20.04.1872   Dagbogsuddrag Lørdag 20. Oppe 6½. Vi fik en forfærdelig stor Regning. Daglig maatte betales 6 Thaler for Logi, de to Værelser, det er otte Rdlr dansk altsaa 16 Rdlr for de to Dages Logi, det ærgrede mig og vil endnu ikke ud af Hovedet. Vi kom en Time før Affarten til Banegaarden, Veiret særdeles smuk, Bloch* glad over Alt det Nye. Klokken 12 kom vi til Dresden og toge ind i Hotel Bellevue med Udsigt opad Elben mod Banebroen. Udmærket Table d hote. Gik med Bloch* hen til Fru Serre, Margarith* modtog os, Fru Serre var meget daarlig, det var Vattersot, man turde ikke sige hende jeg var der, da det vilde sætte hende i for stærk Sindsbevægelse. – Kjørte til Posthuset og fik Brev fra Jette Collin* og fra Fru Melchior* . Vi gik der paa hen til »der Zwinger«, som særdeles interesserede Bloch* . Træerne udsprungne, Frugt[t]ræerne med Blomster.

man turde ikke sige hende, jeg var der: HCA må i det brev,  han afsendte til FrS 8/4 1872, have fortalt om sit forestående besøg i Dresden, men har åbenbart ikke nøjere angivet, hvornår besøget ville finde sted.

Brev fra Jette Collin* og fraFru Melchior* : jf. BEC brev 704 BrevID 14757 (af  hvilket det fremgår, at FrS.s selskabsdame, Margaret Thomas* , pr. brev havde advaret HCA om FrS.s alvorlige tilstand) og B Melchior brev 246. BrevID 19317

Supplerende oplysninger

Genre/type: Dagbogsuddrag Øvrige tilknyttede BrevID'er i HCA brevbasen: 14757, 19317