Tekststed fra "Peiter, Peter og Peer" (1868)

Registrerede motiver i dette tekststed

Det er utroligt Alt, hvad Børn i vor Tid vide! man veed næsten ikke mere, hvad de ikke vide. At Storken har hentet dem fra Brønden eller Mølledammen og bragt dem som Smaa til Fader og Moder, er nu saa gammel en Historie, at de ikke troe paa den, og det er dog den eneste rigtige.

Men hvorledes komme de Smaa i Mølledammen og Brønden? Ja, det veed ikke Enhver, men Nogle vide det dog. Har Du rigtig betragtet Himlen i en stjerneklar Nat, seet de mange Stjerneskud, det er som en Stjerne faldt og forsvandt! De Lærdeste kunne ikke forklare, hvad de ikke selv vide; men det kan forklares, naar man veed det. Det er som et lille Julelys faldt fra Himlen og slukkedes; det er en Sjæle-Gnist fra Vorherre, som farer ned mod Jorden, og idet den kommer ind i vor tættere, tunge Luft, svinder Glandsen, der bliver kun, hvad vore Øine ikke mægte at see, thi det er Noget langt finere end vor Luft, det er et Himmelbarn, der sendes, en lille Engel, men uden Vinger, den Lille skal jo blive Menneske; stille glider den gjennem Luften, og Vinden bærer den hen i en Blomst; det kan nu være i en Natviol, i en Fandens Mælkebøtte, i en Rose eller i en Begnellike; der ligger den og sunder sig. Luftig og let er den, en Flue kan flyve med den, sagtens en Bi, og de komme skiftevis og søge efter det Søde i Blomsten; ligger nu Luftbarnet dem i Veien, saa sparke de det ikke ud, det nænne de ikke, de lægge det hen i Solen i et Aakandeblad, og derfra kravler og kryber det ned i Vandet, hvor det sover og voxer, til Storken kan see det og hente det til en Menneske-Familie, som ønsker sig en sød lille En; men hvor sød eller ikke, beroer paa om den Lille har drukket af det klare Væld, eller om der er kommet Mudder og Andemad i Vrangstruben; det gjør saa jordisk.

Registrerede motiver i dette tekststed:

  1. Gud
  2. Guds lys

Nøgleord: Børn, vand, natur, blomster, lys

Kommentar: Sådan kommer børn til verden. En smuk og udførlig beskrivelse med et nyplatonisk eller gnostisk tilsnit. Menneskene er børn af guddommeligt lys, en gnist af den evige ild, og vokser i naturen, i blomsten. Glansbilledet nuanceres af den nærværende fare for perversion, ødelæggelse af det i udgangspunktet perfekte menneske; Der kan komme "Mudder og Andemad i Vrangstruben;" og det gør så jordisk, dvs. jordbunden, driftstyret, måske ond. Sammenlign med blomsterbarnet Tommelise og med Dynd-Kongens Datter, hvori lyset "legemsbevidst" stræber tilbage til sit ophav. Det er tilfældet i en del Andersen-eventyr, at døden finder sted i ild og lys og opadstigende forvandling.