H.C. Andersen centret

Den 11. J[anuar]. 1862 Dresden

Dyrebareste ærede ven!

Deres kære og interessante brev er i mine hænder, og jeg glæder mig over, at De har oplevet juleaften så munter, så strålende! Hos os var meget stille, Serre følte sig for angrebet til at kunne tåle de 3 små drenges^{* * *} larm – og derfor var Carls^{* *} ikke her! Den 4. januar drog Geisenheimer^* endelig af sted – af regnskabsbøgerne har der ikke kun vist sig en dårlig forvaltning – himmel!  – ved at se stort på terminerne – med vilje eller ej, er der sket store tab, især ved at stikke regninger til side, Serre kunne ikke offentligt stille ham i gabestokken, for det første havde han givet ham ubegrænset magt, revideret årsafslutningerne for lidt og frem for alt fordi Minna^* holder fast på, at hun vil giftes med ham. Hun løber lige ind i sin ulykke, thi han spiller og drikker desuden! Hun er i Flatow og enhver forbindelse er derfor afbrudt!

Den arme fru v. Hann^* har jeg ikke set siden Hermans^* død, hvor jeg var meget hos hende, indtil begravelsen var overstået. Hun tager ikke imod nogen, undtagen vores pietistiske overhofpræst Liebner^* og hendes søns^* katolske geistlige – beder eller læser fromme bøger og går på kirkegården og i kirkerne. Hvis det yder hende trøst, må det jo være godt, men det dur ikke at overdrive! – Den gamle far^* er i barndom, legemligt og åndeligt! – Men fru von Berge^* , som har overtaget Minnas^* pligter, finder adspredelse i nyttige gerninger – og det er jo det sande!

Men frem for alt tak, tusinde tak, for de interessante stereoskoper, jeg søger frem for alt Deres hus, som jeg des­vær­re ikke ser angivet, Thorvaldsens^* museum, og ethvert billede af byen, hvor så dyrebare mennesker bor. De ser sik­kert også ofte gr. Moltke^* , hans kone^* er utrøstelig, at han ikke besøger hende her i ferierne, da han fik hende til at flytte til Dresden, hvor han kunne opsøge hende snarere end i Paris. I går købte jeg et fotografi, hvor kongen^* spiller med Grevinde Danner^* . – Man vil vide, at Wanda Zahrtman^* blev gift med grevinde Hohentals^*  yngste broder^* , en preus­sisk officer, som derpå naturligvis tog sin afsked. Fru Hohenthal^* er desværre ikke i Dresden, så jeg kan spørge hende.

Storhertugen^* af Weimar har givet Ziegler^* titlen hofråd på grund af hans litterære arbejder og det store arbejde med Schiller^* lotteriet, naturligvis har vi gjort vort til at gøre storhertugen^* opmærksom på ham! – Han fortjente udmær­kelsen – desværre er han meget syg, lider af mavebylder, lægen^* frygter for følgerne, hvis han ikke tager mod den nuværende kur! De kan tænke Dem, hvilken misundelse dette har vakt! – Dingelstedt^* anstrenger sig i det stille for at få den herværende teater-intendantstilling. Tænk dem, for nylig har Lüttichau^* haft et slagtilfælde, højre side, selv øjet, og talen er lammet, han faldt om på gaden, da han gik ud af kirken. Men det går dog ganske godt, han vil komme sig, hvis blot der ikke kommer et nyt anfald. Men nu vil kun en med højt navn og rang, og ikke Dingel­stedt^* , få stillingen. Denne skrev til Serre, at det nu ville være tiden at aflægge regnskab for generalforsam­lingen – og hvordan det egentlig stod til – skrev som om han kun så ham som et middel til sine forvaltningsformål! Natur­ligvis har han fået et svar, så han vel kan se sagen fra den rette side! – Men han har inddraget storhertugen^* mod Serre, desværre sidder han nu på Lizsts^* trone, og alle klager over den uendelige indflydelse, han udøver på hertugen^* .

Clara Heinke^* skrev til mig fra Berlin, men jeg har endnu ikke fundet tid til at svare hende. Hun er den heldige, som kan læse Deres skrifter i originalen. Denne jul har jeg skænket Deres skrifter, 4 bind i en sammenbinding, til general­indens^* barnebarn^* , til min niece Antonie^* , til Elises^* ældste søn^* og endnu et eksemplar til en Dem ubekendt ung dame. Det er så dejligt at finde Deres portræt deri. Det seneste mig tilsendte er igen fortræffeligt og har givet mig stor, stor glæde.

Jeg har ikke gjort visitter, og går ikke på ture denne vinter. Hver aften spiller jeg passience med Serre efter teen, og mindst hver anden dag går jeg til grevinden^* , som er lykkelig, når jeg kommer, da hun undgår at blive ilde tilpas ved at gå ud. Hun ser også kun den russiske gesandtinde^* , foruden en veninde fra Florenz, Catalanis^* datter^* .

[i margenen p. 1:] Hils den kære Jonas Drewsen^* fra os alle og tænk kærligt på Deres

Fr. Serre

[i margenen p. 2:] Serre beder mig hilse Dem hjerteligt.

Dresden, den 6. März [18]62

Dyrebare, ærede ven!

I går modtog jeg fra hr. Wiedemann^* i Leipzig Deres nyeste eventyr. Jeg holder den kære bog i mine hænder, og derfra vil hvert ord gendanne mig et dyrebart billede af Deres stemmes klang, jeg gennemlever endnu en gang dagene med Deres ophold i Maxen, som jo for mig var og er den skønneste fest, og mit hjerte er fyldt med inderlig, varm tak til Dem! –

Her er alt inderligt rystet ved den elskede prinsesse Sidonies^* død! Hun døde af tyfus, struttende af sundhed, fik hun denne ulyksalige feber med desto store kraft og efter kun 9 dage blev hun dødens bytte, det er den 4. datter, vores konge^* mister, og det atprinsessen^* har født Georg^* en prinsesse og ingen prinser er dem også en sorg og bekymring. Der er hofsorg til den 28. april.

I dag modtog jeg også et kært brev fra Clara^* ! Hun fortalte mig om Deres planlagte rejse til Pyrenæerne, Spanien og Frankrig og om hvor uheldig hun er, at hun ikke kan hilse på Dem i Maxen. Men det er velgjort, at De bruger ti­den, hvor Deres kræfter og livslyst er størst, at De indsamler uudtømmeligt stof til Deres værker, at De besøger et land, som endnu er så oprindeligt og så lidt udbyttet. Fru Helmke^* var også der, men fra hende hørte man kun om, hvor svært det var at komme omkring og hvor dårlig kosten og kroerne var der, hvor forvildet alt var. For 6 uger siden er hum kommet tilbage fra orienten, med præcis samme synspunkter. Hun rejste i slutningen af oktober, og var retur i begyndelsen af februar, tilbageturen for det meste på skibe; til Jerusalem, Cairo må De også rejse og medbringe med en Jerichos rose til mig – som tør, død sættes i frisk vand eller evt i rødvin og så blomstrer påny og rosenrødt. Har De stadig glæde af Deres stereoskoper? Er der ikke nogen af Thorvaldsens^* værker? – Figurer er næsten det smukkeste! Kender De stereoskopier på glas? Hvilke erindringstavler vil De atter medbringe fra Deres rejse. Clara^* fortalte mig også om studenternes gave, en firkløver, som bragte Dem lykke, om bonden, som De havde forbavset med Deres eventyr, om en gave, som De har fået fra kongen^* . Den trofaste, sværmeriske hengi­venhed for Dem er rørende, idet det udtaler sig i hvert ord. Sandelig må det være velgørende og lyksaligt at kunne kalde et sådant hjerte for sit.

Min mand skranter stadig – han er meget svag og bliver hæs, når han taler: 1. juni skal han til Wildbad, hvortil jeg må ledsage ham.

Det er mine sommerplaner. Desværre passer det dårligt, at fru v. Goethe^* netop i juni kommer gennem Dresden for at tage til Weimar, hvor ville dette gensyn have gjort mig lykkelig – især da hun ville komme til Maxen i nogen tid – men jeg kan ikke forsømme min pligt af den grund!

For nylig læste jeg i aviserne om digteren Ingemanns^* død, jeg følte, at det må have beredt Dem smerte, og tænkte inderligt på Dem derved. Den stakkels hr von Lüttichau^* kan efter sin hjerneblødning ikke komme sig. Legemligt går det tåleligt, han står op, går frem og tilbage i stuen – men hans ånd – hans tanke, dømmekraft er svækket og han svarer ofte helt forkert. Han har ikke noget klart begreb om tid og sted, om han holder en bog rigtigt eller forkert – og har naturligvis måttet opgive sine poster. Selv om Dingelstedt^* har taget mange skridt for at bevare ham, så skal kongen^* kun vælge Intendanten fra det højere aristokrati. Man tror, at [det bliver] appellationsråd von Könneritz^* , som er gift med prinsen af Dessaus^* datter, en grevinde Reinar^* .

Der er endnu eftervirkninger med ubehageligheder på grund af Geisenheimers^* afgang. Han har handlet afskyeligt, bedraget, ladet rester af de forældede penge forfalde, således at Serre har måttet indbetale mange tusinde. Nu vil han have 3.000 rh for at kunne etablere sig og gifte sig med Minna^* , som allerede siden november bor hos broderen. Da vi nu hverken ser en lykke for Minna^* i dette parti – thi han spiller og drikker – og er meget syg af gigt, og da det ikke er en ære at komme i en eller anden nærmere forbindelse med et menneske, som har handlet sådan, så får han ikke pengene. Hvordan det vil gå med brylluppet, kan man tænke, hvorfor hørte Minna^* ikke på vore indven­dinger – man kunne vente en sådan slutning; desværre sidder han endnu i Dresden uden arbejde. Grevinde Moltke^* lever stille i Dresden – ser kun mig og Sigwald^* og den russiske gesandtinde fru Kokoschy^* , Catalanis^* datter, som hun allerede blev venner med i Florenz. Hun får en vidunderkur, terpentinpiller og arsenikbade, som hendes læge i Paris har tilrådet – Carus^* ryster på hovedet over det. I maj og midten af september tager hun til Wiesbaden, og til sommer måske til Glorup! Hun er og bliver som en kær søster for mig! –

For nylig besøgte vi Davisons^{* *} , som er rejst til Petersborg på tourné med gæsteforestillinger. Han bad mig hilse Dem.

Hver torsdag holder doktor Kühne^* hjemme hos sig i en lille kreds foredrag over den ældste litteraturhistorie. For nylig om Nibelungenlied – om Gudrun, digtet som for 40 år siden blev fundet på slottet Ambras, og i dag om gralssagnet. Meget interessant. Igen er arket til ende, varme tro hilsner fra det serreske hus.

[i margenen, p. 4:] Med længsel venter jeg et brev fra Dem. Deres Fr.

[i margenen, p .1:] Ved De, at storhertugen^* af Weimar har udnævnt d. Ziegler^* til hofråd, på grund af hans videnskabelige skrifter og store arbejde ved lotteriet?

[i margenen, p. 5:] Vær så venlig at hilse den kære Jonas Collin^* !

[i margenen, p. 6:] Længe har jeg ikke hørt noget fra baronesse Stampe^* .

Gevinsterne i Schiller^* -lotteriet.

Heldet har fordelt de betydeligere gevinster i det store Schiller^* -lotteri temmelig tilfældigt. Således modtog en arm møller ved navn Windel i Herford i Westphalen den store hovedgevinst, villaen i Eisenach; den anden: Schillers^* brev i glas og ramme kom som bekendt til Fürth, den tredje, den emaljerede guldring med Schillers^* hår blev vundet af en købmand i Posen, den fjerde: den gamle fader Jahns hus i Freiburg, blev vundet af en praktiserende læge i Grüna ved Chemnitz. Dette skønne hus blev retsligt overdraget vinderen den 20. april 1861 med den betingelse, at han og hans efterfølgende ejere skal vedligeholde den bekendte indskrift med det 4-dobbelte F (med gymnast-valgsproget: Frisk, from, frejdig, fri), foruden gymnastikfaderens våbenskjold – i modsat fald er der en bod på 100 Thaler at betale til Schiller^* - og Tiedge^* stiftelsen. Det smukke oliemaleri, som hans majestæt kongen af Sachsen^* skænkede, gik til Wiesbaden, den af hendes majestæt dronningen^* ærede kassette er kommet til brødrene Kurze i Groß-Glogau. Af de syv koncertflygler er et kommet til en landsbysmed i Pillnitz, et til en postillon i Landeck i grevskabet Glaß, et er tilfaldet en fiskehandler i Dresdens datter, og endnu et fik en klaverlærerinde i Loga ved Leer i det hannoverske. Det oliemaleri af Theobald v. Oste^* , som var indkøbt for 1000 Thaler tilfaldt en datter af en bagermester i Dahlen i Sachsen, den smukke spilledåse med 39 valser en skomager ved Altenburg, malakitsmykket fra Rusland (nr. 3408) en korporal fra artilleriet på fæstningen Königstein, ringen med Körners hår^* og Goethes^* samtlige værker (en gave fra Goethes^{* *} barnebarn) blev vundet af to soldater fra garnisonen i Dresden. Den der herefter vil studere de højst interessante enkeltheder ved Schiller^* -lotteriet nærmere, anbefales at læse dr. Alex. Zieglers^* skrift om Schiller^* -lotteriet., som allerede er udkommet i femte oplag

Dresden, den 9. maj [1862]

Ærede, dyrebare ven!

Ja, det er mig som om jeg manglede det bedste, jeg fik på min fødselsdag ingen besked fra Dem, og selv om jeg modtog 37 breve, uendeligt mange blomster og tegn på hengivenhed, så tænkte jeg dog på Dem med længsel! At lave planer for et helt år, næsten for hver måned, dag og time, forskrækker mig. "På et enkelt øjeblik kan det hele forandre sig". Gud give Dem tilpasningsevne!

Min fødselsdag var samtidig polteraften for Clementines^* bror, adjudanten Mariotto v. Cerrine^* . Han giftede sig med enken fru v. Schwerdtner, født v. Einard^* , niece til den berømte velgører og Byrons^* venner. Men hun har 3 sønner og familien er ikke helt tilfreds med dette parti.

Dagen efter blev Serre kaldt i audiens hos kongen^* – og fik Albrechts Ordenen, foruden venlig anerkendelse og ros. Den er ikke tildelt ofte her i landet, desto større ærgrelse har han med forvaltningsrådmanden for Schiller^* stiftelsen i Weimar (hvor Gutzkow^* og Dingelstedt^* står i spidsen). De betragter Serre som en maskine, der arbejder for deres formål, fornærmer ham i offentlige erklæringer og avisartikler, hvor de råder over hans indvundne sum, uden at tage hensyn til ham. Heldigvis har han i Weimar den bedste fortaler i minister v. Watzdorf^* , men desværre er storhertugen^* for påvirket af Dingelstedt^* . Serre rejser den 14. ds. til audiensen i Weimar med Alex. Ziegler^* og borgmesteren^* .

Så meget havde jeg at fortælle derom og dog er det for vidtløftigt at skrive derom! – Tænk, hver den 28. april vender svalerne tilbage til deres reder i mit hus – og bringer deres lykønskning.

Stor og kraftig hæver grenene sig på gråsten-æbletræet, men det har ikke sat blomster.

Den schweiziske efeu ved soluret er heller ikke kommet frem, men egetræet vokser fortrinligt!

Jeg kan dog ikke begribe, hvorfor De ikke med Collins^*  kære veninde kommer og rejser over Maxen i august, vi er allerede tilbage fra Wildbad i midten af juli. Jeg har haft den glæde at modtage 21 bøger, alle fra forfatterne selv til min fødselsdag, med deres håndskrifter deri. Selv Mühlbach^* sendte mig hendes mands sidste bog, prof. Mundts^* , Ziegler^* , Hammer^* , Murheim^* , Kohl^* , Wolfhagen^* , Auerbach^*  osv. Krägen^* havde arrangeret en blæserkvartet af Serres lieder, og således blev jeg vækket af kære toner!

Gud ske lov, med Serres sundhed går det meget bedre – han går og kører ud, og har selv mod på en ekskursion til Weimar.

Som Clara Heinke^* skriver til mig, kommer hun den 12. for længere tid til Dresden, jeg håber, hun maler i galleriet. – fru von Goethe^* havde ikke besluttet sig, om hun rejser over Dresden eller Nürnberg til Weimar. Grevinde Moltke^* er stadig her, og rejser om 2 dage til Wiesbaden, hvor hun håber at finde Wladimir^* .

Det glæder mig virkelig meget at have lært fru v. Scavenius^* at kende, jeg tænkte ikke, at hun var så ung og så levende! Om jeg nogensinde kommer til Danmark? Grevinden^* har givet mig Dargauds^*  værk om Danmark og Glorup.

Men jeg må slutte! Det må jeg med ordene: "Gud bevare Dem til hver en tid".

Fr. Serre