H.C. Andersen centret

Sognepræst Christina Smith har skrevet det følgende om kyndelmisse på www.kirken-underviser.dk/artikler/kyndelmisse.htm:

Den 2. februar kaldes for Kyndelmisse.

Kyndelmisse kan med sikkerhed spores så langt tilbage som til 500-tallet. Men da Struensee i 1770 "rationaliserede" danskernes mange, små helligdag (fridage) ved at samle dem til én stor Bededag, betød det i realiteten, at Kyndelmisse blev afskaffet som helligdag herhjemme. I katolske lande fejres Kyndelmisse imidlertid stadig som helligdag.

Kyndelmisse kommer af kyndel, der betyder lys (jfr. engelsk candle), og misse, der betyder messe d.v.s. gudstjeneste. Kyndelmisse betyder altså ordret "gudstjeneste for lys". Ved Kyndelmisse indvies de lys, som skal bruges i kirken i det kommende år.

Samtidig er Kyndelmisse en markering af, at der er gået 40 dage siden jul. Ifølge Moseloven skulle en kvinde regnes for uren i 40 dage efter fødslen af et drengebarn – 80 dage efter fødslen af en pige. Kyndelmisse er dermed også en fejring af, at Jomfru Marias renselsesperiode netop denne dag var tilendebragt, og at hun og Josef nu – som det var skik – kunne fremstille deres søn i Templet.

Den bibeltekst, der efter katolsk tradition hører til Kyndelmisse, er da også Lukas 2,22-40: Jesu fremstilling i Templet og Simeons Lovsang (Lukas 2,25-40), hvori Simeon kalder Jesus "et lys til åbenbaring for hedninger". – I den danske folkekirke er Simeons Lovsang evangelietekst til julesøndag.

Selvom Kyndelmisse blev afskaffet som officiel helligdag herhjemme for over 200 år siden, har der i de senere år været tendens til, at flere og flere kirker alligevel gør noget ud af at markere dagen – enten selve 2. februar eller søndagen efter. Mange steder holdes der særlige lysgudstjenester, hvor man tænder lys og fejrer Jesus som det lys, der bryder mørket.

Som så mange andre helligdage har også Kyndelmisse rødder i en folkelig tradition. Fejringen af Kyndelmisse er således også fejringen af Midvinter.

Læs mere på www.kirken-underviser.dk