Læs i brevvekslingen mellem H.C. Andersen og familien Serre
31.05.1862 https://digipress.digitale-sammlungen.de/view/bsb10486310_00645_u001/8?cq=friederike%20Serre Dresden, Freitag,
30. Mai, Nachmittags. In dem heutigen "Dresdner Journal" veröffentlicht Major
Serre den Rechnungsabschluß über die Nationallotterie. Demnach hat dieselbe
einen Reinertrag von 450.000 Thalern gewährt. Hiervon erhält die Schiller* stiftung
zwei Drittel, die Tiedge* stiftung ein Drittel.
18.06.1862Dagbogsuddrag 18.6.1862: Brev til Fru Serre
(BrevID 22382 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
01.07.1862
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
[Wildbad] Am 1. July [18]62.
Theurer, verehrter Freund!
Hier traf mich Ihr letzter, lieber Brief – von Basnos, und ich eile ihn zu beantworten, ehe Sie mir nach der weiten, weiten Welt ziehen! So sollen wir Sie wirklich nicht dies Jahr vorher in Maxen sehen, ich hatte so sehr mich darauf gefreut, doch ich weiß, was Sie sich einmal vorgenommen – geschieht! –
Möge Gott Sie schützen! Wie werden Sie alle die Unbequemlichkeiten und Strapazen ./. aus halten, die eine Reise in Spanien bietet – und ich kenne doch Ihre Empfindlichkeit. Ich gestehe, ich denke mit Sorge daran, und wieder an das Wort unsres Königs* zu Ihnen, "Sie müßen noch recht lange lange leben, um durch Ihre Schriften Gutes zu wirken!["] und darum wird Sie Gott in seinem besondern Schutz nehmen.
Die arme Clara Heinke* , welche sich so auf Ihr, wenn auch nur kurzes Wiedersehen und Kommen gefreut, abermals vergebens! Wie öde wird ihr Maxen erscheinen, ohne den theuren Freund! Daß ich die liebenswürdige Frau von Scavenius* kennen gelernt, freut mich ungemein. Ich begreife nun, wie wohl Sie sich in ihrer belebenden, anregenden Nähe fühlen! Abermals hatte mich Eliza* herzlich aufgefordert, nach Glorup zu kommen, doch kann ich Serre nicht verlaßen, und mußte ihn hierher begleiten ./. er ist so kränklich und schwach, daß er mich nothwendig in seiner Nähe bedarf.
Leider haben wir vom 2t Tag unsres hierseins fortwährend Regen und Kälte gehabt, und ich fürchte recht, daß die Bäder dadurch einen weniger günstigen Einfluß auf Serre haben werden. Wir leben sehr einsam und abgeschloßen, fanden fast keine Bekannte, und Serre kann nicht viel gehen – besonders bey dem schlechten fortdauernden Regenwetter. Auch muß man überall Berge steigen um in die waldigen Regionen des Schwarzwaldes zu kommen, welcher den Kamm der Berge bedeckt, ich dachte mir fälschlich, Wildbad läge mitten eines Fichtenwaldes. Leider besteht die Gesellschaft meist aus vornehmen Rußen und eleganten Franzosen, leider sind keine interessanten Menschen hier, wie andere Jahre, Bulwer* Moritz* Hartmann* und andere Notabilitäten. So verliert man nichts durch isolirt sein. ./.
Seit 8 Tagen verweilt hier der alte König* von Würtenberg, geht aber auch nur einsam höchstens von seinem Leibarzt begleitet auf der Promenade hin und her, und verbietet sich Vorstellungen.
Der Tod der alten Tarnow* , welche so viel in unserm Hause, mir so treu ergeben – und für welche ich gewißermaßen zu denken und zu sorgen gewöhnt war, hat mich doch tief geschmerzt. Es ist ein süßes Gefühl, ein treues Herz auf der Erde zu haben, was so warmen Antheil an uns nimmt – und ich beweine sie.
Minna* hat sich ins Unglück gestürzt, sie sitzt in Flatow, wartet bis der abscheuliche, falsche, betrügerische Geisenheimer* sie hohlt und heirathet; – und er verlacht sie – doch sie glaubt es keinem. Therese Strenz* führte mit Fr. v. Berge* einstweilen, wenn ich abwesend, meinen Hausstand, nun hat sich der Krieg bis zu der Wohnung ihres Bruders hingezogen, und er rathet erst im nächsten Jahre zu ihm zu kommen. Handel und Geschäfte stecken dadurch dort. ./.
Ich habe während unser Hiersein, vor dem Maxner Schloß, einen kleinen Theil der Hecke weg nehmen laßen, um die Aussicht nach dem Thal, und Prof. Nicolai* baut einen kleinen offenen oben bedeckten Pavillon, wo man keinen Zug hat, und doch im Freien sitzen kann. Serre wird zwar anfangs schelten, aber endlich gefällt es ihm doch. Da die Fabriken eingegangen, ist der alte dunkle Anbau weggenommen, und das alte sogenannte Ritterschloß kommt wieder mit seinen vielen Fensterpaaren zum Vorschein, die Mauern werden auch abgeputzt – das Haus – und so werden Sie Alles in freundlicherer Gestalt wiederfinden – wäre die Zeit schon da! – Aber glücklich macht mich Ihr Versprechen, von Zeit zu Zeit von Ihrer Reise zu schreiben, ich weiß aus Erfahrung Sie halten Wort, und welche reiche Ärndte, an Stoff, Gedanken, Anschauungen wird diese Reise für Ihre litterarischen Arbeiten geben! – ./. und welche seltene und besondere Art von Schnecken, wird erst Hrr Jonas Collin* finden! Haben Sie meinen Brief durch Herrn Max von Weber* erhalten? Er bereiset den Norden, Dänemark, Schweden, Norwegen bis Hammerfest.
Gewiß werden Sie die Schriftstellerin (aus Hamburg gebürtig, Tochter eines Schriftstellers, in Spanien verheirathet) Caballero* kennen lernen, ich weiß nicht in welchem Ort sie lebt.
Nächstens will ich auch an der Stampe* schreiben,. sie muß sich sehr vereinsamt und verwaiset ohne Jeanina* fühlen, das belebende Element im Hause! -
So leben Sie wohl und froh! Gefeiert und geliebt! –
Ich las in den Zeitungen daß der Gr. Herz.* von Weimar in einem kleinen Bade am Rhein ist, und mit seiner Gemahlin* nach Petersburg Ende July zu dem großen Marienfest reiset. Von der Göthe* weiß ich seit lange nichts.
Mein Mann will Ihnen herzlich empfohlen sein.
In Treue und Verehrung
Ihre Fr. Serre
[Wildbad] den 1. Juli [18]62.
Dyrebare, ærede ven!
Her fik jeg Deres sidste, kære brev fra Basnæs, og jeg iler med at besvare det, inden De drager mig ud mod den vide verden. Så skal vi altså ikke i år se Dem først i Maxen, jeg havde glædet mig sådan til det, men jeg ved, at hvad De beslutter Dem for, bliver fuldført!
Gid Gud må beskytte Dem? De vil tåle alle ubehagelighederne og strabadserne, som en rejse i Spanien frembyder – og jeg kender jo Deres følsomhed. Jeg tilstår, at jeg tænker med bekymring på vores konges* ord til Dem "De må leve meget længe for at udvirke godt med Deres skrifter!" – og derfor vil Gud have Dem under særlig beskyttelse.
Den arme Clara Heinke* , som tager så meget på sig, om det så kun er et kort gensyn og besøg – at hun endnu engang har håbet forgæves! Hvor tomt vil Maxen synes hende, uden den dyrebare ven! At jeg har lært den elskværdige fru Scavenius* at kende glæder mig ualmindelig meget! Jeg begriber nu, hvor vel De føler Dem i hendes belivende, inspirerende nærhed! Endnu en gang havde Eliza* hjerteligt opfordret mig til at komme til Glorup, men jeg kan ikke forlade Serre og måtte ledsage ham hertil, han er så sygelig og svag, at han nødvendigvis må have mig i sin nærhed.
Desværre har vi fra 2. dag af vort ophold her vedvarende regn og kulde, og jeg frygter, at badene derfor ikke vil have så gunstig en indflydelse på Serre. Vi lever ensomt og afsondret, næsten ingen bekendte og Serre kan ikke gå ret meget – især på grund af det dårlige vedvarende regnvejr. Desuden må man overalt bestige bjerge for at komme til skovegnene i Schwarzwald, og de dækker også bjergkammene, jeg troede fejlagtigt, at Wildbad lå midt i en granskov. Desværre består selskabet mest af fornemme russere og elegante franskmænd, desværre er ingen interessante mennesker her, som de andre år, Bulwer* ,Moritz * Hartmann* og andre notabiliteter. Således mister man ikke noget ved at være isoleret!
Den gamle konge af Württemberg* har været her i 8 dage, men han går også kun alene – højst ledsaget af sin livlæge frem og tilbage på promenaden, og tillader sig ikke præsentationer.
Den gamle Tarnows* død – som har været så meget i vores hus, har været så tro mod mig, og som jeg havde vænnet mig til at tænke på og bekymre mig om, har smertet mig dybt. Det er en sød følelse at have et trofast hjerte på jorden, som tager så varmt del i vort liv – og jeg begræder tabet.
Minna* har kastet sig i ulykke, hun sidder i Flatow, venter på, at den afskyelige, falske bedrageriske Geisenheimer* henter hende og gifter sig med hende – og han ler ad hende – men hun tror ikke på nogen. Therese Strenz* førte imidlertid mit hus sammen med fr. v. Berge* , da jeg var fraværende, nu er krigen også kommet til hendes broders hus, og han råder hende til først at komme næste år til ham. Handel og forretninger går i stå derved.
Mens jeg har været her, har jeg ladet en lille del af hækken fjerne foran Maxen-slottet, for at få udsigten over dalen, og prof. Nicolai* bygger en lille, åben overdækket pavillon, hvor man ikke får træk og dog kan sidde i det fri. Serre vil i begyndelsen skælde ud, men endelig behager det ham dog. Da fabrikkerne lukkede, er den gamle mørke tilbygning blevet fjernet og det gamle såkaldte ridderslot med sine mange vinduespar kommer igen til syne, murene bliver også renset af – huset – og således vil De genfinde alt i en venligere gestalt – hvis blot det var tiden! – Men Deres løfte gør mig lykkelig, at De fra tid til anden vil skrive fra Deres rejse, jeg ved af erfaring, at De holder ord, og hvilken rig høst af stof, tanker, anskuelser vil rejsen give for Deres litterære arbejder! – og hvilken sjælden og særlig art snegle vil hr Jonas Collin* finde for første gang! Har De fået mit brev fra Max von Weber* ? Han berejser Norden, Danmark, Sverige, Norge til Hammerfest.
De vil bestemt lære forfatterinden Caballero* (født i Hamburg, datter af en forfatter, gift i Spanien) at kende, jeg ved ikke, hvor hun bor.
Snart vil jeg også skrive til fru Stampe* , hun må føle sig meget alene og forladt uden Jeanina* , som var det belivende element i huset.
Lev nu vel og vær glad! Fejret og elsket!
Jeg læste i avisen at storhertugen* af Weimar er ved et lille bad ved Rhinen og med sin hustru* rejser til Petersborg i slutningen af juli til den store Mariefest. Fra fru Goethe* har jeg længe ikke hørt noget.
Min mand sender de hjerteligste hilsner.
I troskab og med ærbødighed.
Ihre Fr. Serre
BrevID 18410: FrS-brev af 1/7 1862 (Collin XI, 16/238+11/165, billedid 5013-14, 5311-14).
Ihr letzter, lieber Brief – von Basnos: HCA tilbragte en hel måned på Basnæs (2/6-6/7), afbrudt af et kortere ophold på Holsteinborg (16-22/6). Hans brev til FrS er skrevet på Basnæs før 16/6, men først afsendt fra Holsteinborg 18/6.
ehe Sie mir nach der weiten, weiten Welt ziehen: HCA drog ud på sin rejse til Spanien 24/7 og var først hjemme i Kbh. 31/3 1863. På udturen gjorde han et længere ophold i Schweiz, hvor han var sammen med familien Henriette* og Edvard Collin* .. Sønnen Jonas Collin* var HCA.s rejseledsager på denne rejse.
keine interessante Menschen … wie andere Jahre, Bulwer* Morits Hartmann* : FrS har utvivlsomt kigget i gæstebogen i Wildbad, hvor hun konstaterede tidligere besøg af bl.a. den engelske romanforfatter Edward Bulwer[-Lytton:* (1803-73) og den tyske skuespiller Heinrich Moritz* (1800-68) fra Stuttgart. Hartmann* er muligvis den tyske maler og raderer Carl Hartmann* (1818- ca. 1857).
der alte König von Würtenberg* : kong Wilhelm I af Württemberg* (1781-1864), hvem HCA havde set i teatret i Stuttgart ved festforestillingen i anledning af kongens fødselsdag (Dbg. IV, 440).
Therese* … nun hat sich der Krieg bis zu der Wohnung Ihres Bruders hingezogen: Therese Strenz* , som ifølge BrevID 10406 agtede sig til Brasilien, er rimeligvis advaret mod rejsen dertil af sin dér boende broder. Der udspillede sig en krig mellem Paraguay og en "triplealliance" af Argentina, Uruguay og Brasilien.
Prof. Nicolai* : arkitekten Hermann Nicolai* (1811-81), der efterfulgte den landsforviste Gotfried Semper* som professor ved Dresdens Akademie der Bildenden Künste.
der alte dunkle Anbau weggenommen: i en tilbygning til Maxens hovedbygning havde der i en årrække fundet en fabrikation af "Bleizucker"sted. Denne blyforbindelse, også kaldet blyacetat, er meget giftig.
Max von Weber* : friherre Max Maria von Weber* (1822-81), søn af komponisten Carl Maria von Weber* (1786-1826), jernbaneingeniør og -direktør. HCA havde truffet ham på Maxen i 1857 og havde fattet sympati for ham. Det fremgår ikke af Dbg., at HCA skulle have modtaget et FrS-brev viaMMvW* . Brev fra 1858 i HCAs album BrevID 20479
die Schriftstellerin (aus Hamburg gebürtig … Caballero* : Cecilia Böhl von Faber* (1796-1877), tyskfødt forfatterinde, som anvendte pseudonymet Fernan Caballero for at skjule, at hun var kvinde. Hun havde ganske rigtigt haft sin skolegang i Hamburg, men var fra 1816 knyttet til moderens land Spanien og bosat i Sevilla. HCA traf hende nu ikke på sin Spaniensrejse.
03.08.1862Dagbogsuddrag : Brev til Fru Serre
(BrevID 22383 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
26.08.1862Dagbogsuddrag : Brev til Clara Heinke* med mit Billed hvor jeg læser; Brev deri til Fru Serre.
CH* : (BrevID 22384 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
FS: (BrevID 22385 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
19.09.1862Dagbogsuddrag : Breve til Fru Serre i Dresden og Clara Heinke*
29.09.1862
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden am 29 st Sptbr 1862
Theurer, verehrter Freund!
Da liegen 2 liebe herrliche Briefe vor mir, von Ihnen, der Eine, aus der Schweitz, der Andere - – aus Valencia!- So haben Sie das erwünschte Ziel erreicht, Sie sind in Spanien, das einzige Land, noch nicht ausgebeutet von Reisenden und in Büchern, werth Ihrer poetischen, kenntnisvollen Darstellung – und Gott erhalte Sie nur gesund, damit Sie in gewohnter Geistes frische ein Bild aufzeichnen, daß [sic] erquickt und belebt – und uns einführt und vertraut macht mit diesem gelobten, wunderbaren Lande. Gewiß machen Sie auch die Bekanntschaft der Schriftstellerin Cabbalero* , welche so volksthümlich schildert, und manche kleine, reizende Erzählung – wie, die Möwe – in die Welt hinaus gesandt. Sie soll ursprünglich eine Hamburgerin sein, die Tochter eines Schriftstellers – und dort verheirathet.
Madame Helmke* hat freilich nur die Schattenseite besprochen, schlechte Kost – mühseliges und gefährliches Fortkommen – uncultivirte, baumlose Gegenden – schmutzige Städte, daßelbe Bild brachte sie von der Türkei, Griechenland, Aegypten zurück. – Wie dem auch sey – dahin zieht mich die Sehnsucht nicht, wo man an Stier Gefechten Vergnügen findet. – In den Zeitungen stand – “eine Wasserhose sey über Barcelona gezogen" – ich berechnete die Zeit, es traf zu Ihrem Aufenthalt! – Nun laßen wir die Schilderung der von Ihnen dort erlebten Überschwemmung! Gestern stand fast Wort für Wort, eine Beschreibung davon im Dresdner Journal! – Es muß entsetzlich gewesen sein. Wunderbar daß Sie immer zu interessanten Momenten an solche Orte kommen, daß [sic] gibt der Himmel dem Dichter zu Gute! – ./.
Daß ich Ihnen so lange nicht schrieb, machte, daß ich Ihnen nichts Erfreuliches mittheilen konnte! – Nach unserm feuchten, naßen, kalten Aufenthalt 5 Wochen in Wildbad, was Serre wohl geschadet haben mag – erkrankte er gerade an seinem Geburtstage, an Lungen und Rippenfell Entzündung. Wochenlang schwebte er in Todes Gefahr, die Folge davon ist eine große Mattigkeit – Husten, Tag und Nacht – und Athemlosigkeit! Der Arzt sagt, er sey noch nicht über den Berg. Die Pflege, die schlaflosen Nächte, greifen mich an, und ich bin oft todtmüde, eben so, die innere Angst und Sorge. Alles steht in Gottes Hand, wir müssen uns seinen Willen unterwerfen.
Der Tod des D. Julius Hammer* , der vor 4 Wochen in Pillnitz am Tyfus starb – hat ihn auch erschüttert, eben so betrauere ich ihn wahrhaft, welcher zu jedem Festtag in Wort oder Schrift ein Zeichen der Liebe und Freundschaft gab. Auch war er eine Stüze der Schiller* stiftung. – Serre hat denn die Summe von 450,000 rh. dem Staat übergeben, und ist damit von dieser Bühne abgetreten, doch der 3te Theil, für seine Tiedge* stiftung, verbleibt zu seiner und des Comités ersichtlichen Verwendung. Damit hat er sich die Ungnade des Gr. Herzogs* zugezogen, der das ganze Capital in Weimar placiert haben wollte – und hat die unangenehmsten Kämpfe mit dem Weimarer Verwaltungsrathe, an deßen Spitze, Gutzkow* und Dingelstedt* . Wie abscheulich sich Gutzkow* dabey zeigt, ist fabelhaft – wie schwach der Gr. Herzog* ; unbegreiflich! Unsere Regierung die bereits das Geld schon 3 Jahre verwaltet, sicher untergebracht, erkennt eben so wenig einen Grund, daßelbe einem wandelnden Vorort anzuvertrauen. Dieser immer neue Ärger und Undank, macht Serre moralisch elend und krank! – Sollten sie nicht froh sein, jährl. einen Unterstützungsfond von 12,000 Taler zu erhalten? Jetzt wollen sie die Hälfte, zu besoldete Ehrenmitglieder verwenden – und wollen nicht die Öffentlichkeit, Alles was so gegen Serres Ansichten und Wünsche lautet! – ./.
Frau von Hann* geht einer schweren Zeit entgegen, dem Todes Tage ihres Herrman* , am 11.Octbr! – Doch im Ganzen ist sie jetzt gefaßter und ruhiger. – Ich habe die Freude, Frau v. Göthe* auf einige Tage hier zu sehen – leider reiset sie schon Morgen nach Wien zurück. Minna* sitzt noch immer in Flatow auf den Bräutigam* wartend. Die Hohenthal* ist sehr glücklich über die Heirath ihrer Nichte* mit dem Prinzen von Wales* , welcher jetzt in Dresden ist – wir Deutschen sind es nicht. Sigwald* ist in Wiesbaden mit der Gräfin Moltke* , begleitet sie dann nach Paris. – Sein Bild, der Bettler macht Aufsehen in der Londner Ausstellung. – Die Familie Heincke* * * bleibt diesen Winter in Dresden. Der arme Herr von Lüttichau* , wiederhohlt von Schlaganfällen heimgesucht, ist ohne Besinnung, Urtheil, Gedächtniß, vegetirt nur noch.
Ich glaube schwerlich, daß sich Heinckes* * * diesen Winter hier amüsieren werden. Clara* ist von Allen geliebt und gern gesehen – doch weniger angenehm findet man die Schwester* . Carus* läßt ein neues Buch erscheinen – die Lebe[ns]kunst!
Man hat kürzlich in meinem Kiosk eingebrochen und Raden Salehs* und Boachis* Bild daraus gestohlen! – Sie werden sich freuen, über eine kleine, bedachte Veranda mit Glasfenstern (ich habe ein Stück Hecke nach dem Graben hinaus durchbrochen), und mit Pflänzchen nur vor dem Haus im Grünen, bedeckt und ohne jede Zugluft zu finden)! – Leider konnte ich es bis jetzt nicht benutzen.
Wie viele seltene Schnecken wird Mr. Collin* in Spanien finden wo Kisten hernehmen, sie alle nach der Heimath zu schicken! Sie werden Ihr Sterioskop bereichern! – Margaret* und mein armer kranker Mann vor Allem, grüßen Sie recht herzenswarm! – Schon nahen die langen Abende – Ihnen scheint die Sonne heiß, den Winter sind Sie überhoben – und Sie kommen ein Jahr weniger, des Lebens, – reicher 10 Jahre an Genuß und Erfahrung zählen! Behüthe Sie der liebe Gott, nehme Sie in seinen besonderen Schutz.
Mit Treue, und Hingebung in Freundschaft
Ihre Fr. Serre
[i margenen, p. 2:] Recht einsam und traurig wird der Winter für mich vergehen! –
[udskrift:] Monsieur le Professeur H.Ch. Andersen Chevalier p.p.
à Granada Espagne
Addresse: Signor Joaquin Agrela*
restante
[stemplet:] DRESDEN 30 IX 62
Dresden, den 29. Sptbr 1862
Dyrebare, ærede ven!
2 herlige breve ligger foran mig, fra Dem, det ene er fra Schweitz, det andet fra Valencia! Så har De altså nået det ønskede mål, De er i Spanien, det eneste land som endnu ikke er udbyttet af rejsende, og i bøger vil De give det værdi med Deres poetiske, kundskabsfulde fremstillinger – og må Gud bare holde Dem rask, så De med sædvanlig åndsfriskhed kan tegne et et billede, som opliver og levendegør det for os – og introducerer os til og gør os fortrolige med dette roste, vidunderlige land. De lærer helt sikkert også forfatterinden Cabbalero* at kende, hun skildrer populært og mangen lille, henrivende fortælling, som Mågen, har hun sendt ud i verden. Hun skal oprindelig være fra Hamburg, datter af en forfatter, og har giftet sig der [i Spanien].
Fru Helmke* har ganske vist kun omtalt skyggesiden, dårlig mad – besværlig og farlig transport – ukultiverede, træløse egne – beskidte byer – det samme billede gav hun af Tyrkiet, Grækenland og Ægypten, da hun kom tilbage. Lad det nu være – min længsel får mig ikke til at drage derhen, hvor man finder fornøjelse i tyrefægtning. – I aviserne stod – "en skypumpe var draget over Barcelona" – jeg beregnede tiden og det passede med Deres ophold! – Nu læste vi skildringen af Deres oplevelser med oversvømmelsen! I går stod næsten ord til andet, en beskrivelse deraf i Dresdener Journal! – Det må have været skrækkeligt. Vidunderligt at De altid kommer til interessante momenter på sådanne steder, det giver himlen digteren som gode!
At jeg så længe ikke skrev til Dem gjorde, at jeg ikke kan meddele Dem noget glædeligt! – Efter vores fugtige, våde, kolde ophold på 5 uger i Wildbad, hvad der meget vel kan have skadet Serre, blev han netop syg på sin fødselsdag, med lunge- og lungehindebetændelse. I ugevis svævede han i dødsfare, og følgen er stor mathed –hoste dag og nat – og åndløshed! Lægen siger, at han endnu ikke er over faren. Plejen, de søvnløse nætter, angriber mig, og jeg er ofte dødtræt, i indre angst og bekymring. Alt står i Guds hånd, vi må underkaste os hans vilje.
Julius Hammers* død – han døde for 4 uger siden i Pillnitz af tyfus, har også rystet ham, ligeså begræder jeg ham også i sandhed, han der til hver festdag i ord eller skrift gav et tegn på kærlighed og venskab. Han var også en støtte for Schiller* stiftelsen. – Serre har overgivet staten en sum på 450.000 rh og er dermed trådt ned af denne scene, men 3. del, for hans Tiedge* stiftung, forbliver til hans og komitéens indlysende anvendelse. Dermed er han kommet i unåde hos storhertugen* , som ville have hele kapitalen placeret i Weimar – og har de mest ubehagelige kampe med Weimar-forvaltningsrådet med Gutzkow* og Dingelstedt* i spidsen. Hvor afskyelig Gutzkow* derved viser sig – er fabelagtigt – hvor svag til gengæld storhertugen* er – er ubegribeligt! Vores regering, som allerede har haft pengene sikkert anbragt i 3 år, synes derfor også, at der er mindre grund til at tiltro samme en skiftende bestyrelse [iflg. Duden]. Den hele tiden fornyede ærgrelse og utak gør Serre moralsk elendig og syg! Burde de ikke være glade for årligt at få en understøttelse på 12.000 daler? Nu vil de anvende halvdelen til lønnede æresmedlemmer – og vil ikke offentligheden – alt går direkte imod Serres hensigter og ønsker!
Fru von Hann* går en svær tid i møde, [årsdagen] for hendes søn Hermans* død den 11. oktober. – Men stort set er hun fattet og roligere. – Jeg har den glæde at se fru v. Goethe* her i nogle dage – desværre rejser hun allerede i morgen tilbage til Wien. Minna* sidder stadig i Flatow og venter på brudgommen* . Fru Hohental* er meget lykkelig over niecens* bryllup med prinsen af Wales* , han er nu i Dresden – vi tyskere er ikke begejstrede. Sigwald* er i Wiesbaden med grevinde Moltke* , og ledsager hende videre til Paris – Hans billede, tiggeren, vækker opsigt på London-udstillingen. – Familien Heincke* * * bliver denne vinter i Dresden. Den stakkels hr von Lüttichau* er igen ramt af slagtilfælde, er uden bevidsthed, dømmekraft, eftertanke, vegeterer kun.
Jeg tror næppe, at Heinkes* * * vil more sig her i vinter. Clara* er elsket af alle og alle vil gerne se hende – men man finder søsteren* mindre behagelig. Carus* udgiver en ny bog – Livskunsten.
For nylig brød man ind i min pavillon og stjal Raden Salehs* og Boachis* billede. – De vil glæde Dem over at finde en lille, overdækket veranda med glasvinduer (jeg har ladet et stykke hæk fjerne ud mod dalen), og kun plantet små grønne planter foran huset – og der er slet ingen træk! – Desværre kunne jeg endnu ikke benytte det.
Hvor mange sjældne snegle vil hr. Collin* finde i Spanien og tage med i æsker hertil, for at de kan blive sendt hjem! De vil berige Deres stereoskop! – Margaret* og min stakkels syge mand – frem for alle, hilser Dem ret hjertevarmt! – Snart nærmer de lange aftener sig – på Dem skinner solen varmt, vinteren er De hævet over – og De kommer [til at kunne] tælle et livsår mindre – men 10 år rigere på nydelse og erfaring.
Den kære Gud bevare Dem, og tage Dem under sin særlige beskyttelse.
Med troskab, hengivenhed og venskab.
Deres Fr. Serre
[i margenen, p. 2:] Ret ensom og trist vil vinteren hengå for mig! –
[udskrift:] hr Professor H.Ch. Andersen ridder
i Granada Spanien
Addresse: Signor Joaquin Agrela*
restante
BrevID 18430: FrS-brev af 29/9 1862 (Collin XI, 16/239, billedid 5315-18).
2 liebe herrliche Briefe . der Eine aus der Schweiz, der Andere – aus Valencia: HCA sendte breve til FrS 3/8 fra Brunnen og 19/9 fra Valencia.
die Schriftstellerin Caballero* : jf. BrevID 18410. Hendes hovedværk af romanen "La Gaviota" (ty. Die Möwe).
wo man an Stier Gefechten Vergnügen findet: FrS var udpræget dyreven og måtte som sådan tage afstand fra tyrefægtninger.
eine Wasserhose sey über Barcelona gezogen: FrS havde beregnet tiden rigtigt, Barcelona blev ramt af en skypumpe 15/9 – på HCA.s sidste dag i Barcelona – med store oversvømmelser til følge.
Der Tod des D. Julius Hammer* : JH* var en af familien Serres nærmeste venner, hvorfor hans død 23/8 1862 berørte dem dybt.
Gutzkow* und Dingelstedt* : forfatteren Karl Gutzkow* flyttede 1861 fra Dresden til Weimar, hvor han blev udnævnt til generalsekretær i den 1859 grundlagte Schiller* Stiftung, en stilling der bragte ham i umiddelbar kontakt med storhertug Carl Alexander* – og i et modsætningsforhold til FAS. Hans virke i Weimar sluttede dog allerede 1864. – Franz Dingelstedt* , der også var digter, havde tidligere været intendant ved Hof- og Nationalteatret i München, men ombyttede i 1857 denne stilling med en tilsvarende ved Hofteatret i Weimar – og var dér ligeledes medlem af kredsen omkring storhertugen* .
Frau von Hann* … dem Todestage ihres Herrman* : jf. BrevID 8261.
die Heirath ihrer Nichte mit dem Prinzen von Wales* : den danske prinsesse Alexandra* (1844-1925) – som ganske rigtigt var en niece af FrS.s veninde, grevinde Hohenthal* f. prinsesse af Glüksborg – blev i 1862 forlovet med prinsen af Wales (sen. kong Edward VII* ) og året efter gift med denne.
wir Deutschen sind es nicht: man har nok i Tyskland – urigtigt – tillagt forbindelsen Edward* -Alexandra* politisk betydning, som en engelsk støtte til Danmark i dettes strid med Tyskland om hertugdømmerne Slesvig og Holsten.
Carus* lässt ein neues Buch … die Lebekunst: hermed mener FrS nok bogen "Die Lebenskunst nach den Fresken des Tempels zu Delphi", som dog først udkom i 1863.
Man hat kürzlich in meinen Kiosk eingebrochen und Raden Salehs* und Boachis* Bild daraus gestohlen: "kiosken" er den moskélignende pavillon, FrS i 1850 lod opføre i parken til Maxen til glæde for den javanesiske prins Raden Saleh* , jf. BrevID 17269. Vedr. prins Aquasi Boachi* , søn af kongen af Ashanti på Guldkysten, se ligeledes kommentar til BrevID 17269. http://www.pavillon-maxen.de/chronik.html (link dec. 2018)
Wie viele seltene Schnecken wird Mr. Collin* … finden: FrS kendte udmærket den unge zoolog Jonas Collins* passion for indsamling af snegle, en virksomhed hvor han blev ivrigt og behjertet bistået af HCA.
Joaquin Agrela* : (1816-71) bankier i handelshuset i Granada.
18.10.1862Dagbogsuddrag : Brev til Fru Serre
(BrevID 23600 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
05.11.1862Dagbogsuddrag Skrev Brev til Fru Serre.
(BrevID 22387 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev)
06.11.1862Dagbogsuddrag Brev til Fru Serre.
(BrevID 22387 Vi har desværre ingen tekstudgave af dette brev) (brevet er formentlig påbegyndt den 5. og afsluttet den 6.)
