Tekststed fra "Metalsvinet" (1842)

Registrerede motiver i dette tekststed

Drengen var som blendet af al den Glands; Væggene straalede i Farver, og Alt var Liv og Bevægelse der. Fordoblet viste sig Billedet af Venus, den jordiske Venus, saa svulmende og ildfuld, som Titian havde seet hende. To deilige Qvinders Billeder; de skjønne, ubeslørede Lemmer strakte sig paa de bløde Hynder, Brystet hævede sig og Hovedet bevægede sig, saa at de rige Lokker faldt ned om de runde Skuldre, medens de mørke Øine udtalte glødende Tanker; men ingen af alle Billederne vovede dog at træde heelt ud af Rammen. Skjønheds-Gudinden selv, Gladiatorerne og Sliberen bleve paa deres Plads, thi Glorien, som straalede fra Madonna, Jesus og Johannes, bandt dem. De hellige Billeder vare ikke Billeder længer, de vare de Hellige selv.

Registrerede motiver i dette tekststed:

  1. Helgen
  2. Jesus Kristus
  3. Jomfru Maria

Nøgleord: Venus, skønhed, sensualitet, helgen, evangelisten Johannes

Kommentar: Dette tekststed er et godt eksempel på H.C. Andersens måde at skrive om sensualitet på. Det er undertrykt, underspillet, skal holdes nede, men er en stærk kraft, glødende tanker. Klassisk religion spilles ud mod kristendom som lystfyldt kødelighed mod streng åndelighed, en spænding, der er på færde blandt andet i debutromanen fra det italienske, Improvisatoren (1835), og må siges at være et kendetegn for forfatterskabet. Denne måde at gå om den varme seksuelle grød er i tråd med viktoriansk kunst og litteratur.