Tekststed fra "Tommelise" (1835)

Registrerede motiver i dette tekststed

Muldvarpen stoppede nu Hullet til, som Dagen skinnede igjennem, og fulgte saa Damerne hjem. Men om Natten kunde Tommelise slet ikke sove, saa stod hun op af sin Seng og flettede af Hø et stort smukt Teppe, og det bar hun ned og bredte rundt om den døde Fugl, lagde blød Bomuld, hun havde fundet i Markmusens Stue, paa Siderne af Fuglen, for at den kunde ligge varmt i den kolde Jord.

»Farvel Du smukke lille Fugl!« sagde hun, »Farvel og Tak for din deilige Sang i Sommer, da alle Træerne vare grønne og Solen skinnede saa varmt paa os!« Saa lagde hun sit Hoved op til Fuglens Bryst, men blev i det samme ganske forskrækket, thi det var ligesom noget bankede der indenfor. Det var Fuglens Hjerte. Fuglen var ikke død, den laae i Dvale, og var nu bleven opvarmet og fik Liv igjen.

Registrerede motiver i dette tekststed:

  1. Begravelse
  2. Mellemtilstand

Nøgleord: Omsorg, afsked, hjerte, død, liv, dvale, genopstandelse

Kommentar: Svalens begravelse er vel ikke en rigtig begravelse, idet svalen ikke er rigtigt død, og svalens genoplivelse måske ikke et religiøst motiv. Klassisk er ingen af delene i al fald. Men typisk Andersen: Svalens genopstandelse minder tydeligt om Jesu genopstandelse. Dvalen i mellemtilstanden mellem liv og død og dens sjæls rejse mod lyset er i tråd med Andersens syn på sjælens og individets vandring gennem faser af midlertidige forhindringer, som man ser i "Den grimme Ælling", Billedbog uden Billeder's 28. Aften og "Den lille Havfrue".