01.07.1862
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
[Wildbad] Am 1. July [18]62.
Theurer, verehrter Freund!
Hier traf mich Ihr letzter, lieber Brief – von Basnos, und ich eile ihn zu beantworten, ehe Sie mir nach der weiten, weiten Welt ziehen! So sollen wir Sie wirklich nicht dies Jahr vorher in Maxen sehen, ich hatte so sehr mich darauf gefreut, doch ich weiß, was Sie sich einmal vorgenommen – geschieht! –
Möge Gott Sie schützen! Wie werden Sie alle die Unbequemlichkeiten und Strapazen ./. aus halten, die eine Reise in Spanien bietet – und ich kenne doch Ihre Empfindlichkeit. Ich gestehe, ich denke mit Sorge daran, und wieder an das Wort unsres Königs* zu Ihnen, "Sie müßen noch recht lange lange leben, um durch Ihre Schriften Gutes zu wirken!["] und darum wird Sie Gott in seinem besondern Schutz nehmen.
Die arme Clara Heinke* , welche sich so auf Ihr, wenn auch nur kurzes Wiedersehen und Kommen gefreut, abermals vergebens! Wie öde wird ihr Maxen erscheinen, ohne den theuren Freund! Daß ich die liebenswürdige Frau von Scavenius* kennen gelernt, freut mich ungemein. Ich begreife nun, wie wohl Sie sich in ihrer belebenden, anregenden Nähe fühlen! Abermals hatte mich Eliza* herzlich aufgefordert, nach Glorup zu kommen, doch kann ich Serre nicht verlaßen, und mußte ihn hierher begleiten ./. er ist so kränklich und schwach, daß er mich nothwendig in seiner Nähe bedarf.
Leider haben wir vom 2t Tag unsres hierseins fortwährend Regen und Kälte gehabt, und ich fürchte recht, daß die Bäder dadurch einen weniger günstigen Einfluß auf Serre haben werden. Wir leben sehr einsam und abgeschloßen, fanden fast keine Bekannte, und Serre kann nicht viel gehen – besonders bey dem schlechten fortdauernden Regenwetter. Auch muß man überall Berge steigen um in die waldigen Regionen des Schwarzwaldes zu kommen, welcher den Kamm der Berge bedeckt, ich dachte mir fälschlich, Wildbad läge mitten eines Fichtenwaldes. Leider besteht die Gesellschaft meist aus vornehmen Rußen und eleganten Franzosen, leider sind keine interessanten Menschen hier, wie andere Jahre, Bulwer* Moritz* Hartmann* und andere Notabilitäten. So verliert man nichts durch isolirt sein. ./.
Seit 8 Tagen verweilt hier der alte König* von Würtenberg, geht aber auch nur einsam höchstens von seinem Leibarzt begleitet auf der Promenade hin und her, und verbietet sich Vorstellungen.
Der Tod der alten Tarnow* , welche so viel in unserm Hause, mir so treu ergeben – und für welche ich gewißermaßen zu denken und zu sorgen gewöhnt war, hat mich doch tief geschmerzt. Es ist ein süßes Gefühl, ein treues Herz auf der Erde zu haben, was so warmen Antheil an uns nimmt – und ich beweine sie.
Minna* hat sich ins Unglück gestürzt, sie sitzt in Flatow, wartet bis der abscheuliche, falsche, betrügerische Geisenheimer* sie hohlt und heirathet; – und er verlacht sie – doch sie glaubt es keinem. Therese Strenz* führte mit Fr. v. Berge* einstweilen, wenn ich abwesend, meinen Hausstand, nun hat sich der Krieg bis zu der Wohnung ihres Bruders hingezogen, und er rathet erst im nächsten Jahre zu ihm zu kommen. Handel und Geschäfte stecken dadurch dort. ./.
Ich habe während unser Hiersein, vor dem Maxner Schloß, einen kleinen Theil der Hecke weg nehmen laßen, um die Aussicht nach dem Thal, und Prof. Nicolai* baut einen kleinen offenen oben bedeckten Pavillon, wo man keinen Zug hat, und doch im Freien sitzen kann. Serre wird zwar anfangs schelten, aber endlich gefällt es ihm doch. Da die Fabriken eingegangen, ist der alte dunkle Anbau weggenommen, und das alte sogenannte Ritterschloß kommt wieder mit seinen vielen Fensterpaaren zum Vorschein, die Mauern werden auch abgeputzt – das Haus – und so werden Sie Alles in freundlicherer Gestalt wiederfinden – wäre die Zeit schon da! – Aber glücklich macht mich Ihr Versprechen, von Zeit zu Zeit von Ihrer Reise zu schreiben, ich weiß aus Erfahrung Sie halten Wort, und welche reiche Ärndte, an Stoff, Gedanken, Anschauungen wird diese Reise für Ihre litterarischen Arbeiten geben! – ./. und welche seltene und besondere Art von Schnecken, wird erst Hrr Jonas Collin* finden! Haben Sie meinen Brief durch Herrn Max von Weber* erhalten? Er bereiset den Norden, Dänemark, Schweden, Norwegen bis Hammerfest.
Gewiß werden Sie die Schriftstellerin (aus Hamburg gebürtig, Tochter eines Schriftstellers, in Spanien verheirathet) Caballero* kennen lernen, ich weiß nicht in welchem Ort sie lebt.
Nächstens will ich auch an der Stampe* schreiben,. sie muß sich sehr vereinsamt und verwaiset ohne Jeanina* fühlen, das belebende Element im Hause! -
So leben Sie wohl und froh! Gefeiert und geliebt! –
Ich las in den Zeitungen daß der Gr. Herz.* von Weimar in einem kleinen Bade am Rhein ist, und mit seiner Gemahlin* nach Petersburg Ende July zu dem großen Marienfest reiset. Von der Göthe* weiß ich seit lange nichts.
Mein Mann will Ihnen herzlich empfohlen sein.
In Treue und Verehrung
Ihre Fr. Serre
[Wildbad] den 1. Juli [18]62.
Dyrebare, ærede ven!
Her fik jeg Deres sidste, kære brev fra Basnæs, og jeg iler med at besvare det, inden De drager mig ud mod den vide verden. Så skal vi altså ikke i år se Dem først i Maxen, jeg havde glædet mig sådan til det, men jeg ved, at hvad De beslutter Dem for, bliver fuldført!
Gid Gud må beskytte Dem? De vil tåle alle ubehagelighederne og strabadserne, som en rejse i Spanien frembyder – og jeg kender jo Deres følsomhed. Jeg tilstår, at jeg tænker med bekymring på vores konges* ord til Dem "De må leve meget længe for at udvirke godt med Deres skrifter!" – og derfor vil Gud have Dem under særlig beskyttelse.
Den arme Clara Heinke* , som tager så meget på sig, om det så kun er et kort gensyn og besøg – at hun endnu engang har håbet forgæves! Hvor tomt vil Maxen synes hende, uden den dyrebare ven! At jeg har lært den elskværdige fru Scavenius* at kende glæder mig ualmindelig meget! Jeg begriber nu, hvor vel De føler Dem i hendes belivende, inspirerende nærhed! Endnu en gang havde Eliza* hjerteligt opfordret mig til at komme til Glorup, men jeg kan ikke forlade Serre og måtte ledsage ham hertil, han er så sygelig og svag, at han nødvendigvis må have mig i sin nærhed.
Desværre har vi fra 2. dag af vort ophold her vedvarende regn og kulde, og jeg frygter, at badene derfor ikke vil have så gunstig en indflydelse på Serre. Vi lever ensomt og afsondret, næsten ingen bekendte og Serre kan ikke gå ret meget – især på grund af det dårlige vedvarende regnvejr. Desuden må man overalt bestige bjerge for at komme til skovegnene i Schwarzwald, og de dækker også bjergkammene, jeg troede fejlagtigt, at Wildbad lå midt i en granskov. Desværre består selskabet mest af fornemme russere og elegante franskmænd, desværre er ingen interessante mennesker her, som de andre år, Bulwer* ,Moritz * Hartmann* og andre notabiliteter. Således mister man ikke noget ved at være isoleret!
Den gamle konge af Württemberg* har været her i 8 dage, men han går også kun alene – højst ledsaget af sin livlæge frem og tilbage på promenaden, og tillader sig ikke præsentationer.
Den gamle Tarnows* død – som har været så meget i vores hus, har været så tro mod mig, og som jeg havde vænnet mig til at tænke på og bekymre mig om, har smertet mig dybt. Det er en sød følelse at have et trofast hjerte på jorden, som tager så varmt del i vort liv – og jeg begræder tabet.
Minna* har kastet sig i ulykke, hun sidder i Flatow, venter på, at den afskyelige, falske bedrageriske Geisenheimer* henter hende og gifter sig med hende – og han ler ad hende – men hun tror ikke på nogen. Therese Strenz* førte imidlertid mit hus sammen med fr. v. Berge* , da jeg var fraværende, nu er krigen også kommet til hendes broders hus, og han råder hende til først at komme næste år til ham. Handel og forretninger går i stå derved.
Mens jeg har været her, har jeg ladet en lille del af hækken fjerne foran Maxen-slottet, for at få udsigten over dalen, og prof. Nicolai* bygger en lille, åben overdækket pavillon, hvor man ikke får træk og dog kan sidde i det fri. Serre vil i begyndelsen skælde ud, men endelig behager det ham dog. Da fabrikkerne lukkede, er den gamle mørke tilbygning blevet fjernet og det gamle såkaldte ridderslot med sine mange vinduespar kommer igen til syne, murene bliver også renset af – huset – og således vil De genfinde alt i en venligere gestalt – hvis blot det var tiden! – Men Deres løfte gør mig lykkelig, at De fra tid til anden vil skrive fra Deres rejse, jeg ved af erfaring, at De holder ord, og hvilken rig høst af stof, tanker, anskuelser vil rejsen give for Deres litterære arbejder! – og hvilken sjælden og særlig art snegle vil hr Jonas Collin* finde for første gang! Har De fået mit brev fra Max von Weber* ? Han berejser Norden, Danmark, Sverige, Norge til Hammerfest.
De vil bestemt lære forfatterinden Caballero* (født i Hamburg, datter af en forfatter, gift i Spanien) at kende, jeg ved ikke, hvor hun bor.
Snart vil jeg også skrive til fru Stampe* , hun må føle sig meget alene og forladt uden Jeanina* , som var det belivende element i huset.
Lev nu vel og vær glad! Fejret og elsket!
Jeg læste i avisen at storhertugen* af Weimar er ved et lille bad ved Rhinen og med sin hustru* rejser til Petersborg i slutningen af juli til den store Mariefest. Fra fru Goethe* har jeg længe ikke hørt noget.
Min mand sender de hjerteligste hilsner.
I troskab og med ærbødighed.
Ihre Fr. Serre
BrevID 18410: FrS-brev af 1/7 1862 (Collin XI, 16/238+11/165, billedid 5013-14, 5311-14).
Ihr letzter, lieber Brief – von Basnos: HCA tilbragte en hel måned på Basnæs (2/6-6/7), afbrudt af et kortere ophold på Holsteinborg (16-22/6). Hans brev til FrS er skrevet på Basnæs før 16/6, men først afsendt fra Holsteinborg 18/6.
ehe Sie mir nach der weiten, weiten Welt ziehen: HCA drog ud på sin rejse til Spanien 24/7 og var først hjemme i Kbh. 31/3 1863. På udturen gjorde han et længere ophold i Schweiz, hvor han var sammen med familien Henriette* og Edvard Collin* .. Sønnen Jonas Collin* var HCA.s rejseledsager på denne rejse.
keine interessante Menschen … wie andere Jahre, Bulwer* Morits Hartmann* : FrS har utvivlsomt kigget i gæstebogen i Wildbad, hvor hun konstaterede tidligere besøg af bl.a. den engelske romanforfatter Edward Bulwer[-Lytton:* (1803-73) og den tyske skuespiller Heinrich Moritz* (1800-68) fra Stuttgart. Hartmann* er muligvis den tyske maler og raderer Carl Hartmann* (1818- ca. 1857).
der alte König von Würtenberg* : kong Wilhelm I af Württemberg* (1781-1864), hvem HCA havde set i teatret i Stuttgart ved festforestillingen i anledning af kongens fødselsdag (Dbg. IV, 440).
Therese* … nun hat sich der Krieg bis zu der Wohnung Ihres Bruders hingezogen: Therese Strenz* , som ifølge BrevID 10406 agtede sig til Brasilien, er rimeligvis advaret mod rejsen dertil af sin dér boende broder. Der udspillede sig en krig mellem Paraguay og en "triplealliance" af Argentina, Uruguay og Brasilien.
Prof. Nicolai* : arkitekten Hermann Nicolai* (1811-81), der efterfulgte den landsforviste Gotfried Semper* som professor ved Dresdens Akademie der Bildenden Künste.
der alte dunkle Anbau weggenommen: i en tilbygning til Maxens hovedbygning havde der i en årrække fundet en fabrikation af "Bleizucker"sted. Denne blyforbindelse, også kaldet blyacetat, er meget giftig.
Max von Weber* : friherre Max Maria von Weber* (1822-81), søn af komponisten Carl Maria von Weber* (1786-1826), jernbaneingeniør og -direktør. HCA havde truffet ham på Maxen i 1857 og havde fattet sympati for ham. Det fremgår ikke af Dbg., at HCA skulle have modtaget et FrS-brev viaMMvW* . Brev fra 1858 i HCAs album BrevID 20479
die Schriftstellerin (aus Hamburg gebürtig … Caballero* : Cecilia Böhl von Faber* (1796-1877), tyskfødt forfatterinde, som anvendte pseudonymet Fernan Caballero for at skjule, at hun var kvinde. Hun havde ganske rigtigt haft sin skolegang i Hamburg, men var fra 1816 knyttet til moderens land Spanien og bosat i Sevilla. HCA traf hende nu ikke på sin Spaniensrejse.
