10.07.1844 Dagbogsuddrag Onsdag 10. Gik med Boillieu* og Pascewitz* en stor Tour, vi kjørte til Eckersdorf gik saa til Rabenau, hvor der var smaa Klipper og smuk Skov, her i Møllen spiiste vi tarvelig til Middag, drak Caffe og vandrede langs Floden die wilde Weiseritz, der løb ganske tam; jeg var eengang lidt ængstelig for at blive ramt, men det gik, vi saae Bønderfolk fælde et Træ der faldt lige hen over Floden; om Aftenen vare vi hos Paskewitz* hvor der var en ældre Dame, der kjendte Alt af mig; jeg fortalte Eventyr. Det blev Regn, Skovene bruste; sov ganske godt. –