Tekststed fra "Den stumme Bog" (1851)

Registrerede motiver i dette tekststed

(...) Bogen bad han om at faae med i sin Kiste, og nu ligger den der, og om en kort Stund skal Laaget slaaes fast, og han skal faae sin søde Hvile i Graven.«

Liigdugen blev løftet; der var Fred i den Dødes Ansigt, en Solstraale faldt paa det; en Svale skød i sin piilsnare Flugt ind i Løvhytten og vendte sig i Flugten, qviddrende over den Dødes Hoved.

(...) Her er en fremmed Drivhuusplante, for fiin for Nordens Haver – det er, som var der Duft endnu i disse Blade! hun gav ham den, Frøkenen fra den adelige Urtegaard. Her er Nøkrosen, han selv har plukket og vædet med salte Taarer, Nøkrosen fra de søde Vande.(...)

Den blomstrende Syren helder sin friske, duftende Klase over den Dødes Hoved -, Svalen flyver atter forbi: »Qvivit! qvivit!« – - Nu komme Mændene med Søm og med Hammer, Laaget lægges over den Døde, der hviler sit Hoved paa den stumme Bog. Gjemt – glemt!

Registrerede motiver i dette tekststed:

  1. Grav
  2. Kiste

Nøgleord: Erindring, minder, bog, kærlighed, venskab, død, blomster, blade, fugle

Kommentar: Nøkrosen (nøkkerose, af åkandefamilien) kan være valgt til at repræsentere mindet om fortids kærlighed, der ikke blev foldet ud, dels fordi rosen er en kærlighedens symbol, dels fordi det minder om den uforløste Nøkke. Det har Mogens Brøndsted fremført i artiklen "Livsrejsen: Omkring H.C. Andersens 'I Sverrig'", i Danske Studier 1967, s. 44. Et andet kun svagt antydet motiv med folkereligiøs tilknytning er tårerne, han vander rosen med – dog har de tilsyneladende netop ikke haft den kraft, man ser andre steder.