29.09.1862
Fra: Friederike Serre Til: Hans Christian Andersen
Dresden am 29 st Sptbr 1862
Theurer, verehrter Freund!
Da liegen 2 liebe herrliche Briefe vor mir, von Ihnen, der Eine, aus der Schweitz, der Andere - – aus Valencia!- So haben Sie das erwünschte Ziel erreicht, Sie sind in Spanien, das einzige Land, noch nicht ausgebeutet von Reisenden und in Büchern, werth Ihrer poetischen, kenntnisvollen Darstellung – und Gott erhalte Sie nur gesund, damit Sie in gewohnter Geistes frische ein Bild aufzeichnen, daß [sic] erquickt und belebt – und uns einführt und vertraut macht mit diesem gelobten, wunderbaren Lande. Gewiß machen Sie auch die Bekanntschaft der Schriftstellerin Cabbalero* , welche so volksthümlich schildert, und manche kleine, reizende Erzählung – wie, die Möwe – in die Welt hinaus gesandt. Sie soll ursprünglich eine Hamburgerin sein, die Tochter eines Schriftstellers – und dort verheirathet.
Madame Helmke* hat freilich nur die Schattenseite besprochen, schlechte Kost – mühseliges und gefährliches Fortkommen – uncultivirte, baumlose Gegenden – schmutzige Städte, daßelbe Bild brachte sie von der Türkei, Griechenland, Aegypten zurück. – Wie dem auch sey – dahin zieht mich die Sehnsucht nicht, wo man an Stier Gefechten Vergnügen findet. – In den Zeitungen stand – “eine Wasserhose sey über Barcelona gezogen" – ich berechnete die Zeit, es traf zu Ihrem Aufenthalt! – Nun laßen wir die Schilderung der von Ihnen dort erlebten Überschwemmung! Gestern stand fast Wort für Wort, eine Beschreibung davon im Dresdner Journal! – Es muß entsetzlich gewesen sein. Wunderbar daß Sie immer zu interessanten Momenten an solche Orte kommen, daß [sic] gibt der Himmel dem Dichter zu Gute! – ./.
Daß ich Ihnen so lange nicht schrieb, machte, daß ich Ihnen nichts Erfreuliches mittheilen konnte! – Nach unserm feuchten, naßen, kalten Aufenthalt 5 Wochen in Wildbad, was Serre wohl geschadet haben mag – erkrankte er gerade an seinem Geburtstage, an Lungen und Rippenfell Entzündung. Wochenlang schwebte er in Todes Gefahr, die Folge davon ist eine große Mattigkeit – Husten, Tag und Nacht – und Athemlosigkeit! Der Arzt sagt, er sey noch nicht über den Berg. Die Pflege, die schlaflosen Nächte, greifen mich an, und ich bin oft todtmüde, eben so, die innere Angst und Sorge. Alles steht in Gottes Hand, wir müssen uns seinen Willen unterwerfen.
Der Tod des D. Julius Hammer* , der vor 4 Wochen in Pillnitz am Tyfus starb – hat ihn auch erschüttert, eben so betrauere ich ihn wahrhaft, welcher zu jedem Festtag in Wort oder Schrift ein Zeichen der Liebe und Freundschaft gab. Auch war er eine Stüze der Schiller* stiftung. – Serre hat denn die Summe von 450,000 rh. dem Staat übergeben, und ist damit von dieser Bühne abgetreten, doch der 3te Theil, für seine Tiedge* stiftung, verbleibt zu seiner und des Comités ersichtlichen Verwendung. Damit hat er sich die Ungnade des Gr. Herzogs* zugezogen, der das ganze Capital in Weimar placiert haben wollte – und hat die unangenehmsten Kämpfe mit dem Weimarer Verwaltungsrathe, an deßen Spitze, Gutzkow* und Dingelstedt* . Wie abscheulich sich Gutzkow* dabey zeigt, ist fabelhaft – wie schwach der Gr. Herzog* ; unbegreiflich! Unsere Regierung die bereits das Geld schon 3 Jahre verwaltet, sicher untergebracht, erkennt eben so wenig einen Grund, daßelbe einem wandelnden Vorort anzuvertrauen. Dieser immer neue Ärger und Undank, macht Serre moralisch elend und krank! – Sollten sie nicht froh sein, jährl. einen Unterstützungsfond von 12,000 Taler zu erhalten? Jetzt wollen sie die Hälfte, zu besoldete Ehrenmitglieder verwenden – und wollen nicht die Öffentlichkeit, Alles was so gegen Serres Ansichten und Wünsche lautet! – ./.
Frau von Hann* geht einer schweren Zeit entgegen, dem Todes Tage ihres Herrman* , am 11.Octbr! – Doch im Ganzen ist sie jetzt gefaßter und ruhiger. – Ich habe die Freude, Frau v. Göthe* auf einige Tage hier zu sehen – leider reiset sie schon Morgen nach Wien zurück. Minna* sitzt noch immer in Flatow auf den Bräutigam* wartend. Die Hohenthal* ist sehr glücklich über die Heirath ihrer Nichte* mit dem Prinzen von Wales* , welcher jetzt in Dresden ist – wir Deutschen sind es nicht. Sigwald* ist in Wiesbaden mit der Gräfin Moltke* , begleitet sie dann nach Paris. – Sein Bild, der Bettler macht Aufsehen in der Londner Ausstellung. – Die Familie Heincke* * * bleibt diesen Winter in Dresden. Der arme Herr von Lüttichau* , wiederhohlt von Schlaganfällen heimgesucht, ist ohne Besinnung, Urtheil, Gedächtniß, vegetirt nur noch.
Ich glaube schwerlich, daß sich Heinckes* * * diesen Winter hier amüsieren werden. Clara* ist von Allen geliebt und gern gesehen – doch weniger angenehm findet man die Schwester* . Carus* läßt ein neues Buch erscheinen – die Lebe[ns]kunst!
Man hat kürzlich in meinem Kiosk eingebrochen und Raden Salehs* und Boachis* Bild daraus gestohlen! – Sie werden sich freuen, über eine kleine, bedachte Veranda mit Glasfenstern (ich habe ein Stück Hecke nach dem Graben hinaus durchbrochen), und mit Pflänzchen nur vor dem Haus im Grünen, bedeckt und ohne jede Zugluft zu finden)! – Leider konnte ich es bis jetzt nicht benutzen.
Wie viele seltene Schnecken wird Mr. Collin* in Spanien finden wo Kisten hernehmen, sie alle nach der Heimath zu schicken! Sie werden Ihr Sterioskop bereichern! – Margaret* und mein armer kranker Mann vor Allem, grüßen Sie recht herzenswarm! – Schon nahen die langen Abende – Ihnen scheint die Sonne heiß, den Winter sind Sie überhoben – und Sie kommen ein Jahr weniger, des Lebens, – reicher 10 Jahre an Genuß und Erfahrung zählen! Behüthe Sie der liebe Gott, nehme Sie in seinen besonderen Schutz.
Mit Treue, und Hingebung in Freundschaft
Ihre Fr. Serre
[i margenen, p. 2:] Recht einsam und traurig wird der Winter für mich vergehen! –
[udskrift:] Monsieur le Professeur H.Ch. Andersen Chevalier p.p.
à Granada Espagne
Addresse: Signor Joaquin Agrela*
restante
[stemplet:] DRESDEN 30 IX 62
Dresden, den 29. Sptbr 1862
Dyrebare, ærede ven!
2 herlige breve ligger foran mig, fra Dem, det ene er fra Schweitz, det andet fra Valencia! Så har De altså nået det ønskede mål, De er i Spanien, det eneste land som endnu ikke er udbyttet af rejsende, og i bøger vil De give det værdi med Deres poetiske, kundskabsfulde fremstillinger – og må Gud bare holde Dem rask, så De med sædvanlig åndsfriskhed kan tegne et et billede, som opliver og levendegør det for os – og introducerer os til og gør os fortrolige med dette roste, vidunderlige land. De lærer helt sikkert også forfatterinden Cabbalero* at kende, hun skildrer populært og mangen lille, henrivende fortælling, som Mågen, har hun sendt ud i verden. Hun skal oprindelig være fra Hamburg, datter af en forfatter, og har giftet sig der [i Spanien].
Fru Helmke* har ganske vist kun omtalt skyggesiden, dårlig mad – besværlig og farlig transport – ukultiverede, træløse egne – beskidte byer – det samme billede gav hun af Tyrkiet, Grækenland og Ægypten, da hun kom tilbage. Lad det nu være – min længsel får mig ikke til at drage derhen, hvor man finder fornøjelse i tyrefægtning. – I aviserne stod – "en skypumpe var draget over Barcelona" – jeg beregnede tiden og det passede med Deres ophold! – Nu læste vi skildringen af Deres oplevelser med oversvømmelsen! I går stod næsten ord til andet, en beskrivelse deraf i Dresdener Journal! – Det må have været skrækkeligt. Vidunderligt at De altid kommer til interessante momenter på sådanne steder, det giver himlen digteren som gode!
At jeg så længe ikke skrev til Dem gjorde, at jeg ikke kan meddele Dem noget glædeligt! – Efter vores fugtige, våde, kolde ophold på 5 uger i Wildbad, hvad der meget vel kan have skadet Serre, blev han netop syg på sin fødselsdag, med lunge- og lungehindebetændelse. I ugevis svævede han i dødsfare, og følgen er stor mathed –hoste dag og nat – og åndløshed! Lægen siger, at han endnu ikke er over faren. Plejen, de søvnløse nætter, angriber mig, og jeg er ofte dødtræt, i indre angst og bekymring. Alt står i Guds hånd, vi må underkaste os hans vilje.
Julius Hammers* død – han døde for 4 uger siden i Pillnitz af tyfus, har også rystet ham, ligeså begræder jeg ham også i sandhed, han der til hver festdag i ord eller skrift gav et tegn på kærlighed og venskab. Han var også en støtte for Schiller* stiftelsen. – Serre har overgivet staten en sum på 450.000 rh og er dermed trådt ned af denne scene, men 3. del, for hans Tiedge* stiftung, forbliver til hans og komitéens indlysende anvendelse. Dermed er han kommet i unåde hos storhertugen* , som ville have hele kapitalen placeret i Weimar – og har de mest ubehagelige kampe med Weimar-forvaltningsrådet med Gutzkow* og Dingelstedt* i spidsen. Hvor afskyelig Gutzkow* derved viser sig – er fabelagtigt – hvor svag til gengæld storhertugen* er – er ubegribeligt! Vores regering, som allerede har haft pengene sikkert anbragt i 3 år, synes derfor også, at der er mindre grund til at tiltro samme en skiftende bestyrelse [iflg. Duden]. Den hele tiden fornyede ærgrelse og utak gør Serre moralsk elendig og syg! Burde de ikke være glade for årligt at få en understøttelse på 12.000 daler? Nu vil de anvende halvdelen til lønnede æresmedlemmer – og vil ikke offentligheden – alt går direkte imod Serres hensigter og ønsker!
Fru von Hann* går en svær tid i møde, [årsdagen] for hendes søn Hermans* død den 11. oktober. – Men stort set er hun fattet og roligere. – Jeg har den glæde at se fru v. Goethe* her i nogle dage – desværre rejser hun allerede i morgen tilbage til Wien. Minna* sidder stadig i Flatow og venter på brudgommen* . Fru Hohental* er meget lykkelig over niecens* bryllup med prinsen af Wales* , han er nu i Dresden – vi tyskere er ikke begejstrede. Sigwald* er i Wiesbaden med grevinde Moltke* , og ledsager hende videre til Paris – Hans billede, tiggeren, vækker opsigt på London-udstillingen. – Familien Heincke* * * bliver denne vinter i Dresden. Den stakkels hr von Lüttichau* er igen ramt af slagtilfælde, er uden bevidsthed, dømmekraft, eftertanke, vegeterer kun.
Jeg tror næppe, at Heinkes* * * vil more sig her i vinter. Clara* er elsket af alle og alle vil gerne se hende – men man finder søsteren* mindre behagelig. Carus* udgiver en ny bog – Livskunsten.
For nylig brød man ind i min pavillon og stjal Raden Salehs* og Boachis* billede. – De vil glæde Dem over at finde en lille, overdækket veranda med glasvinduer (jeg har ladet et stykke hæk fjerne ud mod dalen), og kun plantet små grønne planter foran huset – og der er slet ingen træk! – Desværre kunne jeg endnu ikke benytte det.
Hvor mange sjældne snegle vil hr. Collin* finde i Spanien og tage med i æsker hertil, for at de kan blive sendt hjem! De vil berige Deres stereoskop! – Margaret* og min stakkels syge mand – frem for alle, hilser Dem ret hjertevarmt! – Snart nærmer de lange aftener sig – på Dem skinner solen varmt, vinteren er De hævet over – og De kommer [til at kunne] tælle et livsår mindre – men 10 år rigere på nydelse og erfaring.
Den kære Gud bevare Dem, og tage Dem under sin særlige beskyttelse.
Med troskab, hengivenhed og venskab.
Deres Fr. Serre
[i margenen, p. 2:] Ret ensom og trist vil vinteren hengå for mig! –
[udskrift:] hr Professor H.Ch. Andersen ridder
i Granada Spanien
Addresse: Signor Joaquin Agrela*
restante
BrevID 18430: FrS-brev af 29/9 1862 (Collin XI, 16/239, billedid 5315-18).
2 liebe herrliche Briefe . der Eine aus der Schweiz, der Andere – aus Valencia: HCA sendte breve til FrS 3/8 fra Brunnen og 19/9 fra Valencia.
die Schriftstellerin Caballero* : jf. BrevID 18410. Hendes hovedværk af romanen "La Gaviota" (ty. Die Möwe).
wo man an Stier Gefechten Vergnügen findet: FrS var udpræget dyreven og måtte som sådan tage afstand fra tyrefægtninger.
eine Wasserhose sey über Barcelona gezogen: FrS havde beregnet tiden rigtigt, Barcelona blev ramt af en skypumpe 15/9 – på HCA.s sidste dag i Barcelona – med store oversvømmelser til følge.
Der Tod des D. Julius Hammer* : JH* var en af familien Serres nærmeste venner, hvorfor hans død 23/8 1862 berørte dem dybt.
Gutzkow* und Dingelstedt* : forfatteren Karl Gutzkow* flyttede 1861 fra Dresden til Weimar, hvor han blev udnævnt til generalsekretær i den 1859 grundlagte Schiller* Stiftung, en stilling der bragte ham i umiddelbar kontakt med storhertug Carl Alexander* – og i et modsætningsforhold til FAS. Hans virke i Weimar sluttede dog allerede 1864. – Franz Dingelstedt* , der også var digter, havde tidligere været intendant ved Hof- og Nationalteatret i München, men ombyttede i 1857 denne stilling med en tilsvarende ved Hofteatret i Weimar – og var dér ligeledes medlem af kredsen omkring storhertugen* .
Frau von Hann* … dem Todestage ihres Herrman* : jf. BrevID 8261.
die Heirath ihrer Nichte mit dem Prinzen von Wales* : den danske prinsesse Alexandra* (1844-1925) – som ganske rigtigt var en niece af FrS.s veninde, grevinde Hohenthal* f. prinsesse af Glüksborg – blev i 1862 forlovet med prinsen af Wales (sen. kong Edward VII* ) og året efter gift med denne.
wir Deutschen sind es nicht: man har nok i Tyskland – urigtigt – tillagt forbindelsen Edward* -Alexandra* politisk betydning, som en engelsk støtte til Danmark i dettes strid med Tyskland om hertugdømmerne Slesvig og Holsten.
Carus* lässt ein neues Buch … die Lebekunst: hermed mener FrS nok bogen "Die Lebenskunst nach den Fresken des Tempels zu Delphi", som dog først udkom i 1863.
Man hat kürzlich in meinen Kiosk eingebrochen und Raden Salehs* und Boachis* Bild daraus gestohlen: "kiosken" er den moskélignende pavillon, FrS i 1850 lod opføre i parken til Maxen til glæde for den javanesiske prins Raden Saleh* , jf. BrevID 17269. Vedr. prins Aquasi Boachi* , søn af kongen af Ashanti på Guldkysten, se ligeledes kommentar til BrevID 17269. http://www.pavillon-maxen.de/chronik.html (link dec. 2018)
Wie viele seltene Schnecken wird Mr. Collin* … finden: FrS kendte udmærket den unge zoolog Jonas Collins* passion for indsamling af snegle, en virksomhed hvor han blev ivrigt og behjertet bistået af HCA.
Joaquin Agrela* : (1816-71) bankier i handelshuset i Granada.
