Religiøse motiver : Oversigt. Søg. Om religiøse motiver

Nøgleord:

Sind, sjæl, livsførelse

Beskrivelse af dette motiv: Tro skildres hos Andersen både indefra og udefra. Udefra er for eksempel scener fra kirker, messesang, kirkegang, nonner og munke, indefra skildres tro som et menneskes sjælefred, håb og tillid til Gud og tilværelsen.

Eksempel 1:

(...) i Gletscher-Spalten, i den kolde, underlige Iisverden, hvor Sjælene af de Fordømte ere lukkede ind til Dommens Dag, som Schweizerbonden troer.

Kommentar til dette tekststed: Hovedpersonen Rudy var kun et år gammel, da han mistede sin far. Hans mor døde ikke længe efter, da hun faldt ned i en gletcher med den lille Rudy. Han overlevede, men den djævelske isjomfru har haft et godt (ondt) øje til ham siden.

Eksempel 2:

En forladt Steenbygning, hiin Side Sneehavet, gav Ly og Læ til at overnatte; her fandt de Trækul og Grangrene; Baalet blev snart tændt, Natteleiet lavet, saa godt man kunde det, Mændene satte sig om Ilden, røg deres Tobak og drak den varme, krydrede Drik, de selv havde lavet; Rudy fik sin Deel, og der blev talt om Alpelandets hemmelighedsfulde Væsener, om de selsomme Kæmpeslanger i de dybe Søer, om Natfolket, Spøgelsehæren, der bar den Sovende gjennem Luften til den vidunderlige svømmende Stad Venedig; den vilde Hyrde, der drev sine sorte Faar henover Græsgangen; havde man ikke seet disse, saa havde man dog hørt Lyden af deres Klokker, hørt Hjordens uhyggelige Brøl. Rudy lyttede med Nysgjerrighed, men uden al Frygt, den kjendte han ikke, og idet han lyttede, troede han at fornemme det spøgelseagtige, hule Brøl; ja! det blev meer og mere lydeligt, Mændene hørte det ogsaa, standsede i deres Tale, lyttede og sagde til Rudy, at han ikke maatte sove.

Eksempel 3:

Men Reisebogen melder Intet om Babettes stille Levedage hos sin Fader, ikke i Møllen, der boe nu Fremmede, men i det smukke Huus nær Banegaarden, hvor fra Vinduet hun mangen Aften endnu seer hen over Kastanietræerne til de Sneebjerge, hvor engang Rudy tumlede sig; hun seer i Aftenstunden Alpegløden, Solens Børn leire sig deroppe og gjentage Sangen om Vandringsmanden, som Hvirvelvinden afrev Kappen og førte bort: Hylsteret og ikke Manden tog den.

Der er Rosenglands paa Bjergets Snee, der er Rosenglands i hvert Hjerte, hvor Tanken er: »Gud lader det Bedste skee for os!« men det bliver os ikke altid aabenbaret, saaledes som det blev for Babette i hendes Drøm.

Kommentar til dette tekststed: Sangen om Vandringsmanden, som Hvirvelvinden afrev Kappen og førte bort – det er en reference til en fabel af Æsop. Meningen i denne sammenhæng er, at isjomfruen, selve døden, nok har taget kroppen, hylsteret, men ikke manden – Rudys sjæl, der steg op, forløst til himmelsk lys. Jvf. Babettes drøm.