Museet, blev i 1930 udlånt til udstilling i HCA-museet, men bortkom under hjemsendelsen til Frederiksborg, jf. Jørgen Paulsen* , H. C. Andersen portrætter, i "Mennesket og Digteren", 1955. s.384. : http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=3194, eller: http://andersen.sdu.dk/forskning/bib/bibpost.html?BibID=3463

Supplerende oplysninger

Genre/type: Dagbogsuddrag Øvrige tilknyttede BrevID'er i HCA brevbasen: 23668

14.07.1844 Dagbogsuddrag Søndag 14. Regnveir; en lile Spadseretour; stor Dinée; Frøken Veltheim* sjunget smukt; hele Mendelsohns* Skjærsommernatdrøm spillet; om Aftnen læst Bazar og Eventyr. Forspiist.

Supplerende oplysninger

Genre/type: Dagbogsuddrag

14.07.1844

Indklæbet stambogsblad [i Eventyr fortalte for Børn] med flg. Navne:

P. Cornelius* , Dresten, den 19. april 1841.
Albert Thorvaldsen*

11. Juni 1841.

Christine Stampe*
Nysøe. Stampenburg bey Copenhagen.
Johann Dahl.*

H. C. Andersen aus Kopenhagen
den 14. Juli 1844.

H. C. Andersen
den 11. Oktober 1869.

Wie sind doch die Berge blau! wie ist das Meer so blau, und der Himmel hat auch seine strahlende Bläue; es ist eine Farbe in drei Nuancen, es ist Liebe in drei Sprachen aussprochen.

gedenken Sie freundlich den Dichter des Bazars.
H.C. Andersen.
Maxen 14 Juli 1844

 

Hvor er bjergene dog blå! Hvor er havet blåt og himlen har også sin strålende blå farve, det er en farve i tre nuancer, det er kærligheden udtrykt på tre sprog. Tænk venligt på Bazarens digter.

H.C. Andersen

Maxen 14. juli 1844

 

Stambogsbladet må være til Serres i Maxen, hvor HCA opholdt sig 18. juli 1844 og 11. oktober 1869

HCA 1955/184 samt LP 579

 

Supplerende oplysninger

Genre/type: Brev.
HCA brevbase BrevID: 20948.

15.07.1844  Dagbogsuddrag Mandag 15. Et elskeligt Brev fra Kohl* . Spadseretour til et Kalkbrænderie, til en Klippekløft; spiist Kirsebær underveis. Siddet for den unge Østeriger: Ramberg* der har lavet mit Portræt saa smukt. – Kjørt til Kreisa hvor der er et Bad, her traf vi Kohl* , der førte mig til to qvindlige Badegjæster, en Frøken Bøtcher* ; traf min Naboe ved table d'hote i Dresden. Ikke videre smukt her. Tog til Serres Marmorbrud; Solen gik ned rød og ganske som man viser Midnat i Finland. Brev fra Boillieu* i Tharand. Læst Eventyr.

Brev fra Kohl* : (BrevID 20826 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)

Brev fra Boillieu* i Tharand: HCAs rejsefælle under udflugten til Tharand.. (BrevID 20827 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)

Supplerende oplysninger

Genre/type: Dagbogsuddrag Øvrige tilknyttede BrevID'er i HCA brevbasen: 20826, 20827

16.07.1844 Dagbogsuddrag Tirsdag 16. Kjørt om Eftermiddagen til Wesenstein, et Slot der ligger indesluttet af lave skovgroede Klipper. – Vi saae Pilni, Pirna og Sonnenstein, Bjergene saa blaa; om Aftenen da vi sad og læste kom en Familie General* . . . . . . . .fra Berlin, Konen* klædt, som Beatrice Cenci* ; Manden* sagde  da jeg tog et Kirsebær; ja det var skjøndt i Dannemark, hvis de havde der saadanne Frugter. Ja de have vi! – Vor Jordbund er bedre end al Deres om Berlin; ja men Climatet! sagde Berlineren, Det er omtrent det samme! Alle Frugter i Nordtyskland have vi lige [saa] god[e], »ja i Drivhuse!« sagde han! mit Blod blev hidsigt, jeg gad ikke tale; gik tidlig paa mit Værelse. Major Serre fulgte mig og var meget elskværdig.

kom en Familie General* … fra Berlin: preussisk generalmajor Friedrich Georg Emanuel Ferdinand von Vogel*  (1775-1846).

Konen* klædt, som Beatrice Cenci* : generalinden, Ida von Vogel, f. von Glasenapp* (1797-1866), har nok været iført et turbanlignende hovedtøj ligesom kvinden på et berømt portræt (i Palazzo Barberini, Rom) af en ung, smuk adelskvinde, Beatrice Cenci, fra tiden omkr. 1600. Det gik Beatrice Cenci* (1577-99) frygteligt ilde. Hun blev beskyldt for at have myrdet sin brutale fader, blev retsforfulgt og henrettet. Portrættet mentes opr. malet af Guido Reni* , men tillægges nu en af hans elever.

Supplerende oplysninger

Genre/type: Dagbogsuddrag