H.C. Andersen centret

Valborgaften falder dagen før Valborgdag 1. maj, hvor man bl.a. dansede om majstangen. Sankt Valborg blev helgenkåret 1. maj.

Festen Valborgaften har navn efter Sankt Walburga (I Skandinavien kendt som Valborg; alternative former ere "Walpurgis", "Wealdburg" eller "Valderburger"), født i Wessex i 710, en niece af Sankt Boniface. Ifølge en legende var hun datter af den saksiske prins Skt. Richard. Valborg rejste sammen med sine brødre til Württemberg i Tyskland, hvor hun blev nonne og levede i klostret i Heidenheim, som var oprettet af hendes broder Wunibald. Valborg døde d. 25. februar 779, og den dag bærer stadig hendes navn i den katolske kalender. Hun blev ikke helgenkåret før 1. maj samme år – Valborgdag. Valborgnat mellem 30. april og 1. maj er i tysk tradition den aften, hvor heksene fester på Bloksbjerg (Brocken) og venter på Satans komme. (Min oversættelse af oplysninger fra Wikipedia: http://en.wikipedia.org/wiki/Walpurgis_Night 17. januar 2005).

Flemming Hovmann skriver om det at "ride sommer i by" (Vinden fortæller om Valdemar Daae og hans Døttre) i bd. 7 af H.C. Andersens eventyr, Dansk Sprog- og Litteraturselskab / Borgen 1990, s. 196: "man anså gerne de nyudsprungne bøgegrene som et værn mod onde magter, og udover at fejre sommerens komme med at tænde bål, ligeledes et værn mod det onde, fejrede man den også ved at hente grene i skoven til at pynte huset med, hvorpå man næste dag red i optog fra hus til hus for om aftenen at danse om majstangen. Allerede i Maj i Aarets tolv Maaneder har A skildret denne skik (1832; SS XII 23f)."