Læs i brevvekslingen mellem H.C. Andersen og familien Serre
20.04.1872 Dagbogsuddrag Lørdag 20. Oppe 6½. Vi fik en forfærdelig stor Regning. Daglig maatte betales 6 Thaler for Logi, de to Værelser, det er otte Rdlr dansk altsaa 16 Rdlr for de to Dages Logi, det ærgrede mig og vil endnu ikke ud af Hovedet. Vi kom en Time før Affarten til Banegaarden, Veiret særdeles smuk, Bloch* glad over Alt det Nye. Klokken 12 kom vi til Dresden og toge ind i Hotel Bellevue med Udsigt opad Elben mod Banebroen. Udmærket Table d hote. Gik med Bloch* hen til Fru Serre, Margarith* modtog os, Fru Serre var meget daarlig, det var Vattersot, man turde ikke sige hende jeg var der, da det vilde sætte hende i for stærk Sindsbevægelse. – Kjørte til Posthuset og fik Brev fra Jette Collin* og fra Fru Melchior* . Vi gik der paa hen til »der Zwinger«, som særdeles interesserede Bloch* . Træerne udsprungne, Frugt[t]ræerne med Blomster.
man turde ikke sige hende, jeg var der: HCA må i det brev, han afsendte til FrS 8/4 1872, have fortalt om sit forestående besøg i Dresden, men har åbenbart ikke nøjere angivet, hvornår besøget ville finde sted.
Brev fra Jette Collin* og fraFru Melchior* : jf. BEC brev 704 BrevID 14757 (af hvilket det fremgår, at FrS.s selskabsdame, Margaret Thomas* , pr. brev havde advaret HCA om FrS.s alvorlige tilstand) og B Melchior brev 246. BrevID 19317
21.04.1872 Dagbogsuddrag Søndag 21. Kjørte hen til General Raasløffs* * , efter først at have besøgt Katolskkirke; det var aldeles sommervarmt, min Vinterfrakke blev for tung og varm. Hjertelig Modtagelse af Fru Raasløff* og Datter* , hun fulgte os hen til Digteren Ipsen* , men han var ikke [at] finde, derpaa ud til Beaulieu-Marconnay* , som ogsaa blev inderlig glad, Fruen* var i Kirke, Datteren* talte jeg med, jeg skulde blive der til Middag, men vidste at Bloch* ventede mig hjemme, vi bleve da indbudt til Tirsdag Middag Kl 2. Carl Serre* havde søgt mig i Hotellet, Kl 4 vilde hans Moder see mig; jeg kom der hen, hun sad i Sophaen, veemodig glad ved at see mig, tilbød mig sin Vogn til at kjøre om, den jeg ikke modtog; det havde forresten været mig en heel Anstrængelse i det varme Veir at gaae derhen, fik nu Vogn til Hotellet, tog derpaa i Timeviis en lignende og kjørte hen til Ipsen* der boede i № 7 ligeover for Huset № 2 hvor vi om Formiddagen havde søgt ham, men han var ude og hele Etagen tom; jeg blev ærgerlig, det hele Udbytte af denne Timekjørsel var at jeg rev en lang brændende Ritze paa min høiere Pegefinger. Blev hjemme om Aftenen iseng Klokken halv 10.
Hjertelig Modtagelse af Fru Raasløff* og Datter* : jf. BrevID 14650. Datteren var Anna Raasløff* , som oversatte nogle af HCA.s eventyr til engelsk.
Beaulieu Marconnay: C. O. B.-M.* , som i mange havde gjort tjeneste hos storhertugen* af Sachsen-Weimar, sidst som gesandt for de thüringske stater ved forbundsdagen i Frankfurt indtil dennes nedlæggelse i 1866, havde som pensionist slået sig ned i Dresden. Datteren hed Flavie B.M* (1851-1925).
Ipsen* : den norske digter, Henrik Ibsen* (1828-1906), hvis bekendtskab HCA havde gjort 1870 under sit ophold hos familien Melchior* * på Rolighed uden for København. Den store digter levede i perioden 1864-91 fortrinsvis i udlandet, i perioden 1868-75 i Dresden.
22.04.1872 Dagbogsuddrag Mandag 22 Oppe først Klokken halv 9. Sendt Brev til Fru Melchior. I Nat drømt flere hæslige Drømme, (mistet mit Tøi, mine Tænder, bidt af en Hund; Alt drømt.) I Galleriet hvor jeg maatte betale 1 Thaler for vor Indtrædelse, viiste [jeg] Bloch* de mærkværdigste Billeder, men følte mig svindel og noget nerveus, saa at jeg efter en halv Time gik bort. Middag hos Fru Raasløff* , [der] først kjørte os ud i »grosse Garten« der stod frisk Grøn med blomstrende Frugt[t]ræer og høit Græs. Ved Middags Bordet traf vi Hübner* Directeur ved Musæet som gav os fri Adgangskort der til, desuden Violoncelisten Grützmacher* som var aldeles opfyldt af Häggs* musikalske Begavelse. Jeg var saa livlig talende at jeg tilsidst følte mig næsten ødelagt af Træthed, kjørte hjem og tog ikke i Theatret hvor ogsaa Operaen Martha var blevet forandret til to smaa Lystspil.
Sendt Brev til Fru Melchior: jf. BMelchior brev 256. BrevID 14796
Violoncelisten Grützmacher* : Friedrich Grützmacher* (1832-1903), violoncellist og komponist. Han var fra 1860 førstecellist ved Hofkapellet i Dresden, sen. professor ved konservatoriet smst. HCA var i 1868 af Niels W. Gade* blevet præsenteret for ham i København
22.04.1872 Dagbogsuddrag Tirsdag 23. Deilig varmt Solskin. Paa Veien til Banquieren for at bytte Penge blev et stærkt Tordenveir. Lynene lyste.Gik i Galleriet og kjørte Klokken halv to ud til Beaulieu* i Wielandsgade № 6. Vi bleve begge hjerteligt modtagne og tilbragte en livlig Middag. Henimod fire kjørte vi til Fru Serre, hvor jeg traf den russiske Forfatterinde Caroline von Pauloff* som declamerede os een af sine tydske Oversættelser. Derpaa kjørte vi i Fru Serres Vogn til »Grosse Garten«. I Theatret saae vi Shakspears* Tragedie Otello. Hvor dog Fru Birk-Beyer* er blevet gammel! – Deilig Maaneskins Aften da vi traadte ud. Maanen stod lige bag Taarnet paa Katholsk Kirke og denne laae i halv Mørke. Brev fra Clara Heinke* .
den russiske Forfatterinde Caroline von Paulof* : Caroline von* Pawloff, f. Janisch* (1810-94), tysk-russisk forfatterinde og oversætter.
Brev fra Clara Heinke* : (BrevID 25120 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
24.04.1872 Dagbogsuddrag Onsdag 24. Graat Veir. Brev til Clara Heinke* . Thorald Jerichau* kom 20 Minutter efter den fastsatte Tid og jeg derved for seent til Theater-Kassen at faae Billetter, jeg stod opstillet, han lovede da [at] besørge Billetterne, til Parquet eller første Etage og saa kommer han og har taget til Parterret, det var for seent nu at ombytte og jeg var ærgerlig; da han saa er borte og Fru Serres Vogn kom for at vi kunde kjøre ud, har Mennesket taget min Hat for sin; jeg blev rasende og kunde have pryglet Hatten, den brændte mig paa Hovedet. Kjørt til Posthuset, derfra til Beaulieus* * og til Raasløff* , siden over Elbbroen ud til Prindsens Villa paa den anden Elbbred. Det var regnfuldt og graat, men Træerne saa friske grønne. Birken stod uend[el]ig fiin og grøn mod de gamle mørke Naaletræer. Hos Fru Serre spiiste vi Frokost og drak Champagne. Hjemme laae fra Grevinde Pawloff* hendes Digte og Oversættelse af den russiske Digter Tolstoy's* Tragedie Zar Fedor Iwanowitsch. Gik i Theatret og kom ind i Parterret der var aldeles opfyldt og udenfor tæt, trykkede, staaende Pladser, jeg kunde ikke udholde dette og gik ud gjennem Trængselen og fik en baggest Plads i Parquettet. Musiken interesant, Sujettet mindre heldigt. Jerichau* kom først ½8, han meente jeg havde sagt ham at det var den rette Tid, aldeles ikke! – Efter Forestillingen kom han hjem, jeg fik min Hat, skjændte og mildnede saa Stemningen bag efter.
Brev til Clara Heinke* . (BrevID 25116 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
Thorald Jerichau* : (1848-1909), s.a. J.A. Jerichau* , komponist.
25.04.1872 Dagbogsuddrag Torsdag 25. Varmt, smukt Solskinsveir. Fru Raasløff* og Datter* kom paa Banegaarden med en stor, smuk Bouquet til mig. […]
27.04.1872 Dagbogsuddrag : Sendt Brev til Fru Serre hvis Fødselsdag det er imorgen.
(BrevID 22434 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
23.05.1872 Dagbogsuddrag : Sendt Brev til Fru Serre. –
(BrevID 22435 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
11.06.1872 Dagbogsuddrag : Sendt Brev til Fru Serre i Dresden.
(BrevID 22436 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
27.08.1872 https://digipress.digitale-sammlungen.de/view/bsb11034906_00199_u001/4?cq=friederike%20Serre (link jan. 2019) Kunst- und
Literatur-Notitzen. Am 7. d.M.
verschied in Dresden Friederike Serre, die Gattin des bekannten Majors Serre,
welcher bereits 1862 starb und durch die Schiller* stiftung
sich in ganz Deutschland einen Namen machte. Auch seine Gattin hat ihr Theil
daran. Groß ist überhaupt die Zahl der Armen und Bedürftigen aus verschiedenen
Kreisen, die von ihr und durch die Hülfe und frischen Lebensmuth empfangen
haben. Und als Serre im Jahre 1859 die allgemeine Feier der Erinnerung an die
vor 100 Jahren erfolgte Geburt Friedrich Schiller* ’s
erfaßte, u mim Veriene mit einigen Freunden zu Gunsten würdiger und
hülfsbedürftiger Schriftsteller, Dichter und Künstler und ihrer hinterlassenen
Wittwen und Waisen unter der Protection des Großherzogs* von
Weimar eine Deutsche Nationallotterie in’s Werk zu setzen, da wendete sie
diesem kühnen und großartigen Unternehmen ihre eifrigste Mitwirkung zu. Rathlos
unterzog sie sich den verschiedensten Arbeiten, namentlich den Bemühungen zu
Erweckung möglichst vielseitiger wirksamer Theilnahme, und ihre Anstrenungen in
dieser Richtung waren oft um so erfolgreicher, als sie sich vielfach an herzen
wenden konnte, die sich dankbar ihren Bitten öffneten. (Der Reinertrag betrug
bekanntlich 454.000 Thlr). In Anerkennung dieser opferwilligen hingebung wurde
sie bald darauf durch Ernennung zum Ehrenmitgliede der Dresdener Schiller* - und Tiedge-Stiftung ausgezeichnet, und sie
hatte die Freude, zu erleben, was ihrem Gemahl versagt blieb, daß von den
reichen Erträgen der nationalen Unternehmung alljährlich eine große Anzahl
ehrender Wohlthaten an würdie Vertreter der deutschen Literatur, Poesie und
Kunst und deren Wittwen und Waisen vertheilt werden kann. Das Andenken
an sie wird ein von Vielen gesegnetes bleiben. Den 7. d.m. døde Friederike Serre
i Dresden, hustruen til den bekendte Major Serre, som døde allerede i 1862 [det
var altså 1863] , og som i kraft af Schiller* stiftung
havde skabt sig et navn i hele Tyskland. Også hans hustru har del deri. I det
hele taget er det antal af fattige og nødlidende stort, som har modtaget hjælp
eller nyt livsmod enten fra hende eller i kraft af hendes arbejde. Og da Serre
i 1859 fik ideen til en almen festligholdelse af 100 året for Friedrich Schiller* s fødsel – i forening med nogle venner til
fordel for værdige forfattere, digtere og kunstnere og deres efterladte enker
og børn, som havde hjælp behov – under storhertugen*
af Weimars protektion og satte det Deutsche Nationallotterie i værk, da bidrog
hun også på det ivrigste til dette dristige og storartede foretagende. Hun
påtog sig de mest forskelligartede opgaver, nemlig at vække til mest mulig
alsidig deltagelse, og hendes anstrengelser i denne retning var ofte endnu mere
succesfulde, da hun kunne henvende sig til hjerterne, som taknemligt åbnede sig
for hendes bønner. (Nettoudbyttet beløb sig som bekendt til 454.000 Thlr). I
anerkendelse af denne offervillige hengivenhed blev hun snart derefter udnævnt
til æresmedlem af Dresdens Schiller* - und
Tiedge-Stiftung, og hun havde den glæde at opleve det, som ikke blev hendes
mand forundt, at af de rige udbytter af det nationale foretagende årligt blev
udpeget et stort antal ærende velgørere til værdige repræsentanter for tysk litteratur,
poesi og kunst og kan uddeles til deres enker og børn. Mindet om hende vil være
velsignet for mange.
