The Hans Christian Andersen Center

Dato: 20. maj 1872
Fra: H.C. Andersen   Til: Dorothea Melchior
Sprog: dansk.

Insbruck anden Pindsedag 20 Mai1872.

Kjre, velsignede Fru Melchior!

Det er ikke mange Dage siden at jeg fra Venedig skrev Dem til, De vil have modtaget Brevet og seet at jeg for Blochs Skyld tog her hen uagtet jeg aldrig fler mig hyggelig paa dette for mig tunge Steen Vrag af mgtige Paladser. Vi bleve der paa fjerde Dage og jeg flte mig febril og ilde, tog saa afsted til Verona, hvor Luften var gloheed og det var hjst besvrligt i den Varme at bestige Amphitheatret, men derop maatte vi! Solen skinnede strkt og nede paa Arena, i dette Solskin blev under aaben Himmel spillet Komedie, der blev opfrt Scribes "Solivan"; hvor saae det fattigt og ynkeligt ud midt i den gamle romerske Herlighed. Om Natten fik jeg et svrt Hold i Brystet, netop lige hvor Hjertet sidder og jeg blev bange for at komme til at ligge tilsengs i Verona; uagtet det ikke blev bedre besluttede jeg dog nste Dag at reise da jeg lngtes efter Bjergene og den friske Luft der, Bloch der var i histe Begeistring over Venedig, syntes ikke stort om Verona og Hidepunktet for hans Reise bliver og er den gamle Adriater-By; selv Bjergene har nu ikke lngere den Nyhed og Interesse for ham, synes mig. Det var en stor Fornielse at see hvorledes han fandt Alt deiligt paa Touren ned ad til Venedig og han udtalte sig varmt taknemlig, fordi jeg undte ham denne By med. Igaar morges forlod vi Botzen og traf ude paa Banegaarden ikke frre end 7 danske, vi vare saaledes ni sammen tilbage over Alperne. I Vogn med os kom den unge Hr Rung, der i Vinter har vret i Mentona; han saa srdeles vel ud, ved Afreisen fra Kjbenhavn var hans Bryst meget angrebet, nu saa han strk og vel ud. Hans unge forlovede, med en anden Familie, fulgte ham. - De gik lige til Mnchen, det syntes mig en al for lang Tour. Bloch og jeg blev i Innsbruck, hvor igaar Posthuset var lukket, men i Dag tilmorgen fik han fire Breve Hjemme fra og jeg hele fem, det ene fra Dem med venlige Ord i fra Deres Mand, gid han nu snart lykkelig og glad bringe os Anna og Louise friske og sunde hjem. Tak for Alt hvad De fortalte mig om Bazaren og om Bevgelsen i Kjbenhavn. Give Gud Alt maa blive ved det gode Gamle og at ingen Ildesindede bringe Fortrd og Ulykke. Jeg har vret meget bedrvet over at slige Bevgelser kan finde Sted i det ellers saa sindige og i Grunden godmodige danske Folk. Nu er vel Bghs og Blochs hvide Roser gaaet over Scenen, gid at de to unge Forfattere have Glde deraf. Fru Drewsen i Rosenvnget er bestandig syg, det ngster mig meget. Hvert Brev der kommer fra Collins aabner jeg med Angst; Familien der er ivrigt i stadig, langsom Fremskriden til Bedring og lnges efter Hellebk. - Imorgen er det min Hensigt at gaae til Mnchen og derfra til Nrnberg, faaer De Tid og Deres ine tillader det, da giver De mig nok et par Ord i Nrnberg poste restante. Hjemreisen gaaer over Hamborg og Hertugdmmerne, om jeg fra Korser tager lige til Kjbenhavn eller til Basns [er] ikke bestemt; jeg tnker at vre i Danmark omtrent den 2den eller tredie Juni. I Dag er her varmt i Innsbruck, men alle Bjergene have Snee. Hils Deres Mand og Brn, Hr Moses og Israel Melchior, Fru Johanne, Frken Sophie Melchior, Bloch og Torsdagsgjsterne. Wiliam Bloch takker for Hilsnerne og sender lignende igjen. Hjerteligst

H. C. Andersen.

Tekst fra: Niels Oxenvad