H.C. Andersen centret

Gevinsterne i Schiller^* -lotteriet.

Heldet har fordelt de betydeligere gevinster i det store Schiller^* -lotteri temmelig tilfældigt. Således modtog en arm møller ved navn Windel i Herford i Westphalen den store hovedgevinst, villaen i Eisenach; den anden: Schillers^* brev i glas og ramme kom som bekendt til Fürth, den tredje, den emaljerede guldring med Schillers^* hår blev vundet af en købmand i Posen, den fjerde: den gamle fader Jahns hus i Freiburg, blev vundet af en praktiserende læge i Grüna ved Chemnitz. Dette skønne hus blev retsligt overdraget vinderen den 20. april 1861 med den betingelse, at han og hans efterfølgende ejere skal vedligeholde den bekendte indskrift med det 4-dobbelte F (med gymnast-valgsproget: Frisk, from, frejdig, fri), foruden gymnastikfaderens våbenskjold – i modsat fald er der en bod på 100 Thaler at betale til Schiller^* - og Tiedge^* stiftelsen. Det smukke oliemaleri, som hans majestæt kongen af Sachsen^* skænkede, gik til Wiesbaden, den af hendes majestæt dronningen^* ærede kassette er kommet til brødrene Kurze i Groß-Glogau. Af de syv koncertflygler er et kommet til en landsbysmed i Pillnitz, et til en postillon i Landeck i grevskabet Glaß, et er tilfaldet en fiskehandler i Dresdens datter, og endnu et fik en klaverlærerinde i Loga ved Leer i det hannoverske. Det oliemaleri af Theobald v. Oste^* , som var indkøbt for 1000 Thaler tilfaldt en datter af en bagermester i Dahlen i Sachsen, den smukke spilledåse med 39 valser en skomager ved Altenburg, malakitsmykket fra Rusland (nr. 3408) en korporal fra artilleriet på fæstningen Königstein, ringen med Körners hår^* og Goethes^* samtlige værker (en gave fra Goethes^{* *} barnebarn) blev vundet af to soldater fra garnisonen i Dresden. Den der herefter vil studere de højst interessante enkeltheder ved Schiller^* -lotteriet nærmere, anbefales at læse dr. Alex. Zieglers^* skrift om Schiller^* -lotteriet., som allerede er udkommet i femte oplag

Dresden, den 9. maj [1862]

Ærede, dyrebare ven!

Ja, det er mig som om jeg manglede det bedste, jeg fik på min fødselsdag ingen besked fra Dem, og selv om jeg modtog 37 breve, uendeligt mange blomster og tegn på hengivenhed, så tænkte jeg dog på Dem med længsel! At lave planer for et helt år, næsten for hver måned, dag og time, forskrækker mig. "På et enkelt øjeblik kan det hele forandre sig". Gud give Dem tilpasningsevne!

Min fødselsdag var samtidig polteraften for Clementines^* bror, adjudanten Mariotto v. Cerrine^* . Han giftede sig med enken fru v. Schwerdtner, født v. Einard^* , niece til den berømte velgører og Byrons^* venner. Men hun har 3 sønner og familien er ikke helt tilfreds med dette parti.

Dagen efter blev Serre kaldt i audiens hos kongen^* – og fik Albrechts Ordenen, foruden venlig anerkendelse og ros. Den er ikke tildelt ofte her i landet, desto større ærgrelse har han med forvaltningsrådmanden for Schiller^* stiftelsen i Weimar (hvor Gutzkow^* og Dingelstedt^* står i spidsen). De betragter Serre som en maskine, der arbejder for deres formål, fornærmer ham i offentlige erklæringer og avisartikler, hvor de råder over hans indvundne sum, uden at tage hensyn til ham. Heldigvis har han i Weimar den bedste fortaler i minister v. Watzdorf^* , men desværre er storhertugen^* for påvirket af Dingelstedt^* . Serre rejser den 14. ds. til audiensen i Weimar med Alex. Ziegler^* og borgmesteren^* .

Så meget havde jeg at fortælle derom og dog er det for vidtløftigt at skrive derom! – Tænk, hver den 28. april vender svalerne tilbage til deres reder i mit hus – og bringer deres lykønskning.

Stor og kraftig hæver grenene sig på gråsten-æbletræet, men det har ikke sat blomster.

Den schweiziske efeu ved soluret er heller ikke kommet frem, men egetræet vokser fortrinligt!

Jeg kan dog ikke begribe, hvorfor De ikke med Collins^*  kære veninde kommer og rejser over Maxen i august, vi er allerede tilbage fra Wildbad i midten af juli. Jeg har haft den glæde at modtage 21 bøger, alle fra forfatterne selv til min fødselsdag, med deres håndskrifter deri. Selv Mühlbach^* sendte mig hendes mands sidste bog, prof. Mundts^* , Ziegler^* , Hammer^* , Murheim^* , Kohl^* , Wolfhagen^* , Auerbach^*  osv. Krägen^* havde arrangeret en blæserkvartet af Serres lieder, og således blev jeg vækket af kære toner!

Gud ske lov, med Serres sundhed går det meget bedre – han går og kører ud, og har selv mod på en ekskursion til Weimar.

Som Clara Heinke^* skriver til mig, kommer hun den 12. for længere tid til Dresden, jeg håber, hun maler i galleriet. – fru von Goethe^* havde ikke besluttet sig, om hun rejser over Dresden eller Nürnberg til Weimar. Grevinde Moltke^* er stadig her, og rejser om 2 dage til Wiesbaden, hvor hun håber at finde Wladimir^* .

Det glæder mig virkelig meget at have lært fru v. Scavenius^* at kende, jeg tænkte ikke, at hun var så ung og så levende! Om jeg nogensinde kommer til Danmark? Grevinden^* har givet mig Dargauds^*  værk om Danmark og Glorup.

Men jeg må slutte! Det må jeg med ordene: "Gud bevare Dem til hver en tid".

Fr. Serre

Dresden, fredag den 30. mai. I dagens "Dresdner Journal" offentliggør Major Serre regnskabsafslutningen på Nationallotteriet. Følgelig har det givet en nettogevinst på 450.000 Daler. Deraf modtager Schiller^* stiftelsen to tredjedele, Tiedge^* stiftelsen en tredjedel.

[Wildbad] den 1. Juli [18]62.

Dyrebare, ærede ven!

Her fik jeg Deres sidste, kære brev fra Basnæs, og jeg iler med at besvare det, inden De drager mig ud mod den vide verden. Så skal vi altså ikke i år se Dem først i Maxen, jeg havde glædet mig sådan til det, men jeg ved, at hvad De beslutter Dem for, bliver fuldført!

Gid Gud må beskytte Dem? De vil tåle alle ubehagelighederne og strabadserne, som en rejse i Spanien frembyder – og jeg kender jo Deres følsomhed. Jeg tilstår, at jeg tænker med bekymring på vores konges^* ord til Dem "De må leve meget længe for at udvirke godt med Deres skrifter!" – og derfor vil Gud have Dem under særlig beskyttelse.

Den arme Clara Heinke^* , som tager så meget på sig, om det så kun er et kort gensyn og besøg – at hun endnu engang har håbet forgæves! Hvor tomt vil Maxen synes hende, uden den dyrebare ven! At jeg har lært den elskværdige fru Scavenius^* at kende glæder mig ualmindelig meget! Jeg begriber nu, hvor vel De føler Dem i hendes belivende, inspirerende nærhed! Endnu en gang havde Eliza^* hjerteligt opfordret mig til at komme til Glorup, men jeg kan ikke forlade Serre og måtte ledsage ham hertil, han er så sygelig og svag, at han nødvendigvis må have mig i sin nærhed.

Desværre har vi fra 2. dag af vort ophold her vedvarende regn og kulde, og jeg frygter, at badene derfor ikke vil have så gunstig en indflydelse på Serre. Vi lever ensomt og afsondret, næsten ingen bekendte og Serre kan ikke gå ret meget – især på grund af det dårlige vedvarende regnvejr. Desuden må man overalt bestige bjerge for at komme til skovegnene i Schwarzwald, og de dækker også bjergkammene, jeg troede fejlagtigt, at Wildbad lå midt i en gran­skov. Desværre består selskabet mest af fornemme russere og elegante franskmænd, desværre er ingen inter­essante mennesker her, som de andre år, Bulwer^* ,Moritz ^*    Hartmann^* og andre notabiliteter. Således mister man ikke noget ved at være isoleret!

Den gamle konge af Württemberg^* har været her i 8 dage, men han går også kun alene – højst ledsaget af sin livlæge frem og tilbage på promenaden, og tillader sig ikke præsentationer.

Den gamle Tarnows^* død – som har været så meget i vores hus, har været så tro mod mig, og som jeg havde vænnet mig til at tænke på og bekymre mig om, har smertet mig dybt. Det er en sød følelse at have et trofast hjerte på jorden, som tager så varmt del i vort liv – og jeg begræder tabet.

Minna^* har kastet sig i ulykke, hun sidder i Flatow, venter på, at den afskyelige, falske bedrageriske Geisenheimer^* henter hende og gifter sig med hende – og han ler ad hende – men hun tror ikke på nogen. Therese Strenz^* førte imidlertid mit hus sammen med fr. v. Berge^* , da jeg var fraværende, nu er krigen også kommet til hendes broders hus, og han råder hende til først at komme næste år til ham. Handel og forretninger går i stå derved.

Mens jeg har været her, har jeg ladet en lille del af hækken fjerne foran Maxen-slottet, for at få udsigten over dalen, og prof. Nicolai^* bygger en lille, åben overdækket pavillon, hvor man ikke får træk og dog kan sidde i det fri. Serre vil i begyndelsen skælde ud, men endelig behager det ham dog. Da fabrikkerne lukkede, er den gamle mørke tilbygning blevet fjernet og det gamle såkaldte ridderslot med sine mange vinduespar kommer igen til syne, murene bliver også renset af – huset – og således vil De genfinde alt i en venligere gestalt – hvis blot det var tiden! – Men Deres løfte gør mig lykkelig, at De fra tid til anden vil skrive fra Deres rejse, jeg ved af erfaring,  at De holder ord, og hvilken rig høst af stof, tanker, anskuelser vil rejsen give for Deres litterære arbejder! – og hvilken sjælden og særlig art snegle vil hr Jonas Collin^* finde for første gang! Har De fået mit brev fra Max von Weber^* ? Han berejser Norden, Danmark, Sverige, Norge til Hammerfest.

De vil bestemt lære forfatterinden Caballero^* (født i Hamburg, datter af en forfatter, gift i Spanien) at kende, jeg ved ikke, hvor hun bor.

Snart vil jeg også skrive til fru Stampe^* , hun må føle sig meget alene og forladt uden Jeanina^* , som var det belivende element i huset.

Lev nu vel og vær glad! Fejret og elsket!

Jeg læste i avisen at storhertugen^* af Weimar er ved et lille bad ved Rhinen og med sin hustru^* rejser til Petersborg i slutningen af juli til den store Mariefest. Fra fru Goethe^*  har jeg længe ikke hørt noget.

Min mand sender de hjerteligste hilsner.

I troskab og med ærbødighed.

Ihre Fr. Serre

Dresden, den 29. Sptbr 1862

Dyrebare, ærede ven!

2 herlige breve ligger foran mig, fra Dem, det ene er fra Schweitz, det andet fra Valencia! Så har De altså nået det ønskede mål, De er i Spanien, det eneste land som endnu ikke er udbyttet af rejsende, og i bøger vil De give det værdi med Deres poetiske, kundskabsfulde fremstillinger – og må Gud bare holde Dem rask, så De med sædvanlig åndsfriskhed kan tegne et et billede, som opliver og levendegør det for os – og introducerer os til og gør os fortrolige med dette roste, vidunderlige land. De lærer helt sikkert også forfatterinden Cabbalero^* at kende, hun skildrer populært og mangen lille, henrivende fortælling, som Mågen, har hun sendt ud i verden. Hun skal oprindelig være fra Hamburg, datter af en forfatter, og har giftet sig der [i Spanien].

Fru Helmke^* har ganske vist kun omtalt skyggesiden, dårlig mad – besværlig og farlig transport – ukultiverede, træ­løse egne – beskidte byer – det samme billede gav hun af Tyrkiet, Grækenland og Ægypten, da hun kom tilbage. Lad det nu være – min længsel får mig ikke til at drage derhen, hvor man finder fornøjelse i tyrefægtning. – I avi­ser­ne stod – "en skypumpe var draget over Barcelona" – jeg beregnede tiden og det passede med Deres ophold! – Nu læste vi skildringen af Deres oplevelser med oversvømmelsen! I går stod næsten ord til andet, en beskrivelse deraf i Dresdener Journal! – Det må have været skrækkeligt. Vidunderligt at De altid kommer til interessante momenter på sådanne steder, det giver himlen digteren som gode!

At jeg så længe ikke skrev til Dem gjorde, at jeg ikke kan meddele Dem noget glædeligt! – Efter vores fugtige, våde, kolde ophold på 5 uger i Wildbad, hvad der meget vel kan have skadet Serre, blev han netop syg på sin fødselsdag, med lunge- og lungehindebetændelse. I ugevis svævede han i dødsfare, og følgen er stor mathed –hoste dag og nat – og åndløshed! Lægen siger, at han endnu ikke er over faren. Plejen, de søvnløse nætter, angriber  mig, og jeg er ofte dødtræt, i indre angst og bekymring. Alt står i Guds hånd, vi må underkaste os hans vilje.

Julius Hammers^* død – han døde for 4 uger siden i Pillnitz af tyfus, har også rystet ham, ligeså begræder jeg ham også i sandhed, han der til hver festdag i ord eller skrift gav et tegn på kærlighed og venskab. Han var også en støtte for Schiller^* stiftelsen. – Serre har overgivet staten en sum på 450.000 rh og er dermed trådt ned af denne scene, men 3. del, for hans Tiedge^* stiftung, forbliver til hans og komitéens indlysende anvendelse. Dermed er han kommet i unåde hos storhertugen^* , som ville have hele kapitalen placeret i Weimar – og har de mest ubehagelige kampe med Weimar-forvaltningsrådet med Gutzkow^* og Dingelstedt^* i spidsen. Hvor afskyelig Gutzkow^* derved viser sig – er fabelagtigt – hvor svag til gengæld storhertugen^* er – er ubegribeligt! Vores regering, som allerede har haft pengene sikkert anbragt i 3 år, synes derfor også, at der er mindre grund til at tiltro samme en skiftende bestyrelse [iflg. Duden]. Den hele tiden fornyede ærgrelse og utak gør Serre moralsk elendig og syg! Burde de ikke være glade for årligt at få en understøttelse på 12.000 daler? Nu vil de anvende halvdelen til lønnede æresmedlemmer – og vil ikke offentligheden – alt går direkte imod Serres hensigter og ønsker!

Fru von Hann^* går en svær tid i møde, [årsdagen] for hendes søn Hermans^* død den 11. oktober. – Men stort set er hun fattet og roligere. – Jeg har den glæde at se fru v. Goethe^* her i nogle dage – desværre rejser hun allerede i morgen tilbage til Wien. Minna^* sidder stadig i Flatow og venter på brudgommen^* . Fru Hohental^* er meget lykkelig over niecens^* bryllup med prinsen af Wales^* , han er nu i Dresden – vi tyskere er ikke begejstrede. Sigwald^* er i Wiesbaden med grevinde Moltke^* , og ledsager hende videre til Paris – Hans billede, tiggeren, vækker opsigt på London-udstillingen. – Familien Heincke^{* * *} bliver denne vinter i Dresden. Den stakkels hr von Lüttichau^* er igen ramt af slagtilfælde, er uden bevidsthed, dømmekraft, eftertanke, vegeterer kun.

Jeg tror næppe, at Heinkes^{* * *} vil more sig her i vinter. Clara^* er elsket af alle og alle vil gerne se hende – men man finder søsteren^* mindre behagelig. Carus^* udgiver en ny bog – Livskunsten.

For nylig brød man ind i min pavillon og stjal Raden Salehs^* og Boachis^* billede. – De vil glæde Dem over at finde en lille, overdækket veranda med glasvinduer (jeg har ladet et stykke hæk fjerne ud mod dalen), og kun plantet små grønne planter foran huset – og der er slet ingen træk! – Desværre kunne jeg endnu ikke benytte det.

Hvor mange sjældne snegle vil hr. Collin^* finde i Spanien og tage med i æsker hertil, for at de kan blive sendt hjem! De vil berige Deres stereoskop! – Margaret^* og min stakkels syge mand – frem for alle, hilser Dem ret hjertevarmt! – Snart nærmer de lange aftener sig  – på Dem skinner solen varmt, vinteren er De hævet over – og De kommer [til at kunne] tælle et livsår mindre – men 10 år rigere på nydelse og erfaring.

Den kære Gud bevare Dem, og tage Dem under sin særlige beskyttelse.

Med troskab, hengivenhed og venskab.

Deres  Fr. Serre

[i margenen, p. 2:] Ret ensom og trist vil vinteren hengå for mig! –

[udskrift:] hr Professor H.Ch. Andersen  ridder

i Granada Spanien

Addresse: Signor  Joaquin Agrela^*

restante